Jeg må begynde aftenens udsendelse med at sige, at, for 24 timer siden, da jeg sad og forberedte denne udsendelse, tænkte jeg, at emnet skulle være de ekstremt positive udviklinger, der fandt sted. Både introduktionen af Glass/Steagall-lovforslaget i USA’s Senat, S881, fremsat af Elizabeth Warren, Maria Cantwell, John McCain og Angus King; som følger direkte i kølvandet på udtrykt støtte til Glass/Steagall-princippet fra et ledende medlem af Trump-administrationen – Gary Cohn, direktør for det Nationale Økonomiske Råd – hvilket fandt sted på nøjagtig samme tidspunkt som et topmøde på højeste niveau, der nu netop er afsluttet, i Mar-a-Lago, Florida, mellem præsident Trump og præsident Xi Jinping; mødet var blevet forberedt af udenrigsminister Rex Tillerson under dennes nylige besøg i Kina, hvor han udtalte sin støtte til dannelsen af et »win-win«-samarbejde og ingen konfrontation, ingen konflikt, mellem USA og Kina.

Matthew Ogden: Det er 7. april, 2017, og dette er vores fredags-webcast fra larouchepac.com. Benjamin Deniston er med i studiet, og via video har vi Diane Sare fra Manhattan, New York City, og Kesha Rogers fra Houston, Texas – begge medlemmer af LaRouche PAC Policy Committee.

Jeg må begynde aftenens udsendelse med at sige, at, for 24 timer siden, da jeg sad og forberedte denne udsendelse, tænkte jeg, at emnet skulle være de ekstremt positive udviklinger, der fandt sted. Både introduktionen af Glass/Steagall-lovforslaget i USA’s Senat, S881, fremsat af Elizabeth Warren, Maria Cantwell, John McCain og Angus King; som følger direkte i kølvandet på udtrykt støtte til Glass/Steagall-princippet fra et ledende medlem af Trump-administrationen – Gary Cohn, direktør for det Nationale Økonomiske Råd – hvilket fandt sted på nøjagtig samme tidspunkt som et topmøde på højeste niveau, der nu netop er afsluttet, i Mar-a-Lago, Florida, mellem præsident Trump og præsident Xi Jinping; mødet var blevet forberedt af udenrigsminister Rex Tillerson under dennes nylige besøg i Kina, hvor han udtalte sin støtte til dannelsen af et »win-win«-samarbejde og ingen konfrontation, ingen konflikt, mellem USA og Kina.

Men desværre, mellem tidspunktet for 24 timer siden og nu, traf præsident Trump beslutningen om at lancere et militært missilangreb mod en flyvebase, tilhørende den syriske regering, som respons på den syriske regerings angivelige angreb med kemiske våben imod syriske civile. Så jeg vil indlede aftenens udsendelse med at læse for jer, i parafrase, nogle af de bemærkninger, som både Lyndon og Helga LaRouche havde om denne situation. Det vil vi følge op på med en opfordring til en mobilisering for at få sandheden at vide om, hvad det virkelig var, der skete, i løbet af disse 24 timer.

Det, Helga Zepp-LaRouche sagde her til morgen, da nyheden netop kom, om, at dette angreb havde fundet sted, var følgende:

»Dette var dumt; et resultat af forvirring i administrationen, og af neokonservative elementer, der ikke ønsker at se de nye relationer mellem magter, som kunne komme ud af en alliance mellem USA, Rusland og Kina.«

Under en senere telefonsamtale med Helga og Lyndon LaRouche, sagde Helga:

»Hvordan skete dette? Der er tilsyneladende et stort slagsmål internt i Trump-administrationen. Det er afskyeligt. Der er en historie her, som vi ikke kender. Nogen må have manipuleret Trump til at gøre dette; eller løjet for præsident Trump. Hvordan kom han frem til dette standpunkt? Vi må anstrenge os for at finde ud af det.«

Helga refererede direkte til en artikel, der blev udgivet på en ledende militær efterretningseksperts blog – en mand ved navn Pat Laing, der har forbindelser til nogle ledende, både aktive og pensionerede militær- og efterretningsnetværk i USA. Denne blog indledte med at sige følgende:

»Donald Trumps beslutning om at lancere angreb med krydsermissiler mod en syrisk flyvebase, var baseret på en løgn. I løbet af de kommende dage vil det amerikanske folk opdage, at efterretningssamfundet vidste, at Syrien ikke smed et kemisk militærvåben på uskyldige civile i Idlib. Her er, hvad der skete«, sagde han.

Han forklarer dernæst flere punkter, inkl.

»3. Det syriske luftvåben ramte målet«

– som man mente var et våbenlager for eksplosiver for islamiske oprørere –

»med konventionelle våben. Alle de involverede forventede at se en massiv, sekundær eksplosion. Det skete ikke. I stedet begyndte røg, kemisk røg, at bølge ud fra stedet. Det viser sig, at de islamiske oprørere har brugt stedet til oplagring af kemikalier, som var dødbringende; ikke sarin. Kemikalierne inkluderede organiske fosfater og klorin, og de blæste med vinden og dræbte civile.«

Dernæst siger han,

»Der blæste en stærk vind den dag; og skyen drev ind over en nærliggende landsby og kostede liv.«

Så siger han,

»Vi ved, det ikke var sarin. Hvordan? Meget enkelt. De såkaldte ’førstehjælpsfolk’ håndterede ofrene uden handsker. Havde det været sarin, ville de være døde. Sarin på huden dræber.«

Helga Zepp-LaRouche citerede direkte fra denne erklæring ved at læse følgende:

»Dette er Tonkinbugten II. Hvor ironisk! Donald Trump kom korrekt med en alvorlig kritik af George W. Bush for at lancere et uprovokeret, uretmæssigt angreb mod Irak i 2003. Og nu gør præsident Donald Trump den samme, forbandede ting. Det er faktisk værre, for efterretningssamfundet havde information, der viste, at der ikke var noget kemisk våben, der blev lanceret af det syriske luftvåben.«

(Her følger udskrift af resten af udsendelsen på engelsk:)

Now, I’m going to let Diane elaborate a little bit more the
mobilization which we’re now calling all viewers of this webcast
to engage in.  But the question is, who in the intelligence
community withheld the truth from President Donald Trump?  Who
lied to the President, and influenced him to make this very bad
decision?  So, Diane, let me hand it over to you.

DIANE SARE:  Good.  I’ll just say the Mr. LaRouche stressed that
this is a fraud; that people on the ground in Syria, from all
accounts we could get, were aware of what happened; which was a
Syrian Army strike on a rebel-held what they believe to be
weapons depot, which turned out to be a chemical weapons
facility.  That Assad did not do this; that Assad would have no
interest in doing this.  This intelligence was kept from the
President deliberately.
As Matt said at the beginning, you have this occurring
precisely at the moment that Xi Jinping is meeting in the United
States to meet with President Trump.  We know that the British
Empire, the cities of London and Wall Street, are clinging
desperately with their fingernails to a bankrupt system.  The
last thing that they want is for the United States to join into
win-win collaboration with China and Russia.  We also know that
there is a history of British operations to bring the United
States into war.  I guess the first one in people’s memories
today might by Maggie Thatcher’s visits to Bush to put so-called
“iron in his spine” to go to war in Iraq.  Then we had Tony
Blair, who has been investigated in the Chilcot Inquiry, having
lied about weapons of mass destruction to start a war.
And now, I’ll just read you an interview with the British
Defence Secretary, published in something called the {East
Lothian Courier}.  Sir Michael Fallon told Sky News, “We’ve been
in close contact with the American government over the last
couple of days following the gas attack.  There have been
intensive consultations in London, in Washington, and the United
Nations.  The American Defense Secretary called me to discuss the
various options early yesterday evening, and once the President
had made his decision, then the American Defense Secretary called
me again to give us advance notice of the strike.  The Prime
Minister has been kept informed throughout.”  Britain is running
American military decisions?  Then he was asked, did this action
catch you by surprise; and the British Defence Secretary said,
“No.  We’ve seen the first test of the Trump administration
here.”  Then I think we have there a tweet from a BBC
correspondent, Katty Kay — I guess that’s an appropriate name
for her.  It says, “On a side note, how to undermine a major
summit with China.”  So, just in case you weren’t clear that the
target of this is actually Donald Trump, the target of this
operation is to destroy his ability to make America great again;
which is what collaborating with China and Russia would do.  The
truth of the matter is, as everyone who has been following this
for some time would know, that President Assad had absolutely no
reason, no motive; not to mention that the chemical weapons were
eliminated three years ago, which was the arrangement that Putin
established which prevented Barack Obama from doing the same
thing at that time.  The President was lied to; the crucial
intelligence was prevented from getting to him; and the actions
taken can jeopardize the success of his administration and the
potential for a global economic renaissance.
We are urging that everybody — we’ll repeat this again, I’m
sure; but people should call the White House, you should contact
Trump on twitter and make the point that we know that lied were
told to the President about the situation on the ground.  The
truth has to come out, and the perpetrators of this
disinformation should be exposed and fired from the Trump
administration.

OGDEN:  I’m going to put on the screen right now the contact
information that you can do just that.  This is the way to
contact the White House:  call 202 465-1111.  You can also tweet
at President Donald Trump; either @POTUS or @realDonaldTrump.
We’re going to elaborate more of the contents of that
mobilization as we proceed with this discussion.  We’ll put that
contact information on the screen for you a few more times during
this broadcast.

DENISTON:  I think that’s a critical thing our viewers need
to understand.  This isn’t a settled thing. There have also been
references to power plays and shifts inside the administration;
there’s obviously conflicting interests coming in from all side,
trying to influence it one way or the other.  So I think this is
indicative of an undetermined process; we’re not just observers
watching history before our eyes.  We need to think of ourselves
as active in this process.  Trump very clearly resonated with the
American people in making it very clear we want to end this
regime change policy; we don’t need these foreign wars.  We also
want a serious effort against terrorism; real terrorism — the
kind of stuff Obama was supporting explicitly — that the British
had been running for decades.  This is clearly a turn in a
different direction.  People who want that policy, who supported
him on that basis, need to become active and vocal and say “We
need this real shift in American foreign policy” as we’ve
discussed.
I think the other point is the irony that people need to
get.  You’re not going to understand the reality of the
situation, what the forces are at play in creating this operation
to get this strike to go through, unless you understand the
significance of these contrary positive developments that we just
referenced.  The meeting between the head of the United States
and China; this is huge.  All the prior discussion about
potentially alleviating tensions with Russia, and having a
positive relationship with Russia, which drove people nuts to
revive the spirit of Joe McCarthy with a new red-scare propaganda
campaign; just shows you how desperate certain factions are to
keep this US Anglo-American unipolar world alliance alive,
requiring the suppression and keeping down of China.  The fact
that that is being legitimately threatened, means that we’re
seeing the potential of real active motion towards a new global
alliance with the United States, China, and Russia cooperating on
a positive basis.  This is showing the signs of potentially
completely changing world history; and Glass-Steagall is
obviously a part of that.  So, all these motions, and then you
have this happen right in the middle of that, that tells you
what’s going on.  You’ve got to understand where things are going
in this positive direction, to understand what a real wrench this
operation is and what forces would be behind trying to completely
up-end this and re-ignite tensions with Russia; and do this at
the exact time Trump is meeting with Xi Jinping.  Blowing this
thing up.
It’s an ongoing fight; and people need to get active and
vocal, and express their support for this real policy shift
underway.  In a sense, this could be an opportunity to rat out
who are the real forces that are running these kinds of
operations.  Who didn’t tell the President the real intelligence?
Who pushed the line that this was Assad running a chemical attack
on his own people?  Just to say it; people know that’s insane.
Assad would have no motivation for launching a small chemical
attack at this point in the situation in Syria.  He’s already
winning the war; he knows that’s going to be the most decisive
thing. He knows that what’s going to draw the most aggression
against him would be any kind of chemical attack.  To think that
this would something Assad would be motivated to do is just nuts.
It’s clear that this is intended to completely up-end a
process that could go in a very good direction.  Whatever
happened, we need to figure that out, and we need a mobilization
to put the pressure on who was behind this.  Who was really
pushing this crazy line that got the President to go with this
thing?  That needs to be uprooted and taken out immediately and
get back on track in the direction that we know we could be going
in.

OGDEN:  The way that you’re going to establish peace on this
planet is through a new power relationship which is completely
diametrically opposite to what has dominated geopolitics for the
last 40-50 years.  That comes in the form of a relationship
between China, Russia, and the United States.  Any effort to
drive a wedge between that, should be seen as an effort to
re-ignite the fires of World War III.  We were right on the verge
of that during the Presidential campaign, during the concluding
years of Obama’s administration.  It was made very clear during
the Presidential debates that Hillary Clinton’s policy of
military intervention into Syria would bring us right up against
the potential for a direct conflict between the United States and
Russia.  President Trump himself made that point, along with
other candidates for President during the Presidential debates.
As has now been repeated by various people, Congresswoman Tulsi
Gabbard, for example, put out a statement this morning, [saying]
any military intervention into Syria threatens to bring us into a
direct conflict with Russia, which is a nuclear power, and would
threaten direct nuclear confrontation.  This is a very dangerous
and very fast moving situation.  We have to get to the truth of
the matter here; and it’s obviously a very complex picture and
something that is not yet clear.  As Helga LaRouche was saying,
what’s clear is that confusion is reigning; and there is an
effort by whatever element in the administration or elsewhere, to
interrupt the potential for new power relationships that could
come out of a US-Russia-China alliance.

KESHA ROGERS:  I think Mr. LaRouche has continued to draw
the line in the sand and identify time and time again, the enemy
of mankind as this British imperial faction; the British Empire.
People have to be very clear, because there are a lot of people
out there who would say “Well, the British are not our enemy; you
have to make compromises with the British.”  We see where this
has gotten us.  Mr. LaRouche, in his statement today, also
emphatically made the point that we have to shut down Wall Street
and all the bastards who do this kind of thing; including Barack
Obama, the apparatus that’s made it number one prerogative to
stop the forward-moving progress and potential that was set into
motion by this President.  When you’re talking about what the
President has made clear his intention, as we saw with the
discussion between Rex Tillerson just last week and China, on
non-confrontation, mutual respect; also the intention that was
stated beforehand.  This was a direct blow already to the control
by the British Empire against the United States; and what they
have continued to keep under their control to stop the alliance
between the United States, Russia, and China.  As Mr. LaRouche
has made very clear on a number of occasions, once you have these
powers come together and form the type of alliance toward the
common aims of mankind, toward economic development; this is the
end of the British Empire, this is the end of the British system.
So, what’s their only recourse?  To create chaos, to create war.
We’ve seen this more than once, as we’ve already expressed here.
So, I think the key right now is, we go back to what we have
emphasized over the recent period; that what we’ve put out as the
immediate standard with Lyndon LaRouche’s Four Laws, bring down
Wall Street once and for all, bring down this British apparatus
that is completely infiltrating against this positive direction.
Start to mobilize the population right now, as we’ve already put
out the numbers on the screen here.  This mobilization is
absolutely critical, because we need to move at a rapid pace to
get everybody to call into Congress to go after those neo-con
warmongers who have been pushing — people like Adam Schiff and
John McCain and others — who have been continuing to push
towards this effort to get the United States into a nuclear
confrontation with Russia.  I think it’s very important that
Congresswoman Tulsi Gabbard is coming out and saying these types
of actions can lead to nuclear war; but we cannot sit back and
wait for this to happen.  We have to directly identify and define
the enemy; and define what they’re absolutely opposed to:  the
United States joining in the New Silk Road; collaboration with
Russia, China, India and creating the four powers of the world
will eliminate the British Empire once and for all.  Again, it is
important that at the moment that you have this escalation taking
place, you have — as Matt mentioned — a bill in the US Senate
for the restoring of Glass-Steagall.  I think this comes at a
very important time, but it really has to be escalated around
that fight.  The mobilization for Glass-Steagall, for LaRouche’s
Four Laws, and for our understanding of what the fight of the
American System truly is; that is the fight to destroy and bring
down this British Empire once and for all.  There’s no other way
around that.

SARE:  I just want to underscore, one, the damage to the
relationship with Russia or potential.  According to coverage, a
Russian spokesman said this stuff deals significant damage to
US-Russian ties, which are already in a deplorable state.  Putin
has suspended the Memorandum of Understanding on deconfliction;
which greatly increases the danger in Syria of a military
conflict between Russia and the United States.  So, people should
be very clear on the intent of the British.  I also want to
remind people what the {London Spectator} said the day that Trump
was inaugurated, or the day after.  They had a headline article
that said, “Will President Trump be removed by assassination, in
a coup, or by impeachment?”  We know the British Empire is
determined to undermine and destroy the potential of this
Presidency.  I also should say that you see the potential —
there was an interview with President Xi Jinping during this
summit which has just ended, between him and Donald Trump.
Obviously, China is very determined, in spite of all these
difficulties, to hold a steady course and bring about the success
of this. What Xi Jinping said, according to {Xinhua News} is that
there are “a thousand reasons to make the China-US relationship
work, and no reason to break it.”  They say it takes “political
resolve and historical commitments from leaders of both countries
to enhance the bilateral relations in the 45 years to come.”  It
should be noted that Xi Jinping invited President Trump to come
to China; and President Trump accepted the invitation for
sometime this year, the time is not clear.  So, the situation
couldn’t be more clear, if you think about the tweet from British
broadcasting that this is a great way to undermine a strategic
summit between the US and China, is to have this sort of thing
happen.  We have to be on a total mobilization to smoke out and
destroy the British Empire faction that misinformed the President
of the actual situation, and would argue for such an
ill-conceived action against a sovereign nation.

