Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. okt., 2017 – Der er stor politisk spænding omkring de forberedelser, som Trump-administrationen træffer forud for præsidentens Asien-rejse 3.-14. november og for de afgørende møder med Kinas præsident Xi.

Konfrontationer med Nordkorea og Iran intensiveres og truer med at udgøre store og potentielt omgående farer.

Men styrkelsen af den nationale debat om, hvordan man skal få storstilet, ny infrastruktur bygget i Amerika, efter augusts og septembers »naturkatastrofer«, mod hvilke man ingen beskyttelse havde, sætter en dagsorden for Trump mht. Kina, der bygger storstilede, nye projekter i hele verden i sit Bælte & Vej Initiativ.

Trumps egne, offentlige udtalelser og handlinger, med hastig finansiering til nødindsats, med anbefaling af statslig finansiering af infrastruktur og med afskrivning af Puerto Ricos ubetalelige gæld til Wall Street, har fremprovokeret denne debat, hvilket var hensigten, og bygget på amerikanernes ønske om at forene og genopbygge.

Kina har ønsket at blive en del af dette, siden præsident Xi indbød Barack Obamas administration til at tilslutte sig Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank; i stedet bekæmpede Obama den. Den repræsenterer målene for fælles, nationale interesser, produktivitet og forbundethed, for hvilket formål Kinas Bælte & Vej Initiativ blev etableret i 2013, og som første gang blev foreslået af Lyndon og Helga LaRouche i 1989.

En nationalbank efter Hamiltons principper, kombineret med en anti-Wall Street, ny Glass/Steagall-lov, foreslået af LaRouche, udgør nu den enkeltstående, gennemførlige idé for at skabe de billioner i kredit, der er nødvendige for at bygge en ny, økonomisk infrastruktur for Amerika, og for atter at bygge et storslået rumprogram. Denne idé er endnu ikke blevet forstået i Det Hvide Hus, men, hvis præsident Trump diskuterer Bælte & Vej Initiativet med Xi, har det mulighed for omgående at blive virkeliggjort. Japan, hvor Trump også vil afholde et topmøde, har nu indikeret, at det vil tilslutte sig Bælte & Vej.

Den virkelig trussel mod denne udsigt er ikke, at Trump vil starte en krig, men derimod, at han vil blive stillet for en rigsret og afsat. Den såkaldte »Russiagate-affære«, en langvarig heksejagt imod præsidenten, fortsætter, på trods af, at det amerikanske folk er dødtræt af den. Amerikanske efterretningstjenester, på vegne af britisk efterretning, bruger »særlige anklager« Robert Mueller som lejemorder for at drive Trump ud af embedet ved alle midler.

EIR har taget denne kamp op med et dossier, der sprænger enhver forestilling om, at Mueller skulle være skikket til at dømme nogen som helst leders handlinger, i luften. Dette dossier viser, hvordan han er blevet udvalgt til i mere end 30 år at begå en stribe alvorlige forbrydelser mod USA; og dossieret er midlet til at stoppe denne heksejagt. »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, http://schillerinstitut.dk/si/?p=21780 er blevet cirkuleret af næsten 2.000 mennesker fra www.larouchepac.com; den må nu cirkuleres af titusinder af mennesker, gennem de sociale medier og på tryk, for at øve indflydelse på amerikanere og andre, der kerer sig om Amerikas fremtid.

Præsidentens afrejse til Asien om 25 dage bør markere deadline for denne bestræbelses succes.

Foto: 6. oktober, 2017. (Whitehouse Photo)       

7. okt. 2017 – De catalanske og kurdisk-irakiske folkeafstemninger om uafhængighed kan ses som et tegn på en mere generel plan, der har til formål at opsplitte Europa og ligeledes Mellemøsten, sagde den franske politiker og journalist, Karel Vereycken, til Sputnik, idet han refererede til Leopold Kohrs efterkrigsidé om at »kantonisere« Europa og transformere det til en samling små, selvstyrende enheder. Vereycken, der er redaktør for den franske avis Nouvelle Solidarité, er også vicepræsident for den franske, politiske bevægelse, Solidarité & Progrès, og tidligere talsmand for den franske præsidentkandidat Jacques Cheminade, sagde, at Madrid har god grund til at gå »i panik«.

»Den Spanske Nationalbank sagde i sin september-rapport, at den spanske stat har pumpet €54,3 mia. af statens midler ind i de rådne banker. Foreløbig er kun €3,8 mia. blevet tilbagebetalt af bankerne, mens yderligere €10 mia. fortsat forventes at strømme tilbage til statskassen. Dette betyder imidlertid, at spanske skatteborgere betalte €40 mia. for at redde bedrageriske, tyvagtige banker for at redde eurosystemet!«, sagde Vereycken til Sputnik.

Under disse omstændigheder er udsigten til, at Catalonien, der tegnede sig for 19 % af Spaniens bruttonationalprodukt sidste år, ville begynde at opkræve egne skatter – som baskerne allerede gør det – Madrids mareridt, understregede den franske politiker. Han sagde også, at situationen efter folkeafstemningen ikke er så klar som det synes: »Man kan ikke virkelig vide, hvor mange mennesker, der stemte, og for hvad, eftersom det hele blev til en stor happening«, sagde han, og at »vælgernes identitet blev ikke tjekket, skoler var lukkede og folk stemte i gaderne«, mens andre ikke gik hen for at stemme »af frygt«.

Med en kommentar om måder, hvorpå den spanske, politiske krise kunne løses, antog han, at »Madrid kunne organisere en rigtig folkeafstemning i Catalonien med deltagelse af internationale observatører«. Han gjorde opmærksom på, at »det fungerede i Skotland, hvor separatisterne tabte … Skulle catalonierne beslutte anderledes, bør det være en fredelig proces, i lighed med den Tjekkiske Republik«, forklarede politikeren med reference til den ublodige opløsning af Tjekkoslovakiet til den Tjekkiske Republik og Slovakiet i 1993.

Men, det er ikke så ligetil med det catalanske ja til uafhængighed, iflg. den franske ekspert. »Bag visse politikeres egoer og planer, får timingen mig til at mene, at dette er en prøveballon for en hel ny måde for kaosmanagement, organiseret fra toppen«, sagde han, med reference til bogen, The Breakdown of Nations, af økonom, jurist og politolog Leopold Kohr, Winston Churchills protégé. Kohr gik ind for ideen om at fragmentere europæiske lande til små, selvstyrende enheder. I sin artikel fra 1941, »Disunion Now: A Plea for a Society Based upon Small Autonomous Units«, insisterede økonomen på, at Tyskland, Frankrig, Italien, Rusland og andre lande skulle »kantoniseres«. Ifølge Vereycken ser det ud til, at Kohrs plan i øjeblikket er ved at tage form i Europa. »For hard-core Europa-venlige må de store, historiske nationalstater i Europa splittes op i mindre enheder med 5 til 8 mio. indbyggere for at få den europæiske befolkning til at acceptere en imperielignende, overnational EU-superstat. Det passer på Catalonien, Flandern, Skotland, Lombardiet osv.«, sagde Vereycken og påpegede, at planen for et Europa, der var baseret på etnisk-kulturelt definerede territorier, oprindelig blev advokeret af Adolf Hitler.

Ideen blev offentligt taget op af Churchill og briterne efter Anden Verdenskrig. »De ville knække rygraden på Charles de Gaulle, der altid var modstander af et føderalt Europa, der bestod af ’regioner’, og forsvarede et Europa ’fra Atlanterhavet til Uralbjergene’, som en alliance og et samarbejde mellem suveræne nationalstater«, understregede Vereycken. Briterne på deres side hældede mod »del og hersk«-planen, »for at transformere Europa til en stødpudestat, de kunne manipulere i deres store, geopolitiske skakspil mod Rusland og resten af Eurasien«.

Som Vereycken understregede, så fik BRIKS’ hastige fremvækst og gennemførelsen af det Kina-ledede Nye Silkevejsprojekt det globale finansoligarki »til at gøre alt, hvad de kunne, for at ødelægge det, der udgør hovedkilden til modstanden mod deres globalistiske dagsorden: nationalstaterne«. Han nævnte artiklen fra 2016 i den spanske avis, La Vanguardia, som gjorde opmærksom på det faktum, at George Soros’ Open Society Foundation finansierede de catalanske separatister. »Madrid har vist stor interesse i at gå med i den Nye Silkevej, og dette kunne være grunden til, at de bliver mål for destabilisering«, foreslog han.

Vereycken mener, at EU-bureaukraterne i Bruxelles ikke er særligt imod ideen om Spaniens opløsning: Det ville være meget lettere for eurokrater at styre små enheder end store nationalstater. »Hvis Catalonien forlod Spanien, ville EU-etablissementet utvivlsomt, efter et kortvarigt ramaskrig, tilbyde det, det behøver for at overleve: et marked (EU) og en valuta (euroen)«, sagde han og fortsatte, at »de fleste europæiske byer og storbyer allerede har deres egne, beskidte, hemmelige aftaler med Bruxelles, uden for enhver national ramme«.

Kohrs idé viste sig at være smitsom: »I 2004 promoverede en anden bog, med titlen, Size of Nations, skrevet af Alberto Alesina og Enrico Spolaore, også den vanvittige idé, at økonomisk integration under en enhedsvaluta tilbyder alle betingelser for nationers opbrydning«, sagde Vereycken. Når denne udvikling først »viser sig succesfuld« i EU, »vil den selvfølgelig blive ’tilbudt’ til Kina og den Russiske Føderation«, advarede han og påpegede det kurdiske spørgsmål som eksempel.

