Meddelelse: Internationalt Webcast med Helga Zepp-LaRouche,
torsdag 19. april kl. 18: Falsk flag, fake news og
regimeskifte i Washington afsløret som »Made in London«
newparadigm.schillerinstitute.com
Med hver dag, der går, kommer der afsløringer frem, der viser, at, ikke alene er de »nye historier«, som hastigt vokser i medierne om præsident Trump, Putin, Xi og Syriens Assad, fulde af løgn, men de kommer også fra de londonstyrede netværk, hvis plan det er at sabotere muligheden for fred gennem udvikling, der er målet for det nye »win-win«-paradigme, som vokser frem med den Nye Silkevejs globale program. Disse netværk, centreret omkring City of London, britisk efterretning og May-regeringen, fremstillede åbenlyst falske rapporter om Skripal-forgiftningen og det angivelige angreb med kemiske våben i Syrien. I samarbejde med Frankrigs Macron arbejdede de for et angreb mod Syrien og Rusland, før en efterforskning kunne begynde, og da slet ikke var fuldført.
Dette er de samme netværk, der indgår i et »aftalt spil« sammen med amerikanske efterretningskredse med forbindelse til Obama-administrationen, med det formål at gennemføre regimeskifte i Washington, D.C.
Takket være deres bedrageri kom verden, med angrebene sidste fredag i Syrien, nærmere randen af Tredje Verdenskrig. Alt imens angrebene denne gang var begrænsede, sandsynligvis takket være Trumps, forsvarsminister Mattis’ og formand for generalstaben Dunfords indflydelse, såvel som også pga. tydelige advarsler fra Moskva, så vil disse netværk ikke helme, før de har haft held til at gennemføre regimeskifte i både Washington og Damaskus, og i Moskva og Beijing!
Schiller Instituttets associerede har været i forreste linje med afsløringen af disse løgne samtidig med at forklare deres oprindelse, i London, men også deres årsag: disse kredses afvisning af det Nye Paradigme, som Helga Zepp-LaRouche har spillet en hovedrolle i at bringe til verden. Lyt til fr. LaRouches webcast kommende torsdag og få seneste nyt om disse udviklinger og en strategi for sejr over disse desperate imperiekræfter.