Hvad mener Aarhus Universitet egentlig?

af Hans Schultz fhv. kandidat til Folketings- og Kommunal-valg for Schiller Instituttets Venner, marts 2018 – Lektor emeritus i bioscience fra Aarhus Universitet Per Nørnberg skriver i en kronik i Jyllands-Posten bragt d. 28. februar 2018, at vi grundlæggende set mangler en pest i ny og næ til at reducere verdensbefolkningen med – sikkert lidt ligesom den mørke tidsalder i det 14. århundrede da byldepesten hærgede i Europa. 2,5 mia. mennesker på jorden er, hvad Per Nørnberg stiler efter, hvor andre af lignende overbevisning kan nævne en eller en halv mia. mennesker som deres ‘drømmescenarie’.

Med det menneskesyn, der ligger bag denne tankegang, må man jo konkludere, at Adolf Hitler var en våbenfælle for denne ‘bæredygtige’ verdensorden. Måske med den undtagelse, at Hitler også forårsagede død blandt de forkerte mennesker, såsom europæere og jøder. Per Nørnberg peger nemlig direkte på Afrika som det sted, hvor befolkningen først og fremmest skal reduceres, ud fra hvilket man nødvendigvis må konkludere, at det er udviklingslandene, der er det første mål for reduktion. Altså må disse befolkninger bestå af mennesker af mindre værd end kaukasiske hvide. Dette er en grundtanke bag nazismen, som Per Nørnberg altså fremturer med.

Per Nørnbergs argumenter er et sammensurium af forskellige emner, som klimaforandring, flygtningeproblemer, biodiversitet – ingen overraskelser her – og meget andet mellem himmel og jord. Fælles for det hele er, at Per Nørnberg ikke viser den mindste indsigt i de dybere detaljer for hver enkelt af de sager, han nævner, men agerer som en elefant, der forsøger sig med broderi.

At ressourcer ikke er begrænsede, og at der findes løsninger på verdens fattigdomsproblemer, optræder ikke i Per Nørnbergs optik. For eksempel har Lake Chad-myndigheden netop holdt en succesrig konference om megaprojektet Transaqua, der handler om at omlede en del af vandet fra tilløbsfloderne til Kongofloden op til Chad-søen beliggende mellem Niger, Nigeria, Cameroun og Chad. Dette viser en vej til, hvordan man faktisk kan forbedre levebetingelserne for nogle af de fattigste mennesker på jorden, fremfor at stigmatisere dem, ved at erklære dem som problemet.

Afrika er ikke overbefolket, men mangler derimod udvikling. Og fattigdom er ikke en naturlig konsekvens af demografi eller lignende, men er politisk kunstigt iscenesat. Netop nu er en historisk udvikling i gang, båret af Kinas Bælte og Vej Initiativ (BRI) også kaldt ‘Den Nye Silkevej’, som gør det muligt for verdens fattigste befolkninger en gang for alle at gøre op med fortidens åg fra kolonimagterne og befri sig fra århundreders fattigdom.

Men Per Nørnbergs verdensopfattelse kommer af hans grundlæggende menneskesyn. Et menneskesyn han deler med bl.a. prins Philip Mountbatten, medstifter af Verdensnaturfonden, Adolf Hitler, der vidst ikke behøver yderligere introduktion, samt Winston Churchill, der bl.a. stod for den forcerede udsultning af 4 millioner Bengalere i året 1943 alene. Spørgsmålet er så, om Aarhus Universitet som institution også deler Per Nørnbergs syn. Står Connie Hedegaard, formand for AU’s bestyrelse, på linje med dette syn? Og hvad med de andre universiteter her i Danmark?

Link til artikel på Jyllandsposten:
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10357910/det-egentlige-problem-er-befolkningsudviklingen/




Trump til Putin – Lad os mødes snart

Leder fra LaRouchePAC, 20. marts, 2018 – Præsident Trump har netop trukket tæppet væk under den skøre lady, Theresa May, og den endnu mere skøre udenrigsminister Boris Johnson. Alt imens disse afdankede forsvarere af det døende, britiske imperium beskylder Rusland for krigshandlinger, beskyldninger, der typisk ikke er baseret på nogen beviser, ringede Trump i dag og talte med den netop genvalgte præsident Vladimir Putin. Trump ikke alene lykønskede Putin for hans valgsejr, men annoncerede til den amerikanske presse, at han og Putin »sandsynligvis vil mødes i en ikke så fjern fremtid« for at diskutere forholdsregler for at forhindre et våbenkapløb og finde fredelige løsninger på kriserne i Ukraine, Syrien og Nordkorea. Kremls udskrift af samtalen lød, at de to ledere »talte for at udvikle praktisk samarbejde inden for forskellige felter, inkl. bestræbelser for at sikre strategisk stabilitet og bekæmpe internatonal terrorisme, med særlig vægt på betydningen af koordinerede bestræbelser på at begrænse et våbenkapløb.« Kreml tilføjede: »Samtalen om økonomisk samarbejde afslørede en interesse i at styrke det. Energi blev diskuteret særskilt.«

Her til aften vil briterne bide i gulvtæppet. Ikke alene har Trump ødelagt deres kneb med at beskylde Rusland for et kemisk krigsangreb på britisk jord; men også svindelnummeret med »Russiagate« i USA, som køres direkte af MI6-agenten Christopher Steele og hans agenter internt i USA, er kollapset. Nu står aktørerne i dette kupforsøg mod den amerikanske regering – inkl. John Brennan, James Clapper, Barack Obama, Hillary Clinton og flere nyligt fyrede FBI-operatører – over for mulige anklager om kriminelle handlinger for det mest åbenlyse forræderi i moderne amerikansk historie, alt sammen på vegne af Det britiske Imperium.

For at gøre det hele værre for den ynkelige, håbefulde »M« og hendes kohorte, har »BoJo«-Labour-leder Jeremy Corbyn, der efter al sandsynlighed ville vinde et valg mod May, hvis det blev afholdt nu, krævet, at May fremlægger beviser (hvis der eksisterer nogen) for den nervegift, der blev brugt i Skripal-angrebet, over for russerne og (ligesom præsident Trump) insisteret på, at forhandlinger med russerne er absolut nødvendigt. I et BBC-interview her til morgen mindede han også landet om de katastrofale resultater af Tony Blairs tidligere forfalskede efterretninger om Iraks masseødelæggelsesvåben.

Og, for lige at banke sømmet dybere ind, så bekræftede talsperson for Det Hvide Hus Sarah Sanders, at nervegiftangrebet i UK slet ikke blev nævnt i telefonsamtalen mellem Trump og Putin!

Det nye paradigme er ved at komme i fokus på globalt plan: ikke alene lykønskede Trump Putin med at vinde seks år mere på posten, men sagde også, at det var godt, at Kina har ophævet begrænsninger af embedsperioder – for, sagde han, Xi Jinping er en storslået leder.

I dag talte Xi Jinping for den afsluttende forsamling i den 13. Nationale Folkekongres og udtrykte tillid til, at den kinesiske foryngelse vil fortsætte og ekspandere, med Kina, der bidrager endnu mere til global regeringsførelse og global udvikling gennem den Nye Silkevej. »Lad solskinnet fra et fællesskab for en fælles fremtid for menneskeheden oplyse verden«, sluttede han.

Helga Zepp-LaRouche sagde i dag, at præsidenterne Trump, Putin og Xi viser sandt lederskab for verden, alt imens Det britiske Imperiums desperate handlinger er begyndt at give bagslag. Tidligere har britiske imperieintriger været støttet af svage, amerikanske ledere, der endda stillede sig i spidsen for håndhævelse af britisk politik, som i krigen i Indokina, Irakkrigen og krigen i Libyen, samt i de radikale politikker for det ’frie marked’, som holdt de tidligere koloninationer økonomisk tilbagestående samtidig med at ødelægge de industrialiserede nationer i Europa og Nordamerika.

Men Trump har nægtet at lade sig udnytte af den »særlige relation« og har i stedet fremført, at imperieopdelingen i Øst og Vest skal være forbi. I sin besejring af kupmagerne kan han også gennemføre sit løfte om at vende USA tilbage til det Amerikanske System for fysisk økonomi og opgive den fejlslagne, britiske »frie markedsmodel« til fordel for en dirigeret kreditpolitik i Hamiltons tradition til genopbygning af Amerikas industrielle infrastruktur. Situationen er stadig ekstremt farlig, men aldrig har vi været så tæt på at afslutte selve eksistensen af Imperium, én gang for alle.

Foto: Trump og Putin hilser på hinanden på APEC-topmødets første dag. 10. nov., 2017, De Nang, Vietnam. 




Præsident Trump ringer til Putin for at
diskutere strategisk samarbejde og muligt møde

20. marts, 2018 – I samtale med reportere under sit møde i dag i det ovale kontor med den saudiske prins Mohammad bin Salman, annoncerede præsident Donald Trump rask, at han havde ringet til den russiske præsident Vladimir Putin tidligere på dagen for at lykønske ham med hans valgsejr og foreslå, at de to skulle mødes »i en ikke for fjern fremtid« for at diskutere, hvordan de i fællesskab kunne forhindre et våbenkapløb, blandt andre afgørende spørgsmål.

Som præsidenten forklarede: »telefonsamtalen havde også at gøre med det faktum, at vi sandsynligvis vil mødes i en ikke for fjern fremtid, så vi kan diskutere våben, diskutere våbenkapløbet. Som I ved, så har han erklæret, at det, at være i et våbenkapløb, ikke er så godt. Det var lige efter valget – en af de første udtalelser, han kom med.

Vi vil bruge $700 mia. i år på vores militær, og meget af det er, at vi fortsat vil være langt stærkere end nogen anden nation i verden.

Vi havde en meget god samtale, og jeg regner med, at vi sandsynligvis vil mødes i en ikke så fjern fremtid for at diskutere våbenkapløbet, der er ved at komme ud af kontrol, men vi vil aldrig tillade nogen at have noget, der blot nærmer sig det, vi har. Og ligeledes for at diskutere Ukraine og Syrien og Nordkorea og forskellige andre ting«, sluttede han.