»Irakisk Kurdistan er en tragedie, et land og et folk, der er blevet endeløst manipuleret i geopolitiske spil«, bemærkede Vereycken. Idet han nævnte det faktum, at Israel støttede de irakiske kurderes folkeafstemning om uafhængighed den 25. sept., kun seks dage før afstemningen i Catalonien, antog den franske ekspert, at »visse folk i Tel Aviv, der er tilhængere af det britiske, geopolitiske paradigme, foretrækker et ’balkaniseret’ Irak og et ’balkaniseret’ Iran.«

»Det globale finanskrak er i gang«, påpegede Vereycken, »og dem i toppen vil have en ny mørk tidsalder med gensidig nedslagtning og endeløs opsplitning«. Alternativet – inklusive for Israel og Kurdistan – »er at blive en del af et udstrakt projekt for gensidig win-win-udvikling, som det foreslås af dem i Centralasien og Kina, der promoverer infrastruktur-forbundethed i Ét Bælte, én Vej / den Nye Silkevej«. Vereycken konkluderede med at citere et gammelt, kinesisk ordsprog: »Hvis du vil være rig, så byg en vej«.

7. okt. 2017 – Kina promoverer aktivt den fredelige anvendelse af rummet og åbner sine egne rumfartsmissioner for andre lande, sagde Simonetta Di Pippo, direktør for FN’s Afdeling for Rumfartsanliggender (UNOOSA). Di Pippo kom med disse bemærkninger i et interview med Xinhua under den 68. Internationale Rumfartskongres (IAC) i Adelaide, South Australia. Di Pippo sagde, at Kina, som et aktivt medlem af komiteen, havde deltaget med meget solide delegationer, og ligeledes – mht. teknologisk ekspertise – havde »præsenteret mange nye initiativer og ideer«.

Et af de nye initiativer er Bælte & Vej Initiativet, som Kina foreslog i 2013, og som tilsigter at opbygge handels- og infrastrukturnetværk, der forbinder Asien med Europa og Afrika langs med, og hinsides, den gamle Silkevejs ruter. Det omfatter det Økonomiske Silkevejsbælte og det 21. Århundredes Maritime Silkevej.

»Vi forsøger at forhandle bilateralt mellem UNOOSA og den kinesiske regering om, hvordan vi kan blive en del af Bælte & Vej Initiativet, et vigtigt initiativ, som Kina foreslår. Vi fokuserer naturligvis på rumforskningsdelen, rumfartsdelen, rumelementerne af Bælte & Vej Initiativet«, sagde Di Pippo.

»Vi har underskrevet flere aftaler med diverse kinesiske institutioner, der strækker sig fra katastrofemanagement og nødrespons, anvendelsen af rumbaserede data og infrastruktur til katastrofemanagement og nødrespons, og til spørgsmål relateret til at åbne de videnskabelige data for alle i verden og samarbejde om udforskning og innovation«, sagde Di Pippo.

Di Pippo er særligt imponeret over Kinas indsats for at forsøge at åbne sine rumfartsmissioner for alle, især for udviklingslandene, gennem samarbejde med UNOOSA. »Vi har siden sidste år haft en meget interessant aftale med China Manned Space inden for området for bemandet rumfart. Gennem vores aftale åbner China Manned Space Kinas fremtidige rumstation for alle i verden, især for udviklingslandene og de fremvoksende lande.«

En annoncering af det forestående eksperiment for udviklingslande, der benytter den kinesiske rumstation, forventes senere i år. Di Pippo sagde, hun forventede, at Kina ville blive en stor spiller inden for udforskning af Solsystemet og hinsides, inklusive at sende automatiserede rumfartøjer og rumskibe mod andre legemer i Solsystemet, og på et givent tidspunkt, at sende mennesker.

»Kinas fortsatte og øgede engagement i den fremtidige udforskning af solsystemet vil hjælpe landet med yderligere at udvikle sig, og vil med sikkerhed hjælpe os gennem de stærke aftaler, vi har med den kinesiske regering om at hjælpe udviklingslande«, sagde hun.

»Det er en virkelig god, global fremgangsmåde. Vore diskussioner i Komiteen for den Fredelige Anvendelse af Rummet er altid meget konstruktive fra den kinesiske delegations side, for den globale udforskning af Solsystemet kan selvfølgelig kun være global. Så alle hovedaktørerne må arbejde sammen.«

Foto: Simonetta Di Pippo, italiensk astrofysiker og nuværende direktør for UNOOSA.

4. oktober, 2017 – USA har nu muligheden for at opgive et dødt, mislykket, geopolitisk og økonomisk system og gå sammen med Kina, Rusland og andre nationer i et win-win-paradigme for fælles udvikling. Standardlærebøger i økonomi formidler imidlertid ikke den nødvendige, videnskabelige forståelse af menneskeligt fremskridt og menneskelig udvikling. Vi må vende os mod Lyndon LaRouches videnskab om økonomi som grundlaget for dette nye, historiske paradigme, at begynde med hans opdagelse af Potentiel Relativ Befolkningstæthed.

Download (PDF, Unknown)

7. okt., 2017 – Mainzer Allgemeine Zeitung og Wiesbadener Kurier, to førende dagblade i Rhin-Main-området, har begge det samme helsidesportræt af den Nye Silkevej med et farvelagt kort, der viser hovedtransportruterne og omfanget af de kinesiske investeringer i de enkelte lande og påpeger Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbanks (AIIB) rolle som én af de institutioner, der udsteder kredit til projekterne. Der vises også en tidslinje over den Nye Silkevejs fremskridt siden september 2013. Ruter over såvel land som hav, olie- og gasledninger og vigtige havne vises, og man sammenligner omkostninger for containertransport med fly, over land og hav. Det bør bemærkes, at flere regionale og lokale handels- og industrikamre i hele Tyskland ligeledes er begyndt at afholde arrangementer om den Nye Silkevej, og at man i disse uger drøfter og indgår aftaler om nye venskabsbyer mellem Tyskland og Kina. Tyske institutioner uden for den føderale regering, der fortsætter med at opstille forhindringer, er tydeligvis ved at blive positivt indstillet til det nye paradigme.

7. okt., 2017 – Den 5. okt. sortlistede FN den saudiskledede koalition i Yemen for at dræbe og såre 683 børn i Yemen og angribe dusinvis af skoler og hospitaler i 2016, selv, mens det samtidigt sagde, at koalitionen havde taget skridt til at forbedre beskyttelse af børn, rapporter Reuters. Ifølge den årlige rapport, Børn og Væbnede Konflikter (CAAC), fra 2016, så førte den saudiskledede koalitions handlinger »objektivt« til, at den blev sortlistet for at dræbe og såre 683 børn og for 38 angreb på skoler og hospitaler sidste år. Rapporten tilføjede, at alle hændelser var blevet bekræftet af FN. Den sorte liste blev udvandet ved at tilføje en liste af navne: Houthi-oprørsgruppen, Yemens regeringsstyrker, pro-regeringsmilitser og al-Qaeda på den Arabiske Halvø (AQAP) for overtrædelser mod børn i 2016.

Rapporten var delt i to dele, tilsyneladende med det formål at undgå den form for kontrovers, der opstod i 2016, da saudierne for en kort bemærkning kom på den sorte liste, og dernæst atter fjernet af Ban Ki-moon under pres fra saudierne. Rapportens første del opremser dem, der tager skridt til at beskytte børn, hvilket inkluderer den saudiskledede militære koalition, og anden del omfatter parter, der ikke har taget sådanne skridt. Tilsyneladende har rapporten ingen praktisk virkning ud over at »udskamme« parterne i konflikten, så de arbejder bedre for at beskytte børn.

Den 6. okt. fordømte Amnesty International rapporten af netop denne grund. »Alt imens vi hilser den forsinkede optagelse af den saudiskledede koalition på listen i CAAC-rapporten, så er det en skam, at FN gav efter for pres og inkluderede koalitionen i en ny kategori, der er særligt beregnet på at begrænse fordømmelsen af koalitionen«, lød det.

Rapporten, der blev præsenteret for FN’s Sikkerhedsråd af generalsekretær Antonio Guterres, påtvinger ikke Saudi-Arabien nogen sanktioner, men saudierne protesterede ikke desto mindre højrøstet. »Vi udtrykker vore kraftige forbehold mht. denne information«, sagde den saudiske ambassadør til FN, Abdallah al-Mouallimi i en udtalelse, rapporterer Al Jazeera. »Vi udøver maksimal omsorg og forsigtighed for at undgå civile lidelser«, insisterede han.

Foto: En yemenitisk skoledreng betragter resterne af sin udbombede skole.

Vi befinder os ved en korsvej i menneskets historie, meget mere, end de fleste mennesker er klar over, for vi har lige nu to helt forskellige dynamikker i verden: Den ene er den, vi kender fra USA og de europæiske nationer, hvor vi har et kollapsende paradigme. Vi har et samfund, der tydeligvis ikke fungerer, hvilket reflekteres i mange symptomer, som Brexit, Hillary Clinton, der tabte valget, ’nej’ i folkeafstemningen i Italien for nylig, imod forfatningsændringer, det tyske valg, som er dramatisk, og nu folkeafstemningen i Catalonien – de er alle symptomer på, at der er noget fundamentalt galt. Og det er en kendsgerning, at bestræbelserne fra de neokonservatives side på at etablere en unipolær verden efter Sovjetunionens sammenbrud, gik ind for neoliberale politikker, der har knust mange millioner menneskers levebrød, og der foregår nu et oprør imod hele dette system.

