newparadigm.schillerinstitute.com

De bredere, strategiske implikationer af præsident Trumps beslutning om Iran-aftalen står endnu ikke klart. Det, der står klart, er, at Det britiske Imperium og dets allierede har til hensigt at optrappe spændingerne, især mellem USA og Rusland og mellem USA og Kina. Deres mål er at sabotere det Nye Paradigme, som er i færd med at vokse frem omkring en Firemagtsaftale mellem Kina, Rusland, Indien og USA, centreret omkring Kinas Bælte & Vej Initiativ, der fortsat vinder støtte fra flertallet af regeringer på trods af de desperate bestræbelser fra initiativets geopolitiske modstandere, der sætter sanktioner, regimeskifte, terrorisme og stedfortræderkrige ind for at stoppe det.

Det bør ligeledes bemærkes, at hjulene bliver ved med at falde af Russiagate-damptromlen, med dommere, der afsiger domme, som udfordrer den juridiske lejemorder Robert Muellers seriemagtovergreb. Desuden bliver de tjenester, der står bag, i særdeleshed FBI, udrenset, gennem fyringer og afskedsbegæringer, i forventning om kommende anklageskrifter.

Tiden er ikke til spekulationer i lænestolen eller nedtrykt underkastelse. I sidste uge udstedte Helga Zepp-Larouche en udfordring om at rejse en begejstret, hidtil uset mobilisering på vegne af det Nye Paradigme. Hør med i denne uge – ONSDAG, 9. MAJ – når hun opridser det, der må gøres for at opnå sejr over de degenererede oligarker, der er engageret i et kollapsende forsvar for det Gamle Paradigme.

Leder fra LaRouchePAC, 7. maj. 2018 – Det af britisk efterretning anstiftede forsøg på at »kuppe« præsident Donald Trump gennem afsættelse eller lyssky retsforfølgelse, udkæmpes nu med mere og mere kraft. Lyndon LaRouches bevægelse har bidraget bravt til denne kamp gennem sit »Mueller-dossier«.

De britiske geopolitikeres fremstød for at tvinge Trump ud af præsidentskabet er nu blevet en total krigskonfrontation med Rusland og Kina, som bruger iscenesatte begivenheder til at forsøge at tvinge Trump ind i krige, hvis de ikke kan tvinge ham ud. De »udbryder-allierede« Israel og Saudi-Arabien bedriver krigsmageri imod Iran, Syrien og Libanon og begår folkemord imod Yemen; men de virkelige mål er Rusland og Kina.

Husk, at formålet for kampen mod det britiske anti-Trump-kup var et nyt paradigme for internationalt samarbejde mellem store nationer, for fred og en genopretning af den økonomiske proces efter det ødelæggende London/Wall Street-krak i 2007-08 og Bush- og Obama-administrationernes konstante krige. Trumps planer for et sådant samarbejde og en sådan genopbygning, og imod sådanne krige, var grunden til, at amerikanerne kæmpede for at bevare ham i embedet. Det var grunden til, at de britiske geopolitikere og eliterne fra »Gamle Europa« erklærede ham krig.

For faktisk at besejre det britiske kup mod præsidenten kræver det, at vi besejrer den britiske krigskonfrontation mod Rusland og opnår dette nye paradigme. Og amerikanere kan ikke søge fred og økonomisk genoplivning samtidig med, at de tolererer forsøget på at tvinge præsident Trump ud – for i stedet at bringe en krigspræsident ind, som vi ikke behøver nævne her, og en Kongres, der forsøger at vedtage sanktioner, der fører til krig.

I det årti, der er gået, siden dette forfærdelige, globale krak og økonomiske kollaps i 2008, har Kina båret faklen for økonomisk vækst og for kredit til ny og mere produktiv vækst, næsten alene. I Bælte & Vej Initiativet, der har eksisteret siden 2013, og som Rusland har tilsluttet sig, og med voksende støtte fra Japan og samarbejde fra Indien, ligger det nye paradigme, som menneskeheden behøver.

Det boomer: Handel mellem Kina og de 71 nationer, der nu på signifikant vis deltager i Bælte & Vej, røg op på $1,45 billion i 2017 med en stigning på mere end 10 % om året. Det er mere end handlen mellem USA og Kina og handlen mellem Vesteuropa og Kina lagt sammen, og med en næsten ligelig balance mellem eksport og import til og fra Kina. Disse lande bygger i fællesskab nye, højteknologisk infrastruktur, der øger deres befolkningers produktivitet.

I modsætning hertil klagede tyske industriselskaber i denne uge bittert til deres regering over, at de seneste, anti-russiske sanktioner gav dem store tab og sagde, »Behovet for en politisk strategi for deeskalering er åbenlyst klart. Der er politikere nok, der forårsager konflikter eller vælger en konfronterende fremgangsmåde. Vi har brug for folk, der bygger broer, folk, der har modet til at indsætte deres politiske kapital til fordel for gensidig forståelse.« En sjælden indsigt for Tyskland.

Ved ikke at vedtage et nyt paradigme, står USA over for endnu et finanskrak; og det spilder den stærke relation, præsident Trump har med Kinas præsident Xi Jinping og tydeligvis ønsker at have med Ruslands præsident Putin.

Produktivitet er det, den amerikanske, såkaldte »genrejsning« mangler; produktivitet og kreativitet i betydningen af Lyndon LaRouches »Fjerde Lov«, som kræver et »forceret program for fusionskraft og rumforskning«. LaRouchePAC’s brochure, Amerikas fremtid på den Nye Silkevej[1], er nu ude i en tredje, massecirkuleret udgave til dette formål.

[1] Se også LaRouchePAC Monday Update: A Strategy for Victory: LaRouchePAC’s 2018 Campaign to Win the Future, https://www.youtube.com/watch?v=3geTipW7Wkw

Foto: Præsident Donald J. Trump går om bord på Marine One på Joint Base Andrews. 5. maj, 2018.  (Official White House Photo by Andrea Hanks)

Blot 73 år efter Anden Verdenskrig, hvor folk responderede til denne forfærdelige katastrofe med det højtidelige løfte, »Aldrig mere«, står vi atter en gang på randen af en mulig varm krig.

Med den ene provokation efter den anden, der er mere gennemskueligt falsk end den foregående, fortsætter City of Londons imperie-oligarkers krigsparti og deres Wall Street-neokonservative/neoliberale partnere deres bestræbelser for at sabotere muligheden for det Nyt Paradigme, som vokser frem i Eurasien til, i åndeløst tempo, at blive en verdensomspændende bevægelse. Til trods for, at det nu er afsløret, at alle svindelnumrene under falsk flag, med Russiagate, Skripal-forgiftningen og de kemiske våben i Douma, har deres oprindelse i britiske efterretningskredses syge hjerner, så er de atter i gang, denne gang med Netanyahu, der hævder, han har »bevis« for, at Iran aldrig afsluttede sit atomprogram, i et forsøg på at få USA til at gå i fælden med endnu en katastrofal krig i Mellemøsten og en mulig atomar konfrontation med Rusland. Mange i Vestens regeringer er nu atter trådt ud på denne glatte glidebane, som Nürnbergprocessen advarede om, gennem at overtræde folkeretten og de principper, der er fastlagt i De forenede Nationers charter.

Men deres magt svinder i takt med, at de i stigende grad er blevet tvunget til at agere i deres eget navn, og således afslører sig selv. Deres evne til at bevare kontrollen har også været for nedadgående, pga. udfordringen fra den Nye Silkevej og det Nye Paradigme, som den repræsenterer. I løbet af de seneste uger har diplomatiske og økonomiske begivenheder og topmøder i høj grad fremmet dette Nye Paradigme. Det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina og integrationen af Bælte & Vej Initiativet og den Eurasiske Økonomiske Union har skabt håb for især udviklingslandene, der ser en chance for, for første gang, at overvinde fattigdom og underudvikling.

Den bedste måde at mindes tabene, lidelserne og heroismen hos de personer, der mistede livet i den Store Patriotiske Krig, er ved at skabe en ny æra for menneskeheden, der sætter konceptet om én menneskehed i første række og på denne måde skaber en ny, international orden, der for altid overvinder geopolitik. Imperialisme må besejres som et levn af et dyrisk menneskebillede og erstattes med det ædle billede af mennesket som den eneste, hidtil kendte, skabende art i universet.