De amerikanske medier, både i »anti-Trump« CNN og »pro-Trump« Fox News versionen, viste deres britiske stamtavle ved at gå bersærk mod Trump, for at tale med Putin.

Kremls udskrift af samtalen var i overensstemmelse med ånden i præsident Trumps rapport om de to lederes diskussioner, inkl. at omtale interessen i at øge det økonomiske samarbejde.

»Donald Trump lykønskede Vladimir Putin med hans valgsejr i præsidentvalget. Lederne talte til fordel for at udvikle praktisk samarbejde inden for forskellige områder, inkl. bestræbelser på at sikre strategisk stabilitet og bekæmpe international terrorisme, med særlig vægt på betydningen af koordinerede bestræbelser for at forhindre et våbenkapløb«, rapporterede Kreml.

»Ordvekslingen om økonomisk samarbejde afslørede en interesse i at styrke det. Energi blev særskilt diskuteret.

Problemet med Syrien blev diskuteret, såvel som også den interne krise i Ukraine. Der var en erkendelse fra begge sider af nødvendigheden af at gøre hurtige fremskridt mod opnåelse af afgørelser.

Der blev udtrykt tilfredshed med den begrænsede reduktion af spændinger omkring Koreahalvøen. Det hensigtsmæssige i at fortsætte med konstante bestræbelser for at løse situationen ved fredelige, diplomatiske midler blev understreget.

Det aftaltes at udvikle yderligere bilaterale kontakter i lyset af ændringerne i det Amerikanske Udenrigsministeriums lederskab. Muligheden for at arrangere et møde på topniveau fik særlig opmærksomhed.

Generelt var samtalen konstruktiv og forretningsmæssig, med fokus på at overvinde de akkumulerede problemer i de russisk-amerikanske relationer«, sluttede det.

Foto: USA’s præsident Donald Trump ringede i dag til præsident Vladimir Putin for at lykønske ham med valgsejren i søndags. Her ses de to ledere under G20-topmødet i Hamborg, 7. juli, 2017.




Den italienske økonom Alberto Bagnai, nyvalgt
senator, promoverer Glass-Steagall for Italien

15. marts, 2018 – Den velkendte økonom Alberto Bagnai er blevet valgt til det italienske senat for Lega. I et langt videointerview med videoblog Byoblu understreger han Glass-Steagall som en del af forklaringen på, at han, en venstreorienteret intellektuel, tilsluttede sig et »højrefløjsparti« som Lega. Venstrefløjen er opdelt i to lejre, siger Bagnai: de beredvillige bødler, der sidder i regeringen, og de nyttige idioter for finanskapitalen såsom dem, der kræver magt til folket.

»Jeg er ikke fordomsfuld over for finanssektoren. Vi er blevet stalket af folk, der insisterer på, at penge er djævelens afføring – et sted mellem St. Bernadine af Sienna og et psykiatrisk hospital. Men siden venstrefløjen gik med i regering … er denne funktion svulmet op. Finans er blevet en kræftudvækst, og det må vi tackle. I Legas program er der nogle korrigerende forholdsregler; for eksempel bankopdeling mellem kommercielle banker og investeringsbanker«, den klassiske beskrivelse af FDR’s Glass/Steagall-lov fra 1933.

Foto: Den italienske økonom Alberto Bagnai, nyvalgt senator for Lega, går ind for bankopdeling. 




Meddelelse: Helga Zepp-LaRouche i Nyt Paradigme Webcast,
torsdag 22. marts 2018 kl. 18 dansk tid:
De britiske imperie-eliters desperation
tvinger dem til at begå en kæmpebrøler!

http://newparadigm.schillerinstitute.com/

Facaden, der har dækket for de århundredlange metoder, som de britiske imperieeliter har brugt for at opretholde deres kontrol, er i færd med at blive revet i stumper og stykker, og deres desperation er blevet særdeles synlig nu, hvor de agerer åbenlyst, i deres eget navn! Dette er en kæmpebrøler, idet selv de, der fornægter eksistensen af Det britiske Imperium, nu kan se, at London åbenlyst står i spidsen for et fremstød for krig. I de seneste par dage er de irrationelle tirader mod Rusland fra Theresa May og Boris Johnson blevet mere og mere skingre og demonstrerer klart deres frygt for, at de er ved at miste kontrollen.

Konsolideringen af lederskabet i Rusland og Kina omkring præsidenterne Putin og Xi står i grel kontrast til sammenbruddet af de regerende partier i det transatlantiske område, med begyndelse i Brexit. De fortsatte indikationer på, at præsident Trump går ind for samarbejde med Rusland og Kina snarere end geopolitisk konfrontation, forhøjer hysteriet i London. Alt imens en krig fortsat er en reel mulighed pga. britiske provokationer, så er det også højst tænkeligt, at det, vi hører, er et kollapsende imperiums dødsrallen.

Som Helga Zepp-LaRouche gentagent har understreget, så er det Nye Paradigmes »win-win«-fremgangsmåde, centreret omkring Kinas Nye Silkevejspolitik, ustoppelig. Hør med på torsdag, når Helga fremlægger sin enestående analyse af, hvad der nu må til, stedt over for Londons optrappede fremstød for krig, for at høste fordelene for menneskeheden af et Nyt Paradigme, baseret på økonomisk samarbejde på den største skala i menneskets historie.




Putin vinder sin fjerde periode;
Krim stemmer for første gang til præsidentvalg

19. marts, 2018 – Ifølge Ruslands Centrale Valgkommission har den siddende statsleder Vladimir Putin høstet 76,65 % af stemmerne i valget 18. marts, med 99,84 % af stemmerne, der er optalt. Stemmeprocenten var 67 %. Direktør for Lenin Statsfarmen Pavel Grudinin, nomineret af Ruslands Kommunistiske Parti, kom på andenpladsen med 11,82 % af stemmerne, alt imens lederen af Ruslands Liberal-Demokratiske Parti (LDPR) Vladimir Zhirinovsky er på en tredjeplads med 5,68 %.

»Hovedområder, som vi vil fokusere på, er emner på den hjemlige dagsorden: først og fremmest forholdsregler til stimulering af Ruslands økonomiske vækst med en impuls fra innovation; udvikling af sundhedssektoren, uddannelse, industriproduktion, infrastruktur og andre områder, der er af vital betydning for yderligere fremskridt i landet og for at hæve levestandarden«, sagde Putin ved et møde med folk, der sammen med ham præsiderede hans valghovedkvarter, rapporterer TASS. »Dette vil vi give stor opmærksomhed.«

»Der er spørgsmål i forbindelse med at sikre landets sikkerhed og nationale forsvarsevne«, udtalte han. »Dette er også afgørende spørgsmål, men det vigtigste for os er den hjemlige dagsorden.«

Da kampagnemedarbejderne sang, »Pu-tin, Pu-tin«, ændrede Putin det kraftfuldt til »Rus-land, Rus-land«.

Putin vandt også stort på Krim, med 92,15 % af stemmerne i det, der var Krims første deltagelse i et russisk præsidentvalg, sagde formand for den regionale valgkommission, Mikhail Malyshev, til reportere. Ifølge de foreløbige data, høstede den siddende præsident Vladimir Putin 92,15 % af stemmerne; 985.117 vælgere stemte på ham.

Foto: Folk vifter med russiske flag, mens de venter på valgresultaterne på Manezhnaya-pladsen, nær Kreml, i Moskva, søndag, 18. marts, 2018.




Londons scenarie for krig,
eller Kinas scenarie for fremskridt?
Hvad vælger Amerika?

Leder fra LaRouchePAC, 19. marts, 2018 – Den britiske regerings nu dagligt eskalerende konfrontation med Rusland er drevet af de mest korrupte motiver og tilsigter frem for alt at trække USA ind i – det, der kunne blive krig, endda en »krig uden overlevende«.

I løbet af de seneste 48 timer er tre nye »narrativer« om angivelige russiske angreb mod Storbritannien blevet sendt ud af London, som konstant optrapper og forandrer den oprindelige, udokumenterede anklage om, at Rusland – og dernæst, russere efter præsident Putins personlige ordre – forsøgte at myrde en MI6-dobbeltagent i England. Og de britiske medier har gjort en dristig »militær udfordring af Rusland« ud af en øvelse med britiske ubåde, læsset med amerikanske atommissiler, sammen med amerikanske atomubåde under polarisen.

Hvilke motiver har den britiske udenrigsminister Boris Johnson, der ser ud, og agerer, som »Col. Blimp« fra tegneserien fra Første Verdenskrig, og Theresa May, der blev premierminister ved et tilfælde, og som har den stilling, Johnson troede, ville blive hans? De er imperialister af en finansiel og geopolitisk London-orden, som, forventer de, vil blive håndhævet militært af USA.

De ser denne geopolitiske orden blive erstattet af Kinas nye paradigme for samarbejde mellem stormagter for alle nationers fremskridt og deres befolkningers produktivitet: Bælte & Vej Initiativet med nye infrastrukturprojekter og udryddelse af fattigdom. De ønsker Kina holdt tilbage, Bælte & Vej sat under City of Londons regler; men de kan ikke få det til at ske. De ønsker Kinas allierede Rusland konfronteret og endda udfordret til kamp.

De konfronteres selv med utilfredse britiske befolkninger og en determineret og bredt støttet leder i Labours Jeremy Corbyn, som bekæmper deres geopolitiske politikker og City of Londons finansielle, imperiale bankcentrums finansielle forbrydelser. De ønsker Corbyn tjæret som en »håndlanger for Kreml« af tabloidpressen, og drevet ud.

De ser fortsat stærk modstand mod Londons geopolitik fra præsident Donald Trump. Efter 18 måneders nonstop angreb på Trump, der har deres udspring i britiske efterretningstjenester, som sigter på at knække ham eller fjerne ham, går han stadig ind for samarbejde mellem stormagterne og vinder støtte i den amerikanske befolkning.

