Premierminister Theresa May
– Hendes historik for imperieretorik
17. april, 2018 – Et kig på Theresa Mays retorik, siden hun tiltrådte embedet, og på de militærpersoner, hun har valgt til at lede landets forsvarsindsats, er særdeles afslørende mht. de igangværende bestræbelser fra Det britiske Imperiums side på at bruge den aktuelle globale krise – som også, vel at mærke, er en periode med et stort potentiale for forandring – til at gøre et komplet comeback på den globale scene.
Theresa Mays tale den 13. november, 2017 ved Lord Mayor’s Banket er totalt gennemskuelig i denne forbindelse. Hun annoncerede en ny rolle for et »Globalt Storbritannien« i den aktuelle verden »med store forandringer og udfordringer«. Hun proklamerede, »Vi er den femtestørste økonomi i verden … vi har det næststørste forsvarsbudget i NATO … Vi har … det intellektuelle lederskab på vore fremragende universiteter, og det globale finanscentrum i denne storslåede City of London«.
I denne verden »er det globale Storbritanniens opgave klar … at forsvare den internationale orden, baseret på regler, imod uansvarlige stater, der søger at udhule den …« »De fremmeste blandt disse i dag, er naturligvis Rusland«, som hun beskyldte for illegal annektering af Krim, skabelse af konflikt i Donbass i Østukraine, krænkelse af europæiske landes nationale luftrum, cyber-spionage, og at gøre information til et våben.
»Så jeg har et meget enkelt budskab til Rusland«, sagde hun: »Vi ved, hvad det er, I laver; og det vil ikke lykkes jer. For I undervurderer vore demokratiers modstandskraft, den holdbare tiltrækning af frie og åbne samfund og de vestlige nationers forpligtelse over for de alliancer, der binder os.«
Blandt disse alliancer troede May i november, hun måske kunne smiske sig ind hos Kina imod Rusland: »Jeg er forpligtet over for bevarelse af den Gyldne Æra for vore relationer med Kina – ikke blot som en vital handelspartner, men også som en kollega som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, hvis afgørelser sammen med vore vil forme verden omkring os.«
May lancerede en sluttelig salgstale til The City, Storbritanniens »bløde magt«. (Bemærk: Værten for begivenheden, »Lord Mayor«, refererer til borgmesteren af den kvadratmil, som udgør City of London, og som er adm. dir. for City of London Corp., dvs. vores oligarkiske verdensfjende.) »I er bærere af en vis idé om økonomisk orden, på hvilken det seneste århundredes vækst er baseret: ekspertise … juridiske tjenesteydelser … regnskabsvæsen og finans, inden for hvilke områder denne storslåede City of London leder verden. Så, Lord Mayor, dette er tider med udfordringer. Men jeg er overbevist om, at et globalt Storbritannien har evnen til og ligeledes forpligtelsen til at leve op til øjeblikket.«
(Dette er uddrag fra en komplet CBI-rapport, udlagt på Slack, med titlen, » Global Britain, a Revival of the Empire?«)
Hele Mays tale kan læses her: https://www.gov.uk/government/speeches/pm-speech-to-the-lord-mayors-banquet-2017
Foto: PM Theresa May taler om ‘Global Britain’ ved middagen ved Lord Mayor’s Banquet, 13. Nov., 2017.