Download (PDF, Unknown)

3. okt., 2017 – NATO er fortsat overbevist om, at sidste måneds russisk-belarussiske Zapad 2017-militærøvelse var meget større, end Moskva og Minsk siger, den var, selv om NATO ikke har kunnet sige, at den involverede 100.000 tropper. Alle, der har fulgt med over det Russiske Forsvarsministeriums webside under Zapad-øvelsen, vil have set, at det russiske militær kørte andre øvelser i samme tidsperiode, inklusive en stor øvelse med den Nordlige Flåde. NATO smækker alle disse øvelser sammen med det formål at hævde, at Rusland klart krænker Wien-dokumentet og andre varslings- og gennemskueligheds-forpligtelser om militærøvelser. »I virkeligheden udgør disse aktiviteter tilsammen én enkelt, strategisk øvelse, der involverer det fulde spektrum af russisk og belarussisk militær«, sagde talskvinde for NATO, Oana Lungescu, til New York Times.

Generalløjtnant Ben Hodges, den amerikanske Europahærs øverstbefalende, hævdede i går, under en optræden for reportere i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles, at Rusland og Belarus deployerede »langt over 12.700« personel, rapporter Military Times. »Mit gæt lyder på, at der sandsynligvis var over 40.000 deltagere«, sagde han. Ligesom Lungescu, kombinerede Hodges Zapad-øvelsen med andre russiske øvelser andre steder i landet for at nå frem til disse tal og den konklusion, at Rusland overtrådte sine varslingsforpligtelser. Alle disse øvelser, hævdede han, var forbundne, »fordi det var en total regeringsindsats«.

De tilgængelige beviser indikerer, at, snarere end at være forberedelse til en eller anden form for provokation, så handlede Zapad 2017-øvelsen, der fandt sted fra 14.-20. sept., om, at de deltagende militærstyrker gjorde, hvad alle militærstyrker gør. New York Times citerer analytikere, der siger, at, i løbet af øvelsen, assimilerede russiske bevæbnede styrker ny teknologi og integrerede information bedre end tidligere, for at forbedre militærets dødelighed. »Disse ting er afgørende at træne for den indledende krigsperiode, hvor tid og afstand er afgørende, og hvor den, der kommer først frem, har en stor fordel«, sagde Michael Kofman fra Center for Flådeanalyser ved Wilsoncentret. »Øvelsen gjorde et godt job og viste, hvordan Rusland fortsat forbedrer kombinerede våbenoperationer¸ koordinering mellem forskellige grene af militæret.« (USA’s) Forsvarets Efterretningstjeneste (DIA) opsummerede øvelsen således i en e-mail til New York Times: »Ruslands styrker er ved at blive mere mobile, mere afbalancerede og i stand til at udføre hele spektret af moderne krigsførelse.«

Foto: Generalløjtnant Ben Hodges, den amerikanske Europahærs øverstbefalende.

3. okt., 2017 – I dag rapporterede Xinhua, at Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB, vil hjælpe Indien med at forbedre sit elektricitetsnet og udvide anvendelsen af sol- og vindenergi, med et lån på $100 mio. Lånet, der er godkendt af AIIB’s bestyrelse, involverer medfinansiering på $50 mio. fra Asiatisk Udviklingsbank (ADB).

Den indiske premierminister Narendra Modi meddelte 25. sept., at alle indiske husstande ville have elektricitet ved udgangen af 2018, noget, han også diskuterede under sin valgkamp til premierminister. Dette projekt er overordnet meget stort og kræver måske $2,5 mia. i investering og involverer henved 300 mio. indere, der i øjeblikket ikke har nogen, eller ingen pålidelig, elektricitet fra et offentligt net.

Dette er den fjerde fællesfinansiering mellem AIIB og ADB, to store, multilaterale udviklingsbanker i Asien. De andre omfatter M4-motortrafikvejen i Pakistan; et projekt for naturgasproduktion og -distribution i Bangladesh; og en hovedvej omkring havnebyen Batumi, Georgien, landets næststørste by.

Foto: Indiens premierminister Narendra Modi. Foto fra 2015.

Vært Matthew Ogden: I dag, mens vi taler, begås der en folkemordskrig mod Yemens folk. Denne krig, der nu har raset i godt to år, begås af det saudiske kongedømme, med den stiltiende og direkte støtte fra både USA’s regering og Det forenede Kongerige (UK). Denne støtte omfatter våbensalg for milliarder af dollars, som omfatter kampfly, ammunition og andre tunge våben, samt direkte støtte på slagmarken i form af overvågning og brændstofpåfyldning (i luften). Ifølge den seneste rapport fra FN er over 10.000 mennesker døde i denne krig; flest civile. Andre tusinder er såret. En stor del af dødsfaldene skyldes sygdom, inklusive kolera; og der er mindst 19 millioner mennesker, der har desperat behov for humanitær hjælp. 7 million mennesker har desperat behov for mad. De har imidlertid ikke haft mulighed for at få adgang til de nødvendige forsyninger, fordi saudierne har blokeret alle nødhjælpsforsendelser.

Mange amerikanere er fuldstændig ubevidst om denne menneskelige tragedie, der forårsages af en totalt uretfærdig og ulovlig aggressionskrig imod Yemens befolkning. En krig, der frem til i dag støttes af USA’s regering. For at gøre det amerikanske folk bekendt med dette folkemord, og for at stoppe blodbadet, der foregår, endnu mens vi taler, udstedte LaRouche Political Action Committee (LPAC) en nøderklæring for et par uger siden [17. sept.], med titlen, »Det Nye Silkevejsparadigmes fjende: Saudisk folkemord i Yemen« [dansk, 12. sept.; en senere EIR-opdatering, 17. sept. kan læses her, engelsk].

Indledningen lyder som følger:

»Nye afsløringer om Saudi-Arabiens rolle i 11. september-angrebene mod USA udgør påbuddet: Det igangværende saudiske folkemord mod Yemen må stoppe; de saudiskrelaterede netværk, der udfører sådanne forbrydelser imod menneskeheden, må overvindes. At handle på dette lægger vejen helt åben for hele verden, inklusive Mellemøsten, til at deltage i den Nye Silkevejs – Bælte & Vej Initiativets – fremstød for udvikling, som er den nødvendige proces for »fred gennem udvikling«, som behøves for at gøre en ende på evindelig krigsførelse i området.

Det, der blandt andet kræves, er skabelsen af en kommission til undersøgelse af Saudi-Arabiens handlinger imod Yemen. …

* Stands al udefra kommende indblanding i Yemen for at gøre det muligt at vende tilbage til den forhandlingsproces, der eksisterede, før bombeangrebene begyndte, og gå frem mod en løsning af nationale uoverensstemmelser.

* Levering af omgående mad, vand, sanitet, medicin, energi, sundhedsydelser og anden social nødhjælp, fuldt og helt.

* Levering af al anden humanitær og økonomisk hjælp, der er presserende nødvendig, især til transport, husly og logistik.

* Indledning af beredskab til internationalt samarbejde for at genopbygge Yemen og byde dets deltagelse i udviklingsfremstødet for den ’Maritime Silkevej’ for Eurasien-Afrika, velkommen.«

Erklæringen fortsætter – Endnu mens dette folkemord fortsætter,

»fortsætter UK og USA med at forsyne den saudiske ’koalition’, der begår dette kriminelle overgreb, med våben«.

Siden denne erklæring blev udstedt, er der kommet et meget vigtigt initiativ fra USA’s Kongres. En tværpolitisk gruppe af kongresmedlemmer har introduceret en samtidig resolution med titlen, »H.Con.Res.81«, som påbyder præsidenten, i overensstemmelse med sektion 5c af War Powers Resolution (fra 1973, der kontrollerer præsidentens beføjelser til at forpligte USA til en væbnet konflikt uden Kongressens samtykke, -red.), for at fjerne USA’s bevæbnede styrker fra de uautoriserede fjendtligheder i republikken Yemen. Dette lovforslag har nu 22 medsponsorer, inkl. kongresmedlemmerne Walter Jones, Thomas Massey, John Conyers, Barbara Lee, Tulsi Gabbard, Keith Ellison og flere andre. Dette er en meget vigtig intervention, der møder tiltrækning i Washington. En af de ting, I kan gøre, er omgående at tage kontakt til jeres kongresmedlem; ring omgående til dem og kræv, at de bliver medsponsorer af H.Con.Res.81.

Jeg har i dag en meget særlig gæst; hr. Fouad al-Ghaffari, der er med os fra Sana’a i Yemen, Yemens hovedstad. Hr. Al-Ghaffari er en tidligere diplomat og tidligere chef for kontoret for ministeren for menneskerettigheder i Yemen, og er nu grundlægger af og formand for Yemens Rådgivningsråd for Koordinering med BRIKS.

Det er en ære at have dig med os i dag, hr. al-Ghaffari. Velkommen til larouchepac.com. For det første vil jeg gerne spørge dig, om du kan beskrive for vore seere her, der ser dette interview, hvordan forholdene er på stedet i Sana’a, og i resten af Yemen?

Vi ved fra rapporter, at over 10.000 mennesker er blevet dræbt, og at landet konfronteres med en alvorlig humanitær krise. Hvad har virkningen af denne krig været på Yemens befolkning?

