Meddelelse: Helga Zepp-LaRouche i Nyt Paradigme Webcast,
torsdag 22. marts 2018 kl. 18 dansk tid:
De britiske imperie-eliters desperation
tvinger dem til at begå en kæmpebrøler!
http://newparadigm.schillerinstitute.com/
Facaden, der har dækket for de århundredlange metoder, som de britiske imperieeliter har brugt for at opretholde deres kontrol, er i færd med at blive revet i stumper og stykker, og deres desperation er blevet særdeles synlig nu, hvor de agerer åbenlyst, i deres eget navn! Dette er en kæmpebrøler, idet selv de, der fornægter eksistensen af Det britiske Imperium, nu kan se, at London åbenlyst står i spidsen for et fremstød for krig. I de seneste par dage er de irrationelle tirader mod Rusland fra Theresa May og Boris Johnson blevet mere og mere skingre og demonstrerer klart deres frygt for, at de er ved at miste kontrollen.
Konsolideringen af lederskabet i Rusland og Kina omkring præsidenterne Putin og Xi står i grel kontrast til sammenbruddet af de regerende partier i det transatlantiske område, med begyndelse i Brexit. De fortsatte indikationer på, at præsident Trump går ind for samarbejde med Rusland og Kina snarere end geopolitisk konfrontation, forhøjer hysteriet i London. Alt imens en krig fortsat er en reel mulighed pga. britiske provokationer, så er det også højst tænkeligt, at det, vi hører, er et kollapsende imperiums dødsrallen.
Som Helga Zepp-LaRouche gentagent har understreget, så er det Nye Paradigmes »win-win«-fremgangsmåde, centreret omkring Kinas Nye Silkevejspolitik, ustoppelig. Hør med på torsdag, når Helga fremlægger sin enestående analyse af, hvad der nu må til, stedt over for Londons optrappede fremstød for krig, for at høste fordelene for menneskeheden af et Nyt Paradigme, baseret på økonomisk samarbejde på den største skala i menneskets historie.