23. maj, 2017 – »Fælleserklæringen mellem Kongeriget Saudi-Arabien og Amerikas Forenede Stater«, underskrevet af præsident Donald Trump og saudiske Kong Salman bin Abdulaziz Al Saud ved besøgets slutning, blev i dag udgivet af Det Hvide Hus. Erklæringen er en ompakning af Det britiske Imperiums mangeårige krig-lige-meget-hvordan-vi-får-det-politik, hvidvasket gennem Imperiets saudiarabiske forpost. Den amerikansk/saudiske alliance imod Iran og dets allierede, som det skitserer, ville, i fald den blev ført ud i livet, ødelægge samarbejdet med Rusland og Kina imod terrorisme, som præsident Trump ellers har indledt, og bringe regionens presserende nødvendige deltagelse i den Nye Silkevej til forlis.

Erklæringen på 28 punkter annoncerer »et nyt Strategisk Partnerskab for det 21. Århundrede« mellem de to nationer, der skal organiseres gennem en »Strategisk Fælles Konsultationsgruppe«, der skal mødes mindst én gang om året, på skift i de to lande. Bush-Obama-politikken med mørklægning af Saudi-Arabiens åbenlyse rolle i at sponsorere wahhabi-terrorisme i hele verden (inklusive 11. september) opretholdes, med lovprisninger af Saudi-Arabiens »resultater« med at afbryde terrorisme.

Diskussionen om at skabe »en robust, integreret regional sikkerhedsarkitektur«, som andre lande i regionen skal trækkes ind i, fælles saudisk-amerikansk »beskyttelse« af Bab al-Mandab og Hormuzstrædet, osv., er åbenlyst rettet imod Iran. De to ledere »enedes om behovet for at inddæmme Irans maligne indblanding i andre staters interne anliggender, anstiftelse af sekterisk strid, støtte til terrorisme og bevæbnede stedfortrædere, og bestræbelser på at destabilisere lande i regionen« og »understregede, at … atomaftalen med Iran må reeksamineres mht. nogle af dens klausuler«.

Mens Saudi-Arabien fortsætter sin samvittighedsløse krig mod Yemen, med folkemord til følge, så erklærer punkt 25, »Præsident Trump roser Kongeriget Saudi-Arabien for at yde humanitær- og nødhjælp til det yemenitiske folk«.

Præsident Trumps fejlagtige angreb på Syrien over det britiskorkestrerede angreb med »kemiske våben« roses, og de to aftalte at lægge pres på (»give støtte til«) den libanesiske regering for at afvæbne Hezbollah.

23. maj, 2017 – Her til aften er præsident og fr. Trump i Italien efter deres aktiviteter i Tel Aviv, Jerusalem og Betlehem. Trumps hovedtema var fred og promoveringen af en genoptagelse af de standsede israelsk-palæstinensiske forhandlinger for fred og løsningen af national status.

Her til morgen blev Trump modtaget med ceremoni i Betlehem, hvor han mødtes med præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas. Bagefter sagde Trump, at han »har store forhåbninger til, at Amerika kan hjælpe Israel og palæstinenserne med at udarbejde fred og bringe nyt håb til regionen og dens folk«. Han udtalte, at det var hans faste overbevisning, at, »hvis israelerne og palæstinenserne kan skabe fred, vil det være indledningen til en fredsproces i hele Mellemøsten«. »Det ville være en fantastisk præstation«, sagde han.

Abbas, der stod ved Trumps side, sagde, at palæstinenserne »forpligter sig til samarbejdet med Dem, for at opnå en historisk fredsaftale mellem os og Israel«. Abbas sagde også, »Vi genbekræfter over for Dem vores holdning, hvor vi accepterer en to-statsløsning langs grænserne fra 1967, med staten Palæstina med Østjerusalem som hovedstad, og som lever side om side med Israel i fred og sikkerhed.«

Søndag tilstod de israelske myndigheder palæstinenserne et par økonomiske indrømmelser, efter anmodning fra Trump. De omfatter at holde Allenby-broen åben mellem Vestbredden og Jordan, 24 timer hele ugen; at bygge to industrizoner ved Jalameh i Vestbreddens nordlige del og ved Tarqumiyeh i syd; samt en lempelse af visse restriktioner for byggeri af palæstinensiske beboelser.

Mens han var i Israel, mødtes Trump med premierminister Benjamin Netanyahu og præsident Reuven Rivlin. Han bad ved den Vestlige Mur, besøgte Holocaust-mindesmærket, Gravkirken (bygget på Golgata, hvor Jesus iflg. overleveringen skal være gravlagt), samt Israels Museum.

København, 18. maj, 2017 – Efter seminaret »Kinas Ét Bælt, én Vej-initiativ og mulighederne for Norden«, der var arrangeret i fællesskab af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og den Kinesiske Ambassade i Danmark, gennemførte Schiller Instituttets Michelle Rasmussen et interview med Wang Yiwei, professor ved School og International Studies; direktør for Institute of International Affairs, samt direktør for Center for European Studies ved Renmin Universitet i Beijing. Han er forfatter af bogen, »The Belt and Road: What will China offer the World in its Rise?«, fra 2016 (Bælt og Vej: Hvad vil Kina tilbyde den fremvoksende verden?)

Wang Yiwei deltog ved præsentationen af den kinesiske udgave af EIR’s specialrapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, som blev præsenteret af Schiller Instituttets stifter og præsident, Helga Zepp-LaRouche, ved et symposium, sponsoreret af Chongyang Institute for Financial Studies, der også er medsponsor af den kinesiske udgivelse, den 29. september, 2015, på Renmin Universitet.

Leder fra LaRouche PAC, 23. maj, 2017 – Den amerikanske præsident Donald Trump, der nu er i Italien, mødtes tidligere i dag i Betlehem med den palæstinensiske leder Mahmood Abbas, hvor de talte om, hvad der ligger forude. Trump udtrykte håb om, at Amerika kan hjælpe. Han sagde: »Hvis israelerne og palæstinenserne kan skabe fred, vil det indlede en fredsproces i hele Mellemøsten … [det] ville være en fantastisk præstation«.

Det er i realiteten den Nye Silkevej – Verdenslandbroen – som udgør midlet til at opnå denne dramatiske præstation, allevegne, i ’fredsprocessen’, selv i de mest belejrede, forladte lande. Dette aspekt tages nu op, sammen med den virkelige betydning af »økonomi«, i efterfølgende diskussioner mange steder, om det historiske Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde, der fandt sted den 14.-15. maj. For eksempel kommer dagens South China Morning Post med den iagttagelse, at Japan og Kina nu med held kan komme sammen og samarbejde om Bælt & Vej-initiativet (BVI).

Helga Zepp-LaRouche fastslog udtrykkeligt denne pointe i sin fremlæggelse for BVI-forummet i Beijing i sidste uge. Hun fremlagde, hvordan BVI også må forlænges til hele det sydvestasiatiske område, som Kina allerede har foreslået; og ligeledes forlænges som en »Storslået udviklingsplan for hele Afrika«.

Helga Zepp-LaRouche og hendes mand, Lyndon LaRouche, har i årtier promoveret dette fredsprincip internationalt, for eksempel i to, internationale konferencer i 1988 og i bogen, »Udvikling er et andet navn for Fred«.

Vi befinder os i øjeblikket i kampens hede for at vinde sejr for dette koncept her i USA, hvor amerikanere ellers bliver bombarderet med propaganda og sorte, eller ’hemmelige’, operationer, der går ud på at sværte og dæmonisere Trump, dæmonisere Rusland og Kina, dæmonisere »store projekter« og dæmonisere selve livet. Kilden til alt dette er Det britiske Imperium i sine dødskvaler, der har mobiliseret i et forsøg på at bringe USA’s præsident, og USA med ham, til fald. Et nyt, dræbende anslag af videoklip, der angriber Rusland, blev i dag skabt af en høring i Husets Udvalgskomite om Efterretning, om russiske »aktive forholdsregler« mod valgene i USA i 2016.

Det er værd at gentage rådene om disse beskidte operationer fra senator Charles Grassley (R-Iowa), et seniorkongresmedlem og formand for Senatets Retsudvalg. Han sagde den 10. maj, da han af Fox News blev spurgt, hvad han mente om sammenligningen mellem Trumps fyring af FBI-direktør James Comey og så Nixon, der blev taget for Watergate. Grassley sagde, »Mit budskab er, Skråt op, og gå videre«.

Vi har en forfærdelig masse, vi skal gøre. Den geografiske vision for udviklingen af de amerikanske kontinenter blev fremlagt i sidste uge af Zepp-LaRouche i hendes fremlæggelse i Beijing. »Når vi ser på verdenskortet, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men et land, der kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der forbinder sydspidsen af Latinamerika gennem Central- og Sydamerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet.«

En del af dette nordamerikanske billede, der har brug for omgående opmærksomhed, er New York City, hvis transportinfrastruktur er ved at bryde sammen, i hele metropolområdet – det største på kontinentet – men især i Manhattan. New Yorks guvernør sendte den 21. maj et brev til præsident Trump, hvor han bad om hjælp fra staten. I alle transportenhederne – Amtraks passagertog, Penn Station, LaGuardia Lufthavn, Metrosystemet – sker der ulykker, aflysninger og dysfunktion. Lyndon LaRouche har kommissioneret dannelsen af en aktionskomite, der skal fremlægge, hvad der må gøres, og »lave krigshyl« om det. Opstille et program; få internationalt input. »Det er fysisk muligt at gøre det.«

Præsident John F. Kennedy, der fejrer sin 100-års fødselsdag den 29. maj, rejste hyppigt princippet om fred gennem udvikling. Den 1. marts, 1961, da han underskrev sin Eksekutive Ordre, der oprettede Fredskorpset (Peace Corps), talte han om amerikanere, der var villige »til at ofre deres energi og tid og arbejde for sagen for verdensfred og menneskehedens fremskridt«. Han sagde, amerikanere »mere fuldt ud må udøve deres ansvar i den store, fælles sag for global udvikling«.

Foto: Præsident Donald Trump mødtes med præsident for det palæstinensiske selvstyre, Mahmood Abbas, i Betlehem den 23. maj, 2017.  

Leder fra LaRouche PAC, 22. maj, 2017 – Selv, mens præsident Donald Trump søndag deltog i unævnelige ceremonier sammen med de saudiske tilbedere af guldkalven, blev det nye paradigme, med Kinas Bælt & Vej-initiativ, fremtrædende rapporteret i Golfstaternes aviser. Og Iran – en afgørende nation i udviklingen af de nye Eurasiske Landbroer – responderede i al mindelighed på Trumps ekstreme provokationer ved simpelt hen at tilbyde at vente og antage, at han ville komme frem til en mere fornuftig politik!

Saudi-Arabien er det sted, der stort set har uddannet alle de væsentligste islamistiske ekstremister og terrorister i verden. Det vil ikke være med til at hjælpe en amerikansk præsident med at genopbygge den by, som det for 15 år siden udløste ødelæggelse over – lige så lidt, som det vil genopbygge Yemen, som det nu har jævnet med jorden og pint. Ja, Saudi-Arabien har for den sags skyld aflyst sine egne energi- og andre infrastrukturprojekter, siden olieprisen faldt – altså, det stik modsatte af Kinas storslåede »win-win«-projekter under Bælt & Vej-initiativet.

Endnu vigtigere end det faktum, at nyhederne om Bælt & Vej-forummets succes i Beijing kommer ud i Golf-pressen under præsidentens besøg, var disse nyheders indhold. Det fokuserede på Lyndon og Helga LaRouches 30 år lange kampagne for »Verdenslandbroen«, der var frøet til Kinas nutidige succesfulde »Nye Silkevejsinitiativ«. Dr. Ahmed Al-Kedidis ekstraordinære redegørelse blev udgivet statsaviserne i Qatar og Oman samt i diverse andre, private aviser og websider i Golfen i løbet af weekenden.

Lyndon LaRouche bemærkede i dag, at dette er en genklang af den i stigende grad betydningsfulde rolle, som Helga Zepp-LaRouche – der talte ved begivenheder under topmødet i Beijing – spiller i udviklingen af »Bælt & Vej« til en Verdens-landbro. Dette sker samtidig med, at Stillehavsområdet bliver mere fremherskende økonomisk, og vokser med større hast.