Her følger engelsk udskrift af resten af interviewet:

AL-GHAFFARI: First of all, I would like to bring you,
Matthew and the LaRouche PAC team, my warmest greetings from
Sana’a. These days we have been celebrating the third anniversary
of the September 21st revolution, and the 55th anniversary of the
September 26th revolution.
Last week, on September 21st, Mr. Saleh Al-Sammad, the
President of the Supreme Political Council, made a speech in the
center of Sana’a in a celebration attended and followed by
millions of Yemeni citizens. In his speech he praised the
position taken by the BRICS nations on Yemen in their recent
Xiamen Summit in China. He also sent a message to the UN General
Assembly on the occasion of the International Day of Peace.
[Shows video excerpt of Sept. 21 Sana’a speech by President
Saleh, with English subtitles]
Going back to your question, the war of aggression against
Yemen was preceded by different kind of wars launched against
Yemen by Wall Street and the international financial institutions
such as the World Bank and the IMF. Then it was followed by the
move by British Prime Minister David Cameron and President Barack
Obama, who bypassed their Parliament and Congress, to throw their
internal failures and their hatred upon Yemen. While the
operation to destroy Yemen was disguised in complex ways before,
the latter genocidal war is attempting to completely uproot
Yemen’s people and destroy their land. The Revolution of
September 21, 2014 was launched to prevent that from succeeding.
As for the effects of this war of aggression, which is
spearheaded by Saudi Arabia and the United Arab Emirates, on the
living conditions here, they are really horrible and dark, and
they surpass any human reasoning as the war has turned to the law
of the jungle. The situation is so bad, that it is becoming
difficult to smile, or even remember how to smile. Sana’a,
relatively speaking is better off than other cities, but it lacks
all the ingredients of life and of progress that have been
prescribed by Lyndon LaRouche to the nations of the world. But
that puts us on an equal-footing with other capitals that lack
these same ingredients. But although Sana’a is breathing with big
difficulty, it is looking forward to a reconstruction project
that would become a unique model, if the world starts to realize
the uniqueness of Yemen’s geographic position.

OGDEN: As you know, the LaRouche movement has issued an
emergency statement which has been circulated internationally;
which is titled “Enemy of the Silk Road Paradigm: Saudi Genocide
in Yemen”.  This statement, as I said, has been circulated by the
LaRouche movement, including being distributed in front of the UN
General Assembly meeting and distributed to the missions there.
Now, you met with the Foreign Minister Hisham Sharaf — who
represents the popularly-approved government in Sana’a of former
President Ali Abdullah Saleh — and you delivered a copy of this
statement. What can you tell us about the content of your
conversation with him, and his response to the initiative that
the LaRouche Movement has taken?

AL-GHAFFARI: As you know, genocide is the mother of all
crimes, and we are facing an enemy which is randomly bombarding
our cities and blockading our ports, airports, and territories.
On top of that, the enemy is falsely telling the world that it
has the solution to our problem. Here, I would like to thank the
LaRouche Movement for issuing that statement. It is a reflection
of your well-recognized intellectual and moral principles that
are always thinking outside the box. This feature is really
human.
His Excellency the Foreign Minister Hisham Sharaf is a
follower of your reports. He had sent a letter to Mrs. Helga
Zepp-LaRouche in March this year on the occasion of the Women’s
Day, and invited her to visit Yemen.
On the day the LaRouche Movement’s statement was released,
His Excellency was meeting with the envoy of the UN Human Rights
Commission. And just before the arrival of the with the new
chargé d’affaires of Russia, His Excellency asked me to come to
his office to inform me of his appreciation of the calls in the
statement, the first on stopping the Saudi-led aggression, and
the second on moving towards the reconstruction process along the
lines of the New Silk Road. At that meeting I also presented to
him the Chinese Foreign Ministry’s Policy Paper on the Arab
World, because that document, I believe, includes the correct
policy to be followed by the governments of the region.
In the next days, the Minister was following the campaign of
your movement on the streets of the many nations. Therefore, he
immediately sent a letter of appreciation to Mrs. LaRouche and
the entire international LaRouche Movement, assuring them that
Yemen is planning to become an active component in the vision and
the steps of building the New Silk Road to establish world peace.
He also said that Yemen will be a key global partner to
accomplish the UN Sustainable Development Goals 2030.

OGDEN: This meeting that you just told us about was covered
in the press; they covered the meeting that you held with
Minister Sharaf, and the press coverage featured the role of
Lyndon and Helga LaRouche. The article in the {Sana’a News} was
titled “Foreign Minister Receives the Statement of the LaRouche
Movement Concerning Yemen and Calling for Stopping the
Aggression.” How well known are Lyndon and Helga LaRouche in
Yemen?

AL-GHAFFARI: Both my first meeting with the Minister and the
letter His Excellency sent to Mrs. LaRouche were widely covered
in the Yemeni media.
For your question about the LaRouches, this makes me smile,
because Mr. Lyndon LaRouche has been known in Yemen for many
years by both the elites and the laymen. As for Mrs. LaRouche, I
guess I was the first to circulate her name among the elites, but
most importantly among the middle class which means the
intellectuals.
As we say in Yemen, “he who does not appreciate other humans
does not appreciate the Creator.” I therefore would like to say
that [Arabic {EIR} editor] Mr. Hussein Askary has made the
biggest effort and carried the greatest burden to make the ideas
and visions of Mr. LaRouche accessible to the people in Yemen.
The issue was not “do you know LaRouche?” or “have you heard
about him?” The issue is what he is saying in reality, not what
Google says about him. The translation of the {EIR} report “The
New Silk Road Becomes the World Land-Bridge” into Arabic, which
was done by Mr. Askary, will be the talk of people in Yemen for
generations to come.

OGDEN: We certainly hope so.
In your view, what is the geopolitical purpose of this war
of aggression being waged against your people, there in Yemen by
the Saudis? Were this criminal war to be ended, how could things
change there, on the ground in Yemen? What could changes in terms
of the conditions of life?  And most of all, what is the role
Yemen could play in the overall New Silk Road?

AL-GHAFFARI: Geopolitically, the enemy wants to create a
breeding ground for terrorism to threaten the world with, and to
pay the financial debts of the evil empire. They also want to
pull Yemen away from the New Silk Road, and thus to destroy the
New Silk Road itself and the aspirations for achieving the
Sustainable Development Goals 2030, which were approved by the
nations of the world.
What Yemen can present to the world is a unique opportunity
to establish a true national credit bank, because the governing
alliance here has the power and authority to make this decision.
This could become, without any doubt, Yemen’s ticket to join the
train of the BRICS nations.
Another reason for this war is that Yemen could become a
strong regional guardian of the New Silk Road in all its three
routes: land, sea and space. The brains and arms of Yemen’s brave
soldiers, combined with modern technology can assure that.
But, in order to turn this situation around, Yemen must
fully join the New Silk Road, and build its own foundations and
structures on its principles and visions. This will give us
credibility in the eyes of our international friends, who will
see that we are as serious as the other nations that have been
admitted to this project. There is no luxury in this issue.
Yemen’s need for the elements of the New Silk Road project is as
greater as Yemen’s need for air to breathe, if we really realized
the dignity and happiness this Silk Road carries within it.

OGDEN: Yes, absolutely.  And we really admire the courageous
actions you have taken there.
Finally, I would just like to say, that the American people
have no idea currently what crimes are being perpetrated there in
Yemen, and the American people have to know that our government
and implicitly, we, ourselves, are complicit in this genocide,
due to our support for the Saudis, through arms sales and our
political alliance with that regime.
As you know, there have been efforts on the parts of
numerous members of Congress to bring a halt to these arms sales,
and also as we mentioned earlier in the show, the House
Concurrent Resolution 81 that has been introduced, to withdraw
the U.S. involvement in this war.  And there’s even been efforts
to bring attention to the Saudi royal family’s role in financing
the 9/11 attacks. There are currently lawsuits that are being
litigates by members of the families of the 9/11 victims.
Let me ask you: What would you say to the American people,
now that you’ve had a chance to show them what the conditions are
on the ground there in Yemen, and what the effects are that our
policy is having on the people of Yemen? What should American
citizens do to an end to this atrocity?

AL-GHAFFARI: We, the BRICS Youth in Yemen, would like to
thank those Congressmen who are our partners in humanity and
development.
Yemen today is paying the bill of the 9/11 terrorist
attacks. We announce our solidarity with the families of the
victims of the 9/11 attacks. We feel that we and the American
people are in the same side, because their conditions are not
pleasing, as their politicians are more interested in enslaving
people around the world rather than solving the crises in Texas,
Florida, and the New York subways. All these policies, that are
crimes indeed, are due to the fact that the main culprit in the
9/11 attacks, the Saudis, have escaped the deserved punishment
until now.
Our advice to the American people is: Follow the wise words
of Lyndon LaRouche and join his movement!
LarouchePAC: Well, thank you so much for that advice, and
thank you so much for joining me here, today.  It was such a
pleasure, and a privilege for me to have had a chance to speak
with you, and it was truly an honor.
I would like to thank all of our viewers, who had the
opportunity to watch this extraordinary interview just now.
Thank you for tuning in.  And again, you can take action to stop
this atrocity right now, by calling your member of Congress, and
demanding that they cosponsor this resolution, House Concurrent
Resolution 81, — H.Con.Res.81.  And you can also help us
distribute this emergency statement which was issued by LaRouche
PAC.  The link to that statement in the description to this
webcast immediately below
[https://larouchepac.com/20170916/enemy-new-silk-road-paradigm
-saudi-genocide-Yemen]
So thank you, once again, to Fouad Al-Ghaffari for joining
us here today, and thank you for tuning in.  Please stay tuned to
larouchepac.com.

AL-GHAFFARI:  Thanks to you, Matthew, and regards to Jason
and all.  We’ll see you very soon.

