Den ukrainske regering smider særdeles letfængeligt ved på Donbas-bålet
Tirsdag, 1. maj, 2018 – Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas. Det er den nye militære struktur, som den ukrainske regering siger, involverer »drastiske ændringer« med hensyn til at bevæge sig væk fra en anti-terror-holdning og til »at give Ukraines hær yderligere beføjelser og kontrol over enheder af Nationalgarden, Sikkerhedstjenesterne og det Nationale Politi«, som TASS beskriver det, med Sergei Nayev som operationens øverstkommanderende.
Samme dag bekræftede Porosjenko på sin Facebook-side, og USA’s Udenrigsministerium, i en udtalelse til Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL), at U.S. Javelin antitank-missilsystemer var ankommet til Ukraine. Porosjenko skrev, at disse våben er nødvendige »for at slå russisk aggression tilbage«. Den ukrainske forsvarsminister Stepan Poltorak meddelte, at ukrainske tropper ville begynde at træne med dem den 2. maj.
Med sin rapport om missilernes ankomst indrømmede RFE/RL, at »en ladning dødbringende våben ville synes at intensivere USA’s involvering i den ulmende konflikt«, og at det Hvide Hus’ beslutning om at godkende salget sidste december, efter måneders ophedet debat, efter sigende blev truffet »med stor uvilje fra den amerikanske præsident Donald Trumps side«.
Med hensyn til Porosjenkos transformerede militærapparat, sagde den russiske udsending til Kontaktgruppen for Ukraine, Boris Gryzlov, til TASS i dag, at faren ikke kommer fra formatet med, at Ukraines myndigheder bruger de væbnede styrker eller andre grupperinger, men derimod omhandler regeringens annoncering af »en militær løsning på konflikten i landets sydøstlige del. Det store problem er fraværet af skridt til en politisk løsning fra Ukraines side.« Han anvendte betegnelsen »retorik« for at referere til ændringen med Operation Fælles Styrker, men sagde, Rusland »ser denne retorik som destruktiv og som, at den ikke tilskynder til fred«.
Han gentog behovet for at vende tilbage til den såkaldte »Steinmeier-formel«, der blev vedtaget af Normandiet-gruppen bestående af Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland, og ifølge hvilken der bør afholdes valg i Donbas-regionen samtidig med introduktionen af en lov, der anerkender Donbas’ særlige status.
Foto: Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas.