Hvad Europa bør yde af bidrag til det globale paradigme.
Af Jacques Cheminade; tale på Schiller
Instituttets konference i Frankfurt, Tyskland
Det bør stå helt klart, at den nuværende Europæiske Union er baseret på et forræderi af de bedste historiske og kulturelle kilder i Europa – og jeg mener kilder, ikke rødder, der klamrer sig til jorden. Men det bør ligeledes stå helt klart, at de europæiske nationer og deres ledere, og ligeledes deres såkaldte populistiske opponenter, også har skænket deres sjæl bort. Hvor ligger håbet så? Hvad kunne vore europæiske bidrag være? Det ligger selvfølgelig i en fornemmelse af at forstå, hvad en nationalstat er, noget, der er latent, om end skjult, i alle sande europæeres hjerte. Det er vores opgave at inspirere til, at den sovende fornuft vågner.
En nationalstat er meget mere end et territorium eller en befolknings givne tilstand, eller endda en religion eller en tradition. Det er en idés dynamik, som udvikler sig og vokser i magt og omfang i historiens løb.