Det er presserende nødvendigt, at præsident Trump bringes til at ændre sit fokus tilbage til USA’s genopbygning og økonomiske genrejsning – især i sin egen hjemby, New York, hvis byområde er i færd med at forvandles til en farlig infrastruktur-katastrofezone. De simpleste rejser i byområdet er blevet farlige og usikre for millioner af mennesker. Der er behov for omgående handling her, og, fortsatte LaRouche; der bør dannes en ekspertkomite for at stille krav om handling.

Da Trump fokuserede på en sådan genopbygning, kom Kinas præsident Xi og Japans premierminister Abe ham i møde med afgørende planer for investeringer i ny transportinfrastruktur, som de for tiden er verdensmestre i. Det er det nye paradigme, fra storstilede projekter til udforskning af rummet og forskning i fusionskraft – alt sammen i samarbejde mellem nationer.

For sikkerhed og kampen mod terrorisme er Trump-administrationens relation med Rusland stadig den strategiske. Så vel som Ruslands egen relation med Iran.

Det amerikanske folk vil ikke glemme, hvem det var, der sponsorerede terroristerne, der stod bag 11. september, ikke efter, at amerikanerne kæmpede mod Bush og Obama for at få denne »hemmelige« information afsløret. Præsident Trump må satse på det nye paradigme for samarbejde omkring de ting, han har lovet amerikanerne, han ville gøre.

Foto: Præsident Donald Trump stiller op til fotografering sammen med Kong Salman, efter en ceremoni, der markerede åbningen af det Globale Center for Bekæmpelse af Ekstremistiske Ideologier, og hvor Trump, Salman og Egyptens præsident el-Sisi (til højre for Salman) sammen ’lagde deres hænder’ på den lysende globus. Ikke alt, der glitrer, er guld …  

Med formand Tom Gillesberg

Leder fra LaRouche PAC, 21. maj, 2017 – I dag holdt præsident Trump en tale for et møde med 20 ledere af muslimske nationer – men ikke Iran – i Riyadh. I sin tale krævede han en universel krig mod terrorisme som basis for en forening af verden for fred og udvikling. Talen burde i det mindste afslutte ét aspekt af hysteriet og løgnene, der bruges i den ’farvede revolution’ for at ødelægge præsidenten – nemlig, at han skulle være anti-muslimsk. Han bemærkede, at 95 % af dem, der dræbes af terrorisme, er muslimer og erklærede: »Med Guds hjælp vil dette topmøde markere begyndelsen til enden for dem, der praktiserer terror og spreder dens afskyelige trosbekendelse.«

Der er helt klart problemer, der må adresseres mht. saudierne, hvis støtte til Wahhabisme har været den primære, ideologiske base for terroristsvøben internationalt, og hvor en stor del af finansieringen og bevæbningen af terroristoperationerne enten kom direkte fra saudierne eller blev kanaliseret gennem saudierne af briterne og Bush’ og Obamas administrationer. Saudierne er engageret i en grusom krig mod Yemen, med britiske og amerikanske våben, og skaber en af de alvorligste humanitære katastrofer i moderne tid.

Verden har imidlertid drastisk forandret sig i løbet af det seneste år, og især i løbet af den seneste uge. Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing i sidste uge markerer et faseskifte i menneskehedens historie – en ny, økonomisk verdensorden er officielt blevet etableret, baseret, ikke på nulsums-, hund-over-hund-geopolitik, men derimod på fysisk-økonomisk win-win-udvikling og kulturelt samarbejde. Saudi-Arabien, De forenede arabiske Emirater og andre golfstater og arabiske nationer sendte højtplacerede repræsentanter til forummet. Som Helga Zepp-LaRouche vedvarende har fremført, og som det i stigende grad er blevet promoveret af nationerne i Mellemøsten, så er den Nye Silkevej den unikke basis for en genopbygningen af området, fra den ødelæggelse, der er frembragt af både terroristerne og de dødbringende og kriminelle ødelæggelseskrige, der blev ført af Trumps to forgængere i Det Hvide Hus.

I modsætning til Bush’ og Obamas krige for regimeskifte, der blev ført gennem en koloniherre-mentalitet med »ansvar for at beskytte« (»den hvide mands lod«), og som ødelagde regeringer og lande, når de nægtede at underkaste sig Vestens direktiver, så har Trump slået ind på en anden kurs: »Vi vil vedtage et princip om realisme, der er rodfæstet i fælles værdier, fælles interesser og sund fornuft«, sagde han i Riyadh. »Vi er ikke her for at belære. Vi er ikke her for at fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve, hvad de skal gøre, hvem de skal være, eller hvilken trosbekendelse, de skal have. Vi er i stedet her for at tilbyde partnerskab, baseret på fælles interesser og værdier, for at forfølge en bedre fremtid.«

Der ligger en fare i Trumps blanke fordømmelse af Iran. I sin tale anklager han Iran for at yde terroristerne »sikker havn, finansiel støtte og det samfundsmæssige fundament, nødvendigt for rekruttering«. Han synes at ignorere ISIS, al-Qaeda og de andre, dødbringende Wahhabi-terrororganisationer, der er finansieret af eller gennem saudierne, når han fordømmer Hezbollah og Hamas og endda roser saudiernes krig mod houthierne i Yemen.

Men den forandrede verdenssituation giver håb om, at disse spørgsmål kan blive løst. Ved roden til ustabiliteten i den arabiske verden finder man den israelsk-palæstinensiske konflikt. Trump udgør et sjældent tilfælde, hvor en amerikansk præsident er gået op imod den britiske opsplitning af verden i den såkaldte »frie verden« i Vesten og de såkaldte »Gudløse kommunister« i Østen; og som i stedet promoverer, at de mest magtfulde nationer på Jorden – USA, Rusland og Kina – har al mulig grund til at arbejde sammen, som venner. Dette er den globale sammenhæng, i hvilken alle geopolitiske opsplitninger kan erstattes med win-win-løsninger.

I sin tale sagde Trump: »I denne ånd … vil jeg rejse til Jerusalem og Betlehem, og dernæst til Vatikanet, og således besøge mange af de helligste steder i de tre trosretninger, der nedstammer fra Abraham. Hvis disse tre trosretninger kan forenes i samarbejde, er fred i verden mulig, inklusive fred mellem israelerne og palæstinenserne.«

Denne vision om en fredelig og fremgangsrig fremtid beror på, at menneskeheden kommer sammen gennem en forståelse af, at vore kulturer har forskellige karaktertræk, men at vi er én menneskehed. Som Helga Zepp-LaRouche sagde i sin tale til Beijing-forummet den 14. maj: »Den Nye Silkevej må – ligesom antikkens Silkevej gjorde det – føre til en udveksling af de skønneste udryk for kultur i alle deltagerlandene, for at kunne lykkes. Den sande betydning af win-win-samarbejde er ikke kun de materielle fordele gennem infrastruktur og industriel udvikling, men er den frydefulde opdagelse af andre kulturers klassiske musik, poesi og malerkunst og, gennem at lære dem at kende, styrkelsen af vores kærlighed til menneskeheden som helhed.«

Dette må være vores mission.

Foto: Den amerikanske præsident Donald Trumps tale under sit besøg i Saudi-Arabien, hvor han blandt andet stærkt understregede, at ekstremisme og terorisme må udrydes i alle de muslimske lande. 

12. maj, 2017 – Tidligt om morgenen den 9. maj blev den ukrainske politiske leder og formand for Ukraines Progressive Socialistparti (UPS), Natalia Vitrenko, holdt som fange i sin egen lejlighed af neonazistiske gangstere (det Nationale Corps, tidligere Azov), sanktioneret af regimet, og som truede hende fysisk og forhindrede hende i at forlade lejligheden. Det samme skete med Vladimir Marchenko i hans lejlighed.

De har udstedt diverse erklæringer og har specifikke anmodninger om støtteaktioner for at offentliggøre disse angreb og den fortsatte krænkelse af talefriheden, osv., i Ukraine efter kuppet. En video, Natalia optog uden for sin lejligheds dør efter hændelsen, og som viser Azov’s graffiti, kan ses her:

https://www.youtube.com/watch?v=jhlmQrzhON4&feature=youtu.be

Russisksprogede udgivelser har links fra hendes webside, http://www.vitrenko.org/

Her følger 2 dokumenter:

• Erklæringen af 9. maj, udstedt af Natalia Vitrenko og Vladimir Marchenko (engelsk)
• APPEAL BY VITRENKO TO MERKEL, PUTIN, TRUMP, AND POROSHENKO MAY 4, 2017 (engelsk)

To the President of Ukraine P. Poroshenko

Prosecutor General of Ukraine Yu. Lutsenko

Chairman of the Security Service of Ukraine V. Hrytsak

Minister of Internal Affairs of Ukraine O. Avakov

Human Rights Ombudsmen of the Supreme Rada of Ukraine V.
Lutkovska

Unchained Nazis Commit Acts of Terror Against Vitrenko and
Marchenko on May 9.

Statement
I have addressed you repeatedly, stating that the inaction
of Ukrainian law enforcement agencies with regard to Ukrainian
Nazis has created the conditions for them to carry out political
harassment, vigilantism, and murder against journalists,
political figures, and citizens of Ukraine, whose political views
and values do not coincide with their Nazi ideology. There are
countless examples, from the May 2, 2014 tragedy in Odessa to the
murders of O. Buzyna, O. Kalashnikov, P. Sheremet, et al. The
Ukrainian regime’s proclamations of the European values of
freedom of speech, freedom for opposition activity, freedom of
expression, and political pluralism, in reality have turned out
to be empty words and false promises to cover up the monstrous
reality, that the Ukrainian Nazis are out of control and are
going unpunished, while law enforcement agencies do nothing to
defend the rights and freedoms of Ukrainian citizens, including
opposition politicians, under the Constitution and under
[international] Conventions.
On May 4, 2017, on the eve of the celebration of the Great
Victory [in World War II], I personally wrote to you, demanding
that you defend our rights and freedoms, and indeed our lives,
from physical reprisals by the Nazis, whose threats had come out
in the media, as I indicated in my Appeal. Despite my Appeal,
once again the law enforcement agencies took no action.
As a result, at 7:30 a.m. on May 9 my apartment doorbell
began to ring, and demands to open the door were made by a group
of people representing the “National Corps.” They demanded that I
refrain from taking part in the day’s mass rallies and that I
stop supporting the Russian world. The doorbell-ringing and
threats by the Nazis were continuous. I called the police, who
arrived after one hour and determined that offensive graffiti had
been painted on the door of my apartment and that the Nazis were
continuing to blockade it.
At 8:00 a.m. on the same day a group of 15 armed men
attacked my deputy, People’s Deputy of Ukraine of the 1st, 2nd
and 3rd Convocations Vladimir Marchenko. First they blocked the
driveway of the building where Marchenko lives with his family,
and then they physically pushed aside the concierge, broke into
the building, and went upstairs to Marchenko’s apartment. They
began to ring the doorbell and demanded the door be opened, and
then cut off the lights and started smashing the door and trying
to break the lock. They spray-painted the door with some kind of
poisonous paint, the smell from which (or from some kind of gas)
got into the apartment. At that time, in addition to Vladimir
Romanovich (Marchenko), his wife and daughter, also his two minor
grandchildren were in the apartment, and were naturally
terrified.
Vladimir Marchenko had to call the police. After half an
hour, one person arrived, who was absolutely incapable of
dispersing the blockade, defending V. Marchenko’s family from
Nazi threats and insults, or allowing freedom of movement for all
the members of the family. Or did the police have no intention of
doing those things?!
I demand an immediate investigation of the acts of terror
committed against me and Marchenko, and criminal prosecution of
both the organizers of these depredations and those who carried
them out. I demand the protection of our rights and freedoms,
including security. Consider this statement of mine to be an
official statement to the police from me personally and from
Vladimir Romanovich Marchenko.

Chairman of the PSPU Natalia Vitrenko
May 9, 2017
APPEAL BY VITRENKO TO MERKEL, PUTIN, TRUMP, AND POROSHENKO
MAY 4, 2017

To the Federal Chancellor of Germany A. Merkel
President of the Russian Federation V. Putin
President of the USA D. Trump
President of Ukraine P. Poroshenko
Prosecutor General of Ukraine Yu. Lutsenko
Chairman of the Security Service of Ukraine V. Hrytsak
Human Rights Ombudsman of the Supreme Rada of Ukraine V.
Lutkovska

Dear heads of state and authorized representatives of the
Ukrainian government,

As the leader of a Ukrainian opposition party, People’s
Deputy of Ukraine of the 2nd and 3rd Convocations, and candidate
for the Presidency of Ukraine in 1999 and 2004, I am compelled to
appeal to you to review the situation around the gross violation
of the rights of citizens of Ukraine to freedom of speech,
freedom of thought, freedom of expression of their views and
convictions, freedom of association in political parties and
public organizations, and freedom of assembly for the peaceful
conduct of actions, rallies and demonstrations.
These rights and freedoms are not only norms of the
Constitution Of Ukraine (articles 34, 36, 39), but are also
international obligations of Ukraine in accordance with the
European Convention on Human Rights and the Pact on Civil and
Political Rights, both of which have been ratified by our
country.