OGDEN:  Let me go back and refer again to the blog that I
raised in the beginning from the website of Mr. Pat Lang.  What
he continued to say was “This attack was a violation of
international law. Donald Trump authorized an unjustified attack
on a sovereign country. What is even more disturbing is that
people like Secretary of Defense Jim Mattis, CIA Director Mike
Pompeo, and NSA Director General McMaster went along with this
charade. Front line troops know the truth. These facts will
eventually come out.”  You can’t help but be reminded of what
happened when John F Kennedy was double-crossed by his own
intelligence advisors in the attack on the Bay of Pigs; a very
ill-advised attack which he launched.  It was when he realized
that he had been double-crossed by the intelligence community,
that he decided that drastic action must be taken.  He cleaned
out that entire apparatus; firing the Dulles brothers, and
proceeded from there.  One can’t help but be reminded of that
historical precedent; but the question here is to get the facts,
to penetrate through what in fact did happen; to find out who it
was who propagated these lies or withheld the truth from the
President; how this decision was made, and what the intention of
those actions were.
So, I’m going to put on the screen one more time the contact
information.  Helga Zepp-LaRouche and Mr. LaRouche both
personally called for a direct mobilization of the American
people to raise this very question.  You can contact the White
House at 202 465-1111; or just go ahead and tweet directly
@realDonaldTrump.  Also, the same thing should be done with all
the members of Congress; both sides of this issue.  A total
mobilization should take place from the American people.  This
does not detract, but this feeds directly into the mobilization
that we already have underway to restore the Glass-Steagall Act;
to put this corrupt Wall Street element away for good; to protect
the American economy; and to bring the United States decisively
into this new power relationship.
I think what this situation makes more clear than anything
is that the responsibility is our; the responsibility is yours.
It’s not going to come from sitting back, cheerleading any
political faction or leader; it’s only by keeping a clear-eyed
focus on what the realities of the present situation are, and
what the principles are.  What do you stand for?  What do you
know must be done?  What is the leadership that LaRouche PAC has
provided and continues to provide?  To set a straight and narrow
course along exactly those principles and to mobilize
accordingly.
So, I would like to invite Ben, Diane, Kesha, if you have
anything to add, we can do so briefly and then bring this
broadcast to a conclusion.

ROGERS:  I think this mobilization is very important in the
context that next week it has been confirmed that US Secretary of
State Rex Tillerson is scheduled to go to Russia.  We have to
make clear that we cannot allow for anything to get in the way of
the forward-moving progress of the potential for the US to
actually collaborate as they’ve said; and this is with Russia, to
defeat ISIS, to stop this terrorist network; to collaborate on
economic development and cooperation, as we’re seeing with the
potential of China and the United States.  But it also has to be
made clear that these types of actions cannot be tolerated; and
we have to again make the point that this is an operation that
has been run against the Presidency of the United States.  The
intention has been made clear from the very beginning that it was
the intention of the British Empire to stop this President from
moving in a positive direction.  We have to not sit back — as
you said — and continue to escalate.  Everybody should be
calling their Congress members, calling the White House, and
doing everything that you can.  Those who are leading this fight
in terms of some of the statements that have come out, really
have to continue to make the point that there has been an
operation that has been run against the Presidency with the
intent to create total chaos.

OGDEN:  OK.  Keep your eyes on the LaRouche PAC website.  We
will have more printed and video material as the situation
develops.  Report back to us on the results of your phone calls,
your tweets, your mobilization; we need tight coordination on
this and a very clear focus.
So, thank you very much all of you for tuning in.  Thank you
to Ben, Kesha, and Diane for joining me here today.  Please stay
tuned to larouchepac.com.  Good night.       

8. april, 2017 – Efter revidering af bombningen af Syrien, beordret af præsident Donald J. Trump i går, fordømte Lyndon og Helga LaRouche bombningen i de stærkest tænkelige vendinger. Præsident Trump fik en svigagtig briefing over selve begivenheden, der hævdede, at Bashar al-Assad var ansvarlig for et angreb med kemiske våben mod sin egen befolkning, på trods af det faktum, at amerikanske militærstyrker på jorden i Syrien vidste, at kemikalierne kom fra en al-Qaeda-base, som Rusland og Syrien erklærede. Personer i præsident Trumps nationale sikkerheds- og efterretnings-kommandokæde løj for ham.

Kilderne, der blev brugt til at hævde Syriens skyld for angrebet, er udelukkende britiske, de samme folk, der koordinerer det internationale angreb mod Trumps præsidentskab, i et forsøg på at ødelægge ethvert positivt potentiale for relationer med Rusland og Kina for at genopbygge USA’s og verdens økonomi. Dette var en overtrædelse af folkeretten. Trump var offer for et set-up. »Briterne har sat dette i gang, imod hele menneskeslægten«, understregede Lyndon LaRouche.

LaRouche sagde, at Trump omgående må udskille dem, der var ansvarlige for dette svig, og fyre dem. En FN-undersøgelse af hændelsen må omgående finde sted. I kølvandet herpå vil retsforfølgelse for krigsforbrydelser være passende. Præsidenten bør aldrig lytte til briterne. Det er ikke tilfældigt, at dette set-up fandt sted, netop, mens præsidenten havde møde med Kinas præsident Xi Jinping – et møde, over hvilket briterne og deres Wall Street-allierede er totalt apoplektiske – et møde, der kunne indvarsle et nyt og fredeligt paradigme for økonomisk og videnskabeligt fremskridt.

LaRouche PAC er i færd med at koordinere en mobilisering imod dette svig og sige til præsidenten, at han skal fyre de ansvarlige og vende tilbage til det Amerikanske System som sit præsidentskabs solide præmisser, og ikke Barack Obamas og Hillary Clintons politik for Tredje Verdenskrig. Intet mindre end hans præsidentskabs fortsatte levedygtighed står på spil. Vi kræver ligeledes, at FN omgående indleder en undersøgelse.

Ifølge flere efterretningskilder, der har kommenteret eller er blevet interviewet af LaRouche PAC, så vidste amerikanske styrker i aktiv tjeneste på jorden i Syrien, at dette ikke var et kemisk angreb fra den syriske regering. Syrerne ramte en al-Qaeda-base, der oplagrede kemiske våben, der anvendes af terrorister. Amerikanske styrker på jorden rapporterede, at dette ikke var et syrisk angreb med kemiske våben, der kom fra øverst i kommandokæden. USA var blevet adviseret om den syriske mission, før den fandt sted, og kendte til det syriske mål. Der var nogen, der enten med overlæg løj for præsidenten om denne information, eller også forholdt ham informationen.

De efterretninger på jorden, der påstås at have dokumenteret et angreb med kemiske våben af det syriske luftvåben, kom fra gruppen Hvide Hjelme, skabt af briterne, finansieret af det Britiske Forsvarsministerium, og totalt gennemsyret af, og støttende, ISIS og al-Nusra-terrorister. Det andet »bevis«, der nævnes, kommer fra det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der består af et enkelt individ, der har til huse i London, og som er berygtet for udbredt spredning af ukorrekt information.

Præsidenten har behov for at høre fra dem, der stemte for ham, og andre patrioter, der ikke er interesseret i Tredje Verdenskrig eller evindelig krig i Mellemøsten. Den sump, der skal drænes, er sumpen bestående af Wall Street/London/Washington D.C.-neokonservative, liberale interventionister, der har ødslet nationens rigdom bort og involveret vores ungdom i svigagtige krige og ødelægger en hel generations moral. Hr. præsident, find, fyr og retsforfølg dem, der er ansvarlige for dette.

Ring til Det Hvide Hus på 202-456-1111, som er kommentarlinjen, og ring direkte til dem på 202-456-1414. I kan skrive en besked til Det Hvide Hus på https://www.whitehouse.gov/contact. I kan sende præsidenten en Twitter på https://twitter.com/realDonaldTrump.   

7. april, 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin har advaret om, at det amerikanske angreb mod Syrien »vil gøre stor skade på amerikansk-russiske bånd«. En kommentar fra den russiske præsidents pressetjeneste, udgivet kl. 9:00 her til morgen, erklærer:  

»Ruslands præsident anser de amerikanske luftangreb mod Syrien for at være en aggressiv handling imod en suveræn stat, som blev udført i overtrædelse af folkeretten under påskud, der var langt ude. Den syriske hær har ingen kemiske våben. Ødelæggelsen af alle syriske, kemiske våbenlagre er som kendsgerning registreret og verificeret af OPCW, en FN-specialorganisation. Vladimir Putin mener, at den totale tilsidesættelse af faktuel information om terroristers brug af kemiske våben, på drastisk vis forværrer situationen.

Denne handling fra Washingtons side [det amerikanske luftangreb på en syrisk flyvebase] har leveret et alvorligt slag mod russisk-amerikanske relationer, som i forvejen er i en dårlig forfatning. Hvad der er vigtigere, så vil denne handling ikke bringe os nærmere til det sluttelige mål med at bekæmpe international terrorisme, men vil i stedet skabe en større forhindring for etableringen af en international kontraterror-koalition og for en effektiv kamp imod dette globale onde, noget, som den amerikanske præsident Donald Trump erklærede som ét af sine hovedmål under sin valgkampagne.«

Kremls talsmand Dmitry Peskov tilføjede, at, selv om USA på forhånd adviserede Rusland om angrebet gennem tekniske kanaler, »så var der ingen, der ringede til Putin«.

Peskov tilføjede: »Med hensyn til ændringerne i den geopolitiske situation efter disse angreb, så lad os sammen holde øje med situationens udvikling. Foreløbig kan man definitivt sige, at angrebene har svækket kampen mod terrorisme«, og ligeledes, at angrebene opfattes som en aggressiv handling mod Ruslands allierede.

Peskov bekræftede, at Rusland har suspenderet Memorandaet om forebyggelse af militære hændelser og sikring af flysikkerhed, som blev underskrevet sammen med USA. »Dette memorandum blev uden betydning i går aftes, da angrebet blev udført«, sagde han.

»Det, der er entydigt, er den kendsgerning, at angrebene [af USA mod Syrien] de facto blev leveret i ISIL’s, Jabhat al-Nusras og andre terrororganisationers interesse«, sagde han.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov talte fra Tasjkent og understregede det fabrikerede påskud for luftangrebene. »Dette minder om 2003, hvor USA og UK, sammen med nogle af deres allierede, invaderede Irak uden samtykke fra FN’s Sikkerhedsråd og som en overtrædelse af folkeretten.« Han tilføjede, at, denne gang, »Gjorde de sig ikke engang den ulejlighed at levere nogen kendsgerninger og refererede kun til fotos. De hengav sig til spekulationer over børns fotos, over bevis, der var fremkommet gennem diverse non-guvernementale organisationer, inklusive de såkaldte Hvide Hjelme, der iscenesatte diverse ’hændelser’ for at anstifte aktioner imod den syriske regering.«

Moskva vil kræve sandheden om begivenhederne i Idlib, understregede Lavrov. »Det er beklageligt, at alle disse årsager gør mere skade mod de allerede beskadigede relationer mellem Rusland og USA. Der er fortsat håb om, at disse provokationer ikke vil medføre uafvendelige virkninger. Jeg ved ikke, hvornår vi vil være i stand til at finde ud af, hvordan USA traf beslutningen om at angribe Syrien. Men vi må forlange, at sandheden afsløres, og det vil vi gøre.«

I en militær vurdering af angrebene sagde talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, generalmajor Igor Konashenkov, den 7. april, at kun 23 af de 59 missiler ramte deres mål. »Kampeffektiviteten af USA’s massive missilangreb på Syriens flyvebase var således meget lav«, understregede Ministeriets talsmand. »Ifølge dataregistreringsudstyret nåede kun 23 missiler den syriske flyvebase. Hvor de øvrige missiler faldt, er ukendt.«

»Det er indlysende, at det amerikanske angreb med krydsermissiler mod den syriske flyvebase havde været planlagt i god tid forud«, sagde Konashenkov. »Opvisningen af militære muskler stammede udelukkende fra interne, politiske motiver«, sagde han. Pentagon-samarbejde suspenderet.

Han tilføjede, at det russiske militær nu vil træffe forholdsregler for at styrke det syriske luftforsvar. »For at beskytte den syriske infrastrukturs mest sårbare faciliteter, vil der i den umiddelbare fremtid blive truffet en række forholdsregler for at styrke og højne effektiviteten af de syriske luftstyrkers luftforsvarssystem«, sagde han. »Vi kan måske nu forvente, at amerikanske fly, der flyver ind i Syrien, vil blive oplyst af syriske og russiske luftforsvarssystemer som en advarsel, i det mindste i begyndelsen. Gad vide, hvor mange af USA’s allierede, der så stadig vil være interesserede i at flyve i Syrien.«   

7. april, 2017 – Under et sammentræde af FN’s Sikkerhedsråd, der blev indkaldt i dag for at adressere krisen i Syrien i kølvandet på USA’s missilangreb i går aftes, anklagede Ruslands vicerepræsentant til FN, Vladimir Safronkov, USA, Det forenede Kongerige (UK) og Frankrig – samt deres allierede – for hykleri med deres krav om en politisk løsning i Syrien samtidig med, at de retfærdiggør en militær aktion, der blot vil støtte terroristernes formål.

USA’s angreb mod Syrien var en »illegitim aggressionshandling mod en suveræn stat«, der var en krænkelse af folkeretten og FN’s charter, anklagede Safronkov. Det vil få alvorlige regionale og internationale konsekvenser, og, sagde han skarpt, »det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvor meget disse terroristers gejst er vokset efter støtten fra Washington«. Faktisk, bemærkede han, havde ISIL og al-Nusra Front udført angreb umiddelbart efter USA’s missilangreb. USA har »angrebet dem, der bekæmper terrorisme« i Syrien, anklagede han og hævdede, at Washington, London og Paris er besat af den »paranoide idé« om at vælte Syriens legitime regent.

USA’s ambassadør Nikki Haley og UK’s ambassadør Matthew Rycroft handlede på en koordineret måde og gav i et fornærmende sprog Rusland skylden for det angreb med kemiske våben, som de sagde, præsident Bashar al-Assad havde lanceret mod sit eget folk. Rycroft støttede stærkt gårsdagens missilangreb mod Syrien, fordi, sagde han, »krigsforbrydelser har konsekvenser«. Sammen med Iran »har den russiske regering et betydeligt ansvar« for angrebet mod Idlib den 4. april, som, »uden nogen tvivl« blev begået af Assad-regimet, sagde Haley. Rusland har »stået ved Assads side«, hver eneste gang, han »overskred stregen for menneskelig anstændighed«, hævdede hun aggressivt, og som Rycroft hævdede hun, at Syrien havde »ydmyget« Rusland, der angiveligt skulle være garant for fjernelsen af kemiske våben. Måske er Rusland inkompetent, sagde hun. Eller, »det kunne også være, at Rusland bevidst tillader den fortsatte eksistens af kemiske våben i Syrien«.

Safronkov sagde meget skarpt til Rycroft, at han skulle holde op med at bruge »uprofessionelle argumenter imod mit land« – dette er løgne. Og, »forsøg ikke at komme i klammerier i den arabiske verden. I vil mislykkes«. Alle arabiske nationer »husker Det forenede Kongeriges kolonihykleri « i dette område, advarede han.

Bundlinjen er, sagde han, at de syriske bevæbnede styrker er den væsentligste anti-terrorstyrke i landet. Den Russiske Føderation har krævet en international koalition for at imødegå terrorisme på basis af folkeretten. Men I, sagde han, henvendt til USA, »har valgt en anden kurs«, der vil forårsage mere tragedie for hele området. Efter at have fordømt Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) for dets svigt mht. at gennemføre en seriøs, professionel undersøgelse af brugen af kemiske våben, konkluderede Safronkov, at USA »er bange« for en reel, ægte undersøgelse af Idlib-hændelsen, fordi den kunne vise, at USA (og dets allierede) har uret, når de giver Assad skylden for angivelig brug af kemiske våben.

Foto: USA’s ambassadør til FN, Nikki Haley, fremviser i FN Sikkerhedsråd fotos af ofre, herunder børn, for kemisk gift, som, hævdede hun og UK’s ambassadør Rycroft, ’uden nogen tvivl’ skyldtes, at Assad havde lanceret et angreb med kemiske våben mod sit eget folk i Idlib.       

Med formand Tom Gillesberg.

