Forrykte neokonservative sætter krig på dagsordenen:
Bestræbelserne på at gennemføre
Russiagate-kuppet må nedkæmpes.
Helga Zepp-LaRouche i internationalt paradigme-webcast,
25. jan. 2018 kl. 18 dansk tid.
newparadigm.schillerinstitute.com
Introduktion ved Harley Schlanger: Med de nødvendige beviser for at nedlukke Londons/Obamas »Russiagate«-kup for regimeskifte mod præsident Trump, der er ved at blive indhentet og forhåbentlig frigivet til offentligheden, optrapper de såkaldte neokonservative internt i og uden for administrationen krigsprovokationerne mod Rusland og Kina. Trumps erklærede hensigt er fortsat at skabe gode samarbejdsrelationer med Rusland og Kina; de, der forsøger at fjerne ham, er drevet af en desperat forståelse af, at, hvis Trump lykkes med at bringe USA ind i et samarbejde med Rusland og Kina, vil deres gamle paradigme, der er baseret på geopolitisk manipulation og de krige, der udgør en afgørende del af dette paradigme, blive fejet bort, og imperiet med værdiløse finansinstrumenter og gæld vil bryde sammen over deres hoveder.
Russiske og kinesiske ledere har udstedt klare advarsler om de implicitte farer i den vanvittige »nationale sikkerhedsstrategi«, som de neokonservative satser på, selv, mens de fortsætter med at søge samarbejdende engagement med USA, for at adressere problemer med Nordkorea, Nærorienten og Ukraine. De fantastiske fremskridt, som Kina demonstrerer med sin kamp for at udrydde fattigdom hjemme, og politikken for reel, økonomisk udvikling af verdens mindre udviklede lande gennem Kinas globale initiativ, den Nye Silkevej, samler nationer fra Afrika, Sydamerika, Asien og Europa til en ustoppelig alliance.
De næste par dage byder på muligheder for at opbygge yderligere momentum for det Nye Paradigme, fra Trumps optræden i Davos i de schweiziske alper og til hans State of the Union-tale den 30. januar, og ligeledes på mødet i Sotji for genopbygning af Syrien. Tiden er ikke til at være en passiv tilskuer, når så meget står på spil. Stil ind på fr. LaRouche denne torsdag og bliv en del af den dynamiske, inspirerende kraft, der konsoliderer det Nye Paradigme.