De står meget snart over for endnu et krak i London-Wall Street-kabalen, værre end i 2007-08. Det britiske Imperiums svar på denne trussel har altid været krig.

På trods af hysterisk støtte i de store medier, så har de »nye Churchills« fra London ikke det momentum, de forestiller sig, for krigskonfrontation. Ikke engang i UK – men, for dem er det, at køre USA, altid det, der tæller mest.

Det, der nu er afgørende, er, at præsident Trump og USA vælger tilbuddet fra Kina, Bælte & Vej Initiativet, og lader dets paradigme for produktiv, økonomisk fremskridt dryppe lidt på os.

Skattelettelser og afregulering af Wall Street har ikke genoplivet, og vil ikke genoplive, amerikansk vækst fra dens lange stagnation, og heller ikke udfylde USA’s enorme infrastrukturunderskud. Det vil derimod de tiltag, som stifter af EIR, Lyndon LaRouche, har foreslået, med begyndelse i Glass/Steagall-loven til at bryde Wall Street op. Disse tiltag, som omfatter den første, statslige kreditinstitution, USA har haft siden Franklin Roosevelts Reconstruction Finance Corp., har til formål at slutte USA til et globalt samarbejde mellem suveræne nationer for »menneskehedens fælles mål«.

Det betyder at vælge Kinas fremskridt til, og Storbritanniens krig fra.

Foto: Vladimir Putin og Theresa May diskuterede spørgsmål af fælles interesse for Rusland og Storbritannien. Hangzhou, Kina, 4. september, 2016 (Kreml).  




Det britiske Imperiums lange historie med
nazistiske ABC-eksperimenter på mennesker

17. marts, 2018 – I dagene efter, at den britiske premierminister Theresa May udløste hysteri over den angivelige forgiftning af den britiske dobbeltagent Sergei Skripal, sættes der fornyet fokus på Det britiske Imperiums egen historie for arbejde med kemiske og biologiske krigsvåben. Dette omfatter at trække artikler frem fra arkiverne om disse emner.

Den første af disse artikler fra arkiverne, som vi er blevet opmærksomme på, blev udgivet i avisen Guardian den 6. maj, 2004, og som rapporterer om daværende ny research af eksperimenter, udført på britiske soldater, med reel nervegift i 1950’erne og 1960’erne. »Ud fra et rent videnskabeligt synspunkt, producerede de en enorm mængde data om virkningerne af nervegas på den menneskelige krop«, skrev Rob Evans, forfatter af Gassed: British Chemical Warfare Experiments on Humans at Porton Down. (Porton Down er Storbritanniens hemmelighedsfulde videnskabelige og teknologiske forsvarslaboratorie, som angiveligt identificerede Novichok-nervegiften i Skripal-sagen.) »Disse data har igen gjort det muligt for Porton at udvikle nogle af de mest sofistikerede forsvar i verden for at beskytte Storbritanniens bevæbnede styrker mod kemiske angreb«. Evans rapporterede yderligere, at disse nazistisk-lignende eksperimenter (vores betegnelse, ikke hans) på mennesker har været en integreret del af arbejdet på Porton Down, siden det blev oprettet i 1916.

Endnu en sådan rapport fremkom i Independent den 8. juli, 2015, og som afslørede ny research af britiske regeringseksperimenter med både kemiske og biologiske gifte på den almindelige befolkning, uden dennes vidende. »I flere end 70 hemmelige operationer, blev hundrede tusinder af almindelige briter udsat for ’fingerede’ biologiske og kemiske krigsangreb, lanceret fra fly, skibe og automobiler«, rapporterede Independent. Research udført at Ulf Schmidt, professor i moderne historie ved Universitetet i Kent, afslørede, at britiske militærfly kastede tusindvis af kilo af et kemikalie af ’stort set ukendt giftigt potentiale’ på britiske, civile befolkninger i og omkring Salisbury i Wiltshire, Cardington i Bedfordshire og Norwich i Norfolk. Det anvendte kemikalie, zink cadmiumsulfid, mentes at være harmløst, men er siden blevet anset for at være kræftfremkaldende.

I maj 1964 gennemførte forskere fra Porton Down også et eksperiment i Londons undergrundsbanesystem, hvor de spredte en bakterie ved navn Bacillus globigii. På det tidspunkt, rapporterede Independent, »mente regeringen, at Bacillus globigii var harmløse – men i dag anses de for at være en årsag til fødevareforgiftning, øjeninfektioner og endda blodforgiftning«.

I 1950’erne tilbragte britiske forskere 15 måneder i Nigeria – som dengang stadig var en britisk koloni – med at udføre nervegaseksperimenter, selv om omfanget af virkningen på den lokale befolkning tilsyneladende ikke kendes.

Billede: Studie af kunstneren John Singer Sargent til hans oliemaleri, ’Gassed’, fra 1918-1919. Maleriet, der måler 231 cm x 611 cm, hænger på Imperial War Museum og blev kommissioneret af British War Memorials Committee for at dokumentere krigen. Maleriet blev i 1919 vedtaget som ’årets billede’ af Royal Academy of Arts.




Kina fornyer tilbud til Europa om samarbejde
om Bælte & Vej, ’et globalt offentligt gode’

17. marts, 2018 – I en artikel, der torsdag blev udgivet på websiden Euractiv, skrev den kinesiske ambassadør til den Europæiske Union, Zhang Ming, at »Regeringer i 11 EU-medlemsstater har underskrevet dokumenter om samarbejde med Bælte & Vej Initiativet sammen med den kinesiske regering«, og at »EU’s udenrigshandel vil stige med 6 % pga. Initiativet, iflg. den økonomiske tænketank Bruegel, der har hjemsted i Bruxelles. Ekspresgodstogene mellem Kina og Europa har travlt med at krydse det eurasiske kontinent. I 2017 var der totalt set 3.673 ture, en stigning på 116 % (!) i forhold til 2016, og som overstiger det samlede antal ture i de forgangne seks år. Togforbindelserne når 36 europæiske byer i 13 lande og gør europæiske varers adgang til det kinesiske marked meget lettere«.

»Desuden er et stort antal projekter godt i gang, såsom infrastruktur, logistik, havne, e-handel og finans. For eksempel købte et kinesiske foretagende i Serbien et stålvalseværk, der havde vanskeligheder, og vendte det på under et år. I Grækenland genvandt havnen i Piræus sin position som en af de største havne i Europa. I Det forenede Kongerige er Kina gået i partnerskab med Frankrig om at bygge et kernekraftværk, et stjerneeksempel på samarbejde mellem tre parter under Initiativet«, skrev ambassadøren.

Men iflg. Zhang vil Bælte & Vej Initiativets potentiale imidlertid først nå sin fuldstændige udfoldelse, når alle spillere indser dets betydning og tager del i det på en upartisk måde. Til dette formål gentog han tre basale faktorer:

  • Dette er ikke en ensidig strategi, eller Kinas »Marshallplan«, som nogle har kaldt det, men det »har til hensigt at fremme økonomisk samarbejde gennem infrastruktur-konnektivitet og frembringe fælles udvikling ved at bruge alle deltagernes sammenlignelige styrker til maksimal fordel. Som et globalt, offentligt gode, følger Initiativet den gyldne regel om udstrakt rådslagning, fælles bidrag og fælles fordele«.
  • Dette er ikke en ensrettet vej, som kun giver Kina mulighed for at eksportere dets teknologier og manpower. Det er snarere baseret på udstrakt rådslagning og kommunikation. »Alle projekter under Bælte & Vej må gennemgå velinformerede forundersøgelser, som udføres af de interesserede parter, og må følge markedsprincipper og internationale regler. Alle projekter må være resultatorienteret, af høj standard og bæredygtige. Vores mål er ikke blot at styrke infrastrukturens fysiske konnektivitet, men også at forbedre den institutionelle konnektivitet mht. regler og standarder.«
  • Bælte & Vej Initiativet »er så stort et foretagende, at det må involvere mange deltagere, inkl. dem fra Europa. Alt imens hver enkelt deltager kommer fra forskellige baggrunde og har forskellige behov, så respekterer vi denne diversitet og anser fleksibilitet i vores samarbejde for vigtigt, i stedet for at insistere på ensartethed«, sagde Zhang.

Selv om det blev formuleret høfligt, så er budskabet til EU og dets besættelse af ensartethed klart. »Vi er fortsat forpligtet over for at gå i partnerskab med vore europæiske venner i en ånd af åbenhed. Lad os rådslå med hinanden, bidrage og dele sammen for at gøre Bælte & Vej Initiativet til en succes«, konkluderede han.

Foto: Ambassadør Zhang Ming, chef for den kinesiske mission til EU.