Lad os fejre menneskehedens fremtidige ånd, der så smukt er udtrykt i Ode til Glæden af Friedrich Schiller og Ludwig van Beethovens 9. symfoni:

»Alle mennesker forsones … Favnet være millioner! Glædens kys til hver især! Brødre – over stjerners hær må der bo en mild forsoner.«

5. maj 2018 – Den 1. maj deltog Schiller Instituttet i mindehøjtideligheden i Berlin for den myrdede, fungerende præsident for Yemen, Saleh al-Sammad, arrangeret af Yemen-sammenslutningen i Tyskland. Præsident Al-Sammad og hans kammerater blev angrebet den 19. april af tre laserstyrede missiler fra den saudiskledede koalition, hvis angrebsfly dirigeres af britiske og amerikanske officerer i kommandocentret i Saudi-Arabien. Drabet på en statsleder er en krigsforbrydelse og signalerer, at forhandlinger om en politisk løsning er afvist. Det er en del af en optrapning af krig fra vestlige magters og Israels side, som nu handler uden for FN-systemet for international lov (folkeretten), og som omgående må stoppes.

Mindetalen, som for en dels vedkommende blev udlagt som video og fuld tekst via Facebook, blev hilst af yemenitiske aktivister; den blev udlagt på Fouad al-Ghaffaris webside i Yemen. Kim Sharif, en yemenitisk fredsaktivist fra Storbritannien, takkede Schiller Instituttet for den konstante støtte og sagde, »Vi vil aldrig glemme alle dem, der stod sammen med os i disse vanskelige tider.«

Her er talens fulde ordlyd, læst op af Elke Fimmen fra det tyske Schiller Institut:

Mindehøjtidelighed for den myrdede, fungerende præsident for Yemen, Saleh al-Sammad, Berlin, 1. maj, 2018.

Vi er samlet her i dag for at vise vores respekt for Saleh al-Sammad, Yemens fungerende præsident, der blev myrdet af et målrettet luftangreb fra den saudiske koalition den 19. april. Jeg overbringer i denne anledning en hyldest fra fr. Helga Zepp-LaRouche, præsident for og stifter af det internationale Schiller Institut.

Mordet på Saleh al-Sammad og hans seks kammerater var en krigsforbrydelse, en overtrædelse af folkeretten, en terroristoperation og er det sørgelige klimaks på mere end tre år med saudisk-britisk-amerikansk aggression imod befolkningen i Yemen, der allerede har skabt millioner af ofre.

Dette må være den endelige alarmklokke om at vågne op og ikke længere være passiv tilskuer til, at folkemord og overtrædelse af folkeretten finder sted hver eneste dag uden, at medierne overhovedet rapporterer om det!

Saleh al-Sammad var, ifølge alle beretninger, en mand for fred og dialog, der i de sidste tre år arbejdede under de mest vanskelige omstændigheder sammen med alle kræfter, der er parat til det, for at føre sit land ud af den diplomatiske og politiske isolation, beskytte Yemens befolkning fra den morderiske aggression og give landet en fremtid. Det kom til udtryk i hans motto: »Én hånd bygger, og en anden beskytter.«

Den nyvalgte præsident for det Øverste Politiske Råd, Mahdi al-Mashat, understregede, at præsident Saleh al-Sammads projekt, »én hånd bygger, og en anden beskytter«, fortsat bør gives højeste prioritet og omsættes til virkelighed. Da han blev taget i ed i parlamentet, opfordrede han befolkningen til at samarbejde på alle niveauer for at bygge en lysende fremtid.

Dette er et ekstremt vigtigt koncept, for det betyder, at selv ud af de værste rædsler og skæbneslag, vokser der en ophøjet kraft for det Gode frem, som kan overvinde det stærkeste tyranni. Dette var også den store, universelle videnskabsmand Gottfried Wilhelm Leibniz’ og den tyske Frihedens Digter Friedrich Schillers faste overbevisning.

Og en optimistisk fremtid for Yemen er absolut mulig: Yemen er beliggende ved en enestående korsvej mellem den Maritime Silkevej og Verdenslandbroen med dens forbindelse til Afrika. Landet har en meget rig historie, en årtusindgammel kultur og en kreativ befolkning. I samarbejde med andre nationer kan Yemen blive en skinnende perle for det nye, globale paradigmes »win-win«-samarbejde og udvikling.

Schiller Instituttet vil udgive en rapport for genopbygningen af Yemen, med titlen, »Felix Yemen«, i midten af maj måned, som vil behandle Yemens potentiale og landets særlige rolle i sammenhæng med den Nye Silkevej.* I denne rapport er præsident Saleh al-Sammads ledemotiv også citeret, og et billede viser ham under en vigtig tale sidste september, hvor han takkede BRIKS-landene for at tage situationen i Yemen op på deres topmøde i Xiamen.

For at vise alle ofrene for den mere end tre år lange aggressionskrig passende respekt, er det vores ansvar i Tyskland nu at sikre, at visionen for en fredelig, produktiv fremtid for menneskeheden som helhed bliver virkelighed, og at afslutte destruktive imperium-geopolitikker én gang for alle.

Mange tak.

* Rapporten fulde titel er: »Operation Yemen: Yemens genopbygnings-mirakel og forbindelse med Bælte og Vej.«

Foto: Lederen af Yemens Højeste Politiske Råd, fungerende præsident, Saleh al-Sammad, blev den 19. april, 2018, dræbt under saudiskledede luftangreb i provinsen Hodeidah, Yemen. Æret være hans minde.

Leder fra LaRouchePAC, 6. maj, 2018 – Den fremvoksende løsning på den længe betændte Koreakrise frembyder en positiv model: uanset, hvor umedgørlig, en situation synes at være; hvis verdens store magter kan arbejde sammen, kan ethvert problem overvindes. Donald Trump, Xi Xinping og Vladimir Putin arbejdede sammen hen mod et fælles mål, der giver alle sider, inklusive Kim Jong-un, mulighed for at have tillid til processen som helhed. Med den Nye Silkevejs udviklingsproces, der ligger bag den politiske dialog, kan win-win-resultatet klart ses af alle partier.

Hvorfor kan denne proces ikke anvendes på de andre krisepunkter? Det britiske Imperium har altid været beroende på sådanne regionale kriser, som i de fleste tilfælde oprindeligt blev skabt af briterne selv, for at tvinge de globale magter til at stille op på modsatte sider – arabere versus jøder; sunni versus shia; Øst versus Vest. Hvis USA ophørte med at spille håndhæver for disse britiskkontrollerede konflikter og i stedet gik sammen med Kina og Rusland i den Nye Silkevejsånd, kunne alle disse konflikter relativt hurtigt blive løst, som i Korea.

Trump har insisteret på, at USA må ophøre med sin rolle som »verdens politibetjent« på vegne af Imperiet – og alligevel skriger krigspartiet i USA nu på krig mod Iran, krig mod Rusland over Ukraine og på en permanent kolonialistisk besættelse og opsplitning af Syrien. USA’s flåde har netop gendannet den Anden Flåde til at afpatruljere Nordatlanten – flåden var blevet de-aktiveret i 2011 – baseret på det vanvittige forslag, at Rusland og Kina pludselig er blevet »stormagtstrusler« mod USA, som den nye Nationale Forsvarsstrategi erklærer. Det samme krigsparti giver også troværdighed til de svindelagtige påstande, som Bibi Netanyahu har præsenteret, nemlig, at Iran »stadig« fremstiller atomvåben, på trods af IAEA’s offentlige tilbagevisning af denne løgn.

Alt imens Kinas Bælte & Vej danner grundlaget for det store potentiale for et nyt paradigme for menneskeheden, baseret på udvikling og fælles fremskridt, så er det vestlige banksystems risikable system det, der danner grundlaget for briternes og deres aktiver i USA’s fremstød for krig. Økonom og historiker Nomi Prins skrev i sidste uge: »I dag står vi meget tæt – hvor tæt, ved vi endnu ikke – ved randen af en farlig, finansiel afgrund. De risici, som de største af de private banker udgør, eksisterer stadig, men nu er de endnu større, end de var i 2007-08 [henved 40 % større, -red.], og opererer nu i en arena af endnu mere gæld.« Uden en gennemførelse af det totale LaRouche-program – med en genoprettelse af et videnskabsdrevet program for fusionskraft og udforskning af rummet, skabelse af statslig bankpraksis for at skabe statslig kredit til realøkonomien, samt en Glass/Steagall-reform af det bankerotte finanssystem – er der ingen mulighed for, at denne boble ikke snart brister. Imperiets finansherrer ville foretrække krig – ikke blot en lokal krig, men en krig med Rusland og Kina, hvis samarbejde i Bælte & Vej truer deres plyndringsrettigheder i udviklingslandene.