»Verden er i den grad præget af et helt utroligt potentiale for menneskehedens videre færd, her på Jorden og ude i det store univers, der omgiver os. Samtidig, så er vi også – på grund af, at der er en gammel magtstruktur [kan ikke høres] – jamen, så er vi også i en farlig tid, hvor det kan gå helt galt. Hvor vi lever med en aktiv trussel om, at disse galninge i den gamle garde kan finde på at udrydde menneskeheden i en atomkrig. Det er noget, man må forholde sig til og ikke lade sig terrorisere af det, så man bliver paralyseret – man skal måske synge lidt mere; ha’ lidt input for sjælen, så man ikke går helt i baglås – og så skal man ellers holde fokus på, hvad der er muligt, og hvordan vi intervenerer til gavn for de kommende generationer i at sikre, at vi i USA og i Europa får et skifte fra det gamle, defekte paradigme, som vi stadigvæk er præget af, og som etablissementet i den grad forsøger at fastholde; og så en overgang til et nyt og langt bedre paradigme, som indebærer en bedre fremtid for hele menneskehedens befolkning.« …

2. del:

https://soundcloud.com/si_dk/finansverdenen-frygter-trump-hvad-sker-der-nar-han-besoger-kina-om-en-maned

Se webcastet live hver torsdag her.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 4. okt., 2017 – Præsident Donald Trump udtalte den 3. okt., mod slutningen af sit besøg i Puerto Rico, det, der forekommer at være den indlysende sandhed om situationen: Ødelæggelse har udslettet Puerto Ricos statsgæld på anslået $72 mia., sammen med hele øens infrastrukturfundament; øens økonomi må genopbygges for folket. Wall Street er gået amok; Præsidentens fremlæggelse af virkeligheden har stillet spørgsmålstegn ved Wall Street-systemet. LaRouche-handleplanen, der blev udgivet den 31. aug. efter orkanen Harvey først gik i land, omfattende Glass-Steagall, kreditskabelse og økonomisk genopbygning, må vedtages.

Trump talte i et interview med Geraldo Rivera, der blev vist på Fox News’ Hannity-show i går aftes, hvor han sagde:

»Vi må se på hele deres gældsstruktur. De skylder jo en masse penge til jeres venner på Wall Street. Og vi må udslette denne gæld … sige farvel til den. Jeg ved ikke, om det er Goldman Sachs, men hvem så siden, det er, så kan I vinke farvel til det. Vi må gøre noget ved det. Gælden på øen var massiv … Vi vil hjælpe dette folk.«

Dernæst tilføjede præsidenten:

»Vi vil få gang i elektriciteten igen. Det blev jo fuldstændigt udslettet. Det var ikke bare et par elmaster, der røg. Det var elværker. Det var en masse kostbart udstyr, men det var udstyr i en dårlig tilstand. Men vi vil sætte det i god stand.«

Wall Street begyndte omgående at skræppe op. Til en start begyndte Mick Mulvaney, kontoret for management og budget, at udtale sig og forsøge at neddæmpe, hvad Trump havde sagt. Mulvaney sagde til CNN: »Jeg ville ikke tage det helt bogstaveligt …« New York Times var de første til at udgive det store spørgsmål i sin overskrift her til morgen, »Trump lover at udslette Puerto Ricos gæld, kan han gøre det?« Dernæst udgav Times version nummer to, »Det Hvide Hus nedgearer Trumps løfte om at rydde Puerto Ricos gæld«.

Men, sandheden er sandheden. Det er ikke alene hele Puerto Ricos økonomi, der er blevet ødelagt, men der er også henved 90 millioner mennesker, der – i en større eller mindre grad – lider under katastrofer i hele det mellemste breddegradsbælte tværs over de amerikanske lande, fra jordskælv i Mexico ved Stillehavet og til orkanbæltet, der strækker sig til de caribiske Leeward Islands (del af de Små Antiller), og med Golfstaterne ind imellem. I Puerto Rico er den første rednings- og nødhjælpsfase stadig i gang. Militære og civile teams arbejder maksimalt og blev i går lykønsket af Trump. Ting, der aldrig ført er udført, udføres nu for at overvinde krisen, som f.eks. den øverstbefalende for Hærens Ingeniørkorps, der rapporterede, at de forsøger sig med nedkastning fra luften for at stabilisere den skadede overløbskant på Guajataca-dæmningen – en 100 år gammel jordstruktur, der er i fare.

Den sluttelige genopbygningsfase for Puerto Rico, samt den sluttelige stabiliseringsfase af responsen til katastrofen, kan ikke blot være en ekstrapolering af disse redningsoperationer. Man kan ikke køre en økonomi på dieselgeneratorer og flaskevand. Øen har brug for et jernbanenet, det første nogensinde. (Øen har hidtil kun haft en 10,7 mil (ca. 17 km) lang bybane). Kernekraftværker, de første nogensinde. Og opfyldelsen af den sydlige kystby Ponces plan om at blive »Porten til de amerikanske lande« på den globale Maritime Silkevej.

Nødvendigheden af at blive en del af Bælte & Vej Initiativet er klar. Se f.eks. på det, der nu finder sted i Haiti – lige i centrum af de amerikanske kontinenters orkan- og jordskælvszone. Kina og borgmesteren for Port-au-Prince har annonceret et multimilliarddollar-program for genopbygning af byen og dens opland, inklusive forsvarsværker mod storm, el- og vandforsyning, sikre boliger, og det hele på et nyt, produktivt niveau. Se på kontrasten til den måde, hvorpå Obama-administrationen, på vegne af Wall Street, blankt afviste forslaget om at bruge en »ingeniørkorps-fremgangsmåde« for at redde og genopbygge Haiti efter det forfærdelige jordskælv i 2010, med efterfølgende sygdom og lidelse i de forgange syv år.

Vi kan nu – efter Trumps udtalelser – forvente en optrapning af de i forvejen skandaløse angreb mod ham. Husk, hvad der ramte Bill Clinton, efter han i 1998 sagde, at verden havde brug for »en ny finansarkitektur«. Inden for tre måneder gik sagen om hans afsættelse i gang. Disse angrebs stamtavle er den samme – det døende, britiske, monetaristiske system, som det fremlægges i det nye EIR-dossier, »Bob Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, en rapport, der endelig kan bringe hele den fjendtlige operation til fald.

Vi er stolte over at annoncere, at, i denne situation, der nu er under udvikling, indvier vi, torsdag, den 5. okt. kl. 12 EDT (kl. 18 CET, dansk tid), et nyt, internationalt webcast (på engelsk) med Schiller Instituttets stifter og forkvinde, Helga Zepp-LaRouche, om den »Nye Silkevejsånd«.

(Webcastet kommer her: http://newparadigm.schillerinstitute.com/blog/2017/10/04/new-schiller-institute-webcast/)

Foto: Præsident Donald Trump trykker hånd med kaptajn David Guluzian, øverstbefalende officer for amfibiefartøjet USS Kearsarge under et besøg på skibet for at diskutere de igangværende operationer i Puerto Rico og de amerikanske Jomfruøer. 3. sept., 2017. (US Navy)

4. okt., 2017 – Morgenens overskrift i New York Times opsummerede Wall Streets frygt: »Trump lover at udslette Puerto Ricos gæld. Kan han gøre det?« Wall Street husker, hvordan Franklin Roosevelt svang præsidentskabets magt over Wall Street, og de er i panik. »Kontaktet sent tirsdag sagde investorer, der er Puerto Ricos gældskreditorer, samt deres rådgivere, at de ’blev taget på sengen’ og ikke vil kommentere«, rapporterede Times.

Artiklen i Times opstillede sine argumenter for, hvorfor USA’s præsident ikke har, ikke kan have og gør klogt i ikke at have magt til at forsvare amerikaneres liv, da denne puertoricanske statsgæld er i form af gæld udstedt til kommunerne, som primært regeres af delstatslove, og ikke af den føderale regering; eller jo, det føderale skattevæsen (Internal Revenue Service) kan, under visse omstændigheder, træde til, »men ikke for simpelt hen at ’udslette’ delstatens gæld«.

Også Bloombergs nyhedstjeneste fremførte, at »det står ikke klart, hvordan Puerto Ricos gæld simpelt hen kan forsvinde, bortset fra under en konkursbehandling«.

Times, Bloomberg og andre finansmedier vifter med truslen om, at Trumps udtalelse om at »udslette« Puerto Ricos $72 mia. store gæld vil være ansvarlig for en nedsmeltning af det kommunale marked generelt. Men, præsidenten konstaterede simpelt hen, hvad der var sandheden. Puerto Ricos økonomi har intet fundament for at betale Wall Streets ågergæld; den eneste løsning er FDR’s Glass/Steagall-reorganisering af systemet, som EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche har insisteret.

Wall Streets overskrifter ændredes midt på morgenen i dag og brugte direktør for kontoret for management og budget, Mick Mulvaneys udtalelser til CBS og CNN til at berolige sig selv om, at Det Hvide Hus havde »neddæmpet« præsident Trumps forpligtelse. »Det ville jeg ikke tage alt for bogstaveligt. Jeg talte længe med præsidenten, da vi fløj hjem i Air Force One«, sagde Mulvaney. Han udtalte Wall Streets holdning, da han sagde: »Puerto Rico må finde ud af de fejltagelser, de har begået med deres egne finanser i løbet af den seneste generation.«

Foto: Præsident Donald Trump besigtiger skaderne efter orkanen og oprydningsindsatsen i et nabolag i Guaynabo, Puerto Rico, tirsdag, 3.okt., 2017. (AP Photo/Evan Vucci)       

Torsdag, den 5. oktober, kl. 12 EDT (kl. 18 dansk tid), vil Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets grundlægger og internationale formand, indvie et ugentligt, engelsksproget webcast for at udbrede det, hun kalder den »Nye Silkevejsånd« til hele verden. Fr. LaRouche er en af de mest prominente, intellektuelle forfattere af konceptet »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«. Siden den kinesiske præsident Xi Jinping satte den Nye Silkevej, Bælte & Vej Initiativet, som det nu kaldes, på dagsordenen for fire år siden, er det i færd med at løfte millioner af mennesker ud af fattigdom og fastlægger et alternativ til den farlige idé om en geopolitisk opdeling af verden. Internationalt kendt som »Silkevejsladyen«, optræder fr. LaRouche ofte i kinesisk presse for at analysere BRI og den globale, strategiske situation.