Russisk militær anklager, at USA støtter provokation
med kemiske våben i det sydlige Syrien

17. marts, 2018 – Det Russiske Forsvarsministerium fremførte i dag den anklage, at det amerikanske militær, som opererer ud fra sin illegale base i Al Tanf, Syrien, i nærheden af det sted, hvor den irakiske og jordanske grænse møder den syriske grænse, er i færd med at forberede en provokation med kemiske våben i det sydlige Syrien, og som skal bruges som påskud for amerikanske luftangreb mod syriske regeringsstyrker. Chefen for den russiske generalstabs Operationelle Hoveddirektorat, oberst general Sergei Rudskoy, sagde i Forsvarsministeriet i dag, at »det russiske parti har beviser for, at amerikanske instruktører har uddannet flere oprørsgrupper nær al-Tanf med det formål at udføre provokationer med kemiske våben i det sydlige Syrien«. Disse oprørs-sabotagegrupper blev dernæst deployeret til deeskaleringszonen i Daraa, i det sydlige Syrien. »De er i færd med at forberede provokationer med anvendelse af eksplosive mekanismer, der har monteret giftstoffer«, sagde Rudskoy. »Dette faktum vil i fremtiden blive brugt til at anklage regeringstropperne for at bruge kemiske våben.«

En lignende provokation er ligeledes i færd med at blive forberedt for Idlib, fremførte den russiske militærmand. »De bevæbnede grupperinger Jabhat al-Nusra, med støtte fra de såkaldte ’Hvide Hjelme’, er i færd med at forberede iscenesatte kemiske angreb nær bebyggelserne al-Habid og Qalb Luza, der ligger 25 km nordvest for Idlib. Derfor er 20 containere med kloringas blevet leveret dér«, sagde Rudskoy. »Sådanne provokationer vil give USA og dets koalition belæg for et angreb imod militære faciliteter og regeringsfaciliteter i Syrien.«

»Det Russiske Forsvarsministerium understregede, at der er klare beviser for forberedelser til de mulige angreb«, sagde Rudskoy. »Der er grupper af skibe med missiler, som er deployeret i den østlige del af Middelhavet, den Persiske Golf og det Røde Hav. Det stiller spørgsmålet – hvem er det, USA vil støtte med disse angreb? Vil det være Jabhat al-Nusra og dets søsterafdelinger, som begår uhyrligheder i landet? Den russiske generalstab overvåger fortsat situationen i den Syriske Arabiske Republik.«

Hangarskibet USS Theodore Roosevelt og dets angrebsgruppe, bestående af tre destroyere med styrede missiler og en krydser, opererer aktuelt i den Persiske Golf. U.S. Naval Institute News’ seneste Naval Tracker, opdateret 27. feb., rapporterer, at USA’s Femte Flåde har 20 krigsskibe, som aktuelt opererer under flåden, og hvor den Sjette Flåde, der har hovedkvarter i Napoli, Italien, har 16. En stor del af disse fartøjer vil være i stand til at medføre Tomahawk-krydsermissiler.

Foto: Talsmand for den russiske generalstab, Sergey Rudskoy. (Photo Sputnik News)




Talsperson for det Russiske Udenrigsministerium
advarer om »Giftige Londons« Atomare Lege

17. marts, 2018 – I et interview den 13. marts til Rossiya-1 Tv’s »60 Minutes«-program, dagen efter den britiske premierminister Theresa Mays absurde ultimatum til den russiske regering i sagen om den »forgiftede eks-spion«, sagde talsperson for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, til sine værter, at hun ikke ville tale om London og gift, men snarere »om et giftigt London«.

Zakharova kaldte den britiske PM’s »cirkusnummer« i parlamentet for »et klassisk eksempel på den britiske propagandamaskine … som insinuerer, at ’det kunne have været Rusland, var måske Rusland’«. Men, dette er et meget farligt »cirkus«, gjorde Zakharova det klart. May fremlagde ingen beviser, ingen kendsgerninger, og beordrede dog den russiske regering til at komme med svar inden for 24 timer, sagde hun. »Sådanne udtalelser kommer fra en premierminister, der er et medlem af et land med atomvåben og permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd.«

Zakharova mindede alle seerne om præsident Putins afsløringer den 1. marts af de defensive, strategiske våbensystemer, Rusland har udviklet. »Står det klart for alle, hvorfor vi har brug for disse våben? Efter dette show i Det forenede Kongeriges parlament, må alle forstå, at, efter det, præsidenten har talt om, kan ingen person i parlamentet bare sige, ’jeg giver Rusland 24 timer’.

Jeg gentager. Vi taler om London, hovedstad i et atomvåbenland. Hvem gav de 24 timer? For hvad gav de 24 timer? …

Lad os kalde det, hvad det er. Kald det ikke en hændelse. Det er en storslået, international provokation«, advarede hun.

Hun nævnte Tony Blairs såkaldte undskyldning for de falske efterretninger, der blev brugt til at starte Irakkrigen, og spurgte: »Hvordan skal vi kunne tro på folk, som allerede har undskyldt for hundrede millioner af ødelagte liv?« En »overfladisk undskyldning«, bemærkede Zakharova, som kun blev givet til »dem selv, fordi det hele handler om britiske skatteydere og tab af britiske liv. De har stadig ikke undskyldt over for ét eneste land, hvor deres soldater satte fødderne, hvor civile døde, hvor almindelige liv forvandledes til ruiner pga. deres sammensværgelser og intriger … Ikke én eneste historie af samme art er resulteret i nogen som helst form for sandhed.«

Det samme gælder for tidligere anklager om, at den russiske stat havde dræbt andre russere, der boede i UK (Litvinenko, Berezovskij osv.), bemærkede hun. »Først lancerer de en sindssyg propagandakampagne, og så forsegler de data. Så afsiger domstolene en afgørelse, men der er ingen, der ved, hvad de er, for alting er klassificeret. Hvorfor er de så klassificeret, at vi ikke engang kan diskutere dem?«

Zakharova gjorde det ligeledes klart, at den russiske regering fortsætter med indtrængende at opfordre USA til ikke at bøje sig for »giftige London«. Til en af værternes klage over, at USA, med hvem Rusland har en mekanisme for at dele efterretninger, ikke engang spurgte Rusland, om den nervegift, der angiveligt skulle have været brugt, var Ruslands, svarede hun:

»Hør her, der er terroristangreb i Syrien, så de to sider, Moskva og USA, er kokke i samme køkken. Terrorisme er et fælles problem; det er overalt. Så de forsøger at bringe den form for tillid, vi plejede at have i vore dialoger, tilbage.« Hun nævnte russisk efterretnings tidligere indsats med at advare deres amerikanske kolleger om Boston Maraton-bombemanden, hvor USA desværre »ikke tog denne information alvorligt. Lad os se på de nylige begivenheder … Disse data blev korrekt behandlet, og et terrorangreb blev forhindret. Disse forsøg kritiseres omgående i Washington. Hvorfor? Til hvilket formål? Almindelige mennesker, der intet har med politik at gøre, som går på indkøb, går i skole, går i teatret; de blev reddet. Det er godt!«

Foto: Talsperson for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova.          




Fr. »M« trækker vestlige allierede ind i farlig konfrontation med Rusland

Leder fra LaRouchePAC, 18. marts, 2018 – I sin artikel den 17. marts, skrevet til den tyske avis Neue Solidarität, der udkommer ugentligt, advarede Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche om, at vestlige lederes kapitulation til Det britiske Imperiums sindssyge provokationer mod Rusland har forværret den strategiske krise og forhøjet faren for krig. Vi citerer uddrag af hendes artikel her:

»Blot en enkelt dag efter, at kansler Merkel i sit embedsløfte svor at ’beskytte det tyske folk mod ondt’, støttede hun fuldt og helt den britiske regerings uansvarlige provokation mod Rusland i en fælles erklæring fra den franske, amerikanske, britiske og tyske regering. Macron, Trump, May og Merkel enedes om, at der ’ikke var nogen troværdig, alternativ forklaring’ på giftangrebet mod den tidligere dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter Yulia ud over, at Rusland var ansvarligt for det. Men denne operation er så åbenlys, at der kun er én troværdig forklaring på den: Det britiske Imperium ønsker at trække hele Vesten ind i en optrapning af en ny Kold Krig, og muligvis mere. Og fr. Merkel er med til at støtte det, uden tøven.

I mellemtiden har en række kendte eksperter påpeget, at ultimatummet på blot én dag, som Theresa May gav den russiske regering til at forklare, hvordan nervegiften ’Novichok’ kom fra Rusland til Storbritannien, er et klart brud på reglerne i OPCW [Organisationen for forbud mod kemiske våben], som også UK er medlem af. Det ville have været nødvendigt, bemærker de, at udlevere en prøve på giften til OPCW for en uafhængig efterforskning, og den anklagede part, i dette tilfælde Rusland, skulle have fået ti dage til at svare på anklagerne. Den tidligere britiske ambassadør til Usbekistan, Craig Murray, karakteriserede ’Novichok’-historien, for hvilken den britiske regering ikke har præsenteret den mindste smule bevis, som et svindelnummer i samme tradition som anklagerne om Iraks angivelige masseødelæggelsesvåben. 

(Man vil huske, at et memo fra den britiske efterretningstjeneste MI6 fremlagde dette forslag).

Murray udtalte, at chefen for UK’s eneste facilitet for kemiske våben, dr. Robin Black, i et prestigiøst videnskabeligt magasin i 2016 havde understreget, at beviserne for eksistensen af denne gift var sparsomme, og at dets kemiske sammensætning var ukendt. Ikke desto mindre påstod Theresa May, selv om Storbritannien selvsagt ikke havde nogen prøver, dvs., at de ikke havde noget, med hvilket de kunne have sammenlignet den giftige substans, som blev brugt i angrebet på Skripal, at Rusland alene bar ansvaret for det. Storbritanniens facilitet for kemiske våben ligger tilfældigvis i Porton Down, som interessant nok blot er 12 km fra Salisbury, hvor angrebet fandt sted. I betragtning af den tvivlsomme karakter af Novichoks eksistens, besluttede OPCW ikke at føje det til listen over kemiske våben.

Tingene bliver endnu mere interessante, når det kommer til Christopher Steeles rolle i denne affære. Sergei Skripal, der dengang arbejdede for den russiske militære efterretningstjeneste, blev angiveligt ’vendt’ i 1995 af en MI6-agent ved navn Pablo Miller i en operation, som blev koordineret af Steele, der dengang arbejdede i Moskva under diplomatisk dække. Da Steele ’forlod’ MI6 i 2009, stiftede han det private sikkerhedsfirma Orbis Business International, hvis varemærke er at markedsføre anklager imod Rusland i PR-stil. Et af firmaets operationer var ’Operation Charlemagne’, om den såkaldte russiske indblanding i valgene i Frankrig, Italien, Storbritannien og Tyskland, såvel som også den angivelige finansiering af Marine Le Pen, Silvio Berlusconi og partiet Alternativ for Tyskland (AfD) og en russisk kampagne for at ødelæge EU.