Den største fare for Imperiet er, at Trump vil leve op til sin plan om at etablere venskabelige relationer med både Rusland og Kina og således bryde denne imperieopsplitning. Russiagate-kupforsøget mod Trump er britisk efterretnings respons til denne fare. I den forgangne uge tildelte den amerikanske føderale dommer T.S. Elliott III dette kupforsøg et slag og sagde til Muellers heksejagt-team, at de langt havde overskredet deres mandat og havde anklaget Trump-medarbejdere, der overhovedet intet som helst havde at gøre med nogen som helst forbindelse til Rusland, udelukkende for at tvinge dem til at »synge« eller »komponere« information, der »ville reflektere tilbage til hr. Trump og føre til hans retsforfølgelse eller afsættelse, eller hvad som helst«.

Retssystemet i USA er blevet undergravet, med begyndelse i George Bush’ Patriot Act, NSA’s masseudspionering af befolkningen og efterretningssamfundets korruption under både Bush og Obama. Dette korrupte system er nu selv på anklagebænken.

Spørgsmålet om krig eller fred vil ikke blive afgjort på baggrund af nogen af disse krisesituationer, men derimod af, om det amerikanske folk i sig finder viljen til at adressere dem alle på én gang, for at skabe det Nye Paradigme, med LaRouches Fire Love og USA’s deltagelse i den Nye Silkevej, på globalt plan. Den reviderede LaRouchePAC-brochure om denne nødvendighed, LaRouche’s Four Laws – America’s Future on the New Silk Road (LaRouches Fire Love – Amerikas Fremtid på den Nye Silkevej), er nu udgivet og tilgængelig for distribution. Gå til den som død og helvede.

Foto: Præsident Moon Jae-in og formand for Kommissionen for Statsanliggender Kim Jong-un inspicerer æresgarden under den officielle velkomstceremoni foran Fredshuset, Panmunjeom. 27. april, 2018. (Inter-Korean Summit Press Corps)

4. maj, 2018 – CBS News rapporterer, at USA’s Udenrigsministerium har stoppet med finansiering af de berygtede Hvide Hjelme; en finansiering, der udgjorde en tredjedel af organisationens finansiering.

»De får nu ikke nogen amerikansk finansiering, eftersom Udenrigsministeriet siger, støtten er ’under revision’«, rapporterede CBS. CBS citerede de Hvide Hjelmes leder Raed Saleh for at sige, at der ikke var tegn på, at finansieringen ville stoppe, for to måneder siden, da organisationens medlemmer var Udenrigsministeriets gæster. I marts vandt en »dokumentar« om gruppen en Oscar under stort bifald.

»Vore møder i marts var meget positive. Der var endda bemærkninger fra seniorembedsfolk om langsigtede forpligtelser helt ind i 2020«, citeredes Saleh af CBS for at sige. »Der var ingen som helst antydning af at stoppe støtten.«

En unavngiven repræsentant for de Hvide Hjelme blev også citeret for at sige, at »dette er en meget bekymrende udvikling. Dette vil sluttelig have en negativ virkning på de humanitære arbejderes evne til at redde liv«. Gruppen, der udgør et skalkeskjul for jihadisterne, præsenterer sig selv som en organisation for »civilforsvar« og modtager et stort finansielt beløb fra Storbritanniens Udenrigs- og Koloniministerium (Foreign and Commonwealth Office; Storbritanniens Udenrigsministerium, -red.).

Et internt dokument i Udenrigsministeriet skal angiveligt have sagt, at det havde brug for bekræftelse fra administrationen for at fortsætte finansieringen af organisationen, senest 15. april, eller også ville det »afbryde de løbende procedurer«. Afskæringen kunne være en del af præsident Donald Trumps ordrer i slutningen af marts om at fryse $200 million i amerikansk finansiering af genrejsningsindsatsen i Syrien.

TASS rapporterer, at, i hendes pressebriefing i dag, sagde talsperson for det Russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova, med et strejf af ironi, at USA’s afskæring af midler er »fantastiske nyheder … Hvad er der galt? Kunne de ikke lide den seneste film?«, med reference til den ovenfor nævnte dokumentar. »Vi ville gerne vide præcis, hvor mange penge de Hvide Hjelme fik fra den amerikanske regering«, sagde hun, såvel som fra UK og Frankrig, siden disse tre lande bombede Syrien 14. april. »Dette er et særlig vigtigt spørgsmål, da det kunne hjælpe med at forstå, hvordan denne mekanisme til produktion af falske informationer opererer.«

Foto: Studio ’De Hvide Hjelme’. Trump-administrationen har afskåret finansiering af gruppen, der leverede det eneste ’bevis’ for, at Syriens præsident Bashar al-Assad angiveligt skulle have brugt kemiske våben mod sin egen befolkning i angrebet mod byen Douma den 7. april, 2018.

4. maj, 2018 – På en fælles pressekonference den 3. maj i Sotji, Rusland, med Jordans udenrigsminister Ayman Safadi, kommenterede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov udviklingerne i Syrien, særlig med hensyn til USA’s medskyldighed i at træne terrorister – »tidligere« ISIS-kæmpere – til deployering imod de syriske væbnede styrker og til at frembringe en disintegration af det syriske territorium.

Lavrov understregede, at Jordan er observatør i Astana-processen og som sådan samarbejder i at støtte deeskaleringszonen i det sydlige Syrien, rapporterede TASS den 3. maj. Sammen med USA »samarbejder vi for at opretholde deeskaleringsregimet i det sydvestlige Syrien nær grænsen til Jordan«, sagde Lavrov, men pegede også på forsøg fra den syriske oppositions side, Jabhat al-Nusra og Islamisk Stat, på at etablere autonomi i det sydlige Syrien med støtte fra USA.

I sit interview med Italiens Panorama, som også refereres af Syrian Arab News Service (SANA) i dag, hævdede Lavrov, at Washington aktivt er ved at slå sig ned på Eufratflodens østlige bred med det formål at nedlægge Syrien, en fremgangsmåde, sagde han, »som også støttes af flere af USA’s allierede«. Amerikanske styrker, der er placeret i lejre i al-Tanf og al-Rukban i Syriens al-Badiya-ørkenområde, fortsatte han, træner terrorister, der forhindrer humanitærhjælp i at blive leveret til områdets nødlidende folk. »Underlige ting finder sted, inkl. USA’s træning af terrorister«, hævdede han.

Sputnik erindrer om, at gen. Valery Gerasimov, chef for de russiske væbnede styrkers generalstab, sidste december advarede om, at 1.000 ISIS-kæmpere og ISIS-lignende kæmpere under ’nyt flag’ blev trænet og udstyret af amerikanske rådgivere i det østlige Syrien.

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den jordanske udenrigsminister Ayman Safadi. Foto fra september, 2017.

Lyndon LaRouche: Opgaven, som jeg har defineret den, er: Hvis Rusland og USA, og Kina og Indien, som en gruppe af lande aftaler at initiere og gennemtvinge en reorganisering af det globale finans- og kreditsystem, under disse betingelser med langfristede aftaler af samme type, som Franklin Roosevelt havde ytret før sin død i 1944, indgået mellem hovednationer, kunne Roosevelts plan være blevet realiseret alle disse år senere, og vi kan gøre det i dag. Det er vores chance. Enten gør vi dette, eller også går vi under. Jeg kan forsikre jer for, at, hvis I tror, der findes nogen mulighed for, at det nuværende system kunne fortsætte ind i det forestående år, som et system, man kan arbejde med, og at der ikke vil være en fortsat generel krise, der forværres, på nuværende tidspunkt, vil der ikke komme nogen økonomisk genrejsning i nogen del af planeten, under de nuværende betingelser.

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

3. maj, 2018 – I et interview til det italienske magasin, Panorama, beklagede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at russofobi og amerikanske eliter blokerer for præsident Donald Trumps initiativer for at forbedre relationer. »Vi har ved flere lejligheder sagt, at vi ser bemærkninger fra præsident Donald Trump om ønsket om at etablere en normal dialog mellem vore to lande i et positivt lys«, citeres han af TASS. »Desuden er vi helt enige i denne fremgangsmåde og er rede til at gå vores del af vejen for at bryde det kunstige dødvande i de bilaterale relationer, som Obama-administrationen styrede dem ind i.«

Lavrov understregede, at »situationen omkring de bilaterale relationer forværres fortsat. Hvis der kommer nogle positive signaler fra den amerikanske præsident, bliver det fuldstændig jævnet ud af grasserende russofobi i det amerikanske etablissement, hvor vores land præsenteres som en trussel. De taler offentligt til fordel for den ’systemiske inddæmning’ af Rusland ved hjælp af sanktioner og andre redskaber til udøvelse af pres. Dette stammer selvfølgelig alt sammen fra interne, politiske fejder i Washington og har intet med vireligheden at gøre«.

