Ruslands udenrigsminister Lavrov:
USA vælger en strategisk konfrontationspolitik
i stedet for en dialog og bilateralt samarbejde
20. jan., 2018 – I en vidtrækkende pressekonference i går i New York, sigtede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov efter det, han kaldte USA’s »beklagelige strategiske politik over for Rusland og Kina, hvor USA, »i stedet for at bero på international lov«, føler, det må bevise sit lederskab gennem »koncepter og strategier for konfrontation«. Kremls talsmand Dmitry Peskov kom også med lignende bemærkninger i går.
Rusland er rede til dialog, sagde Lavrov, for at diskutere militær doktrin, ligesom man har gjort i fortiden, »da militærfolk fra begge lande opbyggede tillid«. Der er mange nøgterne mennesker, understregede han, der forstår, at »strategisk stabilitet bør bevares, og alle trusler mod det bør fjernes«. Men, advarede han, dette er umuligt uden amerikansk-russisk samarbejde. Han bemærkede, at USA havde klaget over, at Rusland angiveligt skulle have overtrådt sanktioner imod Nordkorea, men aldrig havde fremvist det mindste bevis på dette.
Det amerikanske dokument for National Sikkerhedsstrategi nævner Kina som den »aggressive« økonomiske magt nummer ét, efterfulgt af Rusland som nummer to, påpegede Lavrov. Sammen med Kina »er vi i færd med at få det internationale system til at kollapse indefra« og »true verdensordenen efter Anden Verdenskrig«, der »angiveligt blev skabt af USA og dets allierede efter krigen«. I virkeligheden, fortsatte Lavrov, bidrog det tidligere Sovjetunionen meget til etableringen af denne verdensorden, der blev udarbejdet af FN.
Lavrov adresserede ligeledes USA’s rolle i det nordlige Syrien, hvor, rapporterer RT, han sagde, at amerikanske styrker var »seriøst involveret i at skabe alternative regeringsinstitutioner på en udstrakt del af det syriske territorium«. Dette modsiger USA’s egne ofte erklærede forpligtelser, sagde han, »om at bevare Syriens suverænitet og territoriale integritet«.
Washingtons inkonsekvens ang. Syrien »er ganske karakteristisk for moderne amerikansk diplomati«, erklærede Lavrov, inklusive årsagerne til, at de er i Syrien og »handlingerne hos den koalition, som de befaler over«. Han sagde, at han ved mange lejligheder med udenrigsminister Rex Tillerson havde diskuteret Ruslands bekymringer over USA’s handlinger i Syrien. Selv om Tillerson har sagt til ham, at USA kun er i Syrien for at bekæmpe ISIS, »ser det nu ud til, at USA har nogle mere langsigtede planer«. »Vi må«, sagde Lavrov, »således tage dette i betragtning og søge løsninger, der ikke vil tillade ødelæggelsen af syrisk suverænitet«.
Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov under en pressekonference i New York, 19. jan., 2018.