»Det er i dag 6. april, den første dag i et todages møde i Florida … mellem Donald Trump og Xi Jinping. Der er mange spekulationer om, hvad der skal komme ud af det. Det er meget, meget tidligt i Trumps præsidenttid, at man tager et så stort møde; det er trods alt mellem verdens to største økonomiske magter. Meget vigtigt møde; det er givet, at begge sider har forberedt sig rigtig godt. Donald Trump er også assisteret af udenrigsminister Tillerson, der jo som bekendt … skulle have været til NATO-topmøde netop nu, men hvor han på forhånd annoncerede, at han ikke kom til NATO ministertopmødet, fordi han havde vigtigere ting at tage sig til, nemlig dette møde med Kina, og så flyttede man NATO ministertopmødet … Tillerson var som bekendt for meget kort tid siden i Kina og havde lange diskussioner med Xi Jinping, og i den forbindelse ikke mindre end to gange sagde de magiske ord: USA under Donald Trump ønsker et meget positivt forhold til Kina, baseret på politikken om ingen konfrontation, ingen konflikt, gensidig respekt, og at man altid vil søge efter win-win-løsninger … «       

Lyd:

Bemærk venligst: LaRouche PAC vil opdatere dagens lederartikel senere på dagen, midt i det strategiske billede, der hastigt udvikler sig (https://larouchepac.com) .  

Leder fra LaRouche PAC, 6. april, 2017 – Begivenhederne i dag og i de kommende dage – topmødet mellem præsidenterne Trump og Xi, der finder sted i skrivende stund, efterfulgt af udenrigsminister Tillersons besøg i Moskva om mindre end en uge for at mødes med præsident Putin – inkarnerer det potentiale, som vi har arbejdet for i mange år. Menneskeheden har nu fået mulighed for at gå ind i en ny epoke, der er fuldstændig ulig noget som helst, der tidligere er set. Den mest strålende, højlyse dag, sammenlignet med det 20. og, foreløbigt, det 21. århundredes mørke.

Det, der nu kræves af os som aldrig før, er, at vi koncentrerer os om vores enestående mål, og udelukker alt andet. Der er så mange derude, der er fast besluttet på at distrahere os – men vi står over for at skulle igennem nogle afgørende momenter, hvor ethvert koncentrationssvigt kunne ødelægge hele vores indsats, næsten omgående.

Vi må nu lære lektien fra dem af os, der med succes har mobiliseret i New Yorks undergrundsbane, gennem togenes øredøvende brøl og hysteriske menneskers skrigeri, fast besluttet på at distrahere og sabotere os. Det er den samme lektie, som udgjordes af det integrerede, præcisionsuddannede team af astronauter og Mission Control på Jorden, der gennemførte den første, bemandede landing på Månen i 1969, med computeralarmerne, der lød, og med brændsel tilbage til blot få sekunder.

Helga Zepp-LaRouche illustrerede præcis denne egenskab i sit interview i går med Sputnik News, hvor hun forbløffede sin interviewer. 

Midt i tarveligheden og løgnene i dagens New York Times, havde Kinas officielle nyhedsagentur Xinhua en helsides annonce, der sandsynligvis var avisens eneste, reelle nyhed, under overskriften, »Første Xi-Trump møde af afgørende betydning på enhver måde«. På samme måde skilte Lyndon LaRouches ven Jacques Cheminade sig ud, i forhold til ti andre, mislykkede franske præsidentkandidater, på fransk nationalt Tv i går aftes.

Foto: Præsident Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping mødes i Florida, 6. april, 2017.

6. april, 2017 – Ruslands permanente vicerepræsentant til FN, Vladimir Safronkov, angreb Obama-administrationens politik for provokationerne over det kemiske angreb i Syrien og placerede herved den reelle skyld for den oppustede krise, hvor den hører hjemme.

»Den tidligere administrations såkaldte ’røde linjer’ der, hvis de blev overskredet, skulle have udløst en militær indblanding i den interne, syriske konflikt, var en skelsættende begivenhed i giftige kemikaliers historie i Syrien, efterfulgt af fuldt optrappede giftige substanser«, sagde Safronkov. »Denne beslutning blev et omdrejningspunkt for yderligere provokationer fra terrorister og ekstremistiske organisationer, med anvendelse af kemiske våben.«

Vestens interesse i begivenheder, der omfatter kemiske våben, »har desværre en veldefineret, ideologisk drejning«, tilføjede han. »Vi kan sige, at det er uløseligt vævet sammen med stoffet i anti-Damaskus-kampagnen, der stadig trækker i langdrag mht. at ende i den historiens skraldespand, den fortjener.«

»Vore vestlige partnere foretrak på det tidspunkt at forholde sig tavse, inklusive mht. anmodningen fra Damaskus, der blev indgivet i marts, 2013, om at undersøge de militante kæmperes anvendelse af nervegassen sarin i angrebet i udkanten af Aleppo«, sagde Safronkov. »Vi håber, det ikke vil blive gentaget denne gang.«

Den russiske præsidentielle talsmand, Dimitry Peskov sagde i en erklæring den 6. april, at der fremkommer anklager mod den syriske regering på baggrund af utilstrækkelige og upålidelige beviser, og han advarede om mulig provokation.

»Det er hævet over enhver tvivl, at der eksisterer kræfter, der satser på at ophæve legitimiteten af det lovmæssige lederskab af den Syriske Republik. Og terrorismens kræfter, og de, der støtter terrorister, eksisterer«, svarede Peskov på et spørgsmål om, hvem, der efter hans mening, stod til at få fordel af at udnytte situationen. »Dette var en farlig og monstrøs forbrydelse, men det ville være ukorrekt at hænge navneskilte på [for at identificere dem, der gjorde det]«, sagde Peskov til reportere under en telefonkonference.

Peskov sagde, at beviser for hændelsen, som blev givet af de Hvide Hjelmes civile forsvarsgruppe, ikke kunne anses for pålidelige, og sagde: »Vi er ikke enige i disse konklusioner.«

»Umiddelbart efter tragedien, havde ingen adgang til denne region … data, som den amerikanske side eller vore kolleger fra andre lande måtte have haft adgang til, kunne ikke have været baseret på objektive fakta«, sagde Peskov til reportere.

»Det væsentlige er at afholde sig fra forhastede konklusioner«, sagde Peskov til journalister. »Vi har brug for udveksling af information for at verificere kendsgerningerne og herefter drage konklusioner, og ikke før. Enhver konklusion, der drages, før en sådan udveksling af information har fundet sted, vil bestemt blive anset for at være en konklusion, der ikke reflekterer kendsgerningerne.«

Peskov sagde også, at uenigheden sandsynligvis ikke ville ændre arten af båndene mellem Rusland og USA.

Foto: Ruslands vicerepræsentant til FN, Vladimir Safronkov, taler i FN.

5. april, 2017 – Alt imens verden synes at være overbevist om, at syrerne er ansvarlige for det påståede giftangreb i den østlige udkant af Khan Sheikhun tirsdag, sagde en talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, at syrerne angreb et ISIS-våbenlager, hvor ISIS fremstillede kemiske våben.

»Ifølge russiske luftrums-overvågningssystemer, udførte det syriske luftvåben i går mellem kl. 11:30 og 12:30 lokal tid, et luftangreb i den østlige udkant af Khan Sheikhun, hvor de som mål havde et stort ammunitionslager tilhørende terroristerne og en samling militærudstyr. Lagerområdet husede værksteder til fremstilling af projektiler, fyldt med kemisk gift«, sagde generalmajor Igor Konasjenkov, citerer TASS. »Fra dette store arsenal blev våben med kemisk gift leveret af de militante kæmpere til Irak. Terroristernes anvendelse af disse kemiske giftvåben er ved flere lejligheder blevet bekræftet af internationale organisationer og officielle myndigheder i landet«, sagde han.

»Videooptagelser fra sociale netværk viser, at de mennesker, der blev påvirket i Khan Sheikhun, viser de samme symptomer på forgiftning, som ofrene i angrebet på Aleppo havde sidste efterår«, bekræftede han.

Konasjenkov fortsatte, at Rusland har overgivet al relevant information til Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), som »stadig undersøger dem«. »Vi forsikrer om, at denne information er totalt objektiv og sand«, sagde han.

Det Russiske Forsvarsministerium har afvist informationen, der kommer fra det såkaldte Syriske Menneskerettighedsobservatorium, som påstår, at russiske fly var involveret i angrebet og kaldte dets rapport »et falsum« og sagde, at ingen af Ruslands fly havde udført luftangreb mod Khan Sheikhun og dets udkanter.

Syriens Forsvarsministerium lagde skylden for det kemiske angreb på terrorister og deres støtter og afviste enhver anvendelse af kemisk gift i Khan Sheikhun.      

… jeg mener, at, siden Kina i 2013 lagde politikken med den Nye Silkevej, eller Bælt & Vej-initiativet, som det nu kaldes, på bordet, og har været i gang med at bygge denne Nye Silkevej, med en idé om, at også USA skulle tilslutte sig den, skulle det slet ikke forbavse mig, hvis noget i denne retning blev diskuteret, til manges store overraskelse.

5. april, 2017 – Dette er et udskrift af et interview, Sputnik førte med Helga Zepp-LaRouche i dag, mht. det forestående topmøde mellem præsidenterne Xi Jinping og Donald Trump:

Spørgsmål: Hvad vil tonen i mødet være?

Helga Zepp-LaRouche: Jeg tror, det vil være venskabeligt. De vestlige medier, der som regel ikke har ret, forsøger at reducere hele dette spørgsmål til en eller anden geopolitisk konflikt, men jeg mener, at begge parter har forberedt dette møde meget grundigt. Jeg mener, at, da udenrigsminister Rex Tillerson i sidste måned var i Beijing for at forberede mødet, sagde han, at de amerikansk-kinesiske relationer under Trump-administrationen ville blive en meget positiv relation, der bygger på nul konfrontation, nul konflikt, gensidig respekt og altid i søgen efter en »win-win«-løsning. Dette var nøjagtig den formulering, som Xi Jinping brugte i 2012, da han opfordrede til opbygningen af en ny type af relationer mellem store nationer, mellem Kina og USA.

Det blev dengang afvist af præsident Obama. Men det faktum, at Tillerson nu bruger nøjagtig den samme formulering, er et meget positivt signal. Og jeg mener, at, siden Kina i 2013 lagde politikken med den Nye Silkevej, eller Bælt & Vej-initiativet, som det nu kaldes, på bordet, og har været i gang med at bygge denne Nye Silkevej, med en idé om, at også USA skulle tilslutte sig den, skulle det slet ikke forbavse mig, hvis noget i denne retning blev diskuteret, til manges store overraskelse.

SP: Javel. Tidligere har Trump beskyldt Kina for at voldtage den amerikanske økonomi. Han kaldte landet for en valuta-manipulator og truede endda med at gennemføre høj told på kinesisk import; men, når dette er sagt, hvilken reaktion bør vi forvente fra den kinesiske leder? Hvilke standpunkter vil de indtage?

Zepp-LaRouche: Jeg tror ikke, Xi Jinping vil reagere på den tone, som kandidaten Trump havde under sin kampagne. Og jeg tror, hvis de frem på bordet lægger den idé, at Kina ville investere i USA’s infrastruktur – Trump har jo selv bebudet behovet for et $1 billion stort program til genopbygning af den amerikanske infrastruktur. Der var for nylig en konference i Hongkong, hvor kinesiske økonomer skønnede, at det virkelige behov var på $8 billion. Se, den måde, hvorpå man kan nedbringe underskuddet på handelsbalancen, er, hvis der kommer direkte kinesisk investering i infrastruktur, måske ikke lige med det samme, med indirekte; man kunne måske få en infrastrukturbank, hvor Kina kunne indsætte sine investeringer, eller en lignende løsning.

Men jeg er overbevist om, at de absolut vil komme ud af dette topmøde med resultater, der er til fordel for begge lande.

SP: Det er interessant, at De taler om en positiv løsning på handelsunderskuddet, som De netop nævnte, med Kina, der muligvis kunne skabe en særlig investeringsbank; men er der noget andet, som Trump kunne gøre for på en eller anden måde at nedbringe dette handelsunderskud? Eller findes der en måde, hvorpå præsident Trump kunne forbedre relationerne mellem landene og forbedre handlen mellem landene?

Zepp-LaRouche: Trump har på det seneste flere gange nævnt, at han ønsker at vende tilbage til det Amerikanske Økonomiske System, som er Alexander Hamiltons, Lincolns og Henry Clays system, og det er i realiteten det system, der gjorde USA stort i kølvandet på Uafhængighedskrigen. Det var et yderst protektionistisk system. Alexander Hamilton skabte USA ved at skabe en Nationalbank, et statsligt kreditsystem, og f.eks. påpegede den tyske økonom Friedrich List forskellen mellem det Amerikanske Økonomiske System og det Britiske Økonomiske System, hvilket vil sige, at det Amerikanske System, som blev skabt af Hamilton, grundlæggende set siger, at den eneste kilde til rigdom er arbejdskraftens kreativitet og produktivitet; i sammenligning med det Britiske System, der siger, at man må opkøbe billigt og sælge dyrt, have kontrol over handelen og holde udgifterne til arbejdskraften så lave som muligt.

Hvis man rent faktisk ser på det, Kina har gjort med det kinesiske økonomiske mirakel i de seneste 30 år, så er det meget tættere på Alexander Hamiltons filosofi, end det ville være på systemet med globalisering og såkaldt »frihandel«. For jeg mener ikke, at det kinesiske frihandelssystem er helt det samme frihandelssystem, som briterne og amerikanerne under Obama- og Bush-administrationerne tænkte på.

Hvis Trump derfor siger, OK, globalisering førte til en outsourcing af produktive jobs, og jeg ønsker at genskabe den amerikanske økonomi, ja, så er det måden, hvorpå handelsunderskuddet nedbringes, for grunden til, at der er et handelsunderskud, er, at mange produkter i løbet af de seneste 16 år under Bush- og Obama-administrationerne i stigende grad blev mindre konkurrencedygtige, som i bilindustrien, f.eks. Grunden til, at der importeres flere biler fra Japan, Korea og Tyskland, end den anden vej rundt, er, at disse biler er bedre end de amerikanske biler.

Det, som Amerika må gøre, hvad præsident Trump må gøre – og jeg tror, det er, hvad han har til hensigt at gøre – er at genopbygge den amerikanske økonomi på det højeste, produktive niveau. Infrastrukturen er blot forstadiet, men så er der andre områder, som kernefission, men i særdeleshed kernefusionsteknologi, samarbejde om rummet med andre lande, så der er mange områder, hvor man kan foretage ’frøspring’ ind i de mest produktive områder af økonomien, og jeg mener, det er, hvad Trump har til hensigt at gøre.

SP: Det er interessant, at De nævner dette, og jeg synes virkelig om, at De nævner dette spørgsmål. Det må vi desværre tage på et andet tidspunkt. Bortset fra disse spørgsmål, vi har diskuteret, er der så andre spørgsmål, som vil komme på bordet mellem den kinesiske leder og USA’s præsident?

Zepp-LaRouche: Spørgsmålet om Nordkorea vil selvfølgelig stå højt på dagsordenen i betragtning af Nordkoreas nylige prøveaffyringer af missiler. Men her må man forstå, at Nordkorea ikke gør dette, fordi de planlægger en aggression mod Sydkorea eller Japan, eller USA. De gør dette som en reaktion mod deployeringen af THAAD-missiler, som både Kina og Rusland har sagt, udgør sikkerhedstrusler imod deres egen nationale sikkerhed; og, Nordkorea reagerer på de meget store [militære] øvelser, som omfatter USA, Japan og Sydkorea, og som finder sted i øjeblikket.

Måden at reducere dette på – det ville være mit gæt, at de vil indgå en aftale om at genforeslå sekspartsforhandlingerne, for at forsøge at finde en løsning, eller måske endda fempartsforhandlinger, for at forsøge at gennemarbejde en reel løsning, som kunne tilbydes Nordkorea. Men det er min overbevisning, at den eneste måde, hvorpå denne konflikt kan løses for altid, er at forlænge den Nye Silkevej ind i Korea, få en forening af Syd- og Nordkorea, og dernæst sammen udvikle, Nordkorea, selvfølgelig med at tage Nordkoreas suverænitet i betragtning; men jeg mener ideen om at overvinde de forfærdelige, økonomiske vanskeligheder og bruge den højtuddannede arbejdskraft, man har i Nordkorea! Folk er ikke klar over, at der faktisk er en højt udviklet arbejdskraft i Nordkorea.

Jeg mener, at den Nye Silkevej / Bælt & Vej-initiativet, selv på kort eller mellemlang sigt, er den ramme, inden for hvilken det nordkoreanske problem kan løses for altid.

SP: OK. Med dette spørgsmål vil jeg gerne takke Dem for at være med os i dag, Helga. Det var en fornøjelse at have Dem her, og jeg ser frem til at have Dem her i fremtiden.

Zepp-LaRouche: OK, mange tak.