The present appeal is motivated by the publicly displayed
lawlessness of the Ukrainian neo-Nazis, who are threatening
Ukrainian citizens, including me personally, with reprisals in
connection with the upcoming Victory Day, marking the victory of
the Soviet people in the Great Patriotic War.
The law enforcement agencies are not only failing to stop
the aggressive attacks by representatives of right-wing radical
political forces, but are themselves taking an active part in
intimidating the citizens of Ukraine, for whom May 9 is not only
a national holiday, but a day of remembrance and respect for the
heroism of our glorious fathers, grandfathers, and
great-grandfathers, who gave their lives to defeat Hitlers
Nazism, liberated our land, and in a coalition with other
countries freed the entire world from fascism.

I cite just three examples of the threats and intimidation,
disseminated in the Ukrainian media:
1. Right Sector Press Secretary Artyom Skoropadsky stated in
a commentary for Obozrevatel: “Provocations, of course, are a
possibility. The Kremlin likes to exploit such events, dedicated
to so-called shared aspects of history. As for our participation,
of course we won’t be tearing St. Georges Ribbons off old men,
even if they come here. That’s their business. But if any scum
like [Communist Party leader] Symonenko or Vitrenko comes
crawling out, people who opening support Moscow, then we’ll act,
shall we say, using our methods,” commented Skoropadsky.
(Source: http://amdn.news/budiem-dieistvovat-nashimi-
mietodami-pravyi-siektor-planiruiet-aktsii-na-9-maia)
2. Ukrainian nationalists are planning to impede the holding
of the Immortal Regiment action in Kiev on May 9, says Mykola
Kokhanivsky, leader of the OUN [Organization of Ukrainian
Nationalists] Volunteer Movement, a nationalist organization. “On
May 9 the communists and their supporters in Kiev will once again
stage this march, which originated in Moscow and is called the
Immortal Regiment We will not permit the red hydra to infiltrate
Kiev!” Kokhanivsky wrote in Facebook. He reported that the
nationalists are planning to hold their own action in Kiev on May
9, under the name “Mortal Regiment” [or “Death Regiment” —
Translator]. (Source:
https://ria.ru/world/20170503/1493585865.html?utm_source=
smi2&utm_medium=banner&utm_campaign=rian_partners)
3. These Ukrainians are prepared not only to continue the
blood-letting, but they are also publicly warning about their
right to kill and to punish. On the TV channel 112 Ukraine Ilya
Kiva, adviser to [Minister of Internal Affairs] Avakov and
grandson of a Hero of the Soviet Union, stated: “We can no longer
expect certain people to return to normalcy and reality. But they
are our citizens, and we must be able to co-exist with them. I am
talking about people who love to shout mindlessly, `peace, labor,
May,’ but we have enough experience, enough in numbers and
forces, and, most important, we have a rudder that will smash and
crush any open moves by these lovers of the `Russian world’.
There will be fewer of them, and we shall make them afraid. All
these lovers of the `Russian world’ and this post-Soviet plague,
first they’ll experience fear, and along with that will be born
love of Ukraine and the Ukrainian nation.”
(Source: http://odnarodyna.org/content/pervomayskiy-opyt-
svidomitam-malo-krovi)

The media, abetted by Ukraine’s law enforcement agencies (or
in cahoots with them), is without question conducting
informational and political terror, making Ukrainian citizens who
have beliefs different from those of the neo-Nazis into targets
for physical reprisals.
Sticking loathsome labels on me and people like me,
humiliating us by vulgarizing our sincere convictions and values
as orders from Moscow these are the methods used to prepare the
public for harassment and physical reprisals against us.
I think that the world community knows about the [2014]
tragedies of May 2 in Odessa and May 9 in Mariupol, and about
many other things during these past three years in Ukraine,
testifying to the Ukrainian neo-Nazis’ lawlessness and
unrestrained actions, which they do with impunity. And the
Ukrainian law enforcement agencies, which are obligated to defend
the rights and freedoms of the citizens of Ukraine, do nothing.

It is my deep conviction, that if the world community fails
to condemn these processes in Ukraine and to force the President
of Ukraine and its law enforcement agencies to carry out their
obligations to defend the rights and freedoms of the citizens of
Ukraine and to put a stop to the activity of the right-wing
radicals, then a Nazi state will be formed in the center of
Europe in the near future, and this will give rise to a Third
World War.

Chairman of the Progressive Socialist Party of Ukraine,
(PSPU),

Natalia Vitrenko

20. maj, 2017 – Formand for generalstabscheferne, general Joseph Dunford, annoncerede fredag i Pentagon, at en ny, kontra-terror-politik for Syrien er blevet vedtaget af USA og Rusland, som vil muliggøre operationer i de samme områder.

»Vi havde et forslag, som vi i øjeblikket arbejder på sammen med russerne«, sagde Dunford. »Jeg vil ikke komme ind på detaljerne, men min fornemmelse er, at russerne er lige så entusiastiske, som vi er, for at de-konfliktere operationer og sikre, at vi kan fortsætte kampagnen mod ISIS og sikre vort personels sikkerhed.«

Med de syriske styrker, med støtte fra russerne, der nu rykker mod Raqqa, sagde general Dunford, rapporteret af CNN, er det amerikansk-russiske samarbejde fokuseret omkring Deir ez-Zur, hvor ISIS-styrkerne forventes at tage hen fra Raqqa. Disse planer er ud over den eksisterende hotline, der har til formål at forhindre utilsigtet nærkontakt mellem amerikansk og russisk luftvåben.

General Dunford bemærkede, at loven forbyder det amerikanske militær i direkte at koordinere med det russiske militær, men at de to er i færd med at oprette »dekonfliktions-zoner«, der gør koordinerede, men ikke fælles, operationer i udvalgte områder mulige.

Under de nye kommunikationskanaler taler den ansvarlige for planlægning af fremtidige operationer i generalstaben, generalløjtnant Kenneth F. McKenzie, jr., rutinemæssigt med sin russiske modpart, rapporterede Dunford. Han sagde, at han havde talt personligt med den russiske generalstabschef, general Valerij Gerasimov. »Vi taler sammen rutinemæssigt, når der er behov for det, for at samarbejde om dekonfliktion.«

Dunford og forsvarsminister James Mattis, der også var til stede ved pressekonferencen, sagde, at den nye strategi inkluderede en uddelegering af myndighed fra præsidenten til general Dunford, og fra Dunford til hans feltkommandører, hvilket gør det muligt for dem at indlede aktioner på egen hånd. Mattis sagde: »Vi vil ikke længere få forsinkelse af beslutninger, fordi Washington, D.C., skal autorisere taktiske bevægelser på jorden.« CNN beskrev dette som en »revselse af præsident Obamas administration, der af nogle militærfolk blev kritiseret for mikro-management af taktiske beslutninger i felten«.

General Mattis annoncerede ligeledes et skift til en politik for omringning af byer, der er besat af ISIS, snarere end at drive ISIS ud af disse byer. Mattis sagde: »De udenlandske kæmpere udgør en strategisk trussel, hvis de vender hjem til Tunis, Kuala Lumpur, Paris, Detroit, hvor de nu kommer fra. Vi gennemfører en tilintetgørelseskampagne, så vi ikke bare transplanterer dette problem fra et sted (til et andet).«

Foto: General Valerij Gerasimov, Rusland (venstre); general Joseph Dunford, USA.

17. maj, 2017 – USA’s Handelsrepræsentant adviserede i dag Kongressen om administrationens plan om at genforhandle NAFTA.

Mexico er blevet informeret om denne begivenhed, ved hvert skridt på vejen, sagde (Mexicos) udenrigsminister Luis Videgaray under den fælles pressekonference med USA’s udenrigsminister Rex Tillerson e.al.

»Mexicos regering hilser denne udvikling velkommen; vi er parate, vi er rede. Vi vil samarbejde med regeringerne for USA og Canada for at gøre vores handelsaftale bedre – bedre for Mexicos befolkning, USA’s befolkning og Canadas befolkning.«

Idet han vedtog den kinesiske formulering, tilføjede Videgaray, at verden har forandret sig, siden NAFTA blev forhandlet. »Vi kan gøre dette til en forhandling, der bestemt er god for de tre involverede parter, inden for en win-win ramme.«

NAFTA, North American Free Trade Agreement, trådte i kraft i 1994.

19. maj, 2017 – »Det synes, som om intet for tiden i den grad forener landet helt på samme måde som den fælles entusiasme for infrastrukturinvestering«, lyder det i en pressemeddelelse fra det Amerikanske Civilingeniørselskab den 17. maj, i anledning af den 5. årlige amerikanske »Infrastrukturuge«, der i år afholdtes fra 15. til 19. maj.

Selskabet citerede en nylig opinionsundersøgelse fra det Amerikanske Handelskammer, som fandt, at 73 % af amerikanerne – 34 % meget stærkt, 39 % ret stærkt – ønsker, at landets regering skal »tage føringen i genopbygningen af vort lands transportinfrastruktur ved at dirigere statslige midler og anspore private investorer.« Samme opinionsundersøgelse fandt, at 64 % af adspurgte amerikanere mener, at »tiden er inde til, at Kongressen holder op med at ’sparke dåsen hen ad vejen’ (spilde tiden) og i stedet går fremefter med en infrastrukturpakke«. Dette tal var nogenlunde det samme for Republikanere, Demokrater og Uafhængige.

Det britiske kup-hysteri har bestemt ikke udslettet den optimisme, som Trumps præsidentskab har skabt i sektoren for infrastruktur. Civilingeniørselskabet citerer Jay Timmons, præsident og direktør for National Sammenslutning for Producenter, der til Infrastrukturugen i Washington, D.C. sagde: »Hvor mange gange er vi ikke samledes for at drøfte behovene for infrastruktur? Hvor mange Infrastrukturuger har vi ikke afholdt sammen? Tiden er nu inde. Dette er absolut tiden for os til at skabe fremskridt omkring dette spørgsmål. Vi har fået en præsident, der kan lide at bygge ting. Han forstår betydningen af infrastrukturinvestering. Spørgsmålet er, hvornår og hvordan.«

Hvornår er nu; og mht. ’hvordan’ behøver man blot se til Lyndon LaRouches ’Fire Love’ (til USA’s omgående redning).

19. maj, 2017 – NewsGhana skrev fra Beijing den 16. maj: »Oldtidens Silkevej repræsenterer en ekstraordinær præstation mht. dens kulturelle betydning, lød de rosende ord fra Helga Zepp-LaRouche, formand for Schiller Instituttet med hjemsted i Tyskland. Hun forklarer, at det krævede mod og en indsats uden fortilfælde for at opbygge den.

Hun tilføjede, at silke og porcelæn, såvel som fremstillingsteknikerne, blev eksporteret til andre dele af verden langs oldtiden Silkevej, alt imens, i nutidens verden, har alle landene involveret i initiativet fået mulighed for at få adgang til de mest avancerede teknologier og opdaterede viden. Initiativet har bibragt verden et standpunkt for ny udvikling og vitalitet, på kun godt og vel tre år, efter initiativet blev fremlagt, understreger LaRouche.«

Business Mirror (Filippinerne) skrev, ligeledes 16. maj: »Executive Intelligence Review (EIR) skønner, at, hvis USA tilslutter sig, med sit foreslåede projekt, NAWAPA (Nationalt Vand- og Elektricitetssamarbejde), som er blevet totalt ignoreret af præsident Obama, tillige med arkiveringen af USA’s Rumfærgeprogram, kunne udviklingsprojekterne totalt komme op på $20 billion, eller 20 gange Marshallplanen, der genrejste Europa efter krigen (2. verdenskrig).«

PPP Focus (New York) skrev den 15. maj: »Kinas Bælt & Vej-initiativ vil fortsætte med at vokse og blive til en virkelig verdenslandbro, sagde Helga Zepp-LaRouche, præsident for tænketanken Schiller Instituttet, til Xinhua.