Lavrov sagde, at dette havde ført til det faktum, at interaktion omkring vigtige, globale spørgsmål »er gået i stå, alt imens mange i Washington fortsætter med at styrtdykke ned i ’selv-reproducerende’ russofobi. Dette har en skadelig virkning på den globale situation, hvor for mange spørgsmål, der ikke kan løses uden samarbejde mellem Rusland og USA, har hobet sig op«.

Lavrov var forhåbningsfuld med hensyn til, at »sund fornuft sluttelig vil få overhånd i Washingtons magtkorridorer«. »Vi ønsker at etablere normale, forudsigelige og endda, om man vil, venskabelige relationer med USA, men ikke på bekostning af handelsprincipper og Ruslands nationale interesser«, understregede han.

»Det er tydeligt, at den globale situation eskalerer og bliver mindre forudsigelig, desværre«, sagde han. »Vi har gentagne gange bemærket, at denne tingenes tilstand hovedsageligt forårsagedes af igangværende, ensidige handlinger fra USA’s side og fra visse vestlige staters side, som er under indflydelse af USA.« Han sagde desuden, at det forårsager situationer, »hvor et svindelnummer eller en fejltagelse kunne få globale konsekvenser«.

Lavrov påpegede, at Rusland ønsker at stole på de vestlige landes sunde fornuft, skrev TASS, »Men denne ’sunde fornuft’ betyder, at lederne af det kollektive Vesten vil være i stand til at agere på en højst ansvarlig og forudsigelig måde og strengt observere folkeretten, baseret på FN’s charter. På det seneste har vi betvivlet denne evne«.

Det betyder, at Rusland må være den ansvarlige part i at forhindre, at det skrider ud i en konfrontation: »Vi agerer som en garant for global sikkerhed og modsætter os Sikkerhedsrådets beslutninger, der tilsigter at retfærdiggøre planer for den ensidige anvendelse af magt imod uønskede ’regimer’, i overtrædelse af De forenede Nationers charter«, sagde han.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov.

Tom Gillesberg: »God aften og velkommen til disse dramatiske tider, hvor vi faktisk står med muligheden – og når jeg siger ’vi’, så mener jeg menneskeheden, størstedelen af menneskeheden – med muligheden for at befri menneskeheden fra den største svøbe og trussel, som har eksisteret mod menneskeheden i lang tid, og det er geopolitik; det er Det britiske Imperium; det er, at man har kunnet sidde med centrum i finanscentrene i London og vedhænget, der befinder sig på Wall Street, og rundt omkring i verden har man haft denne her kræftsvulst med en masse metastaser rundt omkring, som simpelt hen har kunnet få lov til at tage kontrollen over, hvad der foregik her på kloden og i den senere tid har bragt menneskeheden meget tæt på en konfrontation mellem atommagter, som, hvis den bliver realiseret, sandsynligvis betyder menneskehedens endeligt.

Chancen for, at vi kommer ud af det her; chancen for, at Det britiske Imperium bliver lagt i graven, er større end nogensinde før; men den krig er ikke vundet endnu. Det er det, man ligesom skal forstå, når vi ser disse vedvarende kampagner i medierne … baseret på løgne. Først så vi Russiagate: Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, har manipuleret tingene. Og igen, der har været så mange historier om det, og kigger man på substansen, kigger man på beviserne, så er de eneste beviser, vi har for noget, nemlig disse såkaldte ting, som kom fra DNC, den Demokratiske Nationalkomites server, som blev præsenteret på WikiLeaks, så var det ikke et hack, det var et læk; det var nogen i DNC, der havde adgang til DNC’s server, som lækkede det til WikiLeaks. På trods af det, så har vi hørt historien til uendelighed om, at Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, og det brugte man jo så som basis for at sige, ved hvert eneste valg, vi har haft siden, ’Rusland forsøger at gribe ind i valget’, på trods af, at vi NUL beviser har set på noget tidspunkt, for disse påstande …«

https://soundcloud.com/si_dk/nord-og-sydkorea-kina-og-indien-finder-sammen-om-fred-og-udvikling-i-stedet-for-krig

Engelsk udskrift: 

Schiller Institute New Paradigm Webcast, May 3, 2018
With Helga Zepp-LaRouche

The Empire Based in London Won’t Give Up:
They Must, and Can Be Defeated

HARLEY SCHLANGER:  Hello, I’m Harley Schlanger from the
Schiller Institute. Welcome to this week’s Schiller Institute
international webcast, featuring our President and founder Helga
Zepp-LaRouche.
There’s been an incredible density of events over these last
days, both with the motion toward the New Paradigm and the New
Silk Road, but also another one of a string of war provocations,
this one coming from Israel’s Prime Minister Benjamin Netanyahu,
with threats to Iran.  Helga, why don’t we start there, because
this is an extremely dangerous development, what Netanyahu did.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  It’s quite significant that even a
German politician, Mr. Rötgen, who is otherwise quite a hawk,
accused Netanyahu of having committed a conscious fraud and
effort to fool the international community by claiming that Iran
would still be involved in a secret nuclear program.  Now, in the
meantime, the International Atomic Energy Agency has come out and
said that there is absolutely no truth to it, that they conducted
ten different reports, that Iran is fully compliant with the Iran
agreement on nuclear weapons, and that there is absolutely
nothing new in the material presented.
This was said even by a whole series of former security
officials from Israel itself.  So the question is, what is the
purpose of this? Which is clearly a provocation.  And there were
these missile attacks in Syria, where it’s not yet entirely clear
where they came from, but it’s not to be excluded that they did
come from Israel.  And obviously, Netanyahu now has a bill in the
Knesset which in the first reading got an absolute majority,
which would empower Netanyahu to go to war.  There is opposition
in the Knesset against that, because the term “extreme
circumstances” is not specified, and therefore, it’s a sort of
{carte blanches} because he can always declare “extreme
circumstances.”
This is very, very dangerous.  This is obviously a power
game, not really regarding the Middle East as such.  Naturally,
Iran is the thorn in the flesh of Netanyahu, but I think the way
to look at the situation is that the Middle East is once again
the theater for a proxy war, where the real issue is the
confrontation against Russia and China.  Because, rather than
getting caught up in every single provocation, I would encourage
you, our viewers, to think about the strategic long arc of
developments.  I could take it back all the way to the collapse
of the Soviet Union, but let’s start with the election of
President Trump, who, in the election campaign had promised that
he would improve the relationship with Russia, and then
subsequently, he did not stay with the anti-China line, which he
had had in the election campaign, but started to develop a very
good relationship with Xi Jinping, with China.  And from the
standpoint of the geopolitical faction of the Western world,
basically situated in the City of London and their junior partner
in Wall Street, this idea that you would have a good
understanding between the United States President, and the
governments of Russia and China, is a nightmare, because it would
absolutely eliminate the possibility of their divide and conquer,
and playing geopolitical games.
I would say, the origin of all of these developments,
starting with the Russiagate against Trump, which is now
completely out of the window because there was no Russiagate.
Then at the point when the British origin was in the center of
attention in the Congress and various investigative committees,
they looked at the role of the British collusion in the coup
attempt against Trump, then you had the Skripal affair; which, by
the way, now has completely died out, it has disappeared from the
British media, as Russian Foreign Ministry spokeswoman Zakharova
pointed out yesterday, that there is more mention about the
Skripal affair in the British media.  Then, when that fell apart,
you had the so-called chemical weapons attack by the Assad
government, which then turned out didn’t even take place — it
was a complete smokescreen by the British-controlled White
Helmets organization, that fell apart.  Now, you have the
supposed Iranian nuclear program, which also is a fraud. And then
you have, naturally, the developments in Ukraine, where
Poroshenko yesterday announced a military solution for the
liberation of the Donbas.  And there, you have the same group of
organizations involved, which we have pinned down and published
in the past many times.
The whole thing is really one long arc, aimed at the
containment of Russia, the containment of China, and it is quite
interesting that Foreign Minister Lavrov just gave a long, very
important interview to the Italian media, where he said that
every time President Trump impulse to improve the relationship
with Russia, the Russophobia mafia inside the United States is
creating some kind of a provocation again, and that many of the
problems of the world remain unresolved because they would
require a positive cooperation between the United States and
Russia.
People have to really understand, all of these things, while
they have some merit in themselves, some logic, some historical
or ethnic causality, they’re nevertheless being played on the big
chessboard in the larger game, the containment of Russia and
China.  And that obviously, is an impossibility, and therefore,
you have these tensions and very dangerous developments, almost
on a daily basis.