Leder fra LaRouche PAC, 5. april, 2017 – Præsident Donald Trump vil torsdag og fredag holde møde med præsident Xi Jinping i Florida, og det er nu blevet meddelt, at udenrigsminister Rex Tillerson vil besøge Moskva i næste uge, 11.-12. april. Aldrig har potentialet for et historisk skifte i civilisationens orden – med en afslutning af imperiegeopolitik og begyndelsen til et nyt paradigme for fred gennem udvikling og hele menneskehedens forædling – været så stort, som det er i dette historiske øjeblik.

Det bør derfor ikke komme som en overraskelse, at Det britiske Imperium har lanceret desperate forholdsregler, med det formål at trække USA ind i en ny kolonikrig, ligesom de gjorde i tilfældene med Vietnam, Irak, Libyen – og nu Syrien. Hensigten er ikke kun den, at ødelægge endnu en sydvestasiatisk nation, men derimod at forhindre deres tidligere koloni, og nu opkomling, USA i at indgå i et partnerskab med Rusland og Kina og gøre en ende på den fundamentale imperieopdeling af verden i Øst og Vest, og således gøre en ende på den fundamentale forudsætning for Imperium.

Til dette formål skabtes en grusomhed i Syrien i denne uge, med kemiske våben, der blev udløst over byen Khan Sheikhoun, en Idlibprovins, enten af terrorister, eller, som russiske beviser indikerer, af et legitimt, syrisk luftangreb på et al-Qaeda våbenlager, som ved et uheld afslørede og ødelagde en kemisk våbenfabrik, som bruges af al-Qaedas syriske grene, og herved udløste et dødbringende, kemisk stof, der rapporteres at have dræbt dusinvis af mennesker, inklusive børn. Denne analyse af begivenhederne blev over for EIR bekræftet af et vidende, amerikansk militært efterretningsnetværk på jorden i Syrien.

Briterne, franskmændene og amerikanerne, desværre, udstedte omgående en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, som erklærede, at den syriske regering havde det fulde ansvar og krævede en ny række nye krav og sanktioner. Som sædvanlig blev der ikke fremlagt nogen beviser. Man bør erindre sig, at, i 2013, blev skylden for et angreb med kemiske våben på Ghouta, en forstad til Damaskus, der var besat af oprørsstyrker, omgående lagt på præsident Assad og blev af Obama brugt til at forberede et fuldt optrappet angreb for »regimeskifte« mod Syrien, som ville have efterladt Syrien i den samme, ødelagte tilstand som Irak og Libyen, under krigsførende terroristfraktioners kontrol. Udelukkende kun, fordi daværende formand for de amerikanske generalstabschefer, general Martin Dempsey, intervenerede for at stoppe det, undgik verden endnu en krig, der meget vel kunne have ført til en global krig med Rusland. På samme tid trådte Putin til for at arrangere ødelæggelsen af Syriens kemiske våbenlagre, hvilket blev opnået. Det blev sluttelig demonstreret, af FN’s Organisation for Forhindring af Kemiske Våben, at al-Qaeda- og ISIS-styrkerne virkelig har kemiske våben og midlerne til at producere dem, og at de virkelig har brugt dem.

Skulle det lykkes briterne at trække præsident Trump ind i en krig i dag, på trods af Trumps gentagne løfter om, at der ikke kommer flere krige for regimeskifte, og at USA vil arbejde sammen med Rusland om at adressere den faktiske fare – nemlig terrorisme – så hersker der ingen tvivl om, at det hurtigt ville føre til Tredje Verdenskrig, og en termonuklear krig tilligemed.

Under mødet i dag i FN’s Sikkerhedsråd nedlagde både Rusland og Kina, denne gang støttet af Bolivia, ikke alene veto mod den sindssyge resolution fra USA/UK/Frankrig, men adresserede direkte den britiske ambassadør til FN som en løgner og en krigsmager. På typisk britisk vis havde ambassadøren, fordi Rusland og Kina havde vetoet tidligere bestræbelser på at lancere en krig mod Assads Syrien, givet dem skylden for at være årsag til, at disse nye, kemiske angreb havde fundet sted, idet han løj og sagde, at det var indlysende, at denne nye grusomhed blev udført af Assad.

»Deres udtalelser kan ikke tolereres«, sagde den kinesiske ambassadør. »De må holde op med at misbruge FN’s Sikkerhedsråd og afholde Dem fra sådanne handlinger.« Den russiske repræsentant anklagede briterne for at »introducere provokationer, hinsides diplomatiske normer. I ønsker, at FN’s Sikkerhedsråd skal låne legitimitet til jeres illegitime planer«.

Vil Tony Blairs/George Bush’ løgne, der i 2003 lancerede det evige Helvede i Mellemøsten med deres illegale krig mod Irak, blive gentaget i dag? Vil det enorme potentiale for fred og udvikling gennem globalt samarbejde med den Nye Silkevej blive dræbt af endnu en britisk grusomhed, med amerikansk dobbeltspil i »perfide Albions« ondskab?[1]

Vi står ved et afgørende vendepunkt i historien. Det er præcist alle bevidste menneskers vilje til at handle i dette beslutningens øjeblik, som vil afgøre, om vi får krig eller fred, ødelæggelse eller udvikling, civilisation eller en ny Mørk Tidsalder.

Foto: Syriens præsident Assad møder Ruslands præsident Putin i Moskva, oktober, 2015. (Photo: Kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 4. april, 2017 – Civilisationens skæbne kunne meget vel blive afgjort i denne uge, med præsident Trump, der står fast imod den »farvede revolution«, der føres imod USA fra Det britiske Imperiums og deres håndlangere i den mislykkede Obama-administrations side, og som samtidig er i færd med at forberede et historisk topmøde med den kinesiske præsident Xi Jinping, hvor han officielt kunne, og må, tilslutte sig den Nye Silkevej.

Den britiske imperieopdeling af verden i krigsførende blokke – af hvilke ingen er vigtigere for deres modbydelige Imperiums overlevelse end »Øst vs. Vest« – ville kollapse under et Trump-partnerskab med Kina for at samarbejde om udviklingen af verdens nationer gennem Kinas Ét Bælt, én Vej, og gennem et partnerskab med Rusland for at overvinde terroristsvøben, en skabelse af London og deres saudiske monarkiske allierede.

I kølvandet på terrorbombningen af en Metrostation i Skt. Petersborg i mandags, ringede Trump til præsident Vladimir Putin og tilbød »den amerikanske regerings fulde støtte til responsen på angrebet, og med at bringe de ansvarlige til retsligt ansvar«, iflg. Det Hvide Hus. »Både præsident Trump og præsident Putin var enige i, at terrorisme må endegyldigt og hurtigt besejres«, lød udskriftet.

Torsdag og fredag vil præsidenten mødes med Xi Jinping på sin ejendom i Florida. Det rapporteres, at begge parter har planlagt topmødet omhyggeligt – begge parter ønsker et succesrigt møde, og begge parter har til hensigt at gøre en ende på den geopolitiske nulsums-fremgangsmåde over for globalt diplomati og erstatte det med win-win-samarbejde for at adressere menneskehedens fælles mål. Som udenrigsminister Rex Tillerson under sit besøg i sidste måned for at arrangere denne uges topmøde sagde til kineserne, så ville de amerikansk-kinesiske relationer under Trump-administrationen blive »en meget positiv relation, der bygger på nul konfrontation, nul konflikt, gensidig respekt og altid i søgen efter win-win-løsninger«. Dette reflekterede direkte Xi Jinpings opfordring fra 2012 til at opbygge »en ny slags relationer mellem store lande« mellem Kina og USA, baseret på »nul konflikt, nul konfrontation, gensidig respekt og win-win-samarbejde«, et forslag, der blev blankt afvist af præsident Obama, som i stedet gik frem med forberedelser til en militær konfrontation med Kina.

Bestræbelserne fra briternes/Obamas/mediernes side på at give Rusland skylden for Hillary Clintons fejlslagne valgkampagne, og på at anklage Trump for at være et godtroende fjols for russerne, bliver i stigende grad latterliggjort, alt imens Obamas og hans korrupte efterretningsteams forbrydelser ikke længere kan skjules. Den tidligere vicedirektør for USA’s Centralkommandos Efterretningstjeneste, oberst James Waurishuk, sagde, i sin respons til afsløringen af Obamas nationale sikkerhedsrådgiver, Susan Rices rolle i at bruge efterretningssamfundet til at udspionere Trump-kampagnen: »Vi står og ser på en potentiel, forfatningsmæssig krise ud fra standpunktet om, at vi brugte en ekstremt stærk kapacitet, der er tiltænkt at bruges til at sikre og beskytte landet, og vi brugte det til politiske formål, på vegne af den siddende præsident. Det skaber en ny præcedens.«

Trump adresserede også Byggesektorens Fagforenings kongresmedlemmers konference i Washington, D.C., i dag, og inspirerede dem til at tage ansvar for de »engang så fremgangsrige byer, der nu skæmmes af tomme parceller, og engang så fremgangsrige industribyer, der nu ligger hen som rustbyer og er i totalt forfald«. Han fortsatte: »Jeg har her for mig i dag, her i denne sal, de mænd og kvinder, der, hvis de får muligheden, kan transformere disse lokalsamfund. I er borgere, der kan genopbygge vore byer, genoplive vore industrier og forny vort elskede land, og jeg ved, I ikke vil helme, før jobbet er gjort.«

Det britiske Imperium er i færd med at brase sammen, men, med en følelse af total desperation, udsender de deres styrker for at bekæmpe Amerikas Forenede Stater, for at bevare deres »del og hersk«-magt over verden på vegne af deres bankerotte finansimperium. Hvis USA, Kina og Rusland sluttede sig sammen, på vegne af hele menneskeheden, ville det betyde enden på Imperiet, måske for altid.

De ideer, der i løbet af de seneste halvtreds år er blevet introduceret og udbredt af den bevægelse, som Lyndon LaRouche har grundlagt – for fred gennem udvikling, for en genoprettelse af det Amerikanske System for en kreditinvesteringsøkonomi, for en ende på den kulturelle sump med »sex, narko, rock and roll« til fordel for en ny renæssance for klassisk kultur og videnskab – er nu meget tæt på at realiseres. Vi kan ikke svigte historien på dette storslåede tidspunkt.

Foto: Præsident Trump taler for den Nationale Byggesektors Fagforeningskonference i Washington, 4. april, 2017.                  

4. april, 2017 – I anledning af 300-året for Benjamin Franklins fødsel (1706-1790), udgav professor Dave Wang fra St. Johns Universitet en undersøgelse af Franklins vidtgående studier af kinesisk filosofi og teknologi. I hans indledning lyder det, at »Franklins bestræbelser på at inddrage positive elementer fra kinesisk civilisation i udviklingen med at opbygge en amerikansk civilisation havde stor indflydelse i Franklins bidrag til dannelsen af amerikansk civilisation. Hans livslange korrespondance og diverse efterladte papirer viser, at han var indtaget i og forbløffet over kinesisk kultur. Han udforskede stort set ethvert aspekt af kinesisk civilisation, lige fra det spirituelle til det materielle. Han mente, at Kina var den ældste, og, ud fra lang erfaring, den viseste blandt nationer.«

Her følger nogle citater af Franklin, fra Wangs undersøgelse:

* »Da han [Konfucius] så sit land nedsunket i fordærv, og at ondskab af enhver art triumferede, arbejdede han først hårdt på standspersoner; og, efter at han gennem sin doktrin havde vundet dem for dydens sag, fulgte almenheden ham i stort tal. Metoden har en vidunderlig indflydelse på menneskeheden.«

* »Dette er, hvad Konfucius forelagde for prinserne, for at instruere dem i, hvordan de skulle rette og afpudse først deres egen fornuft, og dernæst fornuften og personligheden hos alle deres undersåtter. Men for at skabe en større virkning, efter gradvist at være nedsteget fra hele imperiets vise adfærd og til forstandens fuldkommengørelse, stiger han, med de samme, gradvise trin, atter op fra den oplyste forstand og til hele imperiets lykkelige tilstand.«

Franklins studier af kinesisk teknologi omfattede:

* silkeindustrien, som han promoverede i Philadelphia efter omhyggelige studier af de kinesiske metoder, inklusive nødvendigheden af omhyggeligt at beskære morbærtræerne, som silkeormene spiser;

* den praksis at opdele store skibes last i separate kamre gennem skillevægge, der var omhyggeligt tætnede;

* metoden med at opvarme huse gennem fliser, der blev opvarmet nedefra.

Se også: Specialartikel af EIR’s Mike Billington, ekspert i kinesisk konfuciansk filosofi:

»Xi Jinpings Nye Silkevej: En genoplivelse af konfuciansk kultur«

Dave Wangs artikel: http://www.resetdoc.org/story/00000000503

Foto: Kinesisk nytår, Benjamin Franklin og Konfucius.

2. april, 2017 – »Gør en ende på tøjlesløs finansspekulation gennem bankopdeling«, »Udsted statskredit til finansiering af realøkonomien«, »Forlad euroen og EU i sin nuværende form« og »Gå med i BRIKS for at udvikle verden«; det er de temaer, som den franske præsidentkandidat Jacques Cheminade hamrede løs på i sine mange interviews i medierne. I sidste uge havde han også lejlighed til personligt at bringe sit budskab til vigtige vælgerbegivenheder.

Den 28. marts var han den første taler på et møde i de Franske Arbejdsgiveres Føderation (MEDEF) i fire minutter, efterfulgt af en diskussion med fire direktører for små og mellemstore foretagender (SMF’er) og tilhørerne, i en hel time. (mere herom nedenfor).

Samme eftermiddag blev han inviteret af Fransk-russisk Dialogsammenslutning for at give en 15 minutter lang præsentation af sin politik, og især af sine synspunkter mht. fransk-russiske relationer. Cheminade bemærkede, at hans politik over for Rusland ville blive de Gaulles politik: entente, detente og samarbejde, såvel som også win-win-samarbejde for at sikre fred i verden. Han krævede en ophævelse af sanktionerne til gengæld for Ruslands ophævelse af modsanktioner, især mod landbrugsvarer.

Den 30. marts deltog Cheminade i en kongres for FNSEA, Frankrigs største fagforening for landmænd, hvor han gav en 10 minutter lang præsentation til de 1.000 delegerede i salen, efterfulgt af spørgsmål og svar fra panelet i henved 30 min. Cheminade lagde ud med at understrege, at deres profession, landbrug, måtte være meget fremtidsorienteret, eftersom den vil have den store opgave at sikre en tilstrækkelig fødevareforsyning til hele verdens befolkning. Han er overbevist om, at franske landmænd vil være i stand til at bidrage med deres andel til denne indsats, under forudsætning af, at vi bekæmper den finansielle besættelse med dens politik for spekulation i fødevareprodukter og for at tjene kortfristede profitter, hvilket er uforeneligt med landbrug og dyreavl.

Ved MEDEF-begivenheden blev Jacques Cheminade varmt modtaget af mødelederen, der foreslog at introducere kandidaten med en forbindelse mellem tre tal. For det første, €100 mia. om året, hvilket er, hvad Cheminade ville investere i realøkonomien til byggeri af infrastruktur for »mennesker og natur«. For det andet, €90 mia. om måneden, hvilket er det beløb, som Den europæiske Centralbank udsteder for at redde bankerne (bailout), og som udelukkende er lån, der ikke går til realøkonomien. Og for det tredje, noget mere personligt, 800.000 år, for Cheminade har i sin samling af præhistoriske genstande det første udviklingstrin til en økse fra den palæolitiske æra (den ældste stenalder).

Cheminade indledte sin præsentation med at sige: »Der er et ord, der næsten aldrig er blevet hørt i denne kampagne; et andet ord er blevet nævnt, men fordrejet. Det første ord er ’industri’. Frankrig er blevet så afindustrialiseret, at industri i dag kun repræsenterer 12,5 % af vores BNP. Samtidig er befolkningens købekraft stagneret.«

»Det andet ord, der er blevet fordrejet, er ’arbejdskraft’. Fortalen til vores Forfatning … stadfæster, at alle har ret til at have et job. Men i dag anses arbejdskraft for at være en omkostning, eller en tilpasningsvariabel, og ikke som motor for morgendagens økonomi.

Det spørgsmål, der så ofte stilles i denne kampagne, er, ’hvor meget koster det?’ og igen, ’hvor meget koster det?’ og det, vi hører, er, ’Der er ingen penge, vi har ingen penge’ – når det virkelige spørgsmål, vi burde høre, er, ’hvordan gør det fremtiden bedre, og hvad vil det koste, hvis vi ikke gør det?’ I, der er samlet her, er indehavere af foretagender, dvs., I er fremtidsorienterede, og I ansætter arbejdere, hvis kvalifikationer og færdigheder I må udvikle ved at forbinde dem med jeres ydeevne …«

»Desværre«, fortsatte han, »er finanskapitalen blevet globaliseret, afreguleret og rovgrisk, og er det modsatte af en arbejdsgiver, der skaber og udvikler noget for fremtiden.« Han forklarede, at han ikke handler ud fra en tankegang om national nedbringelse af omkostningerne, hvilket ville være selvmord, men ud fra en tankegang om at genskabe fædrelandenes Europa, for store projekter og for social retfærdighed, for forhandlinger med BRIKS-landene, den nye, win-win, økonomiske verdensorden, i et system, der beskrives som inkluderende uden at ekskludere USA, og for at have den samme slags relationer med Kina. »Mit synspunkt er, at de store projekter kan fremme menneskehedens fælles mål: rummet, de store oceaner (den blå økonomi) og Afrikas udvikling …«

»Jeg er her for at diskutere med jer denne mulighed, som må gribes, for det, vi må gøre for morgendagens Frankrig, og ikke spilde jeres og min tid med at kritisere et system og dets velkendte defekter og farer.«

Det første spørgsmål kom fra direktøren for et nystartet computerfirma, som spurgte, hvad Cheminade ville tilføje Den europæiske Union, eller fjerne fra den, for at gøre den levedygtig.