Foto: Helga Zepp-LaRouche deltog i Kinas Bælt & Vej Forum i Beijing, den 14.-15. maj, 2017.

16. maj, 2017 – Den franske præsidents særlige udsending til Bælt & Vej Forum i Beijing, Jean-Pierre Raffarin, kaldte i sin tale til Plenarforsamlingen på højt plan den Nye Silkevej et »ambitiøst design« med dens specifikke orientering hen imod at skabe større konnektivitet mellem de forskellige stater gennem udvikling af infrastruktur. Frankrig, sagde Raffarin, er enig med Kina i, at »win-win-princippet må være initiativets kerne«, og at det var vigtigt at »formilde de negative effekter, der var forårsaget af globalisering«. Frankrig var forpligtet til »på den geopolitiske scene at hjælpe med ved fremvæksten af Eurasien, som også er forbundet til Eurafrica«, sagde Raffarin, hvor han igen fremstillede Bælt & Vej-initiativet som en måde, »hvorpå den i mange dele af verden herskende uorden kan overvindes, og der kan skabes fred gennem at opbygge samarbejde«.

Xinhua rapporterer om et interview, hvor Raffarin sagde: »Bælt & Vej-initiativet, som præsident Xi har foreslået, viser, at han tilskriver samarbejde mellem Europa og Asien stor betydning … Det vil indsprøjte vitalitet i den globale udvikling og vise hans globale vision. Det er et kreativt initiativ, der viser, at Kina har evnen til at skabe en ny æra for global udvikling.«

Raffarin sagde i dag til pressen, at han havde medbragt et brev fra den netop indsatte præsident Emmanuel Macron til værten præsident Xi Jinping. Præsident Macron siger, han anerkender betydningen af de fransk-kinesiske relationer og ønsker at handle i fortsættelse af general Charles de Gaulles politik. Budskabet viser Frankrigs store interesse i at udvikle fredelige og tillidsfulde relationer med Kina«, sagde den tidligere premierminister.

Foto: Den tidligere franske premierminister, Jean-Pierre Raffarin, var Frankrigs udsending til det historiske Bælt & Vej Forum i Beijing.

19. maj, 2017 – Den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche kommenterede i dag, at den britiskorkestrerede kampagne for at lamme den amerikanske præsident Donald Trump politisk gennem deres fortsatte forsøg på et statskup gennem »rigsretssag« – der nu diskuteres bredt i de britiske medier, såsom Telegraph og Economist – ikke vil virke. Dette er for stort for briterne, forklarede LaRouche. Trumps sejr i de amerikanske valg sidste november var ikke et nationalt, amerikansk fænomen, men et globalt fænomen; og det bliver ikke så let at stoppe, som briterne tror, i betragtning af de udviklinger, der kommer fra Bælt & Vej Forum i Beijing og andre strategiske overvejelser. Jeg er optimistisk, sagde LaRouche.

LaRouches kommentarer blev fremkaldt af en artikel, som blev udgivet i dagens Telegraph af stringer-journalisten for britisk efterretning, Ambrose Evans-Pritchard, hvis erfaring i at orkestrere fremstød for amerikanske rigsretssager går tilbage til Clinton-affæren. På tærsklen til Trumps første udenlandsrejse som præsident, udbreder Evans-Pritchard den sorte propagandalinje, at Trump muligvis allerede er sat ud af spillet, meget lig den måde, hvorpå præsident Richard Nixon blev sat ud af spillet af forsvarsminister James Schlesinger, der »instruerede amerikanske militærfolk om at ignorere enhver ordre fra det Ovale Kontor om at bruge atomvåben«.

Evans-Pritchard hævder, at nøglen til at vælte Trump er at trække Republikansk støtte, som han indrømmer, stadig er stærk, ud under ham. Men hvad er så det næste, der sker? Han citerer Sir Jeremy Greenstock, tidligere britisk ambassadør til FN og nu »politisk risikostrateg ved Gatehouse Advisory Partners«: »Amerika kan være yderst magtfuld, hvis det beslutter at handle hårdt. Xi Jinping og Putin vil sandsynligvis vente og se, om Trump destruerer sig selv.«

Dernæst rejser Evans-Pritchard spørgsmålet: hvordan vil Trump opføre sig, »når den særlige anklager [Robert Mueller] begynder at rive løs med en byge af stævninger«.

En artikel i Londonavisen Economist fastslår en lignende pointe: brug krigstrommerne for en rigsretssag (som de indrømmer, ikke har store chancer for at lykkes) til at sikre, at Trump ikke kan foretage sig noget som helst af politisk betydning. Hvad de imidlertid ikke nedfælder på skrift, men som ikke desto mindre er sandt, er den kendsgerning, at sådanne ’krigstrommer’ og sådant politisk kaos rent historisk er blevet brugt af briterne som et røgslør, i ly af hvilket de gennemførte politiske mord på amerikanske præsidenter, som de ønskede af komme af med.

I en artikel i Economists trykte udgave, fra 20. maj, med overskriften, »En dyb vejrtrækning, Amerika«, lægger de ud med at dvæle ved, hvordan udnævnelsen af Robert Mueller som særlig anklager »er et frygteligt slag for hr. Trump« og hævder, at situationen minder alle om afsættelsen af Richard Nixon gennem en rigsretssag. Artiklen går dernæst lige til sagen:

»Der er dog en stor forskel på Richard Nixons vanære og fald i 1973-74 og så nu, og som gør det næsten sikkert, at hr. Trump ikke er i fare for en umiddelbar afsættelse gennem rigsretssag.« Det skyldes, ar Republikanerne kontrollerer Repræsentanternes Hus, og de fleste Republikanske kongresmedlemmer vil ikke røre ved rigsretssag, fordi »de fleste Republikanske vælgere stadig er med ham [Trump]«. »Men dette kunne ændre sig. Hvis hr. Mueller kommer frem med noget, der er alvorligt belastende for præsidenten, kunne selv de mest frygtsomme Republikanere forlade ham.« Og, selv om en rigsretssag ikke ligger i kortene på nuværende tidspunkt, konkluderer Economist, »så står hr. Trump med udsigten til at gøre meget lidt af nogen ting«.

Foto: Præsident Donald Trump på arbejde i det Ovale Kontor.

Uddrag:

Aftenenes vært: Jason Ross.

I denne weekend fandt der et enormt skift sted i verdenshistorien; noget absolut fænomenalt enormt, med Bælt & Vej Forum, der fandt sted i Beijing, Kina. Det omfattede flere end 1000 deltagere fra over 100 lande, to til tre dusin statsoverhoveder; flere dusin internationale aftaler blev underskrevet under selve begivenheden. Der blev truffet bestemmelser om over $100 mia. i ekstra finansiering til infrastruktur i hele verden.

Jeg vil gerne gennemgå noget af det, der fandt sted under denne konference, og dernæst sætte det i kontrast til kvaliteten af politisk debat, vi har netop nu i USA.

Her ser vi et af åbningsbillederne fra begivenhederne, med statsoverhoveder og andre delegerede, der deltog i konferencen. En meget stor begivenhed. Hallen med over 1000 mennesker. Her ser vi præsident Putin, der taler for deltagerne – han var æresgæst; viser den virkelige forbindelse mellem Kina og Rusland omkring dette projekt; her bydes han velkommen af Xi Jinping. Blandt de øvrige deltagere ved denne begivenhed var – på en meget bemærkelsesværdig måde – Helga Zepp-LaRouche, »Silkevejsladyen«; præsident og stifter af Schiller Instituttet, og hustru til Lyndon LaRouche. Lyndon og Helga LaRouche har mobiliseret for et Nyt Økonomisk Paradigme i årtier.

Det, der fandt sted på konferencen i Beijing, inklusive Helga Zepp-LaRouches deltagelse som medlem af en tænketank i et forum for tænketanke, som fandt sted, hvor hun et par gange fik lejlighed til at tale og føre sine pointer frem, var, at et helt nyt paradigme virkelig er ved at tage form. Kinas Bælt & Vej-initiativ inkluderer foreløbig disse seks landruter, som man ser her på skærmen, sammen med den maritime rute, som man ser gå gennem oceanerne. Det kinesiske initiativ vil medføre investering af billioner af dollars; for $4-8 billion infrastrukturinvestering i veje, jernbaner, havne, kanaler og den slags ting. Det, som LaRouche-bevægelsen, som Schiller Instituttet, som EIR har foreslået gennem rapporter om dette, er et Verdenslandbro-koncept for konnektivitet, infrastruktur, udvikling og opbygning af en ny platform for at gøre den fremtidige, potentielle økonomiske vækst til virkelighed.

Mængden af programmer og projekter, der er planlagt, overstiger allerede mange gange selv Marshallplanen, der genopbyggede Europa efter Anden Verdenskrig. På denne graf – som I måske dårligt kan se – repræsenterer denne lille, blå søjle her til venstre den inflationstilpassede investering i Marshallplanen, som var USA’s finansiering til genopbygningen af det krigshærgede Europa efter Anden Verdenskrig; omkring $150 mia. Ved siden af er RFC – Reconstruction Finance Corporation, som var et af hovedinstrumenterne til finansiering af New Deals infrastrukturprogrammer (i USA); RFC byggede de store projekter i USA, der var motor for den daværende økonomiske vækst. Se dernæst på størrelsen investeringerne i Ét Bælt, én Vej; et sted mellem $4-8 billion er planlagt at blive investeret som en del af dette program. Mange, mange gange større end noget, der tidligere er gjort.

Det er vigtigt, mener jeg, at erkende, at i denne verden, der er ved at tage form, er den ene ting, at det repræsenterer et Nyt Paradigme i verden; og den anden ting er, at det repræsenterer årtiers arbejde, årtiers mobilisering. Kort tid efter forummet, en dag eller to efter, inviterede et af top-tv-programmerne i Kina, »Dialog«, Helga Zepp-LaRouche som gæst på programmet. Lad os se et kort klip:

Interviewer: Hvad synes De om Kinas globale ambition?

Helga Zepp-LaRouche: Jeg mener, at det er et meget vigtigt, strategisk initiativ, for det er den eneste måde, hvorpå man kan løse alle problemer, regionalt samarbejde, underudvikling, fattigdom; det er virkelig en historisk mission. Jeg ser intet andet. Bestemt ikke fra USA, og bestemt ikke fra Europa; så jeg er virkelig optimistisk. Jeg mener, i går var et fantastisk historisk øjeblik.

Ross: Jeg vil gerne læse en sætning ved dette interviews slutning, hvordan Helga afsluttede dette interview. Hun sagde: »Jeg er fuldstændig overbevist om, at, om et halvt år, så vil flertallet af de nationer, der stadig tøver, erkende, at det er i deres bedste interesse at tilslutte sig. Tyskland burde f.eks. have en fundamental interesse i at samarbejde. Tysk industri, Mittelstand, mellemstore virksomheder, er præcis den form for komplementær økonomisk styrke, der ville fungere perfekt med Kina; og jeg tror, det kommer, jeg lover det.«

(Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet)