Men hans absolutte mesterværk som spion er kupforsøget mod Donald Trump via det aftalte spil mellem Obama-administrationens efterretningschefer, DNC [Democratic National Committee], Hillary Clintons kampagne og de britiske efterretningstjenester, og som udelukkende var baseret på det ’slibrige dossier’ om Trump, som Steele et Orbis havde fremstillet. USA’s Repræsentanternes Hus’ efterretningskomite har netop udgivet resultaterne af sin ét år lange efterforskning, som fandt, at der ikke fandt noget ’aftalt spil’ sted mellem den russiske regering og Trump-teamet.«

Senere i sin artikel nævner Zepp-LaRouche, at en anden aktør i Orbis-operationen var Andrew Wood, den tidligere britiske ambassadør til Moskva på netop det tidspunkt, hvor Skripal blev rekrutteret af Miller i en operation, der blev koordineret af Steele. Desuden var Steele selv den ansvarlige MI6-officer for anklagerne mod Rusland i sagen om den tidligere KGB-, FSB-agent Alexander Litvinenko, der døde i London i 2006.

Med andre ord, den samme kreds af ’tidligere’ MI6-agenter, der står for propagandaoperationen om angiveligt ’aftalt spil’ mellem Trump og Rusland, som nu er blevet miskrediteret som ’fake news’, var og er i centrum for Skripal-angrebet. Hvis det går som en and, rapper som en and og ser ud som en and, så er det efter al sandsynlighed at dømme, en and; dvs., en operation på vegne af britisk efterretning.

Helga Zepp-LaRouche opfordrer indtrængende Tyskland til at nægte at gå med på den hysteriske kampagne mod Rusland, og ligeledes mod Kina, og til i stedet at slutte sig til det Nye Paradigme. Hun konkluderer, at, hvis premierminister Theresa nu forestiller sig, at hun må imitere den britiske skuespillerinde Judi Dench, der spillede rollen som ’M’ i James Bond-film – den chef, som Bond rapporterede til – så er det et tilfælde af ekstremt dårlig smag. »At tillade sig selv at blive trukket ind i en konfrontation med Rusland af en sådan rollemodel, er uansvarligt.«

Foto: Genvalgte kansler Angela Merkel (højre) og britiske PM Theresa May (midten) enedes tirsdag 13. marts om, at allierede burde handle samstemmigt for at imødegå »Ruslands aggressive adfærdsmønster« efter giftangrebet på UK’s territorium af en tidligere russisk dobbeltagent, Sergei Skripal. Frankrigs præsident Emmanuel Macron (venstre), såvel som også USA’s præsident Donald Trump, har ligeledes givet deres støtte til briternes udlægning af sagen; at Rusland er den ansvarlige. (Arkivfoto).




Mere end nogensinde før
er det presserende nødvendigt
at afslutte geopolitik.
LaRouchePAC Internationale Webcast, 16. marts, 2018.
Fuldt dansk udskrift

Vi befinder os nu i en situation, som Helga Zepp-LaRouche tidligere i dag beskrev som »ildevarslende«; det var det ord, hun brugte. Hun sagde, »Dette kan kun forstås som et miljø med førkrigs-propaganda«. Hun sagde, at den respons, vi har set fra Vesten, fra flere lande i Europa og inkl. her i USA, til den bizarre sag med forgiftningen i Salisbury, Storbritannien, af en russisk eksspion, der blev britisk spion, ved anvendelse af en angivelig nervegift; hun sagde, at dette nu har skabt det, der kun kan betegnes som en ekstremt farlig situation, som meget let kunne eskalere hurtigt og føre til krig. Hun sagde, »Man må stille sig selv det indlysende spørgsmål: Hvor fører alt dette hen?«

Nøglefaktoren her, som Helga Zepp-LaRouche har understreget, er timing. Denne begivenhed, og alt det, der efterfølgende har udviklet sig med den, kom direkte i hælene på: 1) præsident Putins annoncering i sin tale for den føderale forsamling den 1. marts af denne nye generation strategiske våben, der totalt har ændret den internationale, geopolitiske struktur; og 2) annonceringen fra Husets Efterretningskomite, der præsideres af kongresmedlem Devin Nunes, nogle få dage senere af, at de havde afsluttet deres efterforskning og konkluderet, at der absolut ikke fandt noget ’aftalt spil’ sted mellem Trump-kampagnen og russerne. Dette var absolut hele grundlaget for Christopher Steeles Russiagate-narrativ.

 

Download (PDF, Unknown)

 

 




Xi Jinping genvalgt til præsident for Kina,
aflægger sit embedsløfte

17. marts, 2018 – Folkets Nationalkongres valgte her til morgen Xi Jinping til Kinas præsident for endnu en periode, og til formand for den Kinesiske Militærkommission. I en hidtil fuldstændig uset ceremoni bragte et militært kontingent, efter valget, den reviderede forfatning frem, og Xi og de andre valgte regeringsfolk aflagde et embedsløfte på forfatningen.

Forfatningen indeholdt naturligvis mange af de formuleringer, som Xi har udtrykt i sin nye vision for Kinas foryngelse, og nogle af disse var også reflekteret i formuleringen af løftet. Tidligere var der ikke noget løfte over for forfatningen (selv om partimedlemmer aflægger et løfte som medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti). Men, eftersom dette nu er indført af Kinas præsident, vil det nu blive en vedtaget praksis.

I Kinas historie har præsident- og vicepræsidentembedet snarere været af formel end reel karakter. Deng Xiaoping besad ingen af disse poster, men han var formand for Kinas Militærkommission og næsten altid den, der bestemte. Det har nu ændret sig. Og posten som partiets generalsekretær, formand for kommunistpartiet og præsident besiddes nu, og vil måske også i fremtiden blive besiddet, af én person. Præsidentskabets, såvel som vicepræsidentskabets, magt er nu blevet styrket.

Hvad der er vigtigere, så ses løftet over for forfatningen som en styrkelse af retsstatsprincippet, idet denne grundlæggende lov begrænser alle arbitrære handlinger ud over forfatningens omfang, af de mennesker, der har aflagt dette løfte over for forfatningen. Wang Qishan, en nær samarbejdspartner til præsident Xi, og som under de gamle regler havde nået pensionsalderen, blev valgt til vicepræsident (med en enkelt nejstemme). Wang har været instrumental i anti-korruptionskampagnen, som Xi lancerede, men, hvad der måske er vigtigere, så har han et godt kendskab til USA og vil utvivlsomt fungere som en højtplaceret samtalepartner til USA og vil være en vigtig rådgiver til Xi i amerikanske anliggender.

Valget af præsident Xi blev modtaget med stående akklamation fra de flere end 2.000 delegerede i Folkets Nationalkongres.

Foto: Den genvalgte præsident Xi Jinping aflægger løfte, med hånden på den reviderede forfatning, med de indledende ord, »Jeg sværger, at jeg vil være tro mod forfatningen og mod den Kinesiske Folkerepublik, forsvare dens myndighed, udføre lovpligtige forpligtelser og ansvar, være loyal over for landet og folket …« (Se f.eks. https://www.youtube.com/watch?v=iE9rUKH8Qsw)        




Det britiske Imperium er nu totalt afsløret;
Det må knuses! Helga Zepp-LaRouche
i Nyt Paradigme Webcast, 15. marts 2018

Der er mange spørgsmål, vi bør diskutere, og mange ting, vi bør gøre, for det image, folk har af Vesten, er virkelig noget, folk bør tænke over. Hvordan kan det være, at det kommunistiske Kina, som er et socialistisk land, baseret på socialisme med kinesiske karaktertræk, som de siger – hvorfor klarer dette land sig så meget bedre end Vesten? Det bør give stof til eftertanke. Hvad er der i vejen med den neoliberale metode, et system, der forårsager svælget mellem rig og fattig at blive større hele tiden? I alle europæiske lande, og dette reflekteredes også i valget af Trump, væmmes mange mennesker fuldstændig ved den politiske klasse, med klassen af direktører, med bankfolk, med akademikere, og føler sig ikke længere repræsenteret af disse institutioner, hvilket er meget farligt, for i Europas tilfælde giver det grund til, at der vokser nogle virkelig meget farlige, eller i det mindste problematiske, partier og organisationer frem.

Så, manglen på fornuft afføder monstre, som Goya så klart påpegede i sine tegninger.

Folk bør begynde at blive aktive, for man kan ikke sidde passivt i et paradigmeskifte som det, vi oplever på dette tidspunkt.

 

Download (PDF, Unknown)

 

 




Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson beviser,
han er den mest imperiale og den mest sindssyge

16. marts, 2018 – Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson har den 16. marts givet en »eksklusiv« kronik til den store Pariseravis, Le Parisien, om mordforsøget på Skripal. Han skriver: »Jeg fortolker denne hændelse som en yderligere demonstration af præsident Vladimir Putins farlige opførsel. Den røde tråd, der forbinder [Skripal] forgiftningen i Salisbury med annekteringen af Krim, cyber-angrebene mod Ukraine, udspioneringen af Bundestag, russernes indblanding i flere europæiske valg; det er Kremls foragt for grundlæggende, internationale regler.« Han fortsætter, at Ruslands opbakning af Syriens præsident Bashar Assads angivelige brug af kemiske våben viser, at Rusland er ansvarligt for Skripal-angrebet.

Til BBC himlede Johnson op om, at det var »overvældende sandsynligt«, at Putin personligt havde beordret Skripal-angrebet; så gik han over gevind, selv for ham: »Vi har intet imod selve russerne. Der er ingen russofobi som resultat af det, der finder sted. (!) Vi har et skænderi med Putins Kreml og med hans beslutning – og vi mener, det er overvældende sandsynligt, at det var hans beslutning – at beordre brugen af en nervegift i Det forenede Kongeriges gader.«

Og hvorfor så efterlade et »fingeraftryk« som Novichok, blev han spurgt? »Der er en grund til at vælge Novichok«, sagde han. »I sin åbenlyse væren russisk sender denne nervegift et signal til alle, der overvejer dissidens i den intensiverende undertrykkelse i Putins Rusland«, svarede han BBC. »Budskabet er klart: Vi vil finde jer, vi vil fange jer, vi vil dræbe jer – og selv om vi vil benægte det med et hånligt smil på læberne, så vil verden uden for enhver tvivl vide, at Rusland gjorde det.«

Foto: Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson (venstre): »Overvejende sandsynligt«, at Putin personligt beordrede Skripal-angrebet.