EU, svarede han, er et falsk Europa, der ledes af en falskmøntner ved navn Mario Draghi. €90 mia. om måneden [’kvantitativ lempelse’; ’pengetrykning’], der ikke er i berøring med realøkonomien, er skandaløst. Alt imens vi ikke kan af-globalisere verdensøkonomien, så kan vi af-finansialisere den, sagde han (altså, afslutte den finansielle besættelse af lande og økonomier, -red.)

På flere tidspunkter under diskussionen vendte han tilbage til behovet for store projekter og for, at Europa går med i Kinas Bælt & Vej-initiativ. Han blev også spurgt om behovet for lærlingeprogrammer i Frankrig for at hjælpe især unge mennesker til at finde jobs i de små og mellemstore virksomheder.

Til spørgsmålet, der blev rejst om gælden og den økonomiske vækst, svarede Cheminade, at gælden aldrig vil blive tilbagebetalt, ikke kun den græske gæld, men også Frankrigs, og han insisterede på behovet for en Glass/Steagall-bankopdeling.

Det franske parti, der repræsenterer LaRouche-bevægelsens politik, og som Jacques Cheminade er formand for, hedder Solidarité & Progrès. Cheminades præsidentkampagne kan følges her:

http://www.cheminade2017.fr/Soutenez-l-impression-des-livres-de-campagne

Rettelse: Det nævnes her i Cheminades kampagne, at han fordømmer ECB’s Mario Draghis 90 mia. euro store ’pengetrykning’ (QE) om måneden. Faktisk trykker Draghi for 80 mia. euro om måneden, en ud af en lang liste af finansielle forbrydelser.

Foto: Ved et FNSEA-møde i Brest præsenterer Cheminade sin vision for fremtidens landbrug.                                                 

3. april, 2017 – Daisuke Kotegawa, tidligere regeringsmedlem i Japans Finansministerium og Japans repræsentant i IMF, sagde i sidste uge ved Moskva Økonomiske Forum, at Trumps valgsejr signalerer, at »verdensøkonomien er i færd med at transformeres fra finansiel kapitalisme og tilbage til en vareproduktionsorienteret økonomi«, hvilket vil »blive klarere, hvis adskillelsen af investeringsbankvirksomhed og kommerciel bankvirksomhed, som er foreslået af Trump«, bliver gennemført.

Kotegawa forklarede, at, som regeringsmedlem i Finansministeriet i 1997-98, havde han tilbagekaldt Credit Suisses banklicens for deres praksis med at drage japanske forsikringsselskaber ind i derivatsvindler, der drev dem bankerot, og tilføjede, at han ville have gjort det samme med AIG, men de havde ingen banklicens (han antydede, at, havde man gjort det, kunne AIG’s rolle i katastrofen i USA i 2008 muligvis have været undgået).

Med hensyn til Ruslands nuværende, interne økonomiske problemer, sagde han, at de »forfærdelige politikker, som prof. Jeffrey Sachs og hans team var fortaler for, samt folkene fra Goldman Sachs, ødelagde det russiske folks tillid til banksystemet i 1998« gennem »chokterapiens« politik, som stjal deres bankindskud. At genoprette tilliden til bankerne er afgørende for at genoprette kredit, sagde han.

Han påpegede også forfaldet i USA’s infrastruktur, men tilføjede, at Trump adresserer dette direkte. Han støtter Trumps krav om regeringsstøtte til fremvoksende, små foretagender; for en stor stimulering til infrastruktur; og for at bringe fred til Mellemøsten og for den enorme genopbygning, der behøves dér, som vil være fordelagtig for både amerikanske og russiske foretagender.

Under et 30 minutter langt interview på RT den 23. marts på showet ’Worlds Apart’ med Oksana Boyko, gennemgik Kotegawa disse samme spørgsmål og tilføjede, at han mente, at Trumps prioriteringer var, for det første, at afslutte frihandelsaftalerne, dernæst en stor stimulus, dernæst fjernelse af reguleringer over for små banker og foretagender, og så vil han være i stand til at gå videre med Glass-Steagall, hvor han går op imod storbankerne. Han forklarede, at, siden den japanske bankkrise i 1990’erne, hvor flere banker blev lukket og bankierer blev fængslet, har bankiererne været »meget forsigtige«, og at, på trods af anklager om at have været årsag til et »tabt årti« i Japan, så reddede afvisningen af fuldt ud at gå med i derivatfiaskoen deres banksystem, alt imens USA og Europa derimod »aldrig er kommet sig« over krisen i 2008.

På et spørgsmål fra Boyko om, hvorfor de vestlige nationer aldrig greb til handling for at fængsle og lægge bankerne i tømmer, svarede Kotegawa med et smil: »Demokrati fungerer bedre i Asien.«

I betragtning af afsløringerne i dag om Susan Rice i den farvede revolution imod Trump, er det værd at bemærke, at Kotegawa nævner Susan Rice (USA’s ambassadør til FN under Obama, fra 2009, -red.) som den person, der lagde enormt pres på Abe i 2014 for at gå med i sanktionsregimet mod Rusland og ikke besøge Putin i 2016. Abe afviste klogeligt dette »råd«.

(Daisuke Kotegawa sagde i januar 2017 ja til at blive medlem at Schiller Instituttets internationale rådgivningsråd. Kotegawa har deltaget med foredrag på flere Schiller Institut-konferencer.)          

31. mrs., 2017 – Anklagerne om, at den russiske regering og Donald Trump på en eller anden måde konspirerede for at stjæle den amerikanske præsidentpost fra Hillary Clinton, er »endeløse og grundløse«, sagde den russiske præsident Vladimir Putin i går til pressen, efter at han havde deltaget i et møde langt mod nord, i byen Arkhangelsk, om »Det Arktiske Område – et territorium for dialog«.

Putin beskrev de nuværende relationer mellem Washington og Moskva som »på nulpunktet«, og han gik dernæst ind i bagvaskelseskampagnen.

»Vi ser, hvad det er, der foregår. De forhindrer den nye [amerikanske] præsident i at opfylde sine kampagneløfter om mange spørgsmål: sundhedssystemet, andre spørgsmål, internationale relationer, bånd til Rusland. Vi venter på, at situationen skal normalisere sig og blive mere stabil. Og vi bryder ikke ind på nogen som helst måde.« Dernæst gentog han: »Hør, hvad jeg siger: Nej.«

Putin advarede om denne provokerende kampagnes ekstreme farlighed. »Dette anti-russiske kort bliver spillet til fordel for nogle interne, amerikanske kræfters interesser, og det har til hensigt at styrke og konsolidere deres positioner. Jeg mener ikke, det tjener det store flertal af det amerikanske folks interesser at bringe de amerikansk-russiske relationer til en tilstand af absurditet, for at tjene intern politik. Ønsker vi fuldstændigt at kappe de diplomatiske relationer? Ønsker vi at bringe situationen dertil, hvor de var i 1960’erne under Cuba- [missil] krisen? Hvor ønsker folk, der opfører sig så uansvarligt, at bringe os alle, inklusive det amerikanske folk, hen?«

Putin afviste ligeledes den idé, at Arktis kunne blive et konfliktområde med USA.

»Rusland ser intet potentiale for konflikter i det Arktiske Område … [Vi] vil ikke enten være i krig eller i konkurrence med USA. Jo hurtigere, vi etablerer samarbejde i den militære sfære, desto bedre.«

Nedenstående er et kort klip fra Forummet, hhv. hele diskussionen mellem præsidenterne fra Rusland, Finland og Island.

http://www.knowyourleak.com/Presidents-Of-Russia-Iceland-Finland-Discuss-Arctic-Cooperation-In-Arkhangelsk-1085718.html

https://www.youtube.com/watch?v=-Vvz9_veeUM     

Leder fra LaRouche PAC, 3. april, 2017 – Hvorfor har Londonavisen Financial Times lanceret så fjendtlig en provokation i sit ’interview’ af præsident Trump – hvor de insisterer, at det centrale spørgsmål under hans topmøde med Kinas præsident bliver krigstrusler mod Nordkorea?

Hvilke muligheder i dette topmøde er det, City of London så rasende ønsker at afspore?

Dette topmøde 6.-7. april i Mar-a-Lago har potentialet til at genantænde gnisten til netop det ’Amerikanske System’, som motor for økonomisk fremskridt i USA, som Trump så lidenskabeligt har påkaldt i sine seneste taler. Med fokus på handel har præsident Trump brug for den substans og form for investering i genoplivelsen af varefremstilling, landbrug og produktiv beskæftigelse i Amerika – og de billioner i infrastrukturinvesteringer, han har sagt, må foretages. Dette kan præsident Xi tilbyde, og mange eksperter i Kina mener, han vil tilbyde det, hvis topmødet ikke bliver saboteret.

Kina og de andre BRIKS-nationer har brug for, at de store magter USA og Tyskland samarbejder med Bælt & Vej-initiativet (»Nye Silkevej«) med store infrastrukturprojekter og landbroer. Og de har frem for alt brug for at bringe denne »win-win« økonomiske genopbygning ind i de sydvestasiatiske og afrikanske områder, der er ødelagt af de endeløse krige, påført dem af Tony Blair, George W. Bush og Barack Obama. Sammen med Ruslands præsident Putin har de brug for hjælp til at udrydde terrorisme og stabilisere Sydvestasien.

Dette er den førende, økonomiske dynamik i dag. Præsident Xi vil sandsynligvis give præsident Trump en personlig invitation til at deltage i det internationale Forum for Bælt & Vej-initiativet i Beijing, den 14.-15. maj. Hvis topmødet på Mar-a-Lago bliver en succes, vil et nyt paradigme for økonomisk og videnskabeligt fremskridt, og for fred blandt nationer, tage et spring fremad.

Som den kinesisk-amerikanske leder George Koo i dag påpeger i Asia Times, så bygger Kinas førende jernbaneproducent allerede i dag nye broer i Amerika, under budgettet og foran tidsplanen, og de køber amerikansk. De har vundet priser for deres byggeri af en bro i New York City ved navn Alexander Hamilton – grundlæggeren af det »Amerikanske System«, som Trump ønsker at genoplive.

London forfølger naturligvis sine egne handelsfordele med Kinas hastigt voksende økonomi; men Financial Times gjorde det klart, at London ønsker at se det amerikansk-kinesiske topmøde gå ned i flammerne af krig over Nordkorea, handelskrig, eller begge dele. Det var ligeledes britisk efterretning, der var ophavsmand til den eskalerende kampagne à la McCarthy-isme, for at skandalisere og ødelægge Trump-administrationen over en hvilken som helst kontakt med Putins Rusland.

Lyndon LaRouches bevægelse i USA, og Schiller Instituttet, har i årtier ført en kampagne for en tilbagevenden til det »Amerikanske Økonomiske System«, og er blevet angrebet og retsforfulgt af den samme »deep state«, bestående af briterne, NATO og USA, der nu jager Trump – i visse tilfælde af denne magts selv samme agenter. Det Amerikanske System er LaRouches Fire Love for at redde nationen: Glass-Steagall, statslig kredit, moderne infrastruktur i stor skala, genoplivelse af rumforskning og fusionsteknologi.

En appel, der promoverer disse Fire Love over for præsident Trump, samler nu tusinder af underskrifter på larouchepac.com sitet.

Xi-Trump-topmødet vil, hvis det bliver en succes, være et skridt på denne vej.

Foto: Præsident Donald Trump vil være vært for Kinas præsident Xi Jinping i Florida, 6. april, 2017. 

Leder fra LaRouche PAC, 2. april, 2017 – Når vore modstanderes scenarie – »russerne gjorde det« – er offer for nådesløs latterliggørelse foran et massivt publikum, er tiden inde til at indse, at kampen om USA’s fremtid endnu ikke er afgjort – den er snarere ved at blive afgjort, netop i dette øjeblik. Afgørelsen svinger frem og tilbage over afgrunden.

Den dristige og modige, men samtidig kompetente og klarhjernede vurdering af de aktuelle forhold i verden, lyder, at verdenshistorien står og vipper frem og tilbage i disse aktuelle uger. Vi har nået et punkt, hvor afgørelsen må træffes, og denne afgørelse kunne falde ud til både den ene og anden side.

På modstandernes side finder vi de kræfter og institutioner, der myrdede John Kennedy for over halvtreds år siden. Men ånden i John Kennedys tradition, som var den patriotiske ånd i traditionen efter Franklin Roosevelt og Alexander Hamilton før ham, døde aldrig. Netop, som de, der har verdslig visdom, mindst ventede det, dukkede ånden efter John Kennedy atter op som en eksistentiel trussel mod Det britiske Imperium, i form af præsident Ronald Reagans samarbejde med Lyndon LaRouches »Strategiske Forsvarsinitiativ«, 23. marts, 1983. Det britiske Imperium forsøgte at dræbe Reagan; de troede, de kunne holde LaRouche fængslet, til han døde i fængsel. Det mislykkedes.

Jo, det lykkedes dem måske nok at trampe gnisterne ned for en tid, men nu blusser ilden op, højere end før. Nu kan Lyndon LaRouches politiske forslag få succes på kort sigt. Det britiske Imperiums blodige genfærd, og den historiske blindgyde, som hele det oldgamle imperiesystem udgør, kan meget hurtigt blive afskaffet. USA kan gå sammen med Kina og Rusland i det storslåede projekt for den Eurasiske Landbro, som LaRouche-parret var de første til at foreslå. Vi kan videreføre John Kennedys og Krafft Ehrickes opdagelsesrejse ud i Solsystemet, og hinsides dette.

Glem ikke, at jeres børnebørn vil udspørge jer længe og intenst om, hvor I var i 2017, og præcis, hvad I gjorde.

Foto: Præsident Donald Trump ser ud ad det Røde Værelses vindue, på Det Hvide Hus’ sydlige søjleterrasse.

31. mrs., 2017 – Ud over at deltage i det internationale møde i Arkhangelsk, Rusland, om »Det Arktiske Område – et territorium for dialog«, holdt den russiske præsident Vladimir Putin et møde samme steds med russiske topregeringsfolk, inklusive premierminister Dmitri Medvedev, forsvarsminister Shoigu og særlige præsidentielle repræsentant for Naturbeskyttelse, Miljø og Transport, Sergei Ivanov, hvor spørgsmålet om »den omfattende udvikling af det Arktiske Område« blev taget op. Som det detaljeret rapporteres på Kremls hjemmeside, fremlagde Putin en omfattende strategi for områdets udvikling på dette møde på regeringsplan.

Putin lagde ud med at bemærke, at »Rusland næsten trak sig tilbage fra området i begyndelsen af 1990’erne«, men bebudede, at det nu vendte tilbage på en storstilet måde. Han sagde, at det Arktiske Område udgør 20 % af Ruslands territorium og har massive »urørte reserver af kulbrintestoffer (eller olie og gas) og mineraler, der er af global betydning«. Han sagde, at disse reserver skønnes at have en værdi på mere end $30 billioner, og to tredjedele heraf er energiresurser. »Det nuværende udviklingsniveau står ikke i forhold til dette områdes potentiale«, udtalte Putin; det, der behøves, er »langfristet – lad mig understrege dette ord – strukturtransformation for at forfølge den industrielle udvikling af de nordlige og arktiske have«.

I særskilte bemærkninger krævede Putin, at det Russiske Forsvarsministerium og den Føderale Sikkerhedstjeneste gennemførte planer med en »udsigt til at styrke landets forsvarsevner og beskytte vore interesser i det Arktiske Område, samtidig med, at den Nordlige Sejlrute opererer normalt«. Han sagde, at regeringen ville »optrappe færdiggørelsen af en ny version af det statslige program for social og økonomisk udvikling af de Arktiske Områder … Det betyder skabelsen af moderne infrastruktur, udvinding af resurser og industrielle faciliteter«.

Rusland er åben over for internationalt samarbejde omkring alt dette, men, understregede Putin, »Vore planer for udvikling i dette område er absolut berettigede. Der er næppe noget, der kan ændre vore prioriteringer dér.«

Foto: Vladimir Putin taler for det internationale møde i Arkhangelsk, Rusland, » Det Arktiske Område – et territorium for dialog«.  

2017, 1. april – Washingtons Nationale Symfoniorkester, der ledes af Christoph Eschenbach, opnåede en betydningsfuld, diplomatisk succes med sin koncert den 29. marts i Moskva, til ære for afdøde Mstislav Rostropovich, den berømte cellist, der havde dirigeret NSO i Washington, rapporterede Anne Midgette i en forsideartikel i Washington Post i går.