  So, this is reflected as well in the statements from the
many foreign leaders who attended the conference.  Let’s get a
sense of what the world thought about this event.  This is a
quote from Matthew Pottinger; he was sent by President Trump.
About a week before the forum, it was announced that Trump was
upgrading US involvement; and the National Security Council East
Asia head was sent.  He said, “You can really see that there is a
shared interest in expanding infrastructure connectivity through
high quality investment financing.  That’s why American companies
should really be involved in a lot of the projects that we’re
hearing about.”
President Putin talked about how it’s creating a new type of
world order.  He said, “We have exhausted many former models and
indicators of economic development.  Poverty, the lack of
financial security, and the massive gap in the level of
development between countries and regions; these all fuel
international terrorism, extremism, and illegal migration.  We
will not be able to tackle these challenges unless we overcome
this stagnation in global development.  None of the old
approaches to conflict resolution should be used to solve modern
problems.  We need fresh and stereotype-free ideas.
“By proposing China’s One Belt, One Road Initiative,
President Xi Jinping has demonstrated an example of a creative
approach towards fostering integration in energy, infrastructure,
transport, industry, and humanitarian collaboration.  We would
welcome the involvement of our European colleagues in this
partnership.” Putin was the guest of honor at the event.
President Xi Jinping himself said, “We should build the Belt
and Road into a road of prosperity.  Development holds the master
key to solving all problems.  In pursuing the Belt and Road
Initiative, we should focus on the fundamental issue of
development; release the growth potential of various countries,
and achieve economic integration and interconnected development,
and deliver benefits to all.”
Viktor Orban, the prime minister of Hungary, said that “the
trend of the Belt and Road Initiative, this trend is the exact
opposite of what we’re used to, and what we have been taught
about the workings of the global economy.”  More on that in a
moment.  President Erdogan of Turkey said, “This initiative,
particularly against rising terrorism in the world, will be an
initiative that will almost eradicate terrorism.  I believe this
cooperation, which will benefit everyone, will succeed as a
model.  We, as Turkey, are ready to give all kinds of support for
it.”
Jean-Pierre Raffarin, sent by new French President Macron,
said “The Belt and Road Initiative proposed by President Xi shows
that he attaches great importance to cooperation between Europe
and Asia.  It will inject vitality into global development, and
shows his global vision.”   Prime Minister of Greece, Alexis
Tsipras: “What is particularly positive for us is that the goals
of the Belt and Road Initiative are compatible with our own
regional economic goals.  And our dynamic, comprehensive,
strategic partnership with China sets a solid basis for working
in this direction.  Greece, after many years of severe crises, is
returning to a growth path which opens up remarkable
opportunities for investment and trade.”
And last, the Economics Minister of Slovakia, Peter Ziga,
said, “It’s an historic opportunity.  View it as the project of
the century.  Everything indicates that the Chinese side and
other important states such as Russia, have a strong interest in
launching a New Silk Road.  Even though the details still haven’t
been released, it’s seems that the question actually is only
whether the project will take place with us, or without us.”
And that’s exactly right.  As President Putin and Prime
Minister Orban had said, there is a New Paradigm that is taking
place in the world right now.  The past decades’ attempts to try
to control terrorism or extremism without having a real
development model simply will not be effective; they cannot be
effective.
I’d like to ask Kesha to address what Mr. LaRouche views as
one of the most important aspects of US cooperation, in terms of
what the US has to offer the world in a World Land-Bridge-type
perspective.  Kesha, what do you see as the opportunities that
the US has to provide leadership on this front?  What do we have
to offer?

KESHA ROGERS:  Well, Jason, Mr. and Mrs. LaRouche stressed
both that the next phase of cooperation has to be around the
offer of the United States to cooperate on the space program.  We
have to go beyond what most people have looked at as come to the
space program, even going back to President John F Kennedy, as
something of a competitive avenue.  But that this is to unite in
harmony, mankind; to bring cultures together in a vision for, as
Mrs. LaRouche said, what is the natural mission of mankind for
the next 10, 100, 1000 years.  As she stressed in her remarks at
the recent event, where do we want humanity as a whole to be in
100 or even 1000 years?  As she posed in her speech, is it not
the natural destiny of mankind as the only creative species known
in this universe so far, that he will build villages on the Moon,
develop a deeper understanding of trillions of dollars [inaud;
11:46] universe, solve the problems of — until now — incurable
disease, or solve the problem of energy and raw material security
through the development of thermonuclear fusion power.  She goes
on to say that by focussing on the common aims of humanity, we
will be able to overcome geopolitics and establish a higher level
of reason for the benefit of all mankind.
As Mrs. LaRouche made clear, and Mr. LaRouche, from their
decades-long work as we know, that Mr. and Mrs. LaRouche have
dedicated decades of their lives to the formation of what has
been brought about with what we’re seeing of the Belt and Road
Silk Road initiative; what they have called the Eurasian
Land-Bridge.  But we’re not just talking about development and
cooperation among nations in infrastructure development here on
Earth with these bridges and dams and roads, but as has been
reported coming out of the Belt and Road summit, this was
actually developed in the science magazine, China is also looking
at win-win cooperation in what is called space development or
science infrastructure or a science Belt and Road.  You see
already out of this conference, there were over 370+ agreements
which took place; but on science and technology, President Xi
Jinping of China said “Innovation is an important force of
powering development.”  With that, they developed — to kind of
highlight a few things here — a science and technology action
plan, calling for 25,000 foreign-born scientists, engineers, and
managers over the next five years.  They want to give 10,000
scholarships to students from developing countries to study in
China.  You have a set-up of about 50 joint laboratories that’s
being discussed; 40+ countries to cooperate in space-based Earth
observation; observatories which would be used to identify and
manage natural resources and to respond to natural disasters.
So, when people think about cooperation in space, before we
even talk about going to another planetary body, going to the
Moon, we can actually start to set up new technologies of the
shared interests for the development of mankind on this planet.
But that takes us into the next phase of mankind’s commitment; as
Mrs. LaRouche said, “Our destiny has to be building villages on
the Moon.”  This is something that’s not new to Lyndon and Helga
LaRouche.  Mr. LaRouche developed the concept really as finally
to restore and revive that which was destroyed by the British
Empire and those who thought to take out President John F
Kennedy.  Mr. LaRouche came in and restored that vision of
President Kennedy in the 1980s with the Woman on Mars mission.
But let me just say, the concept here is vision; vision for the
future.  What the United States has to restore itself to, is a
commitment to vision in space exploration as we had under
President John F Kennedy, and cooperation.  A lot of people don’t
know and I hear all the time that the purpose of going to the
Moon, the purpose of President John F Kennedy’s famous speech to
a joint session of Congress May 25, 1961, saying we’re going to
send a man to the Moon and return him safely to Earth before the
end of the decade; people see that as merely competition.  What a
lot of people don’t know and don’t recognize is that after
Kennedy made that very clear vision directed the nation toward a
national mission, it was two years later in September of 1963,
only two months before he was assassinated, that President John F
Kennedy offered cooperation for a joint mission with the Soviet
Union, at a time when tensions had started to fade out, that
there was a move toward mutual cooperation and development.
Those people in the United States who say that the United States
can’t work with Russia, or that Russia is the enemy, these are
the same people who were denying the vision of President John F
Kennedy; who didn’t want the cooperation that he had set forth.
We could have had a joint mission on the Moon with the Soviet
Union at the time that would have completely changed the concept
and the scope of the relationship with the United States and
Russia. Also today, it’s the same thing, because when we talk
about missions for developing the Solar System, developing the
Moon as the first step for developing the fusion technology and
energy for getting to Mars and developing colonies on Mars, as
Mr. LaRouche lays out in his “Woman on Mars” speech, which he
made over 30 years ago, that we would get there in 39 years and
have this woman speaking back to us on this great accomplishment
for the project and benefit of all mankind.  That’s what we have
to restore right now, and that is the next phase and mission of
cooperation as was clearly laid out by Mr. and Mrs. LaRouche, and
also is already being taken up by nations that have developed and
have joined the Belt and Road Initiative.  The question at hand
is the creative development of mankind and the best conception to
do that is through cooperation in space, cooperation in creating
new sciences, new technologies.  We very much understand how to
do that, and we can move forward with that initiative.

ROSS:  Right; and I think in terms of way that this is
really being moved on right now, you brought this up in science
and in projects that clearly demonstrate common aims and have a
universal character in that way.  I’d just like to bring up one
of the developments that came out of this forum on the strategic
or the geopolitical front; which was the cooperation that was
announced by President Duterte from the Philippines.  President
Duterte has been under attack for a variety of reasons.  People
say he’s too tough on the drug dealers in the Philippines, etc.
What he announced, in collaboration with Vietnam and China, was
that they would work out a way to collaboratively use the
resources of the South China Sea; essentially eliminating that as
a geopolitical factor, if the parties involved can agree to
common development.  This is very much like the détente and the
agreement reached between Japan and Russia, which have not fully
in a formal way worked out the ownership of some of the contested
islands — the Kurile Islands — between Russia and Japan; but
agreed as two countries working together, to exploit the
resources together in a common way.  So that the hang-ups that
allowed conflict to fester are being overcome by looking at ways
of working together in a collaborative way.
While all of this is happening — and this is something that
the US most certainly ought to join, because we have a tremendous
need for infrastructure here; we’re in desperate need of an
economic recovery.  President Trump has called for the spending
of $1 trillion on infrastructure; which is nowhere what’s fully
required in the United States, although it’s certainly moving in
the right direction.  When you would think that patriotic
Americans would all be saying, “Look at these opportunities
around the world.  An opportunity to overcome the Wall
Street-type of finance that’s characterized our economy and move
towards real physical building of things and cooperating on
projects that undoubtedly improve people’s lives; like having
high-speed rail, like creating jobs and business in this way.”
Instead, there is a total tempest-in-a-teapot going on in the
United States around President Trump and all things related to
Russia.
Diane, I was hoping that you could share with us your views
on what this means about our ability to act politically in the
United States as a nation in its own interests.

DIANE SARE:  Sure.  I think first of all, I’ll share the views of
Lyndon LaRouche, who was briefed this morning on some comments
from the British intelligence operative, Ambrose Evans-Pritchard,
who we remember from his efforts to get President Bill Clinton
thrown out of office.  He’s basically saying that they’re not
going to be able to impeach President Trump; which is true.
First of all, because Trump has not committed any impeachable
offenses.  He didn’t say that, of course, but he said that with a
Republican Congress and so on.  So, let’s just harass him; let’s
tie his hands, let’s prevent him from doing anything that he
wants to do.  When Mr. LaRouche was presented with this, he said,
“It won’t work.  The transformation of the world is too large.
It’s bigger than the British Empire.”  If you think about the
size of the investments that you showed on that chart, think
about the size of China — 1.4 billion or so people.  There are
already 61 or more nations involved in the Belt and Road, who
have experienced a massive increase in trade and prosperity as a
result of this collaboration.  Even in the United States, while
the media is doing their very best job to prevent Americans from
getting the faintest whiff of the potential in the world, the
{Wall Street Journal} two days ago was forced to admit that the
China Investment Corporation was planning to move their offices
from Toronto into Manhattan; and that they wished to change $50
billion of their holdings in US Treasuries into investment of new
infrastructure in the United States.  I think you can ask
yourself from the Chinese perspective, they’re holding $1.4
trillion of US Treasuries; if the United States is a collapsing
giant with water crises, roads and bridges collapsing, heroin
overdoses, that’s not really a viable investment.  If they’re
holding, or invested, as Mrs. LaRouche pointed out in her speech
in Beijing, that President Trump is calling for a return to the
American System which would create a pathway using Hamiltonian
credit; he’s referred to Henry Clay and others — Hamilton, we
are referring to; this creates the means for China to actually
make this kind of investment in the United States which
transforms everything.  I think you can ask anybody if they would
prefer to be stuck in traffic for five hours, risking losing
their entire car in a giant pothole, when they could be riding a
train that goes 300mph and getting to their destination in 15
minutes, what they would prefer; I think the choice is obvious.
So, what has occurred is just a spectacular witch-hunt;
President Trump is 100% correct when he refers to this as a
witch-hunt.  He has no intention of giving it up.  I’d like to go
right now to a video clip of him speaking to the commencement
ceremony of the Coast Guard so that people have a sense of that.
And then I have a few more things to say about who is behind this
attack and why.

TRUMP

:  Now, I want to take this opportunity to give
you some advice. Over the course of your life, you will find that
things are not always fair. You will find that things happen to
you that you do not deserve and that are not always warranted.
But you have to put your head down and fight, fight, fight.
Never, ever, ever give up. Things will work out just fine.
Look at the way Iâve been treated lately â (laughter) â
especially by the media. No politician in history â and I say
this with great surety â has been treated worse or more unfairly.
You canât let them get you down. You canât let the critics and
the naysayers get in the way of your dreams. (Applause.) I guess
thatâs why I â thank you. I guess thatâs why we won.
Adversity makes you stronger. Donât give in. Donât back
down. And never stop doing what you know is right. Nothing worth
doing ever, ever, ever came easy. And the more righteous your
fight, the more opposition that you will face.