Russisk repræsentant til OPCW sønderriver UK’s løgne

16. marts, 2018 – Alexander Vasilievich Shulgin, permanent russisk repræsentant til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), rev de britiske løgne om Skripal-sagen i stumper og stykker. »Der er mange muligheder, og de er alle forklaret i konventionen. Vi håber, vi kan komme til en forståelse, få en dialog med vore partnere og klarlægge denne situation«, sagde han høfligt. Han afslørede dernæst, at Rusland aldrig har udført nogen research af den såkaldte Novichok-gift, alt imens både USA og briterne har. »Det er helt igennem muligt, at dette stof kunne have været brugt fra deres arsenaler, fra deres lagre«, sagde Shulgin.

»Mit gæt er det følgende: Storbritannien kan ikke give os de reelle beviser på og bekræftelse af de påstande, som de fremfører over for os. Vi er parat til en meningsfuld dialog; vi har brug for klar viden om, hvad det er, vi beskyldes for, og hvad det er baseret på, og for at få adgang til de prøver, der blev taget fra scenen i Salisbury.«

Dernæst gik han i kødet på briternes historie for dødbringende løgne. »Vore britiske partnere mener, vi skal tage deres ord for det. Som om alt allerede er blevet defineret af de største eksperter, så bare acceptér vores ord. Men jeg spørger, hvorfor skulle vi stole på briterne? Har vi ikke eksempler på, at højtplacerede, britiske repræsentanter har omgåedes sandheden lemfældigt, for at sige det mildt?« sagde Shulgin.

Han tilføjede, at Moskva gentagent har anmodet London om at give dem beviserne, men kun har modtaget uforpligtende svar. »Lad os håbe, vore britiske partnere får nogle nøgterne øjeblikke og kommer til en forståelse af, at det er nødvendigt at bevare roen uden gensidige beskyldninger og med gensidig respekt«, sagde han.

Foto: Alexander Shulgin har været permanent russisk repræsentant til OPCW siden oktober, 2009.




Det britiske Imperium er nu totalt afsløret; det må knuses!

Leder fra LaRouchePAC, 15. marts, 2018 – I sin ugentlige webcast i dag advarede Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche rammende om, at den britiske operation imod Rusland, der i denne uge eskalerede med Londons anklager om, at Moskva er ansvarlig for forgiftningen med nervegas af den russiske MI6-dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter, »lugter langt væk«. Dette er en »utrolig provokation« mod Rusland, sagde hun, men det er direkte relateret til det faktum, at Det britiske Imperium og dets efterretningstjenester er blevet totalt afsløret og svækket. »Tidligere« MI6-agent Christopher Steele er ikke alene blevet afsløret som den centrale person i forsøget på at bringe Trumps præsidentskab til fald i USA, men hans poteaftryk er også over det hele i Skripal-affæren – han var med til at gøre ham til en britisk dobbeltagent – såvel som også i tidligere, lignende sager, der involverede den russiske agent Alexander Litvinenkos død. Gennem sit Orbis Business efterretningsfirma har han tilbragt årtiet, siden han »forlod« MI6, på at fabrikere »beviser« for, at Rusland blandede sig i valgene i flere europæiske lande med det formål at ødelægge den Europæiske Union, og alle mulige andre angivelige »forbrydelser«.

Storbritanniens tidligere ambassadør til Usbekistan, Craig Murray, har påpeget svagheden i premierminister Theresa Mays anklager om, at Rusland havde forgiftet Skripal med den såkaldte nervegas Novichok. Som det rapporteres nedenfor, så påpeger Murray, at Novichok er et stof, ingen nogensinde har set, og hvis eksistens endda betvivles. Den britiske regerings laboratorie for kemiske våben i Porton Down har i publikationer erkendt, at det aldrig har set noget russisk Novichok. Hverken Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) eller laboratoriet i Porton Down er overbevist om, at Novichok overhovedet eksisterer. Er det grunden til, at den britiske regering nægter at give OPCW en prøve af Novichok eller at følge den strenge protokol, som OPCW har etableret for efterforskning af sådanne sager?

Zepp-LaRouche forklarede, at dette seneste angreb mod Rusland, som meget hurtigt er eskaleret netop i løbet af denne uge, såvel som også truslerne fra USA’s ambassadør til FN, Nikki Haleys side om, at USA måske vil bombe Syrien, alt sammen har med det faktum at gøre, at »det Nye Paradigme er ved at vinde, og det gamle paradigme er splintret. Jeg mener, der nu kommer en ny, strategisk virkelighed, som kommer fra den Nye Silkevej, der konstant ekspanderer og går progressivt fremefter, og som omfatter flere end 140 lande, som [den kinesiske udenrigsminister] Wang Yi sagde for nylig på en pressekonference i Beijing«. Det ville være en alvorlig fejltagelse at undervurdere virkningen af præsident Vladimir Putins tale den 1. marts og hans annoncering af nye, avancerede våbensystemer, som gør Vestens ABM-systemer forældede, understregede Zepp-LaRouche. »Dette har skabt en ny, strategisk virkelighed, og jeg mener, at denne britiske operation og eskaleringen i Syrien virkelig er de sidste, på forhånd tabte kampe fra et systems side, der tydeligvis er ved at gå ned.« Det gør dem imidlertid ikke mindre farlige.

I det samme spor kommenterede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov indsigtsfuldt, at det, der nu finder sted, er, at USA og dets vestlige allierede ser, at »den 500 år lange periode med vestlig dominans i globale anliggender er ved at nå vejs ende«. Overgangen til en ny, multipolær, demokratisk og retfærdig verdensorden vil tage nogen tid, sagde han til en forsamling i Moskva, »men allerede nu er denne overgang smertelig for dem, der i århundreder har vænnet sig til at regere verden «. Og de er »nervøse« over, at Rusland nu fremstår som en »ligeværdig partner, der ikke påtvinger andre noget, men som ikke tolererer diktater eller ultimatummer«. Han påpegede også, at Theresa May er »desperat« og svag og ude af stand til at holde løfter, hun har afgivet til befolkningen med Storbritannien, der gør klar til at forlade den Europæiske Union.

Fr. LaRouche påpegede, at Theresa May måske har set en James Bond-film for meget og tror, hun er den berygtede »M«, der var Bonds boss. Men, tilføjede hun, »dette er ikke nogen leg«. Dette antikverede persongalleri er farligt, men jeg tror virkelig, det er sådan noget James Bond-halløj. Hvis I nogensinde igen ser en James Bond-film, jeg mener, hvad er det, de gør? De er terrorister! De bryder loven! … og det er selvfølgelig hele britisk efterretnings fantasiverden. Folk bør virkelig kaste et ekstra blik på det og indlede en efterforskning af britisk ’aftalt spil’, både i tilfældet Trump og nu, i tilfældet Skripal«.

Zepp-LaRouche bemærkede, at hun ved årets begyndelse sagde, »vi må overvinde geopolitik«, for i en æra med atomvåben kan intet løses ved militære midler. »Det, der nu kommer fra briterne, kan kun bruges til én ting: det gør det absolut klart, hvilken rolle, de spiller. Det har de hele tiden gjort, men nu er det mere ude i det åbne end nogensinde før.« Det er derfor afgørende, »at vi virkelig sætter ind for at afslutte Det britiske Imperium og erstatter det med det Nye Paradigme, med et nyt sæt internationale relationer, baseret på suverænitet, baseret på respekt for den andens samfundssystem og for menneskehedens fælles mål, og jeg mener, at denne debat er absolut presserende påkrævet«.

Se hele Zepp-LaRouches webcast fra fredag, 15. marts: https://www.youtube.com/watch?v=ecoYSyypvB4

 

Dokumentation:

Tidligere britiske diplomat Craig Murray afviser beskyldninger om russisk nervegift

15. marts, 2018 – Den tidligere britiske ambassadør til Usbekistan Craig Murray har på sin webside afvist beskyldningerne om en russisk nervegift med hjælp fra kilder, som han siger, han ikke kan afsløre på nuværende tidspunkt. Han fremfører imidlertid, at »Novichok-historien er endnu et irakisk masseødelæggelsesvåben-fupnummer«, som titlen på hans blog lyder.

Storbritanniens regering hæver grundlæggende set, at den tidligere russiske agent i GRU (øverste efterretningsafdeling) Sergei Skripal, der blev en MI6-dobbeltagent, blev dræbt [sic] af »Novichok«, et stof, ingen nogensinde har set, og hvis eksistens endda betvivles, så hvis det virkelig blev brugt, ville det være første gang, og britiske eksperter ville ikke være i stand til at identificere det. Desuden burde de have afleveret en prøve til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), som UK er medlem af.

Han opsummerer sine konklusioner som følger:

»1) Porton Down [den britiske regerings laboratorie, der arbejder med kemiske våben] har i publikationer erkendt, at det aldrig har set noget russisk ’Novichok’. Den britiske regering har absolut ingen ’fingeraftryks-information’, såsom urenheder, hvorved en prøve på stoffet med sikkerhed kunne tilskrives Rusland.

2) Frem til i dag har hverken Porton Down eller de globale eksperter i OPCW været overbevist om, at ’Novichok’ overhovedet eksisterer.

3) UK nægter at afgive en prøve til OPCW.

4) ’Novichoks’ blev specifikt designet til at kunne blive fremstillet fra almindeligt forekommende ingredienser på alle forskningssteder. Amerikanerne afmonterede og undersøgte den facilitet, der angiveligt skulle have udviklet dem. Det er fuldstændig usandt, at kun russere kunne fremstille dem, hvis nogen overhovedet kan.