Midgette, der er WP’s musikkritiker, udtalte, at denne første opførelse i Rusland af symfoniorkestret i næsten et kvart århundrede, »viste, at, i en tid, hvor den politiske retorik er ophedet, kan musikken muligvis tilbyde det sande, diplomatiske sprog … Det var faktisk ikke klart, om folk klappede ad det, de netop havde hørt, eller ad det, som dette besøg repræsenterede«.

Det Nationale Symfoniorkester tog til Rusland for at ære sin afdøde musikdirektør, Mstislav Rostropovich, på den årlige festival, som hans datter Olga skabte på det, der ville have været hans 90-års fødselsdag. Rostropovich var leder af det Nationale Symfoniorkester i 17 sæsoner, efter han var blevet sendt i eksil fra USSR for at støtte Alexander Solsjenitsyn.

Midgette skrev: »Russerne bemærker bestemt de symbolske implikationer af, at et amerikansk orkester kommer for at ære en russer og bogstavelig talt spiller under et enormt banner, dekoreret med et portræt af Rostropovich over konservatoriets scene … På et andet plan kan man se det Nationale Symfoniorkesters opførelser som et levedygtigt alternativ til politisk diplomati og viser folk fra forskellige samfund, der bringes sammen gennem en fælles kærlighed.«

USA’s ambassadør til Rusland, John Tefft, sagde, »Kultur hæver sig stolt over den larmende politik. Den gør ting, som traditionelt diplomati ikke kan.« Den russiske ambassadør til USA, Sergej Kislyak, sagde, »Turneen er et af de mest strålende elementer i vore aktuelle relationer«.

Ved slutningen af Schuberts »Niende Symfoni«, »byggede klapsalverne op til rytmiske, dundrende klapsalver« for en encore, som, skriver Midgette, skulle udtrykke, »Vi ønsker at kunne lide musik. Vi ønsker at kunne lide hinanden.«

Foto: Mstislav Rostropovich dirigerer.

Det Nationale Symfoniorkester vil give tre koncerter i løbet af den internationale Rostropovich-festival. 29.-30. marts spiller orkestret i Moskvas Tjajkovskij-konservatorie, og den tredje koncert bliver i Skt. Petersborgs Sjostakovitj Filharmoniske Akademi. Orkestret vil især spille Picker, Elgar, Sjostakovitj og Schubert.  

31. mrs., 2017 – Under sin faste briefing i går anklagede talsmand for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, praktisk talt saudierne for at føre en krig for folkemord imod det yemenitiske folk, men hun lagde det virkelige ansvar for det på USA.

»Jeg bed mærke i en udtalelse fra USA’s ambassadør til FN, Nikki Haley, der sagde, at USA er ’verdens moralske samvittighed’«, sagde hun. »Hvis I virkelig er verdens moralske samvittighed, ville I så lukke øjnene for det, der sker med befolkningen i Yemen? Eller er det en ny hybridform for samvittighed, der ikke sender signaler til hjernen eller andre vitale organer? Det er umuligt ikke at se katastrofen.«

»To års vold, blodsudgydelse, fortvivlelse, hungersnød og ødelæggelse er mere end rigeligt for, at alle sider kan se nødvendigheden af, at det haster med at søge en fredelig afgørelse af konflikten«, fortsatte Zakharova. Det internationale samfunds pligt er at arbejde hen imod et ophør af fjendtlighederne, understregede hun. »Parterne bør vende tilbage til forhandlingsbordet med assistance fra FN’s særlige udsending for Yemen, Ismail Ould Cheikh Ahmed, og arbejde for en holdbar våbenstilstand og en politisk afgørelse af konflikten.«

Francis Boyle, professor i international lov ved Illinois Universitet, var endnu mere ligefrem.

»I en nøddeskal, så er saudierne, emiraterne og USA i færd med at påføre houthierne et folkemord«, sagde han, rapporterer Sputnik. Og John Kiriakou, tidligere CIA-analytiker og ’whistleblower’, advarede om, at en optrapning af amerikansk militærstøtte til den saudiske krig ikke vil bringe krigen til en hurtig afslutning. »Det kan kun føre til mere ødelæggelse i et land, der allerede er næsten ødelagt«, sagde han til Sputnik. »Det vil øge den menneskelige elendighed blandt yemenitterne, og det vil koste de amerikanske skatteborgere utalte millioner af dollars.«

Som for at understrege anklagerne om en folkemordskrig, rapporterede Al Masdar News her til morgen, at saudierne er i færd med at bombe landbrugsmarker i Yemen. Saudiske krigsfly, rapporterede Al Masdar, ramte en gård uden for hovedstaden Sana’a og fulgte dernæst op på det med angreb mod et beboelsesområde i selve hovedstaden.

Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter, har karakteriseret situationen i Yemen som det værste folkemord på planeten i dag.

Foto: Den saudiske illegale bombning af civile mål, herunder landbrugsmarker og beboelsesområder, fortsætter i det næsten totalt ødelagte Yemen.

Politisk briefing ved formand Tom Gillesberg.

https://soundcloud.com/si_dk/vinder-trump-eller-efterretningstjenesterne-vil-trump-alliere-sig-med-kinas-opbygningspolitik

Jeg er også sikker på, at, hvis Krafft Ehricke havde været her i dag, eller havde levet i vor tid, så ville han have været utrolig optimistisk med hensyn til, at hans vision, som i hans levetid ofte blev bekæmpet – ikke kun hans livs vision, men fortsættelsen af rumfart i det hele taget mødte utrolig meget opposition og modarbejdelse – at han ville erkende, at vi i dag virkelig har den strategiske konstellation, som bringer realiseringen af hans vision inden for rækkevidde. Det er allerede, i forbindelse med en tale om det kinesiske rumfartsprogram, blevet sagt, at »frøspringet« nu virkelig kommer, for kineserne har en vision om at udvinde helium-3 på Månens bagside til den fremtidige fusionsøkonomi på Jorden. Det bliver endda også diskuteret af ESA, men jeg mener, at Kina på verdensplan uddanner flest forskere og videnskabsfolk inden for rumfart, og derfor er jeg optimistisk over, at denne »leap-frogging«, altså frøspring, vil fortsætte.

… Men i Europa har vi et politisk lederskab, som man kunne sige ligesom sidder fast i en tidslomme. I denne tidslomme går resten af verden fremad, og de sidder fast i denne tidslomme, denne glasklokke, som de bliver ved med at støde hovedet imod. Og derfor spiller vores organisation, Schiller Instituttet og vore allierede organisationer i Europa, en nøglerolle som lederskab for at bringe Europa ind i dette nye paradigme.

Næstformand Michelle Rasmussen havde følgende indlæg og spørgsmål på LaRouche PAC’s borgermøde på Manhattan, New York, lørdag, 1. april:

Jeg er Michelle Rasmussen, og jeg arbejder for Schiller Instituttet i Danmark og er her på besøg. Jeg vil gerne give et øjebliksbillede af, hvordan tingene ser ud fra Europa, for det er ligesom folk i Europa står på usikker grund: På den ene side har man, mod øst, det nye paradigme, der anføres af Kina med Rusland og de andre centraleurasiske lande, der er involveret i Bælt & Vej-politikken. Og på den anden side, mod vest, har man potentialet for, at USA rent faktisk ændrer sin politik. Mod øst har vi en konkret transformation. Mod vest ville jeg sige, at der mest er et potentiale for en transformation, med tale om det Amerikanske System, infrastruktur, Glass-Steagall, med ideen om at få et nyt forhold til Rusland; samt de meget spændende udsigter med topmødet mellem Xi Jinping og præsident Trump; Trumps NASA-tale, osv.

Men i Europa har vi et politisk lederskab, som man kunne sige ligesom sidder fast i en tidslomme. I denne tidslomme går resten af verden fremad, og de sidder fast i denne tidslomme, denne glasklokke, som de bliver ved med at støde hovedet imod. Og derfor spiller vores organisation, Schiller Instituttet og vore allierede organisationer i Europa, en nøglerolle som lederskab for at bringe Europa ind i dette nye paradigme. For vi har en lille organisation i nogle af landene, og vores politik har altid været, at vi ikke nødvendigvis forventer, at de europæiske lande vil vise vejen, men at vi måtte så frøene for LaRouche-programmets politik for den dag, hvor USA tager skridt til det. Så måtte vi have sået frøene, så de europæiske lande kunne komme med.

Det er, hvad vi gør. Vi har, f.eks., ganske kort, i Italien haft omkring 12 forskellige lovforslag for Glass/Steagall-bankopdeling i løbet af de seneste tre år. Alle partierne, undtagen det førende parti, er for Glass/Steagall-bankopdeling, og for blot to uger siden begyndte man omsider at drøfte det i parlamentsudvalget.

I Frankrig har vi en enorm chance i de næste fire uger, med Jacques Cheminades kampagne, der er i færd med at opbygge en national bevægelse. De har kontaktet 30.000 borgmestre for at skaffe 500, der ville støtte Jacques. Han vil få massiv lejlighed til at komme i medierne. Hans program vil blive uddelt til hver eneste husstand i Frankrig. Dette sker inden for de næste fire uger.

I Tyskland har vi netop haft en vellykket Krafft Ehricke-konference om udforskning af rummet. I Berlin har vi en valgkampagne.

I Sverige er Glass-Steagall netop blevet diskuteret i det svenske parlament, for en eller to uger siden; forslaget blev nedstemt, men det blev diskuteret. Og vore folk i Sverige lavede en indsats for at forsøge at standse krigen mod Yemen, og vi har Hussein, vores leder i Sverige, der arbejder med den arabiske version af vores Verdenslandbro-rapport.

Og i Danmark, som I hørte for et par uger siden, havde vi et vidunderligt gennembrud med koncerten for en dialog mellem kulturer, hvor folk hang oppe under loftet, så mange mennesker kom; og den vidunderlige udveksling af traditionel musik fra hele verden, inkl. fra Rusland og Kina, og også med europæisk opera og klassisk musik.

I parentes bemærket, så blev Alexander Hamilton født i Vestindien; han blev født på en britisk ø og voksede op på Sankt Croix, som var en dansk ø. Den danske statsminister, der netop har mødt Trump, besøgte i denne uge Jomfruøerne, fordi det er 100 år siden, danskerne solgte Jomfruøerne til USA. Alexander Hamilton voksede op på Skt. Croix [USVI], der dengang var en dansk koloni, og det har en vigtig indflydelse i amerikansk historie, for Alexander Hamilton var ikke fra nogen delstat! Alle de andre kæmpede for deres egen del, vores stat først, vores stat først. Men Alexander Hamilton stod over dette, han opererede ud fra standpunktet om principperne for frihed, og hans bestræbelser på at etablere en centralregering har forbindelse til dette: han var ikke bundet til en bestemt delstat. Det var blot en parentes.

Men, hvordan ser I virkningen af dette skifte i USA’s politik på resten af verden, der endnu ikke er i det nye paradigme?

Diane Sare: Jeg tror, det bliver meget ulige fordelt, for steder synes at have en masse fraktioner, som vi ser det i Tyskland, hvor der er folk, der virkelig gerne vil arbejde sammen med Rusland, især industrifirmaer osv. – og så er der Merkel. Så jeg tror, det bliver et chok, hvis vi får USA til at skifte politik, det bliver et virkeligt chok. Og jeg tror, det vil styrke folk, der ved, hvad der er rigtigt. Som ikke ønsker krig, som mener, de bør orientere sig mod Rusland, som ikke har haft mod til at sige det. Jeg tænker – da jeg var i Sverige sidste efterår, talte vi om, at hjernevasken imod Rusland var spektakulær! Man tror, det er slemt her, og det er slemt her, men jeg havde en nær ven, der boede på Gotland, denne ø mellem Sverige og de baltiske lande, og hun var fuldstændig overbevist om, at der er russiske spioner overalt på øen! Og det svenske militær må opruste for at forberede sig på en russisk invasion.

Jeg mener, at et skifte i USA sluttelig kunne give en masse optimisme. Men det bliver interessant; jeg tror, det bliver meget ulige fordelt, og jeg tror, det vil forårsage nogle uventede resultater.

https://larouchepac.com/20170401/manhtattan-town-hall-event-diane-sare

Michelle start på 46 min.

Aftenens udsendelse falder i to dele. Første del handler om det, der kaldes Trumpgate; eller ideen om, at Vladimir Putin ikke alene satte Trump ved magten, men rent faktisk styrer Trump-administrationen og bestemmer politikken. Vi havde tidligere på dagen et interview med pensionerede CIA-analytiker Ray McGovern, som har arbejdet for CIA i mange årtier og er en af medstifterne af VIPS (Veteran Intelligence Professionels for Sanity). Lad os starte med det første klip fra interviewet med Ray McGovern:

Jason Ross: Godaften. Med mig i studiet i dag er chef for EIR’s Washington-afdeling, Bill Jones.

Aftenens udsendelse falder i to dele. Første del handler om det, der kaldes Trumpgate; eller ideen om, at Vladimir Putin ikke alene satte Trump ved magten, men rent faktisk styrer Trump-administrationen og bestemmer politikken. Vi havde tidligere på dagen et interview med pensionerede CIA-analytiker Ray McGovern, som har arbejdet for CIA i mange årtier og er en af medstifterne af VIPS (Veteran Intelligence Professionels for Sanity). Lad os starte med det første klip fra interviewet med Ray McGovern:

Udskrift af webcast, engelsk:

DEFEAT THE DEEP STATE TO ENSURE THE NEW PARADIGM!

        JASON ROSS:  Hello.  It is March 31, 2017; and you're
joining us for the weekly Friday LaRouche PAC webcast.  My name
is Jason Ross, and I'm joined in the studio today by {EIR}'s
Washington DC Bureau Chief Bill Jones.  We're going to have two
main parts to the discussion tonight.  The first aspect we're
going to be dealing with is what's called Trumpgate; or the idea
that Vladimir Putin not only put Trump in power, but is actually
running the Trump administration and setting policy.  To discuss
that with us, we had an interview earlier today with retired CIA
analyst Ray McGovern; who worked in the CIA for multiple decades
and is one of the co-founders of VIPS (Veteran Intelligence
Professionals for Sanity).  So, let's go ahead and get the first
clip from the interview with Ray McGovern.

        ROSS : First off, setting the stage, ever since Trump
was elected, and especially since his inauguration, there has
been a growing chorus of claims about Vladimir Putin putting
Trump in office by directing the election; and of even directing
Trump's policy.  That, in effect, Vladimir Putin is running the
United States government.  So, first off, is this true?

        RAY MCGOVERN:  Well, if it is, then I don't know anything
about Russia or the Soviet Union.  I was counting up the years
that I've been immersed in Russian studies; it goes back 59 years
when I decided to major in Russian, got my graduate degree in
Russian.  Taught Russian; was the head of the Soviet foreign
policy branch at the CIA; briefed Presidents on Gorbachev.  I
like to think I learned something about how Russian leaders look
at the world.  When I heard this meme going around that Vladimir
Putin clearly preferred Donald Trump, my notion was, well, here's
Vladimir Putin sitting with his advisors, and he's saying "That
Trump fellow; he's not only unpredictable, but he's proud of it.
He brags about it, and he lashes out strongly at every slight;
whether it's real or imagined.  This is just the guy I want to
have his finger on the nuclear codes across the ocean."  It
boggles the mind that Vladimir Putin would have had any
preference for Donald Trump.  That's aside from the fact that
everyone — and that would include Vladimir Putin, unless he's
clairvoyant — knew that Hillary was going to win.
        So, just to pursue this thing very briefly, if the major
premise is that Vladimir Putin and the terrible Russians wanted
Trump to win; then you have a syllogism.  Therefore, they tried
to help him; therefore, they did all kinds of  But if you don't
accept that major premise, the whole syllogism falls apart; and I
don't accept that major premise.   Putin said it himself: "I
don't have a preference."  And I didn't have any preference; I
happened to be in Germany during the election, in Berlin.  It was
exciting, because the German anchors didn't know what to say, to
make of it; and my German friends were saying "We have a German
expression here; the choice between Trump and Hillary Clinton is
eine wahl zwischen Pest und Cholera."  That means it's a choice
between plague and cholera.  I said, "You know, I kind of agree."
That's why I not only voted for Jill Stein; but was proud to —
on the environment, on all the major issues, she had it right.
The others did not.  That's the way I looked at it.  I kind of
think that's the way Putin looked at it; and when he said "I
don't have any preference," he probably meant he didn't have any
preference.  So, that syllogism falls down.
        Now, just pursue that one little bit here.  Everyone
expected Hillary to win; everyone.  We're talking Summer; we're
talking Fall as Trump disgraced himself in one manner or another.
He could never win, right?  And nobody thought that Hillary was
such a flawed candidate that nobody trusted her; that she might
lose.  So, you hear what I'm saying?  "Well, it looks like
Hillary is going to win.  Looks pretty sure she's going to win.
So, why not hack into her mechanism there in the Democratic
National Committee?  If I get caught, well she may be angry with
me, but what's to lose?"  I don't think so.  Putin is a very
cautious fellow.  If he thought Hillary was going to win, like
the rest of us did, the last thing he would want to do is hack
into their DNC apparatus and be caught; because he would likely
be caught.  And have an additional grievance for Hillary to
advertise against him.  So, it falls down on logic alone.
        Now, luckily, you mentioned Veteran Intelligence
Professionals for Sanity.  We are the beneficiary of a membership
whose expertise in intelligence matters just won't quit.  This
includes four former high officials in the National Security
Agency — retired; one of whom devised all of these collection
systems that NSA is still using.  His name is Bill Binney.  He
and I are very close.  He writes for us; and he helps me write
things.  What he has said from the outset — and this is five
months ago — is that this could not be a hack; it had to be a
leak.  And for your listeners or your viewers, a hack goes over
the network.