SARE:  So, as I think you can see, this is not a President
who is going to turn tail or run, or cower.  Happily, he’s a New
Yorker who enjoys fighting.  I just want to remind people,
because those of you who have been following LaRouche and been
familiar with LaRouche, there was an earlier witch-hunt in this
country, which was the witch-hunt against Lyndon LaRouche; with
the result that shortly after he collaborated with President
Reagan and the Strategic Defense Initiative came into being, at
the time that the Berlin Wall — which Mr. LaRouche had forecast
would come down — came down, LaRouche was being carted off to
prison.  This witch-hunt was orchestrated not only by the same
apparatus, but in many cases, the exact same individuals that are
targetting President Trump now.
One of the key players in the early, initial trial against
Mr. LaRouche in Boston — which fell apart — was none other than
Robert Mueller.  He did such a brilliant job of covering up the
evidence of the Saudi royal family role in 9/11, he’s now been
assigned to investigate President Trump’s alleged ties to Russia,
etc.  As was pointed out by Veteran Intelligence Professionals
for Sanity (VIPS) Bill Binney and Ray McGovern in an article that
appeared a couple of days ago in the {Baltimore Sun}, Comey
absolutely was legitimately fired; it was the right thing for
President Trump to do.  Comey had refused to investigate the
actual serious crime which was committed, which was the unmasking
of Michael Flynn; who had a telephone conversation with the
Russian ambassador and, according to US law, the American end of
that conversation should never have been recorded.  That was
illegal.  The fact that that not only was recorded, but then was
leaked to the press, is two crimes committed for which people
could and should be prosecuted; and it would be relatively easy
to discover who did it.  That actual crime was not investigated.
Instead, we are supposed to believe that somehow Russian
hacking changed the vote of the American people; which no one has
yet explained even how that would work even if they could prove
that the Russians hacked into the DNC computers — which they
can’t even prove.  Especially since it’s been revealed now that
you can change the IP address; you can make it look like Russians
hacked into a computer, when in fact the hacking was done right
from someplace in Iowa.  So, this whole thing is completely a
fraud; and Julian Assange has made the point that there was no
hacking, as Binney and Ray McGovern said.  Assange explicitly it
was a leak; McGovern and Binney also said that this absolutely
could have been a leak.
There’s another breaking story — which we have not
confirmed independently — of interest, of Seth Rich, the 27-year
old DNC staffer who turned up dead.  There’s now some question as
to whether or not he was sending tens of thousands of emails to
Wikileaks.  As I said, that has not been yet confirmed by other
sources, but it just underscores that there was no crime
committed in terms of collusion between Trump and Russia.  The
Russians did not determine the outcome of this election.  I think
every sane American knows this; and frankly, most of the
Democratic Party knows this, they’re just completely gutless in
the face of this McCarthy-ite kind of witch-hunt against the
President, to tell the truth about what they know.  Which is that
the Democratic Party abandoned its traditional base; the
forgotten men and women who voted in large numbers for President
Trump.  The people who have skills who are currently unemployed;
who should be working for $50, $60, $70 an hour producing things
for the nation and the world; who are now either working at
McDonald’s or Walmart or are unemployed.  These are the people
that Trump’s campaign inspired to turn out in large numbers; that
was simply not being offered by the Democratic Party.
I will say that if you think about two times in history
which Mr. LaRouche talks about frequently: one is 1945, where the
British — through certain military tactics or failures —
delayed the end of World War II; they delayed the victory because
they were hoping that Franklin Roosevelt would be dead by the
time the war ended.  Because what FDR envisioned was a world
without a colonial empire; where the British, the French, the
Dutch, the Portuguese would give up their colonies, and nations
would have the right to develop.  Very much like what President
Xi Jinping is talking about at this time.  Mr. LaRouche was a
veteran of World War II; he was in the Pacific theatre at that
time — I believe in Burma — when Franklin Roosevelt died.  He
often describes his fellow troops coming to him and saying, “What
do you think is the meaning of this?”  And he said, “A very great
man” — FDR — “has been replaced by a very little man.”  That is
Truman, who was a complete lackey of the British; who presided
over the only use of nuclear bombs so far, which was done by the
United States on Hiroshima and Nagasaki.  This was completely
unnecessary, because Japan was already preparing to surrender.
He also presided over the new Cold War; the division of the world
between these spheres of influence — geopolitics, which has so
much colored the way people think about things.
So LaRouche determined that, in a sense, his life’s work
would be to bring into existence a higher ordering state of
mankind; governments worthy of what it means to be truly human.
That has been his life’s mission.  And to that end, he
collaborated with others to create the conditions for the Reagan
Presidency, where with the Strategic Defense Initiative and
LaRouche’s forecast that the Soviet Union was going to
disintegrate economically, you had the collapse of the Berlin
Wall.  Now that was 28 years ago.  That changed the world; and
yet, you have people today — 28 years later — trying to act
like Russia is our enemy.  The British, who truly are the enemy
of the United States, are allies.  This is completely backwards.
Happily, the British Empire is right now operating from the
standpoint of complete strategic weakness.  The trans-Atlantic
financial system is totally bankrupt; they have shut down their
ability to produce.  They have tried to squash and stifle every
scientist in the trans-Atlantic world with this Green agenda,
this fear of global warming and climate change and all of this
baloney; which happily hasn’t worked.  We still have a lot of
creative people in the United States.  I think Kesha knows many
of them in the space program in Texas.  And what you have is that
China, with this Beijing conference, has consolidated a process
that has been underway and coming together for a very long time.
So, I would like to just urge everybody who is viewing this,
to take advantage of the material on the website.  I think Jason
was involved in producing a short video and a petition basically
saying let’s suck it up and tell the Congress to suck it up and
move on; that no one is interested in this witch-hunt against
President Trump.  What people {are} interested in, is organizing
an economic recovery, and we are very much on the brink of
success.  So, I would urge everyone to not be demoralized or
fearful.  We have to take the same approach as Lyndon LaRouche,
as President Trump has said now, to absolutely not give up; and
insure the United States joins this potential which has been
opened up.

ROSS:  Absolutely!  Part of the irony of this idea of a
Russian takeover of United States policy, is that if Russia took
over US policy, what are the policies that Russia is forcing
through?  Russia is not opposing Glass-Steagall.  The reason we
don’t have Glass-Steagall right now is because of Wall Street and
because of Presidents who capitulated to it; it’s not because of
Russia.  Joining the Belt and Road Initiative would make the most
possible sense for the United States right now.  Offering what we
have to offer to that; being part of an international development
program of infrastructure, that’s clearly in America’s best
interests.  Would that be some sort of a Russian plot?  The whole
thing just doesn’t make any sense.  The idea that people are
debating this and arguing whether or not Trump said something
inappropriate to Comey, while people are dying of opioids, while
communities are being devastated by unemployment and by a
collapsing economy in many parts of the country.  The idea of
worrying about this stuff, or making it an issue, makes it very
clear that these “facts” aren’t driving an investigation. What it
is, is an attempt to prevent a shift in policy in the United
States, and the fear that Trump would, indeed, play a role in
making that happen, is what has these people completely unhinged
and making up all sorts of complete nonsense and conspiracy
theorizing in order to throw him out.
I think if we look at what is being offered right now with
the initiative from the Belt and Road Forum, and you contrast
that with some empty platitudes about human rights and rights for
all coming from the West, you can’t protest unemployment; you
have to create development.  You need policies that are going to
make it happen; you need projects that are going to make it
happen.  You need a path towards a better future.  For us, this
requires overthrowing a concept of economics that we have had for
decades now, and replacing it with LaRouche’s concept of wealth
— not as money, but as the creation of an increased power of the
human species around its surroundings.
So, let me just wrap up by quoting the end of Helga
Zepp-LaRouche’s presentation at the Belt and Road Forum.  She
said: “When we organize our societies around scientific and
artistic discovery, we will perfect our knowledge on how we can
continuously advance the process of self-development of mankind;
intellectually, morally, and aesthetically.  And we will find our
freedom in necessity — doing our duty with passion!”
As Diane had mentioned, we have a petition; I’ll put it up
on the screen here.  The webpage that we’d like you to go to;
it’s lpac.co/rebuild.  It is a petition; it begins with the video
that Diane had referred to, and then a call on the Congress to
focus on making this country a better place, revitalizing our
manufacturing and infrastructure, exploring space, working on
science, and ending the concept of regime change warfare.  That’s
something that should be our policy.  So, please go to
lpac.co/rebuild.  Sign and circulate the petition.  Our goal is
to get 100,000 signatures on this to force a response from the
White House, among other effects.  The primary effect, of course,
being Congress to whom the petition is directed.
Go there; do that; and let’s get to work!

16. maj, 2016 – I et seks minutter langt interview (på tysk) i går til People Television, på sidelinjen af Bælt & Vej Forum i Beijing, sagde Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets præsident, at, efter hendes mening, er Bælt & Vej-strategien »det vigtigste strategiske initiativ på planeten«, og at det også ses som sådan af folk i Afrika, Asien og Latinamerika. Kun de europæiske tænketanke maler et andet billede. Hun sagde, at hun havde erfaring for, at, når som helst, hun briefer folk om Bælt & Vej-initiativet, er de chokerede og vrede over, at de intet har hørt om det i medierne; men de er også fascinerede, når de først hører om det.

Informationen om denne politik til den europæiske befolkning må forbedres således, at de får et objektivt billede af Bælt & Vej-strategien, som hidtil er blevet dem forholdt, sagde Zepp-LaRouche.

Den fordel, som dette initiativ udgør for verden, forklarede hun, er, at, »for første gang i menneskehedens historie er det nu muligt at overvinde geopolitik; gennem reelt samarbejde at overvinde forsøget fra visse sider på at dominere alle de andre. I særdeleshed er den storstilede plan for Afrikas udvikling nødvendig for at fjerne rødderne til flygtningeproblemet. Dernæst vil det blive muligt at fjerne sygdomme, ekspandere ud i rummet og forsvare planeten fra f.eks. farlige asteroider, sagde hun.

Fordelene for Tyskland ligger i, at den tyske ’Mittelstand’ (små og mellemstore virksomheder) besidder al den knowhow, der skal til for at gøre Bælt & Vej-initiativet en succes, og hvis den tyske regering omsider ville opgive sin modstand mod at tilslutte sig, ville joint ventures mellem Kina og Tyskland på alle lokaliteter i verden være mulige. Den tyske regering bør følge den tidligere franske premierminister Raffarins eksempel. Raffarin talte på topmødet for Frankrig.

»I dag er der skrevet historie«, sagde Zepp LaRouche til slut. »Et nyt kapitel for menneskeheden er blevet åbnet.«

Det tyske interview kan ses her: http://tv.people.com.cn/n1/2017/0516/c177969-29278601.html

København, 18. maj, 2017 – Schiller Instituttet havde to strategiske Bælt & Vej-interventioner i København den 17. og 18. maj.

Første intervention fandt sted under en konference for repræsentanter for 33 Konfucius-institutter i Europa, med titlen »Kina i Europa«, med to kinesiske og to europæiske eksperter, hvor vi uddelte Helga Zepp-LaRouches tale på Bælt & Vej Forum i Beijing, og kontakter blev skabt.

En otte mand stor delegation fra Schiller Instituttet deltog ligeledes i et heldagsseminar med titlen, »Kinas Initiativ for Ét Bælt, én Vej og mulighederne for Norden«, der var sponsoreret i fællesskab af den Kinesiske Ambassade i Danmark og det Danske Institut for Internationale Studier (DIIS), med mange både kinesiske og europæiske eksperter som talere. Dette inkluderede professor Xinning Song fra Renmin Universitet i Beijing, der havde været med under pressekonferencen i Kina, hvor Helga Zepp-LaRouche, sammen med eksperter fra hans universitet, præsenterede den kinesiske oversættelse af EIR’s rapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«. Bagefter gav han et kort interview til Schiller Instituttet og EIR.

Helga Zepp-LaRouches evaluering, at Bælt & Vej Forum var et historisk skift til en ny, økonomisk verdensorden, samt uddrag af fremtidsvisionen i Helgas tale, blev rejst under spørgeperioden.

Delegationen fra Schiller Instituttet uddelte materiale, inklusive Helgas tale i Beijing samt hendes to, nylige taler i New York City, og kontaktinformation udveksledes med nogle af deltagerne.

En rapport om spørgsmålene og indholdet af møderne vil følge.

Foto: Kinas ambassadør til Danmark, H.E. Liu Biwei, holdt åbningsningtalen til DIIS’ heldagsseminar den 18. maj.  

Leder fra LaRouche PAC, 17. maj, 2017 – Verdens ledere, der vender hjem til deres lande fra det historiske Bælt & Vej Forum i Beijing, udtaler vidt og bredt, at et nyt paradigme for verdens anliggender er blevet etableret, både økonomisk og kulturelt. Titlen på EIR’s Specialrapport fra 2014, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, er på en meget realistisk måde blevet til virkelighed.