SCHLANGER:  That review is very useful for people, because
you can look at each individual event, but the connection is
what’s important.  And of course, it’s broader than just a
regional war in the Middle East:  If something happens against
the Iranian agreement, that’ll have an implication for what
otherwise looks so positive in terms of the Korean situation,
doesn’t it?

ZEPP-LAROUCHE: Oh, yes.  I think that the North Korea/South
Korea process is one of the most joyful things which are
happening right now.  Many of the details are not so well known,
so let me just mention, that in the meeting between Kim Jong-un
and Moon Jae-in, the latter, the South Korean President brought a
brochure and also gave a memory drive to Kim Jong-un with a
full-fledge development plan for North Korea, which apparently
involves, among other things, two railway lines to be built in
the southern and northern coasts of North Korea, connecting both
with the ancient Silk Road, but also with the Trans-Siberian
Railway through Russia.
This is very positive.  There has been a CIA team in North
Korea for a week, inspecting various sites, and [National
Security Advisor] Bolton commented and said these are all signs
of good will.  And also that three Americans will be released by
North Korea.  President Trump has expressed he is looking forward
to meeting Kim Jong-un very soon; Kim Jong-un, on the other side,
also wants to meet with [Japanese Prime Minister] Abe, and
President Moon of South Korea offered to broker such a meeting.
And then, [Chinese Foreign Minister] Wang Yi is today in North
Korea.  So these are all very, very good developments, because if
the North Korean situation comes towards a peace treaty and
potential unification under Korean sovereignty, this would a
very, very important milestone for all of humanity.
But naturally, as you say there is a danger, because
Netanyahu, among other reasons — namely that he wants to push
the Iranian influence out of Syria — timed his statement
obviously with the deadline of May 12th, which is when the
decision in the United States will be taken to either renegotiate
or cancel the Iranian nuclear agreement, or extend it.  And
obviously, Netanyahu wanted to create a hype so that the United
States would insist on renegotiation, which from the standpoint
of the Iranians is a cancellation and would throw the whole
situation immediately into a very dangerous destabilization; and
may actually lead to the desire of the Iranians to then scrap the
whole deal and go back to building nuclear weapons.
Obviously, if that happens, this could have the danger of
threatening the North Korean situation, because, remember, Kim
Jong-un went into this absolutely intense nuclear testing and
missile testing, because he looked at the Middle East and came to
the conclusion that the only way for him to prevent from
happening to him what happened to Saddam Hussein and Qaddafi,
would be that North Korea is a full-fledged nuclear power and
therefore, there would be a defense against such things.
If he would think it doesn’t matter, even if you have an
agreement with the United States, they can throw it out at the
next occasion, I think this is a very, very dangerous thing.  So
I hope that President Trump is not overlooking that, because
there is very clearly an effort to play on that, to also ruin the
North Korea/South Korea agreement again.
These things hang altogether.  And I can only say, the
International Atomic Energy Agency did say that there is absolute
compliance on the side of Iran, and even [Federica] Mogherini,
the foreign minister of the European Union basically reiterated
that, and said that the International Atomic Energy Agency is the
only institution which should be consulted concerning these
questions, and if there are problems they should be brought to
them, because they are equipped to deal with it, and not some
wild, independent action.
So this is the field of tension in which all of this is
taking place.

SCHLANGER:  And there’s a kind of self-fulfilling prophecy
here that the neo-conservatives play on, which is, once you cut
off negotiations and diplomatic discussion, you create what they
call a “rogue state.” And they say the “rogue state” is dangerous
because it doesn’t adhere to principles, when, in fact, the West
is the one forcing the fear, producing the fear that leads to
backing away and developing weapons.
Now, I think this is also important in the broader context,
where you’ve been pointing out the importance of the meeting
between [Indian] Prime Minister Modi  and President Xi Jinping of
China.  This has extraordinary implications, not just for those
two countries, but going into another part of the Mideast, where
there’s been wars, namely Afghanistan.  What can you tell us
about the progress on that front?

ZEPP-LAROUCHE:  This is really, maybe as important as the
Korea development, because there was the effort to play India in
the so-called Indo-Pacific combination, meaning Japan, Australia,
New Zealand, India, against the New Silk Road and against China.
And for historical reasons, there is a strong British
geopolitical influence in parts of the establishment in India,
which has been susceptible, and it was played upon by the
neo-cons and the British, to say India is the largest democracy,
therefore, they don’t believe in communist China, they believe in
the Western world, and should work with them.
And in a certain sense, it looked for a while as if this
would function; but after the border incident in Doklam, where
both India and China realized how devastating it would be for the
two largest countries in the world if they would get again into
some kind of a military conflict, there obviously was a
rethinking in India, where most people around Modi are now moving
in a direction of working with China.
That does not yet mean that India is supporting the New Silk
Road, because of the issue of Pakistan is really a sticky one for
India; and China is building this very important economic
corridor, from China to the Arabian Sea coast of Pakistan, which
Indian is completely objecting to. And therefore, at the Shanghai
Cooperation Organization (SCO) meeting, the Indian Foreign
Minister did not sign the New Silk Road resolution.  But they now
work together on the China-Nepal-India corridor, which is also
part of the New Silk Road, in reality.
Therefore, now you this meeting between President Xi Jinping
and Prime Minister Narendra Modi in Wuhan, and the two leaders
had six discussions over two days.  And just to realize, India
and China are not only the two population-richest countries —
they have together 2.6 {billion} people, that’s 40% of the entire
human population of the world — but they also have the longest
continuous cultures, more than 5,000 years old, who have, over
the course of universal history, contributed an enormous amount
of knowledge, of poetry, of art, and are both sort of creators of
the human civilization.
What is very exciting is that they agreed in this context,
to have a joint development between India and China, in
Afghanistan.  They will build a railroad from Afghanistan to
Tajikistan, Kyrgyzstan, Iran, China and therefore tie Afghanistan
into the Belt and Road Initiative, which is obviously very
important for Afghanistan.  The President of Afghanistan Ashraf
Ghani had requested several months ago, that the only way to
solve Afghanistan’s problems would be as part of the New Silk
Road, but it also is a way of bridging, so to speak, the
India-Pakistan conflict, because there are obviously close
relations between Afghanistan and Pakistan; China has a better
relationship to Pakistan; and if they now develop Afghanistan
together, it touches on this higher level of reason, what we
always have said the New Silk Road establishes:  that you need a
concept where everybody benefits, where you have a higher level
of cooperation, which is capable of overcoming ethnic and
historical and other conflicts.
So if India and China can work together in Afghanistan for
the improvement of the situation there, this is a typical example
of how the New Silk Road is also a peace initiative which can
solve all kinds of problems.  So I think this is a very, very
good development also.

SCHLANGER:  The Pentagon just released a report on
Afghanistan which said after 16 years, the situation is worse
with the continuous war, and the U.S. deployment, the NATO
deployment. And so, this is the only alternative.
Now, this brings up to me a very important point:  We’ve
just been reviewing in the last couple days, the role that your
husband has played in bringing forward this idea of the Four
Powers.  And it’s interesting, his first actual formulation of
the idea of a Four Power agreement — Russia, India, China, and
the United States  — was in December 2008, right after the crash
in September 2008.  And Helga, I know you’ve been to India,
you’ve been to China repeatedly,  you’re now seeing this
potential becoming real.