        ROSS:  You're speaking of the DNC?

        MCGOVERN:  Yeah, I'm talking about the Russians — thanks
for interrupting; the Russians are accused, of course, of hacking
into the Democratic National Committee emails and they're also
accused of surfacing the Podesta emails.  Bill says, "Look, I
know this network; I created pretty much the bones of it.  And,
I'm free to talk about it.  Why?  Here are the slides that Ed
Snowden brought out; here are the trace points, the trace
mechanism.  And there are hundreds in the network.  So,
everything that goes across the network, Ray, and I know this is
hard for you to believe, and you're looking at me real strange,
but {everything}.  You know where it starts and you know where it
ends up; everything."  So, if this was a hack, NSA would know
about it. NSA does not know about it.  As a matter of fact, the
CIA and the FBI said "We have high confidence that the Russians
did this."  The NSA, which is the only real agency that has the
capability to trace this, said "We only have moderate
confidence."  In the Army, we called that the SWAG factor — it's
a Scientific Wild-Assed Guess.  So, NSA doesn't have the
information.  If they had the information, I'm pretty sure they
would release it; because this is not rocket science.  Everybody
knows how these things work, particularly since Ed Snowden
revealed the whole kit and caboodle.

        ROSS [live]:  This is part of the interview; the entirety of
which will be available on the website coming soon.  It was an
hour-long discussion with Ray McGovern.  Just to follow up on
that, or continue, the British origin of the attacks on Trump
were seen in the dossier that was compiled by former MI-6
operative Christopher Steele; who put together the large dossier
of supposedly compromising material on Donald Trump that was
first published in its entirety on Buzzfeed, but which had been
spoken of in anonymous sort of way by press outlets before that.
The incredible assault on Trump here, this doesn't represent a
Democrat versus Republican type of conflict; what this represents
is whether we're going to have the elected government.  Donald
Trump is the elected President of the United States; he was
elected.  He won the election; he was elected.  Whether we're
going to have an elected government run the United States, or
whether the Deep State — the intelligence agencies in the United
States and in Britain, very significantly — are going to have
their way in determining what our policy will be.  Specifically
in seeing the Trump openness in resetting the relationship with
Russia, with an openness towards China and with an increasing
adoption of the American System outlook, this is not the type of
policy orientation that this Deep State apparatus; hence, the
attacks.
        Ray McGovern and Bill Binney co-authored an article three
days ago, called "The Surveillance State Behind Russia-gate".  I
just wanted to read a very short part of this.  They write:
        "Although many details are still hazy because of secrecy
and further befogged by politics  it appears House Intelligence
Committee Chairman Devin Nunes was informed last week about
invasive electronic surveillance of senior U.S. government
officials and, in turn, passed that information onto President
Trump.
        "This news presents Trump with an unwelcome but unavoidable
choice: Confront those who have kept him in the dark about such
rogue activities or live fearfully in their shadow.
        "What President Trump decides will largely determine the
freedom of action he enjoys as president on many key security and
other issues. But even more so," write Ray McGovern and Bill
Binney, "his choice may decide whether there is a future for this
constitutional republic."
        Very strong words.  In the past month, on March 4th, we saw
Trump's announcement that he was surveilled by the outgoing Obama
administration; he used the word "wiretap" at times, for which he
was attacked for his choice of language.  But the statement still
stands about surveillance.  On March 20th, FBI Director Comey
testified that he was investigating the Trump administration;
guess he didn't have any time to investigate the Saudis.  Just
today, Wikileaks came out with a report in which they released
the latest section of what they are calling "Vault 7"; which is a
collection of material from the CIA — documentation and source
code.  What this latest release showed was "Project Marble", as
the CIA called it; which revealed a program that they had to
obfuscate their own creation of cyber weaponry of malware and
other types of attacks, and the ability to easily attribute such
attacks to other state actors.  Including the ability to — while
making it look as though an attack came from Russia, also include
a seeming cover-up of Russian tracks; so that a security
researcher might feel that they had stumbled across a clue by
finding Russian language comments in this cyber attack weapon,
when really it had been planted from the beginning.  This of
course raises the question of attribution at all, and in
particular about the DNC hacks.  The FBI never investigated the
DNC computers; and all the complaints about Russian involvement
and Russian malware came from CrowdStrike, an independent firm.
Which, if it's up against the CIA and a colossal program to be
able to obfuscate the actual origin of internet attacks, makes it
very unlikely; in addition to, as Ray McGovern said, all signs
point to this and the Podesta emails being leaks rather than
hacks anyway.
        So, let's hear our second clip that we have for the program
from Ray McGovern.

        MCGOVERN :  I think Nunes wants to do the right
thing.  Whether he'll succeed or not is anybody's guess.  All I
can say is, he's up against formidable opponents; witness what
the ranking member or minority leader of the Senate, Chuck
Schumer, has said outright to Rachel Maddow.

        ROSS :  Yeah.  It puts the ranking and ranking.

        MCGOVERN:  Yeah, you got it!

        ROSS:  I think this story or picture that you've painted
really gives us something that we need to do; because if this is
to be fought out only among institutional layers, it's a tough
fight.  It's something where if people are aware, as we're able
to make known to the population more generally that this is a
fight; that this isn't about Democrats versus Republicans.  This
is really much more about Deep State versus the potential of
elected government to determine our course.  The threats of say,
blackmail via the FBI or other intelligence agencies, the
dossiers that no doubt exist on these elected officials; that
stands as a threat if people aren't aware of that being the MO
[modus operandi–ed.].  I think people are more familiar with the
way the FBI targetted Martin Luther King; urged him on more than
one occasion to commit suicide to prevent these kinds of
documents from getting out.  I think it really means that there's
something for all of us to do in terms of making sure that this
is known; making sure that the terms of the fight are known, to
make it possible to win this one.

        MCGOVERN:  Exactly; and those were wiretaps, back in the
late '50s, early '60s, those were real wiretaps.  You're quite
right; that was heinous.  Now, I asked Colleen Rowley, who's as I
say, the expertise we have available to us at Veteran
Intelligence Professionals for Sanity won't quit.  Colleen was
the counsel of the Minneapolis division of the FBI; she was the
one who wrote memos to the Director saying this is how we screwed
up on 9/11.  She's got guts that won't quit as well.  I said,
"Colleen, Robert Kennedy — my God!  Robert Kennedy, Attorney
General, allowing, authorizing the FBI to try to persuade Dr.
King to commit suicide?  How do you figure that, Colleen?"  And
she said, "Ray, wiretapping; J Edgar Hoover.  Bobby Kennedy would
know that J Edgar Hoover has lots of information on all those
pretty girls that he and Jack used to invite to the White House
pool and all of that stuff."  She's imagining this; but the
reality is, Robert Kennedy would know that J Edgar Hoover would
have lots of material to blackmail not only him, but his big
brother.
        That's big; and that's why when all this came out in the mid
'70s, they created these laws and created these Oversight
Committees, which for a while, did their job.  Now, they're
hopelessly unable, unwilling; they don't want to know this stuff,
and they don't know it for that matter.  The intelligence
officials say "They don't want to know this, so why should we
tell them?"  As for citizens, I would emphasize that this whole
business when Edward Snowden came out with his revelations in
June of 2013, what happened?  Well, people say, "Well, isn't this
interesting?  Everything, they intercept everything!  Emails,
telephone calls, wow!  Luckily, I have nothing to hide."  So, we
asked someone from the Stasi — Stasi is the old East German
secret service; and if people have seen "Das Lieben Der Anderen"
— "The Lives of Others" — an Academy Award film about East
Germany and the Stasi.  The Stasi was their KGB.  You get a
picture of what they did.  Wolfgang Schmidt — his real name by
the way — a Stasi colonel, is interviewed.  One of the Americans
sits down and asks, "Wolfgang, what do you think about people in
America when we say 'We have nothing to hide'?"  Schmidt says,
"This is incredibly naïve.  Everyone has something to hide.  You
don't get to decide what they get on you.  The only way to
prevent it from being against you, is to prevent it from being
collected in the first place."  Beautiful, you know? If they
collect it, they can use it. They don't read it all; they don't
listen to it all. But they but it into these little files —
they're not files, but they're …
        So, yeah, {all of us}. What Edward Snowden said about
"turnkey tyranny." If you have these kinds of private information
about {everyone} including the President and Michael Flynn and
all his associates, back in October-November-December; well, you
have the ability, if not to win the election, then to at least to
destroy or make these folks seem beholden to the {Russians}, of
all places, and disarm the attempts that Trump wants to make,
vis-à-vis Russia.
        Now, I would have to tell you, that I am against everything
Trump stands for, internally. I think he's not only unqualified
to be President, but all his instincts are terrible. Okay, so put
that on the record. I think I already said I voted for Jill
Stein. That said, even a broken clock is right how many times a
day?

        ROSS: Twice a day.

        MCGOVERN: Yeah. He's right about Russia. If he were to say
to Vladimir Putin, "Look, I don't think we need to put more
troops in the Baltic states or Poland; so why don't I pull out
those troops, and you pull out the troops on the other side? It's
a deal?" I'm morally certain Putin would say, "It's a deal!" Now,
what would that mean? That would mean what Pope Francis, to his
credit, called "the blood-drenched arms traders" would lose out,
big time. Peace: bad for business. Tension: very good for
business. So, there's a lot at stake among very, very powerful
people; and if Trump can make this stick — this is not a puny,
incidental issue, it's a transcendental one.
        I was more afraid that Hillary would bring us to a nuclear
confrontation than Trump. I didn't like Trump on the environment,
because I have nine grand-children. Don't Senators and
Congressmen have grand-children? Don't they give —  So, for me
it was a choice between pest and cholera. But, here we have a
possibility for a new what the Germans call {ostpolitik} — a new
policy, looking to the east. Take my word for it; I've looked at
what the Russians have done. I've looked at heyday of the
relationship of the United States and Russia, which goes back to
October of 2013 when Putin pulled Obama's chestnuts out of the
fire by persuading the Syrians to destroy or (have destroyed) all
their chemical weapons {on U.S. ships}. Okay? Nobody knows about
that but the United States.
        But the neo-cons, the people who want to create a {bad}
atmosphere in relations between the United States and Russia —
they know about it. It only took them six months to mount a coup
on Russia's doorstep in Kiev, Ukraine. And that's where all this
trouble started: Russians accused of invading Ukraine — not
true; of invading Crimea — not true. All that stuff was
artificially pumped up. It's just as easily tssuuuu, deflated.
And Trump, if he's willing to do that, well, that would be a
biggie.
        So, being right two times a day is better than never being
right.

        ROSS [laughing]: Well put.

        MCGOVERN: I think.

        ROSS: Great! Thanks very much, Ray. Thanks.

        MCGOVERN: You're most welcome. Thanks for asking. It's very
rare that I get a chance to review what I observe. LaRouche PAC
Friday Webcast,  March 31, 2017

        ROSS: To fill in one thing on that, regarding Sen. Schumer:
in January, Schumer was on the Rachel Maddow Show, and he said he
thought Trump was "really dumb" for taking on the intelligence
agencies, because "they've got six ways from Sunday to get back
at you." Schumer was saying, "Don't get on the bad side of the
intelligence agencies, or they're going to make you pay for it."
A very direct and cowardly and craven admission that there is a
power in government besides the elected government. Just a
disgusting thing to say.
        Let's shift now to our other topic, which is where we {can}
go in the United States, once we throw off the yoke of this
opposition to collaboration in the world. The promise that we
see, for example, in the upcoming meeting taking place April 6-7
next week at Mar-a-Lago with President Xi Jinping of China and
President Trump. Bill, what's the import of this meeting
happening? Where could we go if this shakes out well?

        BILL JONES: It's a very significant meeting. It is a
watershed meeting in a variety of ways. First of all, the two
major countries in the world — China and the United States —
getting together in this way at the highest level, is, of course,
something that affects the entire world. But it's important,
especially now, because you have a new administration, with a new
policy, with a new direction, trying to revive the U.S. economy,
trying to bring back a lot of the economic growth that has been
lost over the last few decades. The question for the Chinese, is
what is that policy, what effect does it have on us, and how do
we fit in? It's going to be a meeting that doesn't lead to any
specific what they call "deliverables." You're not going to have
communiques saying we're going to do this, we're going to do
that, coming out of the meeting.
        The Trump administration is still getting itself organized.
Many of the issues, including the issues that are matters of
controversy between China and the United States, have not been
worked out, because the people are not in place in the
departments at this point. Those include the South China Sea, the
Korean nuclear question, the trade issue — which is very
important, of course, for the Trump administration. These things
still have to be worked out. They will be discussed. In fact,
they will, probably, have at the top of the agenda, of going
through them one by one, to determine this is where we stand,
where do you stand? — to try to get an understanding of where
the two sides lie on issues that to some extent separate them.
        The importance of the meeting, if it is successful — and I
think it will be successful; it's happening at a very early stage
in the administration. It's not so often that a summit of this
nature will be held — what is it? — two-three months from the
inauguration of the President. Both sides agreed that they wanted
to have this. Both of them felt that there was a necessity of
getting together at the highest level in order to really get to
know where the two stand, and really getting to know each other
in a very different sense. They've had communication from the
get-go. There were two phone calls. There were a number of
letters that went back and forth; so they're not strangers to
each other. But it's that time of {meeting}, where they can talk
one-on-one, or with people that they decide to have with them at
any particular point. Probably will be a one-on-one meeting with
interpreters at some point. They will get to learn the mind of
the other person.
        This is extremely important because during the course of the
election, as is often the case, many things are said which don't
necessary don't reflect anything on policy. We've had the
uncertainties about the Taiwan issue. At one point it was unclear
for the Chinese if the One-China policy was still going to be
followed by the Trump administration. And certain things that
were tweeted or said in the spur of the moment were taken
seriously by Beijing; and so there was a lot of uncertainty and a
certain amount of trepidation. Most of that has been cleared up.
The One-China policy stands fast. This, President Trump has made
clear.
        More importantly, on the lower level of high-level meetings
between Secretary of State Tillerson and his counterpart, Foreign
Minister Wang Yi, he did something that no other official has
ever done. He reiterated what has been the explicit Chinese
position with regard to the China-America relationship. He said,
"No conflict, no confrontation, mutual respect, and win-win
cooperation." He's taken a lot of heat for doing that, because
that has not been what the United States has said; it's what the
Chinese have said and indicated this is what they want. By saying
it, Tillerson indicated that the United States was on board these
basic policies.
        On the basis of that, they are able to have their meeting. I
think it will be a good meeting, because President Trump is a
very good host. He has shown that in a lot of the summits that
he's had. President Xi is also — although these are two very
different personalities — they're both really "people persons."
They know how to talk to people in all categories of life.
President Xi is really unique in one sense among many Chinese
leaders, some of whom are much stiffer, because he {does} go to
the people; he {does} know them; he {has} worked amongst them.
President Trump, although he was an industrialist, a very wealthy
man, he could go onto the work sites, he could talk to the people
down there, he could get a feeling for what they were all about.
        I think these characteristics will allow them to establish a
rapport, perhaps even a warm relationship, in understanding each
other. That is extremely important because as we move into the
administration, as policy takes place, a lot of these difficult
issues, like the issue of trade, will be coming up. President
Trump, of course, was very explicit on that in his campaign. He
wants to have fair trade; he's not a "free-trader," letting the
market decide. He has made references to the American System of
Henry Clay. He probably will move to tariffs on certain products,
in order to create a basis for industrial production in those
areas where the United States has lost jobs to low-wage
producers. It's a new element that the Chinese also have to take
into consideration.
        And, of course, it seems to me that if there is this
understanding, and President Trump wants to move forward on maybe
being less open in terms of trade on certain products, there is a
possibility of giving the Chinese added capabilities, because
they may lose some of the market on certain trade, but they can,
for instance, have a larger market in terms of investment in
infrastructure. President Trump also has committed to $1 trillion
in infrastructure in the United States, to rebuild the roads,
rebuild the highways, rebuild the cities, and the infrastructure.
$1 trillion.  He is not going to get that from industry; industry
is not generally interested in waiting 10 years to get a payback
on investment that they make.  Unfortunately, the United States
no longer has the types of institutions that could finance this.
That may change; if Trump goes with the American System, maybe he
will move in the direction that Lyndon LaRouche has indicated in
his four points, by setting up an infrastructure bank or a
development bank like the Hamiltonian bank; like the First Bank
of the United States, to finance this.  But, in that case, you
have China also with a lot of capital that they could invest and
{would like to invest} in the United States; which could assist
President Trump in his attempt to rebuild infrastructure.
        This came up in a meeting today at CSIS; I raised that type
of a trade-off, and the people generally were positive to this
notion.  If some kind of infrastructure bank or a group or fund
in which the Chinese could go and invest, were set up; this would
be a possibility for them investing in the United States.  There
are many difficulties with that, but it may also be something
that the Chinese are interested in.  In fact, the question of
taking much of their capital, which has hitherto been invested in
Treasury bills, and putting that into a fund for infrastructural
investment has been mooted both privately and in public in the
media in China.  So, there may be a possibility that the Chinese
leader coming here, will also have something to offer; may make a
proposal of this nature, which would then set the stage for
moving further.
        So, I think this is an important meeting, because it will
really provide the basis for economic development; and the
Chinese are in the forefront of this economic development.  Not
simply by having become a major — in fact, the second major —
economic power in the world; but through their Belt and Road
Initiative, they have then offered this type of development to
the other countries of the world — especially in the developing
sector.  All countries are invited to this; including the United
States.  So, if you have some kind of an agreement in regard to
these issues on infrastructure, trade, the United States can then
become a part of the Silk Road here in the United States itself.

