Lavrov: Putin og Trump vil ikke lade en amerikansk-russisk
militærkonfrontation finde sted

20. april, 2018 – I et interview med generaldirektøren for Rossiya Segodnya internationale informationsagentur, Dmitry Kiselev, sagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump ikke vil lade spændinger mellem deres nationer blive til en væbnet konflikt.

»Med hensyn til risikoen for en militærkonfrontation, kan jeg med overbevisning formode, at de to landes militær ikke vil tillade dette, og det vil hverken præsident Putin eller præsident Trump selvfølgelig heller ikke. De er trods alt ledere, valgt af deres befolkning, og de er ansvarlige for deres fred«, sagde han.

Lavrov udtalte også, at, efter advarslen den 13. marts fra Ruslands generalstabschef, gen. Valery Gerasimov, en måned før missilangrebet mod Syrien fra USA, UK og Frankrig, om, at, »i tilfælde af en trussel mod vore militærfolks liv, vil Ruslands væbnede styrker træffe forholdsregler til gengældelse med både missilerne og deres affyringsmekanismer som mål«, afholdt det amerikanske og russiske militær drøftelser, hvor Rusland fremlagde sine »røde linjer«.

»Dette blev sagt meget klart og utvetydigt«, sagde Lavrov. »Bagefter var der kontakter på militært lederskabs- og generalniveau mellem vore repræsentanter og den amerikanske koalitionskommando. De fik besked om vore ’røde linjer’, inkl. geografiske ’røde linjer’ på jorden. Som et resultat blev disse ’røde linjer’ ikke overskredet.

Vores generalstab har et meget klart billede, vi har overvåget [angrebene] live, og statistikker, vores militær har udarbejdet. Vi er klar til at tage ansvar for dette. Hvis nogen hævder, at alle 105 missiler ramte deres mål, så vis jeres statistikker. Vore beviser, vore påstande og beregninger er i det mindste ikke grundløse og vil snart blive fremlagt af vort militær«, sagde Lavrov.

Lavrov udtalte også, at Rusland nu muligvis vil forsyne Syrien med S-300 luftforsvarssystemer.

»Vi har ikke længere nogen moralske forpligtelser [i denne henseende]« til ikke at forsyne dem, sagde Lavrov. »Vi lovede ikke at gøre det for omkring et årti siden efter anmodning fra vore [vestlige] partnere, og vi tog i betragtning deres argument om, at dette ville destabilisere situationen til trods for, at dette [S-300] er et rent defensivt system. Vi lyttede til deres opfordring. Men vi har ingen sådan moralsk forpligtelse.«

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov under interviewet.