5) Novichok-programmet lå i Usbekistan, ikke Rusland. Arven efter det blev arvet af amerikanerne under deres alliance med [usbekiske præsident Islam] Karimov, ikke af russerne.«

Foto: Storbritanniens PM, Theresa May.




Dokumentation: Tidligere britiske diplomat Craig Murray
afviser beskyldninger om russisk nervegift

15. marts, 2018 – Den tidligere britiske ambassadør til Usbekistan Craig Murray har på sin webside afvist beskyldningerne om en russisk nervegift med hjælp fra kilder, som han siger, han ikke kan afsløre på nuværende tidspunkt. Han fremfører imidlertid, at »Novichok-historien er endnu et irakisk masseødelæggelsesvåben-fupnummer«, som titlen på hans blog lyder.

Storbritanniens regering hæver grundlæggende set, at den tidligere russiske agent i GRU (øverste efterretningsafdeling) Sergei Skripal, der blev en MI6-dobbeltagent, blev dræbt [sic] af »Novichok«, et stof, ingen nogensinde har set, og hvis eksistens endda betvivles, så hvis det virkelig blev brugt, ville det være første gang, og britiske eksperter ville ikke være i stand til at identificere det. Desuden burde de have afleveret en prøve til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), som UK er medlem af.

Han opsummerer sine konklusioner som følger:

»1) Porton Down [den britiske regerings laboratorie, der arbejder med kemiske våben] har i publikationer erkendt, at det aldrig har set noget russisk ’Novichok’. Den britiske regering har absolut ingen ’fingeraftryks-information’, såsom urenheder, hvorved en prøve på stoffet med sikkerhed kunne tilskrives Rusland.

2) Frem til i dag har hverken Porton Down eller de globale eksperter i OPCW været overbevist om, at ’Novichok’ overhovedet eksisterer.

3) UK nægter at afgive en prøve til OPCW.

4) ’Novichoks’ blev specifikt designet til at kunne blive fremstillet fra almindeligt forekommende ingredienser på alle forskningssteder. Amerikanerne afmonterede og undersøgte den facilitet, der angiveligt skulle have udviklet dem. Det er fuldstændig usandt, at kun russere kunne fremstille dem, hvis nogen overhovedet kan.

5) Novichok-programmet lå i Usbekistan, ikke Rusland. Arven efter det blev arvet af amerikanerne under deres alliance med [usbekiske præsident Islam] Karimov, ikke af russerne.«

Foto: Tidligere britiske ambassadør til Usbekistan (2002-2004) Craig Murray, foto fra 2016.




Sergei Lavrov: Vesten er bange for at miste sin dominans
og for en ny, retfærdig, multipolær verdensorden

15. marts, 2018 – I en tale i går i Moskva på forummet, »Rusland: Mulighedernes land«, kommenterede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov indsigtsfuldt den »nervøse« respons fra USA og dets vestlige allierede på »Ruslands comeback som en ligeværdig partner, som ikke påtvinger andre noget, men som ikke tolererer diktater eller ultimatummer. Vore vestlige partnere reagerer meget smertefuldt på dette«, sagde han, rapporterer TASS.

Lavrov forklarede, at »vi søger ikke konfrontation med nogen. Vi ønsker at samarbejde med alle på lige vilkår, på basis af gensidig respekt, og at søge en interessebalance og gensidigt acceptable fremgangsmåder«. Han fortsatte, »det, vi imidlertid ser nu, er, at USA og dets vestlige allierede er enige om, at den 500 år lange periode med vestlig dominans i globale anliggender er ved at nå vejs ende«. Overgangen til en ny, multipolær, demokratisk og retfærdig verdensorden vil vare meget længe, »men allerede nu er denne overgang smertefuld for dem, der i århundreder har været vant til at regere verden. De er vant til at sidde ved roret«, sagde Lavrov.

Han rapporterede, at Moskva snart vil annoncere forholdsregler som respons til Londons udvisning af russiske diplomater i går og erklærede, at Theresa Mays regering er »desperat«, fordi den bl.a. ikke kan opfylde de løfter, den har afgivet til den britiske befolkning i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, sagde han til Sputnik. De britiske påstande mod Rusland er uhyrlige, sagde han. Rusland er »parat til at genoprette partnerskabet med den Europæiske Union, når vore europæiske naboer ikke længere ønsker« at efterligne USA’s russofobi, inkl. sanktioner og provokationer, »og når de ikke længere er interesseret i at tolerere de uhyrlige handlinger, som vi har set fra den britiske regerings side, og som går langt ud over grænserne for elementær anstændighed«.

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov sagde, at Theresa Mays regering er »desperat«, fordi den bl.a. ikke kan opfylde de løfter, den har afgivet til den britiske befolkning i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU.        




Nordkoreas udenrigsminister i Sverige;
Spekulationer om Trump-Kim møde

15. marts, 2018 – Nordkoreas udenrigsminister Ri Yong-ho er i Sverige på et todages besøg 15.-16. marts. Hans besøg har affødt spekulationer om, at det kunne lægge fundamentet for et møde mellem USA’s præsident Donald Trump og den nordkoreanske leder Kim Jong-un. Sverige har haft diplomatiske relationer med Pyongyang siden 1970.

Den sydkoreanske nyhedstjeneste Yonhap rapporterer, at udenrigsminister Ri blev ledsaget af Choe Kang Il, vicegeneraldirektør for Nordkoreas Udenrigsministeriums Nordamerikanske Kontor, mens han overfløj Kina før sit fly til Sverige.

Ri Yong-ho vil mødes med den svenske udenrigsminister Margot Wallström den 15. og 16, bekræftede Stockholms Udenrigsministerium i dag. Men meddelelsen nævnte imidlertid ikke noget om en forbindelse mellem Ris besøg og Trump-Kim-topmødet. Den rapporterede, at »Forhandlingerne vil fokusere på Sveriges konsulatrolle som en beskyttende magt for USA, Canada og Australien i Nordkorea. De vil også adressere sikkerhedssituationen på Koreahalvøen, som står højt på [FN’s] Sikkerhedsrådets dagsorden«. Sverige er et af de 10 ikkepermanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd for 2017-18.

Den svenske premierminister Stefan Löfven sagde den 10. marts, at hans land var parat og villigt til at være vært for et historisk møde mellem USA’s præsident Donald Trump og Kim Jong-un. »Hvis vi på nogen måde kan hjælpe, vil vi gøre det«, sagde han og fortsatte, at »det faktum, at vi er en beskyttelsesmagt for USA, har været ved den demilitariserede zones grænse siden 1950 og har haft en ambassade i Pyongyang siden 1970’erne, har givet os en særlig relation med Nordkorea, hvor vi føler, de stoler på os«, sagde han til den svenske TT-nyhedstjeneste i et interview.

Foto: Nordkoreas udenrigsminister Ri Yong-ho på FN’s generalforsamling.




Briterne lyver igen igen for at skabe
konfrontation med Rusland.
Politisk Orientering 15. marts, 2018.

v/ Tom Gillesberg:

»Velkommen til disse dramatiske tider, hvor man ligesom føler, det er sådan lidt dejà vu, at vi igen har en britisk leder, Theresa May, som er i gang med at mobilisere nationen og verden til krig, fordi, igen igen, så er der en trussel fra masseødelæggelsesvåben, som man er sten sikker på, at man ved, hvor truslen kommer fra, og derfor må verden nu følge det britiske lederskab og gå i krig. Ligesom vi så det, da Tony Blair annoncerede, at man nu havde sikre beviser på, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, som inden for 45 minutter ville kunne nå os alle sammen og at vi derfor præventivt, hvis vi ikke havde lyst til at blive udraderet, så var vi jo nødt til at gå i krig i Irak, ikke sandt? Og senere viste det sig så selvfølgelig, at de der beviser, man havde, som man ikke kunne fremvise, for så ville man jo kompromittere sine kilder og alt det der, det var rent fup og fidus; der var nul og niks, det var rent fabrikerede beviser til lejligheden.

Det var ikke den eneste gang; der var nogen, der også kunne huske, at, da man fik hele det danske folketing inkl. Enhedslisten, til at stemme for, at vi skulle sende danske F16-fly ned til Libyen for at gå i krig, så var det, fordi man havde beviser fra Storbritannien på, at Gaddafi var i gang med at ville udrydde hele befolkningen i Benghazi, og for at beskytte dem, så var vi jo tvunget til i humanitetens navn at sende F16-flyene af sted. Det viste sig så senere selvfølgelig, at det var rent fup, det var bare noget, man havde fundet på. Der var ingen, der stillede spørgsmålstegn ved det; alle sagde, når briterne siger det, så må det jo være rigtigt, og som sagt, selv Enhedslistens medlemmer af folketinget stemte for, at vi skulle sende F16-fly til Libyen, og det har jo så lige siden … ligesom den første krig, der lagde Irak i ruiner, så fik man også lagt Libyen i ruiner. På lignende vis skal man huske på, at det jo ikke er mere end i marts sidste år, at, lige pludselig ud af det blå kom der fra britiske kilder dokumentation for, at Assad stod bag et giftgasangreb i Syrien, som man præsenterede som stensikre beviser og dermed fik Donald Trump til at affyre en masse Tomahawk-missiler mod en syrisk luftbase for at statuere et eksempel; noget, som kunne have sprængt alt potentielt samarbejde mellem, ikke bare Rusland og USA i stumper og stykker, men også mellem USA og Kina, og det var selvfølgelig formålet.