I Europa er italienerne, med hjælp fra kineserne, i færd med at sammensætte en ny Nordlig Adriaterhavs-Havnesammenslutning, sammen med Slovenien og Kroatien, som vil opgradere havne og bygge jernbaneforbindelser igennem til Øst- og Vesteuropa. Med kinesisk hjælp er grækerne i færd med at planlægge endnu en jernbanelinje fra den nyligt udvidede havn i Piræus (opgraderet af Kina), og som løber op langs vestkysten og ind i Balkanlandene. Tjekkiets præsident Milos Zeman hånede dem, der klager over, at Bælt & Vej splitter Europa og sagde, at Europa allerede er forfærdelig splittet, men kan forenes gennem den fælles Silkevejsmission. Ungarns premierminister Viktor Orbán sagde, at mange lande var lede og kede af at høre på formaninger om menneskerettigheder og foredrag om frie markeder, og at den »gamle model for globalisering er død« med den Nye Silkevej, der skaber et udviklingsbaseret, globalt paradigme.

I Asien diskuterer Japan nu en tilslutning til Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og gensidige besøg mellem Kinas præsident Xi Jinping og Japans premierminister Shinzo Abe, som den amerikanske præsident Donald Trump har tilskyndet til. Filippinernes præsident Rodrigo Duterte planlægger at genoplive fælles udvikling af de rige resurser i det Sydkinesiske Hav sammen med Kina og Vietnam, nu, hvor Obamas plan for krig i det Sydkinesiske Hav er blevet afvist i hele Asien, og af Trump-administrationen.

I Latinamerika roste generalsekretæren for FN-kontoret for den Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien (ECLAC), Alicia Bárcena, Bælt & Vej som »en fornyelse af den dybe forpligtelse over for de værdier, som er fundamentale for vores globale, økonomiske og sociale velfærd« og opfordrede alle medlemslandene til at »opsamle det potentiale, som dette Ét bælt, én vej-program har for at omdefinere kapitalisme gennem folks ligeværd og værdighed«.

I Afrika sagde den etiopiske premierminister Hailemariam Desalegn, at Bælt & Vej »åbner døren for udviklingslande og fremvoksende nationaløkonomier til at bidrage til global, økonomisk vækst«. Kenyas præsident Uhuru Kenyatta sagde, at »Bælt & Vej-initiativet giver vort kontinent muligheden for at gennemføre et paradigmeskift. Post-koloniale Afrika har siddet fast i en trummerum. At blive en del af Ét bælt gør det muligt for kontinentet at gå videre til en ny platform, ved hvilken globalt samarbejde vil muliggøre merværdi, innovation og øget fremgang«.

Lignende entusiastiske responser fylde pressen i nationer i hele udviklingssektoren.

Og i USA etablerede Trump-administrationens repræsentant, Matthew Pottinger, en »Amerikansk Bælt & Vej Arbejdsgruppe« som et partnerskab mellem den Amerikanske Ambassade i Beijing og amerikanske selskaber, for at bringe amerikanske selskaber ind i Silkevejsprocessen. Desuden inviterede han Kina til at deltage i det »Særlige Amerikanske Investeringstopmøde« den 18.-20. juni i området omkring Washington, D.C., med det formål at bringe Kina ind i investeringsmuligheder i USA.

Ikke desto mindre ville en person, der var afhængig af den amerikanske presse eller rapporter fra den amerikanske Kongres, ikke vide noget som helst om alt dette. I stedet består næsten alt i USA’s 24-timers nyhedscyklus af hysteriske tirader om præsident Trump. Hvis man troede på noget af det, skulle man tro, præsidenten var en marionet for onde Rusland og onde Kina, at han skulle være skyldig i forræderi for at gøre sit arbejde og gøre det, han lovede i sin valgkampagne – nemlig, at afslutte Bush’ og Obamas politik for »krige for regimeskifte« og at genoprette Amerikas industri-infrastruktur, samt de hertil hørende arbejdspladser.

Tro ikke på den løgn, at Trump skulle være tvunget i forsvarsposition; at hans handlinger skulle have undermineret hans troværdighed, som medierne bringer til torvs ad nauseam. For kendsgerningen er den, at Trump er i offensiven for at afslutte den britiske imperieæra i historien. Briterne, med samt deres aktiver i USA – de neokonservative i begge politiske partier og på Wall Street, og de korrupte elementer i efterretningssamfundet, især i FBI – er totalt hysteriske over, at deres geopolitiske opsplitning af verden og deres evne til at få den amerikanske befolkning til passivt at acceptere nedskæringer og krig, er i færd med at blive ødelagt af Trumps tiltag for at bringe USA ind i den Nye Silkevej og for at samarbejde med Rusland om at knuse terroristsvøben. Hans erklærede hensigt om at genindføre Glass-Steagall driver simpelt hen de britiske aktiver yderligere ind i en panikreaktion.

Som Helga Zepp-LaRouche gentog i sine mange taler og interviews i Kina i forgangne weekend, hvor hun optrådte som taler på det Globale Topmøde for Tænketanke under Bælt & Vej Forum: Hvis Donald Trump lykkes med at bringe USA in i det nye paradigme med den globale Silkevej, vil han huskes som én de store præsidenter i amerikansk historie.

Foto: Præsident Trump og præsident Erdogan udsteder en fælles erklæring i Roosevelt Room i Det Hvide Hus, tirsdag, den 16. maj, 2017, i Washington, D.C. (Whitehouse Instagram)

Politisk orientering med sidste nyt v/ Tom Gillesberg

Video 2. del:

https://soundcloud.com/si_dk/baelt-og-vej-forum-i-beijing-et-historisk-skift-til-en-ny-okonomisk-verdensorden

15. maj, 2017 – Ovenstående citat – der er inkluderet i det sidste punkt af slutkommunikeet med 17 punkter, som blev udstedt af de statsoverhoveder, der den 15. maj deltog i Ledernes Rundbordsdiskussion på Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde – indfanger bedst ånden i denne begivenhed og disse deltageres entusiastiske forpligtelse til »at fremme internationalt samarbejde, inklusive Bælt & Vej-initiativet og diverse udviklingsstrategier, gennem opbygning af tættere samarbejdspartnerskaber, som inkluderer fremme af nord-syd, syd-syd og trekantssamarbejde. Punkt 17 understreger, at »fremme af fred, samarbejde til gensidig fordel og honorering af formålene og principperne i FN’s charter og naturloven, er ansvar, vi deler«.

»Vi indser de udfordringer, som verdensøkonomien står overfor«, erklærer kommunikeet og bemærker, at, til trods for »en beskeden, økonomisk genrejsning«, så er der stadig »risici for ulemper«, især for udviklingslande, der konfronteres med udfordringer om at afskaffe fattigdom og »fremme inkluderende og bæredygtig, økonomisk vækst«. Kommunikeet tilføjer, at Bælt & Vej-initiativet »kan skabe muligheder midt i udfordringer og forandringer. Vi hilser Bælt & Vej-initiativet velkommen og støtter det, for at fremme konnektivitet mellem Asien og Europa, der også er åben over for andre områder såsom Afrika og Sydamerika. Ved at give betydningsfulde muligheder for, at lande kan intensivere samarbejde, har initiativet opnået positive resultater og har et fremtidigt potentiale til at yde flere fordele som et betydningsfuldt, internationalt initiativ«.

Kommunikeet understreger behovet for koordinering og samarbejde mellem Bælt & Vej-initiativet og flere, allerede eksisterende, globale, regionale og nationale udviklingsstrategier, såvel som andre initiativer til »fremme af samarbejde om konnektivitet og bæredygtig udvikling«. Udvidelsen af økonomisk vækst er afgørende, erklærer det og understreger, at »vi hilser promoveringen af industrielt samarbejde, videnskabelig og teknologisk innovation og regionalt, økonomisk samarbejde og integration«, der er rettet mod dette mål, velkommen.

Som ét af dets fundamentale samarbejdsprincipper understreger kommunikeet betydningen af »konsultation på lige fod« og »honorering af formålene og principperne i FN’s charter og naturloven, og respekt for landes suverænitet og territoriale integritet«. Ligeledes omfattet af dette afsnit er betydningen af en dialog mellem civilisationer: »Harmoni og inklusion, med anerkendelse af den naturlige og kulturelle diversitet i verden og en anerkendelse af, at alle kulturer og civilisationer kan bidrage til bæredygtig udvikling«. Alt imens kommunikeet anerkender markedets rolle, understreger det, at regering også må »udføre sin retmæssige rolle«.

Blandt de fremgangsmåder til samarbejde, som kommunikeet skitserer, opfordrer det til fremme af »praktisk samarbejde om veje, jernbaner, havne, transport via vandveje, både maritimt og over landområder, flyvning, energi-pipelines, elektricitet, fiberoptik, inklusive trans-oceaniske kabler, telekommunikationer og informations- og kommunikationsteknologi, og hilser udviklingen af indbyrdes forbundne, multimodale korridorer velkommen, såsom en ny Eurasiske Landbro, Nordlig Søfartsrute, Øst-Vest Mellemkorridor, osv. … «

Ligeledes adresseret er behovet for »at arbejde i fællesskab på et langfristet, stabilt og bæredygtigt finanssystem … at fremme finansiel infrastruktur-konnektivitet … og at opmuntre udviklingsorienterede finansinstitutioner til at spille en aktiv rolle og styrke samarbejde med multilaterale udviklingsinstitutioner«.

Kommunikeet i sin helhed kan læses her: http://news.xinhuanet.com/english/2017-05/15/c_136286378.htm

Foto: Stats- og regeringsledere stiller op til gruppefotografering efter den første rundbordsdiskussion under Bælt & Vej Forum i Kina.

Leder fra LaRouche PAC, 16. maj, 2017 – Med ekstraordinært, globalt, politisk mod, indkaldte til og organiserede Kinas præsident Xi, som i begyndelsen handlede alene, den forgangne weekends topmøde med deltagelse af 29 statsoverhoveder og repræsentanter for 130 nationer: »Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde«. Med denne handling har Xi skabt en ny, international, økonomisk og monetær orden – der ikke er dømt til at krakke og blive reddet gennem ’redningspakker’ (bailout), men derimod er bestemt til at opbygge og udvikle. Foreløbig er den hovedsagligt baseret på Kinas egen forpligtelse til et beløb af $1 billion til andre nationer i investeringer i afgørende infrastrukturprojekter; og på den kendsgerning, at Bælt & Vej-initiativet er åbent for alle nationer.

Med Ruslands aktive støtte er dette ligeledes »det vigtigste, strategiske initiativ på denne planet«, som det vurderedes af Helga Zepp-LaRouche, der deltog i topmødet som stifter og præsident for Schiller Instituttet. Et statsoverhoved på topmødet sagde korrekt, »Dette er den form for initiativ, der kan afslutte terrorisme«.

I fald USA nu fuldt ud samarbejder i dette initiativ, er der intet problem, der ikke kan tackles med held, gennem disse tre nationers samarbejde.

Dette spørgsmål, og hvilken politik, præsident Donald Trump vil føre hen imod dette potentielle samarbejde, er vigtigere for amerikaneres fremtid end al den mediesladder, de læser.

Hvis de fleste amerikanere ikke er klar over dette, skyldes det, at britiske og amerikanske efterretningstjenester er fast besluttet på at isolere USA fra Rusland og Kina og gennemtvinge en ny, Kold Krig, med disse nationer som Amerikas fjender. De hjælpes frem af en ny McCarthy-isme i amerikanske og europæiske medier, og en genoplivelse af forrige århundredes »sensationsjournalistik«. De lancerer flere og flere angreb mod præsident Donald Trump i et forsøg på at tvinge ham til at føre en fjendtlig politik over for Rusland og Kina – og, hvis de kan, tvinge ham ud af embedet.

De fleste amerikanere er ganske enkelt ikke bevidste om, at et nyt paradigme er i færd med at skabes, som vil genoplive den kollapsede økonomi, den udforskning af rummet, som USA opgav, og de fremskudte, videnskabelige grænser, som det ophørte med at finansiere. Årsagen er, at medierne og efterretningskræfterne forsøger at tvinge Amerika ind i en Ny Kold Krig i stedet. De fleste Demokratiske ledere er fuldstændig faldet for det.

Vågn op; afvis det. Kræv fornuftigt samarbejde med Kina og Rusland om dette fremvoksende, nye, økonomiske og strategiske initiativ.

LaRouche PAC cirkulerer appeller og kæmper i Kongressen for fire politiske punkter af afgørende betydning:

Lad os genindføre Glass/Steagall-loven og bryde Wall Streets storbanker op.