Fr. LaRouche vil hver uge fremlægge en kortfattet opdatering af de strategiske udviklinger, samt en strategi for at etablere et nyt paradigme i internationale anliggender, og vil kaste lys over kræfterne bag »Maidan«-kuppet imod præsident Trump, der er et mål, fordi han har lovet at bringe relationen mellem USA på den ene side, og Rusland og Kina på den anden, på et godt fundament. På trods af de transatlantiske mainstreammediernes bestræbelse på at lægge låg på spørgsmålet, så ville befolkningerne i USA og Europa, såfremt de blev tilstrækkeligt informeret om Bælte & Vej Initiativets enorme fremskridt, have et langt mere positivt syn på, hvordan fremtiden kan se ud.

I en tale for et amerikansk publikum sidste lørdag (30. sep.) sagde fr. LaRouche, at, for at bringe USA ind i dette Nye Paradigme, »må man på en eller anden måde udvikle et perspektiv, der ikke er bundet og påvirket af ens daglige omgivelser og ens daglige virkelighed, men at man må oplyse ens vision omkring noget andet: man må have en idé om, hvor menneskeheden skal være om 100 år fra i dag. Man bør have en idé om, hvad Universets fysiske love er, og hvorfor, ens modstandere blot er sølle, påståelige idioter, der ikke kan lykkes.

»Jeg mener, at, hvis man som sit referencepunkt tager et internationalt aspekt, vil man være i en langt bedre position til at være amerikansk patriot, fordi man først er verdensborger … det er sådan, jeg har gjort – og det virker, det kan jeg forsikre jer for.«

Tiden er inde til, at amerikanere og borgere i alle nationer bliver verdensborgere for faktisk at være patrioter! Organisér dine venner, naboer og medarbejdere til at deltage i disse ugentlige webcasts – din fremtid, og dine børns og børnebørns fremtid, er afhængig af, om vi kan bringe USA ind i et aktivt engagement med dette Nye Paradigme.

TORSDAG, 5. OKTOBER, KL. 12 EDT (KL. 18 DANSK TID)

newparadigm.schillerinstitute.com

På vores kontor, Skt. Knuds Vej 11, kld., 1903 Frederiksberg. Ved formand Tom Gillesberg.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 3. okt., 2017 – Det kan ikke blive mere indlysende, at en forbindelse må skabes mellem USA’s aktuelle, presserende behov for at bygge og genopbygge katastroferamt infrastruktur med billioner af dollars i investeringer, og så Kinas Bælte & Vej Initiativ, der bygger sådan infrastruktur i hele verden.

Blot i løbet af de seneste par dage har Kinas infrastrukturbanker meddelt deres involvering i Indiens løfte om, at alle husstande skal have elektricitet inden udgangen af næste år; i en udstrakt moderne genopbygning af Filippinernes økonomiske infrastruktur; i et løfte om at være med til at industrialisere Bolivia og gøre det til et stålproducerende centrum; i et genopbygningsprojekt, der skal gøre Port-au-Prince og Haiti jordskælvssikkert og beskyttet mod oversvømmelse. Finansfirmaer siger, dette vil frembringe et voksende behov for stål frem til midten af 2020’erne, med hundredevis af infrastrukturprojekter med ny teknologi under Bælte & Vej Initiativet. Heri er også inkluderet byggeri af havne og højhastighedsjernbaner i Europa, hvor den »Maritime Silkevej« kommer ind i Europa gennem Balkan.

Både Kina og Japan, der nu oplever voksende forsoning efter årtiers fjendtlige relationer, er rede og villige til at investere i sådan ny infrastruktur i Amerika. USA mangler en national kreditbank, gennem hvilken sådanne investeringspartnerskaber kan oprettes.

Frem til det tidspunkt, hvor præsident Trump tager af sted på sin diplomatiske Asien-rundrejse (3.-14. nov.), og som omfatter topmøder i Kina og Japan, er to udviklinger afgørende:

Præsidenten må befries for den heksejagt, der anføres af »særlige anklager« Robert Mueller på vegne af britiske og amerikanske efterretningstjenester, der har forsøgt at eliminere Trump, først som kandidat, og nu, som præsident. Intet vil standse denne heksejagt, med undtagelse af den mest gennemgribende afsløring af Muellers historie for forbrydelser mod USA, ved hjælp af EIR’s 35-sider lange »dossier«, der netop er udgivet, om disse forbrydelser. Dette er en nutidig afpresser i J. Edgar Hoovers tradition, der kører i højeste gear efter NSA-overvågningsmetoder; præsident Trump kan ikke helt alene bekæmpe den kampagne for afsættelse af ham, som Mueller leder. EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche, der blev forfulgt af en »Få ram på LaRouche-task force«, under Muellers ledelse, for 30 år siden, opfordrer til en global cirkulering af EIR’s dossier for at stoppe det.

For det andet, må de af Larouche foreslåede økonomiske love, inklusive en genindførelse af Glass/Steagall-loven og skabelsen af en nationalbank i Hamiltons tradition til infrastruktur og varefremstilling, ligge på Kongressens og præsidentens bord på det tidspunkt, hvor han tager til Asien.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping. 8. juli, 2017 (Official White House Photo by Shealah Craighead)

3. oktober, 2017 – Bælte & Vej Initiativet (BRI) under Kinas ledelse har ført til dannelsen af en BRI-investeringsfond i New York. Investeringsfirmaet Kraneshares, der har hjemsted i New York, indviede sin Ét Bælte, én Vej Fond den 8. september.

Kraneshares direktør Jonathan Krane sagde, »Vi mener, at OBOR-initiativet er i færd med at skabe et nyt paradigme i global investering. OBOR-initiativet vil få billioner af dollars i investering i løbet af det kommende årti og burde øge både Kinas og deltagerlandedes økonomier og handel«.

Som Krane indikerede, så er BRI i en hidtil uset skala; det involverer investeringer i byggeri af infrastruktur og industri i en større målestok end Marshallplanens investeringer efter krigen.

3. okt., 2017 – I et interview den 2. okt. i avisen El Deber om kinesisk-bolivianske relationer, understregede Kinas ambassadør til La Paz, Liang Yu, at Kina har planer om »energisk« at hjælpe Bolivia, på en hvilken som helst måde, de måtte ønske det, med at udvikle landet til at blive en fremgangsrig industrination i centrum for et fremgangsrigt og udviklende Sydamerika.

Relationer mellem vore lande »vil indlede en ny periode med udbredt og hurtig udvikling … En udvidelse af samarbejde inden for sådanne områder som produktiv kapacitet, minering og energi, infrastruktur, udvikling af hovedveje, lufthavne, jernbaner, vandkraftværker og samarbejde og udvekslinger inden for sådanne områder som rumfart, telekommunikation, videnskab og teknologi, samt miljøbeskyttelse, vil blive drivkraften i industrialiseringen af Bolivia; merværdien af bolivianske produkter (gennem anvendelse af teknologi i produktionen) vil øges, og landets kapacitet for autonom udvikling vil gå frem«, sagde ambassadør Liang til den bolivianske avis.

Blandt de allerede igangværende projekter, som ambassadør Liang nævnte, var Kinas finansiering og byggeri af 1.300 km og dusinvis af hovedveje, der »krydser landet fra nord til syd og fra øst til vest og således lægger den strategiske grund for transportinfrastruktur i Bolivia«. Kina har ligeledes underskrevet en kontrakt om at bygge et stålværk nær Bolivias enorme jernmalmforekomster i Mutun, og som, når det er færdigt, vil rangere Bolivias årlige stålproduktion blandt de bedste i Latinamerika, og som, fortsatte ambassadøren, »vil blive et gigantisk skridt hen imod industrialiseringen af Bolivia«.

Ikke det mindst vigtige af Kinas bidrag til Bolivias udvikling er de henved 30 stipendiater til fremragende bolivianske studerende for at studere i Kina, hvoraf mange er »dedikeret til sådanne højteknologiske karrierer som nuklear teknologi«.

El Deber spurgte ambassadøren om Kinas syn på Bolivias bestræbelser på at få bygget en jernbane, der forbinder Sydamerikas to kyster, og om denne bi-oceaniske jernbane er inkluderet i Bælte & Vej-projektet. Ambassadør Liang udtalte Kinas støtte til dette strategiske projekt, men påpegede diplomatisk behovet for, at landene i området når frem til en aftale om, hvor den skal bygges.

3. okt., 2017 – En delegation af regeringsministre fra Filippinerne var i Kina i sidste uge, hvor deres kinesiske modparter indgik en forpligtelse til at finansiere flere storstilede infrastrukturprojekter og aftalte at optrappe planlægningen af første og anden fase af projekter i hele landet. Deres målsætning er at blive færdig med forhandlingerne inden starten af det 31. ASEAN-topmøde, der i år holdes i Filippinerne fra 10.-14. nov., og som vil se deltagelse af den kinesiske premierminister Li Keqiang.

