Kina sender topregeringsfolk til Washington
for at ’rette og stabilisere’ relationer
28. feb., 2018 – En redaktionel kommentar den 27. feb. i Kinas Global Times (»Højtplacerede regeringsfolks besøg i USA har til formål af undgå yderligere handelskonflikter«) påpeger, at to af Kinas højest placerede og betroede regeringsfolks nylige besøg i Washington – statsråd Yang Jiechi (Kinas højest placerede regeringsperson inden for udenrigspolitik) for to uger siden, og i denne uge, økonomisk seniorrådgiver til præsident Xi Jinping, Liu He – er yderst usædvanligt.
Det reflekterer imidlertid det faktum, at de bilaterale relationer med USA befinder sig ved et afgørende punkt, og at Kina »håber at rette og stabilisere retningen af de kinesisk-amerikanske relationer så snart som muligt«, iflg. Diao Daming, associeret professor ved Kinas Renmin Universitet. Yang Jiechi behandlede internationale og regionale hovedspørgsmål, såsom Korea, alt imens, iflg. Udenrigsministeriet, Liu mere vil behandle bilaterale relationer, især handel og økonomi.
I betragtning af amerikanske »offensiver« mod Kina om handelsspørgsmål, kunne Lius mission »blive vanskelig«, iflg. An Gang fra Pangoal Institution i Beijing. Det bliver hans job at lade Washington vide, at Beijing kan handle proaktivt og »imødegå amerikanske handlinger i handelskonflikter«. Men han kan også briefe USA om Kinas »nye, overordnede plan for økonomisk reform«, som blev fremlagt efter Kinas Kommunistiske Partis 19. nationalkongres. Da Liu talte på Davos Økonomiske Verdensforum i år, indikerede han, at Kina planlægger en række nye forholdsregler for reform og åbenhed, minder Global Times om og bemærker, at Donald Trump også arbejder for økonomiske reformer. Nøglen til kinesisk-amerikansk koordinering, konkluderer avisen, er således »at realisere gensidig promovering, alt imens begge sider arbejder for reformer«. Med andre ord, understreger An, »så må de finde et nyt grundlag for win-win-samarbejde«.
Hvad der er vigtigt, så tilføjer han, at en afbalancering af de kinesisk-amerikanske, økonomiske bånd »ikke blot kan bero på stigende import fra USA og formindsket eksport til USA, og begge sider bør søge en løsning ud fra deres strukturelle reformer«.
Foto: Økonomisk seniorrådgiver til præsident Xi Jinping, Liu He, besøger USA fra 27. feb. til 3. marts., 2018.