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah.  I think it’s really very good,
because I remember when my husband, Lyndon LaRouche, first said
these ideas, like a Four Power agreement, everybody was quite
full of disbelief, how could this ever be.  But Lyn, at that
point, said that given the fact that we are dealing with an
empire, which we say the British Empire, which historically is
correct, because as my husband also has developed many times this
empire, the idea that there is an empire with an oligarchical
elite ruling over a preferably backward mass of people, is not
something new.  It’s something that goes way back, even to the
Roman Empire, the Byzantine Empire; then it moved to Venice, and
then it moved to the Dutch-British. And in a certain sense, it’s
like a chameleon:  it remains the same, or a slime mold, which
remains the same in character, but the colors are different
So, people nowadays say, “oh, the British Empire no longer
exists,” but if you look at it from the standpoint of the
geopolitical politics of the financial architecture which rules
the world, which has tried in the past to keep parts of the
developing sector backward and underdeveloped, and which,
especially in the last 20 years, made sure that the rich would
become richer, and the middle class would die out, and the poor
would become poorer, you can see clearly that this is an empire
in a modern form.  It’s quite powerful,  it used the IMF, it used
the World Bank, it keep development in the Third World down. And
only after China emerged and offered cheap credit and actually
donations and infrastructure, did this dynamic start to change.
But my husband basically at that time said, given the fact
that this financial oligarchy is really running so much of the
world, and if you look at the private security services which are
a sort of modern mercenary forces, defending this financial
structure, then he said that you need the four most powerful
sovereign nation-states in the world to ally together to defeat
it.
As I said, people were full of disbelief when he said it,
but if you look at it now, Russia and China have a strategic
partnership which is absolutely solid, and I think there to be
forever — I don’t think it can ever go away.  Then, with the
recent development between China and India, India is moving
closer; India has a very good relationship to Russia, anyway.
And with the potential of President Trump, despite the present
trade negotiations, he just put out a tweet saying he looks
forward to seeing President Xi Jinping in the near future and
that he always  will remain his friend; and also the prospective
of an early meeting between Trump and Putin — I think we are
very close to this combination, where we could really move the
world in a completely different way, in a New Paradigm, where
geopolitics stops!
I mean, in any case, let me just say this, because it’s
obvious that behind all of these affairs which we named — the
Russiagate, the Skripal case, the chemical weapons, now the
Netanyahu case — is obviously an effort to keep the status quo,
to prevent the emergence of China as the rising power, to keep
the illusion that you can contain or regime-change Russia.  But
anybody who thinks that you can keep the status quo, when the
whole world is already moving in the direction of cooperation,
win-win, working together, this is just completely impossible.
So those people in the West who are pushing these
provocations, and also ordinary citizens, you should think:  Can
you imagine how the future should look like, let’s say, in 10, 20
years from now?  Either we have World War III, or will have had
it already, or, we will move into a completely new set of
relations among nations, where the common interest, or as Xi
Jinping always calls it, the “shared community for the future of
humanity” comes first, and then after that you have national
interest.
It is an existential question for humanity that more and
more people start to think, how should the world look like in 10
years, in 20 years, and if you are of the opinion that we must
develop a new face in the evolution of mankind, where we stop
geopolitics, we stop war, and have a New Paradigm, you should
become active.  You should join the Schiller Institute, because
we are trying to cause such a change in the thinking of the
people, and we need many people to help us in this effort:  So,
I’m really appealing to you, join the Schiller Institute and work
with us, because the potential has never been so great, to move
to much, much, much more beautiful period in human history.

SCHLANGER:  And we’ve been talking about the Four Power
proposal of your husband, Lyndon LaRouche.  He also has the four
basic laws which address the economic crisis.  People should not
take their eye off the economy!  There are some new reports
coming out, former FDIC vice chairman Thomas Hoenig, Sheila Bair,
very prominent in her fight against derivatives, and now Nomi
Prins has a new book out:  Obviously, Helga, you ignore this
financial side of things to your own detriment, because this is a
crucial aspect of the strategic situation.

ZEPP-LAROUCHE:  I think we have mentioned this already in
this webcast, but I want to say it again, because Nomi Prins has
this book out, {Collusion:  How the Central Bankers Rigged the
World} — I have not read the book yet, but I have an initial
report about it — where she describes how the quantitative
easing of the central banks, to the advantage of the speculators
in the last 10 years, has created a situation where we are in a
bubble 40% worse than in 2008, which could explode at any moment.
We have talked to some well-placed people in the financial
community who are quite worried that what could happen — and I
think people should take this warning very seriously — that if
the proponents of the old, collapsing financial Western system
realize that this is end-game, that they can’t really prevent
this from happening; that China is rising, that the other
countries are rising with China, that they may actually
deliberately trigger a financial crash, to pull the rug out from
underneath President Trump, destabilize him, blame him, in order
to bring the neo-cons back into power in Washington.
I think that is for sure one of the biggest hidden dangers.
And therefore, the only solution how you can prevent that is the
immediate implementation of Glass-Steagall, but also the whole
package of Lyn’s Four Laws:  a National Bank in the tradition of
Alexander Hamilton; a credit system; a crash program to increase
the productivity of production and the labor force through
fusion, for space cooperation; but also join the New Silk Road,
join the Belt and Road Initiative, and participate with China in
the buildup of infrastructure in the United States, have joint
ventures in third countries.  You need the full package.  Only
Glass-Steagall is not enough.  We need the absolute return to a
sound financial and economic system based on the tradition of
Alexander Hamilton.  And whenever that was applied, as in the
postwar reconstruction of Germany, you had economic miracles, and
this can be replicated any time.
I would again urge you, this is the Damocles Sword which is
hanging over the world, so join our efforts to have a global
Glass-Steagall, because we don’t need speculation.  If we put all
our resources into real production, productive jobs, education,
there are so many important things to be done, that everybody can
have a benefit, and I don’t think we need mega-billionaires,
because I think people should have a decent income, but they
shouldn’t be excessively rich and the majority of the people
poor, and we really need to change that.

SCHLANGER:  Especially when they become rich by creating
things that nobody needs.
Just to conclude, I think it’s important to give people a
sense of the broader scope of what’s happening around the New
Silk Road.  We’re almost the only ones who are reporting on some
of these things, but maybe you have something you’d like to add
— the developments now from the Dominican Republic, on top of
what Panama is doing, which is in our own hemisphere in the West.
Peru has just moved ahead with some agreements with China, and
now Portugal, with the Maritime Silk Road:  The Chinese are
definitely on the move.
So, what do you have from the U.S. Congress?  The Senator
from Florida, whom Donald Trump calls “little Marco Rubio” threw
a fit, saying that China’s about to take over the Western
Hemisphere.
Instead of embracing these initiatives, you see the
hysteria.  But I think, Helga, I think it’s important for you to
emphasize the scope of this development, how it is, as you said,
“unstoppable.”

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  I’m very convinced that this genie is
out of the bottle, never to return. Because it is simply
appealing to the best inspiration and aspiration of the people.
If you look at the world map, the majority of the countries are
already onboard: That’s why I think it’s unstoppable.  And if you
look at Europe, for example, it’s Eastern and Central European
countries who are working with the Silk Road, the Balkan
countries; Italy, Spain, Portugal, all want to be hubs of
development, not only on the Eurasian connections, but also to
the Spanish- and Portuguese-speaking countries in Asia and Africa
and Latin America.  Then Switzerland is onboard.  And Austria,
where the new government has adopted a clause to cooperate
strategically with the New Silk Road, and now, they announced
that they want to take leadership in Europe, to bring the
European Union into connection with the Chinese New Silk Road.
And even Holland and Belgium, the Scandinavian countries — so if
you look at the map, it is really the majority of countries which
are not part of it.
That’s why I’m absolutely optimistic that if you help us to
spread the news that there is a new era of civilization which is
not based on war, subversion, regime-change, coups, but to the
advantage of the other in the spirit of the Peace of Westphalia,
I think the Spirit of the Silk Road is contagious, and it will
catch on:  So, help us to spread this word.

SCHLANGER:  And one of the ways you can help us is to go on
the New Paradigm Schiller Institute website, and we should have
there a box for people to sign up to become members, at whatever
monthly rate you can afford.
[http://newparadigm.schillerinstitute.com/sign-up/] But this is

the most important organization in the world right now, informing
people about these developments, and as Helga keeps emphasizing:
We need your support!  We need your involvement.  So go there,
and sign up and become a part of this.
Helga, is there anything else you want to cover today?

ZEPP-LAROUCHE:  I think people should really have the sense
that we are on the verge of a new hot war, and I would not
underestimate that danger.  The Ukrainian development is
extremely dangerous.  If there is a war between Israel and Iran,
it does have the potential to immediately escalate — so don’t be
complacent.
But, on the other side, I think we have never been so close
to putting all of this behind us, because once the Four Power
agreement comes into being, there is no problem on the planet
which cannot be solved.  So, don’t sit on the fence:  Become
active, and help us to turn this into a winning direction.

SCHLANGER:  Thank you Helga, and we’ll see you again next
week.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, I hope so.  See you then.