Byggeriet af to store broer i Manila er planlagt til at gå i gang i november. Kinas handelsminister Zhing Shang bad den filippinske finansminister Carlos Dominguez, der ledede delegationen, om at prioritere 8 af de 12 projekter på præsident Rodrigo Dutertes liste over første fase. Disse projekter omfatter, ud over de to broer i Manila, et stort vandmanagement- og dæmningsprojekt, de skal forsyne Manila med vand; en plan om kunstvanding ud fra Chicofloden i den nordlige del af Filippinernes største ø, Luzons, og som har været på tegnebordet i over 40 år; en hævet motortrafikvej i Davao City på Mindanao; en industripark; to narko-rehabiliteringscentre; broer, der forbinder flere øer i øgruppen Visayas, der ligger mellem Luzon og Mindanao; et landbrugsteknisk center; og genopbygning af Marawi, byen på Mindanao, der blev besat af ISIS-relaterede terrorister i maj måned, og hvor der stadig foregår kampe. Mange af disse projekter har ligget på tegnebordet i årtier, med løfter fra Verdensbanken og andre, som aldrig materialiserede sig.

Dominguez sagde til kineserne: »Vi anerkender og påskønner det fortsatte engagement mellem vore regeringer om at sætte tempoet i vejret for forberedelserne til de udgiftstunge infrastrukturprojekter. Begge regeringer gennemfører bestræbelser for at strømline og fremme godkendelsesprocessen for disse flagskibsprojekter.«

Zhong tilskyndede Filippinerne til at trække på andre kilder til finansiering, inklusive Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og Kinas Silkevejsfond, såvel som også Asiatisk Udviklingsfond. AIIB har for nylig aftalt at medfinansiere et projekt til oversvømmelseskontrol i Manila, sammen med Verdensbanken og regeringen.

Foto: Filippinernes præsident Rodrigo Duterte og Kinas præsident Xi Jinping. (Arkivfoto). Kina har bedt Filippinerne prioritere 8 af 12 store projekter på deres liste over første fase af et storstilet infrastrukturprogram, af hvilke mange har ligget på tegnebordet i årtier, og som nu får investeringslån fra AIIB og ADB, o.a.

Fra LaRouche PAC Manhattan Project Borgermøde i New York City, 30. sept., 2017.

Nu har Kina udviklet en ny model for udenrigspolitik, og det er virkelig vigtigt, at amerikanere bliver bekendt med den; for det er ikke sådan, at Kina er ved at tage over, sådan, som Bannon siger. At Kina på en eller anden måde truer med at tage USA’s position. Nogle af jer husker måske, at der for et par måneder siden var et møde i New York, hvor den kinesiske ambassadør i Washington, Cui Tiankai, grundlæggende set fremlagde en præsentation, hvor han sagde, at der var 16 eksempler i historien, hvor et land ville overgå den magt, som frem til dette punkt havde været den dominerende. At det i 12 tilfælde førte til krig; og at, i 4 tilfælde overtog den fremvoksende magt simpelt hen den gamle dominerende magt. Ambassadør Cui sagde, at Kina hverken vil have de 12 tilfælde, hvor der blev krig, og ikke ville gentage disse eksempler; og heller ikke ville have de andre 4, for det, Kina tilbyder, er en helt ny model for relationer staterne imellem. Dette vil jeg gerne gennemgå, for jeg mener, det er absolut afgørende. Kina foreslår en ny model for stormagter, baseret på den absolutte respekt for de andre staters suverænitet, princippet om ikke-indblanding, princippet om accept af en anden samfundsmodel og et win-win-samarbejde mellem de to. Dette er selvfølgelig, hvad forholdet mellem USA og Kina bør blive til. Dernæst er et andet aspekt af denne nye, kinesiske model, en ny relation til Kinas naboer. Dette er allerede i kraft med ASEAN-landene, med Shanghai Samarbejdsorganisationen; det er i kraft i det Sydkinesiske Hav, hvor lande, der er naboer, indser fordelene ved gensidigt økonomisk samarbejde snarere end geopolitisk konfrontation.

Et tredje aspekt, som i et aspekt er det vigtigste, er, at Kina har udviklet en helt ny model for relationer med udviklingslandene. Dette er mest synligt i Afrika. Det, Bælte & Vej Initiativet, den Nye Silkevej, har gjort på fire år, siden Xi Jinping annoncerede det, har ikke alene ført til historiens største infrastrukturprogram, hvor folk blot diskuterer, om det nu er 12 gange eller 20 gange så stort som Marshallplanen i genopbygningen (i Europa) efter Anden Verdenskrig. Det er et åbent spørgsmål; det er det gode. Det har fuldstændig forandret karakteren af det afrikanske kontinent, fordi kineserne har bygget jernbaner fra Djibouti til Addis Abeba; de bygger nu jernbaner fra Kenya og Mozambique hele vejen til Rwanda. De har bygget mange industriparker, vandkraftværker, systemer til kunstig vanding; og nu planlægger de at gennemføre det største infrastrukturprojekt nogensinde – Transaqua-projektet – der med sikkerhed ville transformere hele det afrikanske kontinent.

Dette er en ny model for relationer, og den er ikke baseret på geopolitik. Den har ideen om en alliance mellem fuldstændigt suveræne nationalstater; det er faktisk, hvad John Quincy Adams havde foreslået, da han var præsident for USA.

Download (PDF, Unknown)

For ti år siden eksploderede det globale finanssystem, der var gennemhullet af beskidte, giftige derivater, som ikke havde nogen som helst iboende værdi overhovedet, og trak verdens fysiske økonomier med sig i faldet. Nedskæringspolitikker og centralbankernes og IMF’s udstedelse af papirpenge i hele det transatlantiske område har efterladt dette områdes samfund uden en fremtid. Spanien, sammen med andre europæiske lande, havde været et førende offer for denne tsunami af fysisk-økonomisk disintegration, der reflekteres af de høje tal for ungdomsarbejdsløshed, en voksende andel af befolkningen, der er i fare for at styrte ned i fattigdom og social udstødelse, samt et skarpt fald i lønningerne. Alt dette under diktat fra IMF, den Europæiske Kommission og den Europæiske Centralbank – Trojkaen.

Men i 2013 kom der imidlertid en lysstråle fra Øst, især fra Astana (Kasakhstan), hvor Kinas præsident Xi Jinping annoncerede skabelsen af et økonomisk bælte, der forbandt nationerne i Asien, og som han kaldte den Nye Silkevej og senere udvidede til det, Kina i dag kalder Bælte & Vej Initiativet. Dette storstilede infrastruktur- og industrialiseringsprojekt, baseret på de mest avancerede teknologier, er centreret omkring et humanistisk win-win-princip for relationer mellem suveræne nationalstater; omkring en agape-kærlighed til andre – principper, der er fælles for konfucianisme og platonisk kristendom. Denne nye arkitektur for internationale relationer, med Bælte & Vej som hjørnestenen, er inspireret af en kampagne, der i mere end 25 år er blevet ført af statsmanden Lyndon LaRouche og hans hustru, Helga Zepp-LaRouche, for skabelse af en Verdenslandbro, baseret på en række udviklingskorridorer, der integrerer alle folkeslag på planeten og hæver deres levestandard langt over fattigdomsgrænsen. Præcis dette har været den nationale plan for Kina, der har løftet henved 700 millioner mennesker ud af fattigdom, og hvis mål det er, totalt at fjerne fattigdom i deres land frem til år 2020.

Og Spanien? Hvilken rolle spiller det? I sine bedste øjeblikke har Spanien i århundredernes løb spillet rollen som bro for humanistiske ideer mellem forskellige civilisationer. I middelalderen var det et arnested for videnskabeligt, teknologisk og kulturelt fremskridt, der frembragte store tænkere som Ramón Llull, Alfonso X den Vise og Al-Farabi, sande platonikere, der promoverede billedet af mennesket som et skabende væsen i det fysiske univers. Llulls og Alfonso X’s oversættelser af Platons værker fra arabisk til latin og folkesprog, såsom castillansk (spansk) og catalansk, var en direkte inspiration for personer, der bidrog til Europas Gyldne Renæssance, såsom Nicolaus Cusanus (Nikolaus von Kues) og Dante Alighieri, og formede ligeledes tankegangen hos skaberen af videnskaben om fysisk økonomi, Gottfried Leibniz.

Senere var Spanien med til at udføre Nicolaus Cusanus’ (1401-1464) sidste vilje og testamente, nemlig at skabe en republikansk nationalstat langt fra Europas oligarkiske fordærvelse, og som ville promovere menneskets skabende evner og redde menneskeheden fra den mørke tidsalder, som den havde udholdt i mere end et århundrede. Som en del af dette projekt åbnede Spanien vejen for opdagelsen af Amerika. Det bidrog også til skabelsen af den amerikanske republik, hvis Uafhængighedserklæring og Føderale Forfatning er baseret på de renæssanceprincipper, som Cusanus, og senere Leibniz, havde udviklet.

Spanien har altid, i sine store øjeblikke, været broen, der forenede forskellige kulturer, landet, hvor sand økomeni kunne udvikle sig, om end kortvarigt, mellem de tre store, monoteistiske religioner, som det reflekteredes i Toledo-oversættelsesskolen.

I dag, i det 21. århundrede, kan Spanien atter blive Verdenslandbroens bro til Asien, Afrika og de amerikanske lande. I år tog den spanske regering et første skridt hen imod at tilslutte sig win-win-paradigmet, som Kina tilbyder gennem den Nye Silkevej.

Den virkelige oprørsdiskussion, der burde få den dominerende opmærksomhed i Spanien, bør ikke være den om Cataloniens adskillelse fra Spanien – som kun ville være til fordel for City of Londons og Wall Streets geopolitiske Store Spil – men i stedet være en diskussion om at adskille Spanien fra det bankerotte og folkemorderiske system, som er den Europæiske Union og Trojkaen, der i Europa er udtrykket for det bankerotte monetære system, hvis forholdsregler til nedskæringer har efterladt millioner af spanske unge uden en fremtid. Et forenet Spanien må erklære sin uafhængighed og genvinde sin nationale suverænitet, og fuldt og helt gå med i den Nye Silkevej. Dette er et svangert øjeblik.