Man har dette engelske, eller amerikanske, ordsprog: ’Fool me once, shame on you; fool me twice, shame on me’ …«

 

 

https://soundcloud.com/si_dk/briterne-lyver-igen-igen-for-at-skabe-konfrontation-med-rusland

 




Det britiske Imperiums rolle har aldrig været klarere

Leder fra LaRouchePAC, 14. marts, 2018 – Først var det Tony Blairs »uvederhæftige dossier« om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, som udløste, at den ynkelige George W. Bush forvandlede hele Mellemøsten (med Obamas hjælp) til et helvedeshul af terrorister. Dernæst kom påstande om Bashar Assads brug af kemiske våben, som narrede Trump til at gennemføre et missilangreb mod en syrisk flyvebase. Så kom britisk efterretningsagent Christopher Steeles eget »uvederhæftige dossier«, der lancerede et forsøg på regimeskifte mod USA’s regering, baseret på eventyrfortællinger om Trump og Rusland. Nu erklærer Theresa May, typisk uden beviser, at der »ikke er nogen alternativ konklusion«, men at den »russiske stat« er ansvarlig for angrebet med nervegift i London-området Salisbury, »en ulovlig magtanvendelse mod Det forenede Kongerige«. Vi må alle forenes mod de onde russere, hyler May og hendes kontrollers.

Det er alt sammen selvindlysende nonsens, men der er desperation i Det britiske Imperium. I 50 år har Lyndon LaRouche dokumenteret Det britiske Imperiums historiske had mod De forenede Stater og den systemiske overtagelse af den amerikanske regerings politik gennem Wall Street og andre aktiver, i kølvandet på FDR’s død og mordet på JFK. Få lyttede. »Det britiske Imperium er dødt«, lod man os ofte vide, efterfulgt af en påstand om, at det eneste imperium i dag er Det russiske Imperium, eller Det amerikanske Imperium, afhængigt af, hvilket af Det britiske Imperiums kontrollerede miljøer, man valgte at bo i.

Men det fungerer ikke så nemt denne gang. Londonavisen Guardian viste i dag graden af panik i Imperiet. Lederartiklen lyder: »UK arbejdede hårdt hele dagen i Washington for at overtale Trump til at skubbe sit ønske om et forhold til Putin til side og indse, at Rusland var det eneste land, der havde midlerne og motivet til at søge at dræbe Skripal«, den russiske dobbeltagent for MI6, som sammen med sin datter i sidste uge blev ramt af et angreb med nervegift. Men, klynker de, »Trump tilbød kun en modstræbende accept af det britiske tilfælde, men tilskrev ikke direkte Rusland ansvaret … Det ville være et slag mod de angloamerikanske relationer, hvis Trump nægtede at acceptere den britiske efterretningsvurdering, men siden sit valg har han følt sig under belejring pga. beskyldninger om, at han havde indgået et aftalt spil med Rusland for at vinde præsidentskabet, og han mener, at tidligere, britiske efterretningsofficerer har næret disse beskyldninger.«

Det gør han så sandelig, og denne bestræbelse på at bruge løgne, brygget sammen af MI6, for at bringe hans præsidentskab til fald, er nu blevet godt og grundigt miskrediteret. De tidligere efterretningsfolk fra Obamas tid, som bragte disse britiske løgne til torvs, er blevet taget på fersk gerning i at køre et forræderisk angreb mod den amerikanske regering, og de kunne (og burde) snart havne i fængsel.

Premierminister May har heller ikke bare frit løb internt i UK. Det bliver i stigende grad sandsynligt, at leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn ville vinde et valg, hvis det kommer dertil, som det kunne, og Torierne sakker bagud i meningsmålingerne over de forestående lokalvalg. I dag udfordrede Corbyn direkte Mays handlinger mod Rusland i parlamentet og spurgte, om hun ville følge reglerne i Organisationen for forbud mod kemiske våben, OPCW, og give Rusland prøver på den nervegift og vente de krævede ti dage. May råbte op om, at hun havde givet russerne tid nok, og at der var konsensus fra alle menige i parlamentet om, at Corbyn trådte ved siden af, og at hun ville udvise 23 russiske diplomater. Med en manøvre, der nok skal jage russerne en skræk i livet, annoncerede hun ligeledes, at kongefamilien ikke ville deltage i World Cup i Rusland.

Men de britiske oligarkers frygt er legitim. Imperiet vil ikke overleve, at USA, Rusland, Kina, Afrika, Latinamerika – og endda befolkningerne i Europa og UK – kommer sammen i det nye paradigme, repræsenteret af den Nye Silkevejsånd. Disse oligarker er villige til at løbe risikoen for en atomkrig for at forhindre dette nye paradigme, men deres tid er ved at være forbi. Dette er et øjeblik med et stort potentiale, hvis den menneskelige race lever op til lejligheden.

Foto: George W. Bush og Tony Blair udveksler håndtryk efter at have modtaget besked om, at Coalition Provisional Authority havde genetableret fuld suverænitet i Irak og overført kontrol over nationen til den midlertidige irakiske regering, 28. juni, 2004. 




Ruslands udenrigsminister Lavrov angriber voldsomt
Londons sindssyge svindel med kemiske våben

14. marts, 2018 – Ruslands Udenrigsministerium har udgivet en officiel respons til de forholdsregler, der i dag blev annonceret af den britiske premierminister Theresa May i hendes hysteriske, Goebbels-lignende tale for Underhuset, og som omfatter udvisning af 23 russiske diplomater. Udenrigsministeriet advarer om, at »vores respons ikke vil lade vente på sig«.

Mays handlinger udgør en »uhørt, åbenlys provokation, der underminerer fundamentet for en normal dialog mellem vore lande«, lød ministeriets erklæring. Med sine handlinger forfølger den britiske regering tydeligvis »usømmelige politiske formål«, fortsætter erklæringen, og »i stedet for at gennemføre sin egen efterforskning og bruge etablerede, internationale protokoller inden for rammerne af Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), har London valgt konfrontation med Rusland«, anklagede Udenrigsministeriet.

»Ved at efterforske denne hændelse på en ensidig, ikkegennemskuelig måde søger den britiske regering tydeligvis at lancere en ubegrundet antirussisk kampagne.

De forholdsregler, vi vil træffe som respons, vil selvsagt ikke lade vente på sig«, sluttede ministeriets erklæring.

Iflg. TASS uddybedes dette yderligere af udenrigsminister Lavrov, hvor han sagde, at, alt imens Rusland ikke har noget motiv for at forgifte tidligere oberst i GRU (øverste efterretningsdirektorat), Sergei Skripal og hans datter, »så kunne sådanne motiver helt bestemt eksistere i hovedet på dem, der ville ønske at fremme den russofobiske kampagne inden for alle sfærer af menneskelig aktivitet, uden undtagelse«. Han påpegede, at, iflg. konventionen om kemiske våben (CWC) var UK forpligtet til at sende Rusland en officiel anmodning om information, »men en sådan anmodning er ikke blevet sendt«.

Topmålet af Londons arrogance, som Lavrov forklarede det, var det faktum, at den britiske repræsentant til OPCW udspurgte den russiske ambassadør til OPCW Alexander Shulgin om, »hvorfor Rusland forsøgte at referere til CWC, for, med hans ord, det var tilstrækkeligt, at den britiske udenrigsminister havde indkaldt den russiske ambassadør [til London] og fortalt ham det hele«. Minister Lavrov sluttede, »I ved, denne form for indbildskhed viser sig i næsten alle skridt, London har taget – og ikke kun i dette særlige tilfælde.«

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov erklærede, at Mays beskyldninger mod Rusland i sagen om Skripal, var ’nonsens’.




Den britiske Labour-leder Corbyn sætter
spørgsmålstegn ved Theresa Mays påstande

14. marts, 2018 – I kølvandet på den britiske premierminister Theresa Mays hysteriske anklager mod Rusland i dag i Underhuset, antydede leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn og hans talsperson, at der kunne være en alternativ forklaring og rejste spørgsmålet om efterretningstjenesternes rolle.

Business Insiders webside citerer Corbyns talsperson for at sige, at Labour-lederen ikke mente, der var tilstrækkelige beviser til at konkludere, at Rusland forgiftede Sergei og Yulia Skripal og foreslog, at britisk efterretning tager fejl. Der er trods alt, sagde talspersonen, »en historie mellem masseødelæggelsesvåben og efterretning, der er problematisk, for at sige det mildt«. Talspersonen kom med en hypotese om, at en »mafia« eller en anden tidligere sovjetstat, ikke Kreml, kunne have været involveret.

Guardian citerer Corbyn for at sige, at forgiftningen af Skripal var »en oprørende voldshandling. Nervegifte er modbydelige, brugt i enhver krig … det er totalt uansvarligt at bruge dem i det civile miljø«. Men det er ikke utænkeligt, at nervegiften kunne have været brugt af en anden end Rusland, sagde han. Han mindede om, at May i sin tale 12. marts havde sagt, at dette enten var en direkte handling af den russiske stat, eller også havde den russiske regering mistet kontrollen over sin »katastrofalt ødelæggende nervegift og ladet den falde i andres hænder«.

Han konkluderede, at enhver respons således må baseres på klare beviser. »Hvis regeringen mener, at det stadig er en mulighed, at Rusland forsømmeligt har mistet kontrollen af en nervegift til militærbrug, hvilke handlinger træffes der så gennem OPCW med vore allierede?« Og, »hvilken respons kom den britiske regering med over for Ruslands anmodning om en prøve af nervegiften, for at teste den?«

May pointerede, at russerne allerede havde fået en chance for at forklare, hvor nervegiften kom fra, og pralede dernæst med, at hendes regering havde opnået »konsensus« blandt MP’erne. At dømme ud fra de bemærkninger, der kom fra de menige parlamentsmedlemmer »i hele huset« sidste mandag, proklamerede hun, er der en klar konsensus »fra alle husets menige medlemmer«. Hun beklagede, at denne konsensus beklageligvis ikke strækker sig til Corbyn, »der kunne have brugt anledningen, som den britiske regering har gjort, til at fordømme den russiske stats skyldighed.«

Mays Torier er langt bag efter Corbyns Labour-parti i meningsmålingerne over de forestående lokalvalg.

Foto: Labour-partiets leder Jeremy Corbyn var ikke enig i PM Mays udlægning af, at der var tilstrækkelige med beviser for, at den russiske stat skulle være ansvarlig angrebet med nervegift af Skripal og hans datter og spurgte i parlamentet bl.a., hvilken respons, den britiske regering kom med over for Ruslands anmodning om en prøve af nervegiften, for at teste den.