Leder fra LaRouchePAC, 2. maj, 2018 – Det britiske Imperium og dets allierede kræfter har lanceret en række koordinerede angreb på globalt plan, som er udtænkt at skulle sikre, at ingen holdbar koalition for udvikling og fred skabes omkring planetens fire, ledende magter – Rusland, Kina, Indien og USA. Disse angreb inkluderer eskalerende provokationer, der har til formål at udløse surrogatkrig i Mellemøsten (Iran og Syrien); i Ukraine; og på Koreahalvøen – og som alle igen har til formål sluttelig at eskalere til en global krig, med USA imod Rusland og Kina.

Samtidig, og med en omhyggeligt koreograferet timing, har samme britiske kræfter optrappet deres heksejagt mod præsident Donald Trump og tyer til at fiske efter potentiel skadelig information – en aktivitet, der er lige så ekstrem, som den er farlig. Den seneste af disse er den lækkede trussel, at den særlige anklager Robert Mueller måske vil indstævne præsident Trump til at besvare Muellers ligeledes lækkede 40 spørgsmål, ifald præsidenten nægter at besvare dem »frivilligt«.

Præsident Trump svarede selv skarpt i et tweet her til morgen: »Der er ikke tale om nogen forhindring af rettens gang (det er et set-up & en fælde). Det, der er tale om, er pågående forhandlinger med Nordkorea om atomkrig …«

For nu at sætte sagen på spidsen: Det britiske fremstød for krig, og det britiske fremstød for at afsætte USA’s præsident, er parallelle operationer, der har et enkeltstående formål. Der kan ikke være noget heldigt forsvar af præsidentskabet imod Muellers beskidte operationer uden samtidig at stoppe fremstødet for at bruge Iran, Syrien, Korea og Ukraine til at udløse krig mod Rusland og Kina. Og modsat; det britiske fremstød for krig og for at kuldkaste hele det westfalske system ved at rive gyldig, international lov, folkeretten, i stumper og stykker med militærangreb og krige, kan ikke stoppes uden at besejre Mueller-FBI-kuppet imod præsident Trump.

Både Demokrater, Republikanere og Uafhængige – såvel som også folk i andre nationer – må vågne op til denne kendsgerning, før det er for sent. I kan ikke vælge, hvilken del af denne forenede, britiske operation, I ønsker at gå imod, og hvilken del, I ønsker at støtte, baseret på de ideologiske fordomme, I inderligt holder fast ved.

Tiden er inde til moral, anført af videnskab, sådan, som det eksemplificeres af Lyndon LaRouches forslag om en Firemagtsaftale.

LaRouches første, betydningsfulde præsentation af denne idé til en politik, kom på et Forum for strategiske og sikkerhedsmæssige studier i New Delhi, Indien, 3. dec., 2008. Dernæst udvidede LaRouche denne strategi i en tale den 10. okt., 2009, han holdt på det Globale offentlige Forum for Dialog mellem Civilisationers syvende årlige forsamling. LaRouche opsummerede denne tale fra Rhodos under et privat frokostmøde for diplomater i Washington, 4. nov., 2009.

Bemærkningerne ved dette frokostmøde, som vi her bringer uddrag af, blev fremsat næsten fire år før den kinesiske præsident annoncerede sin Nye Silkevejspolitik, som i dag kendes som Bælte & Vej Initiativet.

»Det var min opgave [på Rhodos] klart at præsentere, hvad en Firemagtsaftale mellem USA, Rusland, Kina og Indien, samt andre lande, der bringes ind i samme aftale, ville betyde for planeten. Det ville betyde, at vi kunne få en konvention, en aftale, om skabelse af et nyt system, der skrotter det nuværende, monetære system, som kan skrottes, fordi det allerede er bankerot …

»Rusland og Kina stod på randen af en aftale, i denne periode, i hvilken Kina har for en billion dollar i amerikanske statsobligationer, som USA skylder Kina … Det, der grundlæggende set skete i forhandlingerne mellem Rusland og Kina, var et arrangement om at anvende den legitime gæld, som skyldes til Kina mod en forpligtelse fra USA’s side, og til at bruge dette; monetisere det, ved at investere det i noget, der er produktivt, som ville være gavnligt for Asien. Og Rusland og Kina aftalte et storskala-projekt for transport og relaterede systemer.

Planen var, ikke at stoppe dér: Planen er at udvide denne form for aftale til Sydøstasien generelt, og til at inkludere Indien. Nogle af os har en plan for at bringe USA ind i samme arrangement. For, den kombinerede magt af USA, Rusland, Kina, Indien og nationer, som ønsker at være tilknyttet dem i denne form for venture, er den største, økonomiske magt på planeten. Hvis denne planetære magt beslutter at gøre det, der må gøres, kan vi reorganisere og genopbygge verden og hurtigt skifte over fra en nedadgående udvikling og til en opadgående udvikling. Det er den valgmulighed, vi har.

Omdrejningspunktet er: USA, Rusland, Kina og Indien. Uden en aftale mellem disse fire nationer vil en sådan økonomisk genrejsning af verden ikke være mulig. Med disse fire nationer, samt andre nationer – såsom, umiddelbart, Sydøstasien, Korea, Japan og så fremdeles – andre nationer kommer med ind, og nu taler vi om muligheden for et generelt program, om skabelse af et nyt fastkurssystem, som et kreditsystem, ikke et monetært system, men derimod et kreditsystem baseret på fastkursaftaler, til langfristet samarbejde om infrastrukturinvesteringer, som vil være drivkraft for udviklingen af produktive investeringer.

Med infrastruktur mener vi først og fremmest storskala-transport: moderne jernbaner, og overlegne jernbanesystemer [maglev], til transport over land. Formålet er at kunne rejse over land igennem Eurasien, gennem Beringstrædet og ind i landene på det amerikanske kontinent; og gennem Mellemøsten og ind i hele Afrika. Vi kan således skabe forbindelser med denne form for massetransit, som er mere effektive end transport over vand, og som vil udgøre en drivkraft for udvikling i alle de områder, igennem hvilke et sådant jernbanesystem og relaterede systemer rejser.«

2. maj, 2018 – Sådan lyder overskriften på en kronik i Global Times 1. maj, skrevet af prof. Liu Zongyi fra Shanghai Institutes for International Studies, og som diskuterer de muligheder, som det uformelle topmøde mellem den kinesiske præsident Xi Jinping og den indiske premierminister Narendra Modi i sidste uge frembyder. Prof. Liu gør det klart, at der er dem i Vesten, som er engageret i en »sammensværgelse for at drive en kile« ind mellem Kina og Indien, men han kommer med et stærkt forsvar for, at de to lande kommer til en forståelse af deres uoverensstemmelser med det formål at »nå frem til en strategisk konsensus« og »fremme foryngelsen af asiatiske civilisationer«.

Lius kronik er blot én blandt mange, som de kinesiske medier har publiceret i løbet af de seneste par dage, og som fokuserer på det betydelige, strategiske potentiale af Xi-Modi-topmødet. De fleste af disse kronikker forventer ikke, at Modi formelt vil tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet før efter valgene i Indien i 2019, for ikke at se ud til at gøre indrømmelser over for Kina, men fremskridt mht. specifikke fællesprojekter er sandsynlige – inkl. i Afghanistan, Nepal, Bangladesh osv.

Liu skriver: »Kina og Indien anførte udviklingen af menneskelige civilisationer før moderne tid, men blev tyranniseret af Vesten i moderne historie. Hvis de to fremvoksende økonomier kan udvikle deres relationer til et nært partnerskab og en ny type af relationer mellem store lande, er der et stort håb om Kinas og Indiens hurtige opkomst, og om Asiens genoplivning. Men de vestlige lande vil imidlertid måske ikke resignere til at miste det lederskab og den dominans over verden, der har varet i hundreder af år.

Med verden, der undergår dybtgående forandringer, bør Beijing og New Delhi fundere over, om de skal promovere foryngelsen af asiatiske civilisationer eller falde ind i konflikt og konfrontation, pga. Vestens sammensværgelse om at drive en kile ind mellem dem. Ledere af Kina og Indien bør nå frem til en strategisk konsensus.«

China Daily havde en kronik af Buddi Prasad Sharma fra Nepal, en Ph.d.-kandidat ved Kinas Universitet for Kommunikation, som på lignende måde fremfører, at »den kinesisk-indiske relation vil gå ind i en ny æra for samarbejde«, på trods af dem, der vil have dem til at forblive i konflikt med hinanden. »Selv om visse hardliner politikere og eksperter i Indien ikke ønsker at se en kinesisk-indisk tilnærmelse og et samarbejde, så viser historien, at, når disse to giganter bevarede forståelse og fred, vandt begge enormt ved det. Når de befinder sig i konfrontation, skabte de et meget pessimistisk miljø inden for regional fred og orden. Så, ligesom Rajiv Gandhis besøg til Kina i 1988, kunne Modis nylige besøg og hans meget eksklusive diskussion med Xi spille en vital rolle i at styrke de bilaterale relationer på den ene hånd, og ligeledes bidrage til regional og international fred, harmoni og udvikling. Vi kan således konkludere, at resultatet af de uformelle forhandlinger mellem Xi og Modi i Wuhan tilbyder glimt at en ny æra for kinesisk-indisk samarbejde over hele linjen.«

Foto: PM Narendra Modi fra Indien og præsident Xi Jinping fra Kina diskuterer over en kop te, på det uformelle topmøde i Wuhan, Kina.       