Spaniere: Lad jer ikke feje med af den nuværende pessimisme, som er induceret af Det britiske Imperium, herrerne over det nuværende bankerotte system. Lad jer i stedet inspirere af Llull, Alfonso X, Karl III, Bernardo Ward, Al-Farabi, Goya, Campones og selvfølgelig, Miguel de Cervantes Saavedra. Vi har fremragende tænkere, der viste, hvad Spanien er i stand til at bidrage til at hæve menneskeheden til dens skabende potentiale. Lad os, forenet, som en suveræn nationalstat erklære vores uafhængighed fra nedskæringer, gennemtvunget af den Europæiske Union, og gå med i den Nye Silkevej for at få gang i Spaniens fysiske økonomi og give dets befolkning, især de unge, et formål med at skabe en bedre fremtid gennem produktive, højtspecialiserede jobs, der øger vores fysiske, økonomiske produktivitet, pr. person og pr. km².

I historiens løb har vi været broen mellem kulturer, der promoverede integrationen af civilisationer ved at bringe det bedste frem, og det gode i hver enkelt. Tiden er inde til at tage et skridt frem og vende tilbage til at være denne bro, og som er vores sande identitet.

(Oversat fra engelsk.)

Foto: Detalje af et værk af Ramón Llull (1232-1315).

Sydkoreas præsident Moon Jae-in og Ruslands præsident Vladimir Putin ses her på det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok, der fandt sted fra 6.-7. september, 2017. Putin sagde på et fælles pressemøde:

»Jeg vil gerne sige, at Rusland stadig er villig til at gennemføre trilaterale projekter med deltagelse af Nordkorea. Vi kunne levere russisk gas gennem ledninger til Korea og integrere Ruslands, Republikken Koreas og Nordkoreas elektricitetskabler og jernbanesystemer. Gennemførelsen af disse initiativer vil ikke alene være økonomisk favorabel, men vil også være med til at opbygge tillid og stabilitet på Koreahalvøen«.

Præsident Moon var enig, i overensstemmelse med sin plan om at genoplive ’Solskinspolitikken’.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 2. okt., 2017 – Historien om Imperium er historien om »del og hersk«. På et tidspunkt, hvor menneskets historie står over for en transformation sådan, som vi i dag oplever, med det store potentiale for et nyt paradigme for hele menneskeheden, baseret på den Nye Silkevejspolitik for global udvikling, skal man se på større destabiliseringer med en skarp lugtesans, der lugter det beskidte spor af Imperium.

Som Helga Zepp-LaRouche i dag mindede verden om: Nationalstaten er Imperiets fjende.

Det britiske Imperium har altid promoveret ideen om »Regionernes Europa«, der var baseret på etniske og religiøse forskelle, som var belejligt for destabiliseringer af nationalstater, der ikke var samarbejdsvillige. Hvem står bag krisen i Catalonien, der truer, ikke alene Spanien, men hele Europa? Hvem var det, der opdelte Cameroun i engelsk- og fransktalende sektorer efter Første Verdenskrig, og nu har aktiveret kravet om uafhængighed for den engelske sektor, som har ført til 17 dødsfald i dag og potentielt kaos i morgen? Bemærk, at Kina nu er Camerouns førende handelspartner, som det er tilfældet med nationer i det meste af Afrika, og nu er i færd med at bygge et undersøisk kabel fra Cameroun til Brasilien, som vil betjene alle nationerne i Afrika og Sydamerika.

Hvorfor har Israel så åbenlyst støttet den kurdiske folkeafstemning, der destabiliserer ikke alene Irak, men også Iran, Syrien og Tyrkiet, hvis regeringer har været et mål for London og Wall Street?

Det fuldstændig tossede, horrible mordorgie i Las Vegas må ikke afskrives uden at følge sporet, snarere end at acceptere historien om den »enlige morder«, der så ofte har været brugt til at skjule sandheden.

Det måske mest klassiske eksempel på britisk del-og-hersk er iscenesættelsen af den israelsk-palæstinensiske konflikt, der er blevet brugt til at opsplitte hele verden i det seneste århundrede. I dag er det et prøveeksempel for de to paradigmer, som menneskeheden står overfor. I dag mødes de to palæstinensiske bevægelser, Fatah og Hamas, i Gaza for at drøfte forsoningen af palæstinensisk styrelse. De fleste presserapporter og »ekspertanalyser« afskriver denne bestræbelse som værende dømt til nederlag, af samme grund, som lignende bestræbelser tidligere er mislykkedes.

Men, i dag er der en forskel – Bælte & Vej Initiativet. En palæstinensisk forretningsmand, Munib al-Masri, annoncerede søndag en plan for at skabe et selskab, der er helliget til udviklingsprojekter i Gazastriben til støtte for Kinas Bælte & Vej Initiativ. Al-Masri er viceformand for det Internationale Handelskammer for Silkevejen. Formanden for denne institution, Lu Jianzhong, der er præsident for CCCC International Holding Ltd. i Kina, har været involveret i byggeri af infrastruktur i hele Afrika og besøgte i sidste uge Vestbredden, hvor han mødtes med præsident Abbas og økonomiminister Odeh.

Det er netop den Nye Silkevej, der kan forandre historiens imperiegeometri, og som kan skabe fred gennem udvikling. Genopbygningen af Syrien, f.eks., er allerede begyndt gennem det internationale samarbejde mellem Rusland, Kina og andre, der er involveret i Bælte & Vej-processen.

Der er al mulig grund til at mene, at denne historiske Nye Silkevejsproces kan lykkes med virkelig at forene verden i det nye paradigme. Præsident Trump har sagt, at han ønsker at gøre Amerika stort igen gennem samarbejde med andre store nationalstater, der hver især sætter deres eget folk først, men samarbejder i harmoni med alle andre nationalstater. Dette var grundlaget for den Westfalske Fred i 1648, som afsluttede de religiøse krige i Europa og skabte den moderne nationalstat. Dette er den konfucianske harmoni, der har inspireret Kinas mirakuløse vækst ud af fattigdom i løbet af de seneste årtier, efter Kulturrevolutionens mareridt.

Det kupforsøg mod præsident Trump, der udføres af det forbryderiske slæng omkring Robert Mueller, kan og må knuses ved hjælp af EIR-dossieret, der er udfærdiget til formålet.[1] Det er netop samarbejdet mellem USA, Rusland og Kina i den Nye Silkevej, der adresserer alle nationers og alle folkeslags fælles interesser, og som har været EIR’s og Schiller Instituttets mission siden deres grundlæggelse. Nu er vores tid kommet.

Foto: Folkeafstemning i Catalonien; folk, der protesterer på Las Ramblas for uafhængighed fra Spanien. 2. okt., 2017. (Sasha Popovic / Flickr / CC BY-NC-ND 2.0)

[1] Se også: LPAC Internationale Webcast, 29. sept.

Søndag, 1. oktober, 2017 – Londons seneste drejebog for en farvet revolution, dagens »folkeafstemning om uafhængighed« i den spanske region Catalonien, endte med ikke at blive ret meget andet end en glorificeret foto-mulighed for, at de vestlige, liberale medier kan fordømme »politivold« og »undertrykkelse« mod såkaldte forsvarere af »demokrati« og »frihed«. De separatistiske catalanske myndigheder hævder, at henved 460 demonstranter blev såret; officielle tal fra Madrid siger, 11 blev såret.

På trods af britisk postyr, der sagde, at catalanerne stemte for at forsvare deres ret til »frihed« og »demokrati«, så var det faktiske indhold af folkeafstemningen lodret, forfatningsstridig separatisme: »Ønsker De, at Catalonien skal være en uafhængig stat i form af en republik?« Bortset fra Rajoy-regeringens andre svagheder og økonomiske politik, der ikke kan forsvares, så var det absolut korrekt af regeringen at fordømme selve folkeafstemningen som oprør, der ikke kan tillades af regeringen. Nationale politistyrker blev udsendt for at lukke stemmesteder, beslaglægge stemmebokse og nægte regionens kontrollerede valglister elektronisk adgang.

Londons ’farvede revolutions’-slæng improviserede hen ad vejen. De forlod sig på privat printede stemmesedler; de tillod catalanere at stemme ved ethvert stemmested uden at bruge kuverter, og hvad enten de var registrerede dér eller ej; og forklarede med store armbevægelser, at dette alt sammen var en øvelse i demokrati: »Vi vil senere forklare, hvordan stemmerne bliver optalt«, udtalte talsmand for den catalanske regering, Jordi Turul.

Stemmeandelen er, ligesom antal sårede, vanskeligt at vurdere. Nogle medieberetninger rapporterer om »titusinder«, der forsøgte at stemme, ud af de i alt 5,3 mio. stemmeberettigede catalanere.

Men det var aldrig Londons mål at frembringe en faktisk, separatistisk sejr i denne runde, men snarere at lancere en live-fase af kaos og national opløsning i hele landet – og i hele Europa – netop på det tidspunkt, hvor Rajoy-regeringen går i retning af at koble sig til Kinas Bælte & Vej Initiativ. »Catalanere står ikke alene. I hele verden længes folk efter at regere sig selv … Gåden er ikke, hvorfor der er så mange nationalstater, men derimod, hvorfor der er så få. Der er trods alt noget i retning af (de gætter) 6.000 til 8.000 identificerbare etno-lingvistiske befolkningsgrupper på hele planeten.«