Et angreb mod Syrien ville være en Nürnberg-krigsforbrydelse
12. april, 2018 – I går udstedte syv eksperter i international lov, eller folkeretten, en erklæring, hvor de advarede om, at alle militære angreb fra USA’s og dets allieredes side mod Syrien, ville, »med mindre disse udføres i selvforsvar eller med en godkendelse fra FN’s Sikkerhedsråd«, overtræde international lov »og ville udgøre en kriminel aggressionshandling: den højeste internationale forbrydelse, der med sig fører ondskaben i alle andre internationale forbrydelser, som det fastslås af den Internationale Militærdomstol i Nürnberg i 1946 …«
»Vi opfordrer følgelig indtrængende USA og dets allierede til at afholde sig fra ulovlig opførsel mod Syrien«, skrev eksperterne. De bemærker, at USA’s bevæbning af oprørere med det formål at vælte den nuværende regering i Syrien, allerede er »ulovlig under international lov« og tilføjer: »vores pointe er enkel: den eneste måde at løse krisen i Syrien på, er gennem en forpligtelse over for veletablerede principper for internationale, juridiske normer«.
Underskriverne er: tidligere justitsminister (USA) Ramsey Clark; tidligere præsident for National Lawyers Guild Majorie Cohn; Inder Comar, adm. dir. for Just Atonement (en juridisk NGO, involveret i sagsanlæg mod Bush, Cheney et.al. for deres illegale aggressionskrig mod Irak); Jeanne Mirer, præsident for International Association of Democratic Lawyers; dr. Curtis F.J. Doebbler, FN-repræsentant for International Lawyers.org; Abdeen Jabara, medstifter af American-Arab Anti-Discrimination Committee; og Associate Law Professor dr. Ryan Alford.
Erklæringen blev udgivet i går af Consortium News. https://consortiumnews.com/2018/04/11/international-lawyers-strike-against-syria-would-be-illegal/
Foto: Medlemmer af krigsforbrydertribunalet i Nürnberg (venstre) 1946.