        ROSS:  Bill, could you tell us more about what lessons we
could learn from China on financing?  China has been putting a
tremendous amount of money into infrastructure.  They have a
wonderful high-speed rail network, the most extensive in the
world; which is going to be doubled within a decade or so in
terms of its extent.  You had mentioned something about the
opportunity to invest Treasury bonds in something more
productive.  What can we learn?  How are they doing this?  What
can we do here?

        JONES:  Well, obviously, what the Chinese are doing is what
the United States used to do.  You go back to the FDR period, and
you will see that this is what was done.  The institutions that
were established to build the TVA, to finance development; to
create the industries at the point in time when we were in the
Great Depression, were all here as institutions which promoted
the development of private industry.  But creating the basis on
which that private industry can move in.  This is the Hamiltonian
system; this is the way the United States was created.  We were
not based on free trade; we fought against free trade.  Hamilton
introduced tariffs in order to prevent the British from dumping
their products on the US economy; making it impossible for us to
produce our own products and ever becoming an industrial nation.
That was reinstituted at various times in our history when the
free trade mania took place, leading to devastation; it was
revived at various points.  Abraham Lincoln did it; President
McKinley did it.  Roosevelt in his own way did that; and it's
been a very successful model.  The Chinese have used that, given
their own specific circumstances, with largely state-controlled
industries, they nevertheless have used this Hamiltonian or you
called it a Listian model; since the influence of Germany on the
Chinese economy was very great in the last century.  They used
this policy in order to develop their industries.  They have a
free market; they have individual entrepreneurs; they're very
successful in computers and other fields.  But there is a
government which is responsible for the good of the people; for
the people's welfare — or as the Chinese call it, the people's
livelihood.  Therefore, they must make sure that things work so
that these industries operate to the benefit of the people.  We
had that system, too; we have it in our Constitution.  The
Federal government is responsible for the General Welfare; that
is a broad notion.  That means that people cannot be put on the
scrap heap, they can't be out of work a long period of time;
there must be measures that are taken to assure them that they
can survive and their families can survive.  We've gone away from
that system; we've become much more anarchistic in this free
market system, and a lot of people have suffered.
        When President Trump was elected, to the surprise of the
large majority of the citizenry and of the world, it was simply
by appealing to the changes that were necessary to move away from
that type of system toward one which could secure a livelihood
for the American people.  The Chinese can serve as a model for
that; it's a little bit different, but the principle is the same.
The principle of this Hamiltonian system.  We have to begin to
reconstitute institutions that can provide credit guarantees to
our industries, to our construction companies; so we can build
those roads, highways, nuclear power plants, things like that
which we need.  We also have got to reinstitute the tried and
true separation of speculators from the legitimate commercial
bankers; that's called Glass-Steagall, and that was the law
between 1933 and 1998.  It meant that the speculators, the
gamblers, those who want to make quick bucks in a short time,
even though there's tremendous risk, they cannot go into the
banks and take Grandma's money and use that for the speculation
to the detriment of Grandma if they lose.  And the losses, of
course, in the financial system have been extremely great.   So,
that has to be reinstituted again.  We have to prevent the Wall
Street culprits, the pirates, from stealing our wealth and the
wealth of people who have invested in their banks.  If that is
done, then we cut off the fluff that is the fictitious growth of
the paper economy, and have the capability of using the funds
that are available to extend a credit system in the United States
to build and to create greater wealth tomorrow as a result of
this investment today.

        ROSS:  So, once we get Glass-Steagall passed, once we trim
off this cancerous speculation and make it possible for credit to
be going into productive purposes, what do you see as the
potential physical types of cooperation with China?  You had
mentioned earlier that if Trump puts up tariffs, China may see
this as acceptable from the context of Chinese businesses being
able to open up in the United States as well.  When you think
about the kinds of physical investments that need to be made on
things like railroads in particular, something where China has a
great deal of home-grown expertise at this point, including the
development of maglev rail; or nuclear plants, which China is
building the most of in the world, most of them are being built
in China right now.  What do you see as the need or the potential
for physical economic cooperation with China, for us to have a
physical economic recovery here?

        JONES:  There are a variety of way they could do this.
There could be direct investment — look, they made a proposal to
build high-speed rail in California going from LA to Las Vegas.
They also invested in Las Vegas a lot, too; there's a lot of
infrastructure there.  However, that didn't go through, because
there were concerns whether it's security or whatever concerns;
maybe because it was a state-owned enterprise.  But those things
are going to happen.  I think the important thing is, if the
rules are lifted, so that China has a greater possibility of
direct investment; they could do that.  There's also another
option; and some people are concerned that if China owns our
railroads, where do we stand and what does this mean for the
United States?  We can get around that through this idea of
creating this fund or a national bank.  The national bank of
Alexander Hamilton, the money was lent from international
lenders; it was really the Dutch who were doing this.  We owed
them the debt, and by creating a debt repayment plan, they were
willing to put more money into the United States.  The bank could
accept money from US people; it could also potentially accept
money from foreign investors as well.  This would be a way for
China — and this has actually been proposed by the head of the
China Central Investment Corporation; who said we have all this
money in Treasury bills, and we're getting maybe 1% or 2%
interest on the Treasury bills.  We would be just as happy to
invest this in an infrastructure fund, where we might get 2% or
3% — a low interest rate it has to be, because it's long-term;
but better than they're doing now.  That money would then be
readily available for the United States also, if they have the
capabilities; if we have the workers and the materiel and
everything to do it ourselves.  But they could also contribute as
well; they could contribute with their expertise as they have
done in Africa, in Asia and Latin America.  They know the ropes
in terms of high-speed rail; they know the problems involved in
it.  They know all the technicalities of it because they've built
so many of those; but we haven't built any high-speed rail, so
we're kind of starting from scratch.  They could come to offer
their technical assistance, or even offer capital to try and get
these things started.  There are many ways that this can be
resolved, and there are ways that have been indicated clearly by
Chinese representatives that they would be happy to do things
like this.  So, the only thing is, we have to have a situation
where the only thing that is done on trade — and nothing
draconian should be done, because that would cause a major
problem.  But whatever is done on trade, there is a quid pro quo;
something that China gets to their advantage so that you have a
win-win situation as people are saying.
        With regard, of course, to the summit, what has been
emphasized by the Chinese, of course, is that element of mutual
respect; and this is absolutely key, this is why there is a
certain amount of trepidation.  China is a major country; it is
effectively a great power at this point.  They are a very proud
people, and they have a right to be; as Americans are a proud
people.  But in the United States, this is not so well understood
because of the attitude toward China and the Chinese which
existed during the entirety of the 1800s going into the 1900s
with the Chinese Exclusion Act and all these measures that were
taken to keep the Chinese — who built our Transcontinental
Railroad — out of the country.  People saw them as people who
didn't have a culture, who lived at a very low level; and they
just did not understand the greatness that was China.  We
understood that in the beginning in the American Revolution;
Benjamin Franklin was the first major Sinophile, the lover of
China.  He wanted to introduce many of these projects that
Confucius — the great Chinese philosopher — had been talking
about in terms of creating a leadership.  He wanted to implement
that here in the United States; but that was lost.  And that is a
big loss, because things may go well at the top level, but there
also has to be this understanding between the peoples.  There's
going to be more exchanges; there are going to be exchanges on
the economic side.  If these programs go through, you will have
Chinese technicians and engineers coming and helping in the
United States; you'll have more Chinese tourists — and there are
many of them coming in today.  And hopefully, you'll have more
American tourists going to China to learn the culture and the
society; to get to know it better.  Because as they get to know
it better, they will understand the importance of the nation and
the importance of the relationship that we have with China.
        So, much can come out of this summit meeting, and I'm
relatively confident that it will be successful; at least to the
extent that the two leaders of the two major nations in the world
will have a greater understanding of the other's views, of the
other's wishes, of the other's motivation. If you have that, then
you have the basis on which these other problems — trade, South
China Sea, the Korean nuclear program — can be more readily
resolved.

        ROSS:  Thank you very much.  On the aspect of moving forward
and China's role in developing new things, I know that China has
made a push on changing the conception of "Made in China" meaning
some cheap junk, to "created in China"; to the fact that there's
a development of an ability to create new products.  You brought
up the entrepreneurship in many fields; we see it in the
high-speed rail, for example.  You definitely see it in the
Chinese space program and Chinese efforts towards fusion
research.
        I wanted to let our viewers know and ask you to say a bit
about a conference that was held last Saturday in Munich,
Germany.  A conference on March 25th for the 100th anniversary of
the birth of the German space visionary, space pioneer Krafft
Ehricke.  I know that Bill, you were fortunate to be able to
attend this conference; and the videos of it will be posted on
the Schiller Institute site in a somewhat short period of time, I
hope.  Could you tell us a bit about it from your firsthand
experience?

        JONES:  This is an attempt to revive an understanding of a
person who really was undoubtedly one of the greatest of the
space pioneers who worked in the US space program.  He was a part
of the German team that came over from Peenemünde.  Everybody
knows Werner von Braun, but nowadays they don't know Krafft
Ehricke; which is a shame, because he was one of the most genial
of all of those pioneers.  He was thinking hundreds of years
ahead; he was thinking already in the 1950s of building colonies
on the Moon.  He actually had correspondence between him and
Werner von Braun on how to get to Mars; both of them had written
books on how to get to Mars.  They had exchanges now and then
where Krafft would make suggestions on how you would do it; and
von Braun would respond.  But he was also a very unusual
individual, because he believed that the nature of man is that of
a creative being; that man cannot stand still.  He must always
pursue the search for the new frontiers; this is in the
fundamental core of human nature, that they must seek the new and
develop the new.  Because of this, of course, he came into
contact with Lyndon and Helga LaRouche; and they just hit it off
from the get-go.  They were like souls.  The last part of his
life, he was working with the Schiller Institute and with the
LaRouches to fight the zero-growth movement.  When we came into
contact with Krafft, during the period of transition from the
great heyday of the space program to the low level of the
zero-growth, back-to-nature movement, Krafft was conducting a
lone fight in order to fight the philosophy that was being
foisted upon the American people with the zero-growth movement.
Of course, when he came into contact with the LaRouches, he
realized that there was a greater forum on which he could
operate; so they became very good friends.  He went on tours
together with them in order to talk about the space program; to
try and revive an interest in space in those days.
        The reason we're reviving it is not simply that it's his
100th birthday; he would have been 100 years old this week, if he
had lived.  He died at a very early stage; he was in his sixties
— 1984 — he was still a relatively young man, but he had a
serious ailment and he passed away at that time.  We felt it was
necessary not only to honor him and to raise an understanding in
the broader public about his importance.  But also given the fact
that President Trump has expressed the intention of moving back
into space in the message that he send that he sent last weekend
— in fact, the same day as the conference.  We were able to put
that on the film at the end of that; it had come in in the
morning, and the conference went until the afternoon, so we
showed that; and people of course were very surprised.  They
thought this was a conspiracy between us and President Trump; it
wasn't that, it was just coincidence.  But because this is now
the re-orientation of the United States, it has created a new
capability of moving in that direction that we lost many years
ago.  And that therefore the work of Krafft Ehricke, which again
still remains to be realized, now becomes of practical importance
for moving back into space.  So, there was a kind of dual purpose
for the conference.

        ROSS:  Great.  I think if we compare the two images that
we've been discussing tonight — the attempt to prevent by any
means a shift away from the anti-Russia, anti-cooperation policy
that had dominated the thinking of the previous administration;
we compare that with the potential that we have in cooperating
with and working with the New Paradigm created by the LaRouches
over the decades, and being spearheaded right now on a policy
front by China, we really have a great potential in store for us.
These assaults on Trump — Trumpgate — the idea that Vladimir
Putin is destroying the United States; this stuff really will not
blow over.  Given that Trump has attempted to turn the tables on
this by calling out the wiretapping, by calling out the
surveillance, by taking on these institutions — domestic
intelligence agencies and, of course, the British; this means
it's possible to actually defeat this control or grip over the
government of the United States and make it possible to set our
own policy, and a very good policy.  And develop a future that we
can be proud of.  So, we have a great deal of material about this
on our website; we've been almost every day continuing with
updates to keep you informed about what can be done on this fight
against the Deep State here and in Britain.  We will continue to
have more on that; and we need your help, we need everybody's
help to make sure that we have the potential to be freed up to
join the future that could be ours if we take up that chance.
        So thank you, Bill, for joining us today.

        JONES:  Thank you for having me.

        ROSS:  Thank you for joining us, and we will see you next
time.

Leder fra LaRouche PAC, 30. marts, 2017 – Lige siden den 4. marts, da præsident Trump korrekt sagde, at han var blevet »aflyttet« (overvåget) af Barack Obama, har der været et voksende anfald af frygt blandt nogle af vore senatorer og andre. De foregiver måske noget andet, men man kan læse virkeligheden i deres ansigter: de er rædselsslagne. Under dagens farceagtige høring i Senatets Efterretningskomite, om angivelige russiske, »aktive forholdsregler« imod USA, så vi senatorer, der svedte af frygt, i en grad, hvor de var totalt døve over for virkeligheden, pligt og fornuft. De havde fået at vide, at de skulle indbringe nogle vidner, som i størst mulig grad havde bidt på Ruslands-maddingen, som de kunne finde, til denne høring – men senatorerne overgik selv, i deres rædsel, ofte deres egne vidners frygtmagere.

Vær ikke en tåbe: Dette er ikke et spørgsmål og Demokrater versus Republikanere. Det er meget mere end dette, og af langt større betydning for vort land. Hvis man ser på disse senatorers ansigter, ser man to ord: »hemmelige filer«. Hvilket er præcis det, præsident Trump talte om den 4. marts, og ikke tilfældigt. Hver og én af dem ved, at deres mest personlige misgerninger findes i en fil, elektronisk. Ét enkelt fejltrin, én forkert bevægelse, og sådan, så vil deres hustruer eller ægtemænd, og deres vælgere, være overrasket over at finde deres småsynder på aftennyhederne. Dette er, hvad vi simpelt hen plejede at kalde »FBI-filer«; FBI har altid specialiseret sig i afpresning. Husk, hvad de gjorde mod Martin Luther King, for gentagent at forsøge at drive ham til selvmord.

Det er ikke kun FBI – det er hele den nuværende form af det britiske imperieapparat i USA, som Barbara Boyd dissekerer det i EIR’s udgave af 31. marts.[1] Men det er desuagtet FBI, med deres svulmende filer for afpresning mod alle og enhver.

Den 20. marts aflagde FBI-direktør Comey forklaring om, at han var i færd med at foretage en undersøgelse af USA’s præsident. Hvem Helvede tror han, han er? Det er ganske enkelt forræderi.

Der er ting, vi endnu ikke ved; der er stadig ting, der skal frem om denne ondskab, men så meget er sikkert: Vore valgte repræsentanter – uanset parti – er ofre for FBI’s afpresning. Hvordan vil de respondere? Og, mere præcist, og mere omgående – hvordan vil DU respondere? Som amerikaner og patriot, ligesom Martin Luther King, jr.? Eller … som den beklagelsesværdige kujon, New York-senatoren Chuck Schumer, der sidste januar, den 3., instruerede et landsdækkende fjernsynspublikum om, at Donald Trump var »virkelig dum« for at have kritiseret USA’s efterretningstjenester, fordi de har »hundrede og sytten måder at hævne sig på dig«.

En uge fra i dag, den 6. april, vil Kinas præsident Xi Jinping komme her til et todages topmøde med præsident Trump. Sammen med præsident Xi kommer hele den Eurasiske Landbros eurasiske udviklingsplan for verden, som Lyndon og Helga LaRouche har kæmpet for i årtier. Hvilket Amerika vil Kinas præsident finde her? Martin Luther Kings Amerika? Eller de af frygt svedende kujoners Amerika?