Lad Amerika investere billioner af dollars i sin egen, ny infrastruktur, med samarbejde med andre verdensmestre i højhastighedsjernbaner, osv., og lade indehavere af amerikanske statsobligationer investere i ny, amerikansk infrastruktur.

Lad os bygge næste generation rumfartsmissioner og gøre opdagelser for fremtiden, såsom fusionskraft.

USA har ligeledes behov for samarbejde inden for bekæmpelse af international terrorisme og den hermed relaterede narkotikasvøbe.

Og, hvilke af disse ting er det, Rusland og Kina forhindrer USA i at gennemføre? Eller, er det tværtimod præcis disse mål, som det internationale Bælt & Vej-topmøde drejede sig om?

Foto: 15. maj, 2017: Rundbordsdiskussion mellem ledere på Bælt & Vej Internationale Forum [en.kremlin.ru]

This is the actual time.

At link: http://chinaplus.cri.cn/radio/index.html  click on “News Plus Radio”   If just under that on the left  you see “Download FIle” then click on that and a file appears on the bottom  left of your screen. CLick on that an the livestream radio starts.

APP: VLC Media Player

Leder fra LaRouche PAC, 15. maj, 2017 – I dag sluttede »Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde« i Beijing, efter to dage med overvejelser og med repræsentation fra 130 nationer, i en proces, som værten, præsident Xi Jinping, beskrev som at arbejde sammen for en »fælles fremtid for menneskeheden«. Et fælles kommunike blev udstedt her til eftermiddag, efter Ledernes Rundbordssamtale ved Bælt & Vej Forum, hvor 29 statsoverhoveder deltog. Præsident Xi, såvel som også præsident Putin, æresgæsten, holdt bagefter en pressekonference. Xi meddelte, at det andet internationale forum bliver i 2019 i Kina.

»Dette er en vidunderlig ændring i historien«,

erklærede Lyndon LaRouche om konferencen. Han sagde, at

»Kina gør et godt stykke arbejde. Kina stiller sig selv i front for dynamikken for verdens udvikling.«

Han sagde, at

»vi er parat til at satse på den totale sejr i USA og andre steder«. Lad være med at »forklare« det. »Acceptér processen og aktualisér potentialet. Få hele verden indkapslet i denne proces. Kampen går ud på at arbejde på dens virkeliggørelse.«

Lyndon LaRouches hustru, Helga Zepp-LaRouche, befinder sig lige midt i handlingens centrum i Beijing. Dette kommer efter årtiers lederskab fra LaRouche-parret, for netop denne form for mobilisering for verdensomspændende udvikling. Siden 1990’erne og Helga Zepp-LaRouches første deltagelse i en international konference i Kina, hvor hun opfordrede til en »Eurasisk Landbro«, er hun i Kina blevet vidt kendt som ’Silkevejsladyen’.

Repræsenterende Schiller Instituttet, som hun stiftede og er præsident for, talte Helga Zepp-LaRouche søndag, den 14. maj, på konferencens første dag, på panelet, »Bælt & Vej for fremme af en stærk, afbalanceret, inkluderende og bæredygtig, global økonomi«. Hun sagde:

»Bælt & Vej-initiativet har det indlysende potentiale til hurtigt at blive til en Verdenslandbro, der forbinder alle kontinenter gennem infrastruktur, såsom tunneller og broer, og som forstærkes gennem den Maritime Silkevej. Som sådan repræsenterer initiativet en ny form for globalisering, der ikke bestemmes af kriteriet for profitmaksimering for finanssektoren, men derimod af kriteriet for den harmoniske udvikling af alle deltagende lande på basis af win-win-samarbejde.

Det er derfor vigtigt, at man ikke ser på Bælt & Vej-initiativet ud fra en bogholders synspunkt, som fremskriver sit statistiske cost-benefit-synspunkt ind i fremtiden, men at vi derimod tænker på det som en vision om et fællesskab for en fælles fremtid. Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda 1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landbyer på Månen, udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af termonuklear fusionskraft? Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.«

Helga Zepp-LaRouche adresserede især spørgsmålet om USA’s rolle – USA’s delegation i Beijing blev ledet af en særlig rådgiver til præsident Trump. Med en fremstilling af det mest positive, ’store billede’, forklarede Zepp-LaRouche:

»Når man ser på et verdenskort, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men at det kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der, via Central- og Sydamerika, forbinder Ibero-Amerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet … «

Som det kunne forudsiges, så er geopolitik-flokken, med centrum i London, ved at få et anfald. Londons The Economist kørte i dag en strøm af modvægt, med overskriften, »”The Economist explains, “What Is China’s Belt and Road Initiative?” (The Economist forklarer: Hvad er Bælt & Vej-initiativet?) De skriver, at forretningsfolk i Centralasien kalder det for »En vej, en fælde«, fordi B&V-projekter er upålidelige. Og »Bælt & Vej Forum har en uheldig forkortelse, opkast (BARF)«, osv.

Men tilbage i virkeligheden markerer Bælt & Vej Forum ikke alene udviklingen af et potentielt verdensøkonomisk og videnskabeligt lift-off, men der er også en proces i gang med overvejelser over spørgsmål om nuværende lidelse og mulig generel krig. Præsident Trumps udsending til Beijing, Matthew Pottinger, er nu i Sydkorea til konsultationer om spørgsmål i regionen. Med hensyn til Syrien, hvor fredsforhandlinger, under navnet »Genève 6«, begynder i morgen, er flere møder planlagt til denne uge med mellemøstlige ledere, der mødtes i Beijing med både Xi og Putin. I Washington, D.C., vil den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan mødes med præsident Trump den 16. maj. Den 17. maj vil den italienske premierminister Paolo Gentiloni mødes med præsident Putin i Sotji. Den græske premierminister Alexis Tsipras mødtes ligeledes med Xi og Putin i Beijing, og også med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov.

I dag opsummerede Helga Zepp-LaRouche det store potentiale – vores store udfordring – ved at beskrive åbningen af Bælt & Vej Forum den 14. maj:

»I går var et fantastisk, historisk øjeblik!«

Hun talte på China Global Television Network’s program, »Dialog med Yang Rui«, udsendt live, prime time.

Hun udbrød: »Vi befinder os i et faseskifte for menneskeheden!«

Foto: Slutscene fra Aftengallashow på forummet, med en smuk præsentation af kinesisk kultur. Videoen kan ses her. 

Redaktør for LPAC TV Matthew Ogden præsenterer her Helga Zepp-LaRouches smukke tale på Bælt & Vej Forum i Beijing, 14. maj. Fr. Zepp-LaRouche taler om implikationerne af at udvide rækkevidden af Bælt & Vej-initiativet til hele verden, hvor de amerikanske kontinenter inkorporeres i en win-win-relation med Eurasiens nationer, som nu har fordel af Kinas Bælt & Vej-initiativ.

Helgas fulde tale kan læses i dagens leder. 

“Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda
1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste
kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landsbyer på Månen,
udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet
om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om
sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af
termonuklear fusionskraft?
Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde
geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.”

Leder fra LaRouche PAC, 15. maj, 2017 – Helga Zepp-LaRouche, stifter og præsident for Schiller Instituttet, deltog i går, på åbningsdagen af Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, Kina, i »Tematisk session om udvekslinger mellem tænketanke«, på panelet med titlen, »Bælt & Vej for fremme af stærk, afbalanceret, inkluderende og bæredygtig, global økonomi«. Her følger hendes indlæg:

Bælt & Vej byder Verdenslandbroen velkommen

I de tre et halvt år, der er gået, siden præsident Xi Jinping annoncerede initiativet i 2013, har der været en åndeløs dynamik i den Nye Silkevej. Bælt & Vej-initiativet har det indlysende potentiale til hurtigt at blive til en Verdenslandbro, der forbinder alle kontinenter gennem infrastruktur, såsom tunneller og broer, og som forstærkes gennem den Maritime Silkevej. Som sådan repræsenterer initiativet en ny form for globalisering, der ikke bestemmes af kriteriet for profitmaksimering for finanssektoren, men derimod af kriteriet for den harmoniske udvikling af alle deltagende lande på basis af win-win-samarbejde.

Det er derfor vigtigt, at man ikke ser på Bælt & Vej-initiativet ud fra en bogholders synspunkt, som fremskriver sit statistiske cost-benefit-synspunkt ind i fremtiden, men at vi derimod tænker på det som en vision om et fællesskab for en fælles fremtid. Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda 1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landsbyer på Månen, udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af termonuklear fusionskraft? Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.

Det er åbenlyst, at Verdenslandbroen er ideel for at fuldføre udviklingen af vor planets indlandsområder. Koloniseringen af det nære rum bliver den indlysende, næste fase af den infrastrukturelle åbning af menneskets naturlige levested.

Når man ser på et verdenskort, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men at det kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der, via Central- og Sydamerika, forbinder Ibero-Amerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet. Siden præsident Xi Jinping tilbød præsident Trump, at USA kunne tilslutte sig Bælt & Vej-initiativet, er der nu et praktisk forslag på bordet, hvor USA kan blive en integreret del af Verdenslandbroen. USA’s infrastrukturbehov, der er enorme, kunne være en perfekt anledning til at konvertere alle eller en del af de $1,4 billion, som udgør Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer, til sådanne investeringer via en infrastrukturbank. For eksempel har USA virkelig brug for ca. 40.000 mil hurtige jernbaner, hvis de ønsker at være på lige fod med de kinesiske planer om frem til år 2020 at forbinde alle de større byer i Kina via hurtigtog.

Den amerikanske økonomi ville opleve en enorm styrkelse gennem en sådan storstilet infrastrukturinvestering og kunne igen eksportere til det hastigt voksende, kinesiske marked, og når konkurrence først er udskiftet med samarbejde, er mulighederne for joint ventures mellem USA og Kina i tredjelande enorme.

Siden præsident Trump har erklæret, at det er hans plan at genintroducere det Amerikanske Økonomiske System, opfundet og praktiseret af Alexander Hamilton, Henry C. Clay og Abraham Lincoln, og ligeledes genintroducere Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov, er muligheden for en snarlig etablering af en Nationalbank og et statsligt kreditsystem, med det formål at kanalisere kinesiske beholdninger (af amerikanske statsobligationer) over i infrastrukturinvesteringer, nærmere en realitet.

Alt imens flere og flere europæiske nationer, både i og uden for EU, er ved at anerkende BVI’s enorme potentiale og giver udtryk for planer om at blive et omdrejningspunkt for eurasisk samarbejde, så har selve EU været reserveret, for at sige det diplomatisk.

Der er imidlertid en enorm udfordring, som gør, at EU-staterne kunne overbevises om at samarbejde med BVI: Det er flygtningekrisen. Den eneste måde, hvorpå dette Europas moralske sår kan heles, er den aktive integration af de europæiske nationer i en storstilet udviklingsplan for hele Afrika, under BVI.

Den nye, positive udsigt til samarbejde mellem USA og Rusland i Syrien om deeskalering og samarbejde mellem de to landes militære styrker, sammen med Astana-processen, stiller nu en stabilisering af hele regionen i sigte. Der eksisterer allerede tilbud fra Kina om at forlænge den Nye Silkevej ind i Sydvestasien.

Den Nye Silkevej må – som oldtidens Silkevej gjorde det – føre til en udveksling af de skønneste udtryk for alle de deltagende landes kultur, hvis den skal lykkes. Den sande betydning af win-win-samarbejde er mere end blot den materielle fordel af infrastruktur- og industriudvikling, men er også den frydefulde opdagelse af andre kulturer og skønheden i deres klassiske musik, poesi og malerkunst og hermed, gennem at lære dem at kende, at styrke vores kærlighed til menneskeheden som helhed.

I opbygningen af Verdenslandbroen vil alle nationer samarbejde om at undersøge, hvordan man anvender lovene for noosfæren med det formål at etablere levedygtige former for regeringen af os selv. Udvikling af de skabende, intellektuelle evner hos alle mennesker i alle nationer vil give hele menneskeheden en fornemmelse af enhed og formål, som vil gøre vores art virkeligt menneskelig. Når vi organiserer vore samfund omkring videnskabelig og kunstnerisk opdagelse, vil vi fuldende vores viden om, hvordan vi uophørligt kan fremme menneskehedens selvudviklingsproces, intellektuelt, moralsk og æstetisk, og vi vil finde vores frihed i nødvendighed – hvor vi gør vores pligt, med lidenskab!