Tirsdag, 1. maj, 2018 – Bankhistorikeren Nomi Prins sagde i en artikel den 26. april i »TomDispatch« om sin nye bog, at verdens hovedcentralbanker har anbragt USA og de europæiske lande foran et nyt finanskrak, og at præsident Trump foretager udnævnelser til Federal Reserves bestyrelse, hvis slappe banktilsynspraksis meget snart kunne vise sig katastrofal. Prins’ artikel har titlen, »Donald Trump and the Next Crash Making the Fed an Instrument for Disaster« (Donald Trump og det næste krak gør Fed til et instrument for katastrofe).

Hun skrev: »Det, som min research til min nye bog, Collusion: How Central Bankers Rigged the World, afslørede var, hvordan centralbanker og massive finansinstitutioner har samarbejdet om at manipulere globale markeder i det seneste årti. De store centralbanker gav sig selv en blankocheck til at genoplive problembanker med; købe stats-, ejendoms- og selskabsobligationer med; og i visse tilfælde – som i Japan og Schweiz – også aktier … Deres politikker har oppustet værdipapirboblen.«

Ved at »trylle« penge til store banker og selskaber til at opkøbe deres egne aktier, har centralbanker både skabt enorme selskabsgældsbobler og manipuleret aktiemarkeder op til højder, hvorfra de sandsynligvis vil krakke. Kort sagt, så har de »skabt værdipapirsbobler, som kunne eksplodere til en endnu større krise i næste omgang«, sagde Prins.

Prins skrev, at »i dag står vi nær – hvor nær, ved vi endnu ikke – kanten af en farlig, finansiel afgrund. De risici, som udgøres af de største private banker, eksisterer stadig, blot med den forskel, at de nu er endnu større, end de var i 2007-08 [henved 40 % større, -red.] og opererer i en arena af endnu mere gæld«. Og, tilføjer hun, »præsidenten udpeger medlemmer til Fed, som blot vil øge faren for disse risici i de kommende år«.

»Et krak kunne vise sig at blive præsident Trumps værste eftermæle. Ikke alene hører han ikke alarmklokkerne … men han har sikret, at det er der heller ingen af hans udnævnelser, der gør. Efter en hård kampagne imod den globale finanssektors dårligdomme i 2016-valgkampen, hvor han lovede en Glass/Steagall-lov for moderne tid, for at opsplitte bankindskud fra de mere spekulative aktiviteter på Wall Street, efterlader Trumps tilbageførsels-politikker og udnævnelser vores økonomi mere eksponeret end nogen sinde.«

I Collusion, der blev udgivet 1. maj, kræver Prins to politiske handlinger imod det truende kollaps: »I stedet for at finansiere spekulative bobler i hænderne på de store, private banker, bør centralbanker finansiere store programmer for investering og økonomisk genrejsning. Vi bør bryde bankerne op à la Glass-Steagall, så de ikke kan holde folks bankindskud som gidsel under den næste krise.«

27. april, 2018 – Den 25. april sendte femoghalvtreds medlemmer af den amerikanske Kongres et brev til daværende fungerende udenrigsminister John Sullivan, som tilskynder USA til at fordømme den ukrainske regerings åbenlyse støtte til nazistiske bander, og specificerer flere tilfælde.

Dagen efter, den 26. april, blev Natalia Vitrenko og Vladimir Marchenko, lederne af Ukraines Progressive Socialistparti (PSPU), og venner af den internationale LaRouche-bevægelse, angrebet af nazistiske bøller og overhældt med kefir. De to ledere var på vej ud af en retssal, hvor dommeren havde afvist deres sagsanlæg imod politiet, som passivt så til og ikke greb ind, da en flok fascistiske bøller fra den tidligere Azov Brigade havde angrebet og skamferet deres lejligheder for et år siden, den 9. maj, 2017.

Dr. Vitrenko er tidligere medlem af parlamentet og stillede op til præsidentposten flere gange, hvor hun vandt op til 11 % i 1999, selv efter, at hendes kampagne var afbrudt af et mordforsøg. Hun er en kendt økonom, der specialiserer i Ukraines sektor for sociale tjenesteydelser og i de sociale virkninger af IMF’s betingelsespolitik.

Det tværpolitiske brev fra kongresmedlemmerne, der blev initieret af det demokratiske kongresmedlem Ro Khanna (CA) og kongresmedlem David Cicilline (RI), fordømte både den ukrainske og den polske regering for at vedtage love, der forsvarer nazister og deres tilhængere i Anden Verdenskrig, men hvor brevet fokuserer på de forsatte, fascistiske handlinger, der bakkes op af Ukraines regering.

De rapporterer, at Ukraines ’mindelove’ fra 2015 forherliger »nazistiske kollaboratører og gør det til en kriminel overtrædelse, at benægte deres heltestatus«. De fastslår, at der har været meget lidt offentlig respons i USA, selv om de mindre åbenlyse politikker i Polen i udstrakt grad er blevet fordømt. De skriver: »De grupper og individer, som Ukraine skamroser, omfatter de nazistiske kollaboratører Stepan Bandera, Roman Shukhevych og Organisationen af Ukrainske Nationalister (OUN), såvel som også den Ukrainske Oprørshær (UPA). Disse paramilitære organisationer og personer samarbejdede i visse tilfælde med nazisterne og bærer ansvaret for mordet på tusinder af jøder, 70-100.000 polakker, samt andre etniske minoriteter, mellem 1941 og 1945.

Det er især foruroligende, at meget af den nazistiske forherligelse i Ukraine støttes af regeringen. Eksempler omfatter pro-UPA kampagnen i 2017, som blev gennemført af det Ukrainske Institut for Nationalt Minde; Kiev byrådets navngivning af gader efter Bandera og Shukhevych; og Shukhevych-festen i Lviv i 2017, som fandt sted på årsdagen for Lviv-pogromerne i 1941, hvor 4.000 jøder blev dræbt.

Statssponsoreret Holocaust-revisionisme i Ukraine ledsages af andre former for antisemitisme«, fortsætter brevet. »Som Israels Afdeling for Diaspora-anliggender påpegede i sin årlige rapport om antisemitisme, så er hvidvaskningen af disse ukrainske helte faldet sammen med stigende antisemitiske hændelser i hele Ukraine. Dette omfatter vanhelligelse af Holocaust-mindesmærker og jødiske bedesteder, såsom vanhelligelsen af en hellig grav i Uman med et grisehoved med indgraveret svastika; en march i januar 2017 til Banderas ære, under hvilken deltagerne sang ’Ud med jøder!’; såvel som sidste sommers brandattentat mod synagogen i Lviv under Shukhevych-festen.«

Kongresmedlemmerne rapporterer, at der sidste november fandt en 20.000 mand stærk march sted »til ære for 75-året for UPA. Disse marcher med fakler er tæt knyttet til organisationer såsom den nynazistiske Azov Bataljon, en væbnet gruppe, der blev forbudt at modtage amerikanske våben og træning af den nyligt underskrevne Consolidated Appropiations Act fra 2018. Snarere end at opløse Azov, optog regeringen den i den Ukrainske Nationalgarde under Indenrigsministeriet. Gruppen er almindelig kendt for at være tæt knyttet til indenrigsminister Arsen Avakov.«

Kongresmedlemmerne kræver handling: Udenrigsministeriet må bruge alle tilgængelige diplomatiske kanaler for at arbejde med den ukrainske og polske regering om at bekæmpe opkomsten af denne hadefulde ideologi, som rent historisk har truet fred og sikkerhed i regionen.«

Appellen ville være mere effektiv, hvis den fortalte hele sandheden – at det nazi-støttende regime i Ukraine blev bragt til magten af Obama-administrationen, i særdeleshed gennem Obamas agent for Ukraine i Udenrigsministeriet, Victoria Nuland. Hele historien kan læses i »How Obama and Soros Put Actual Nazis in Power in Ukraine,« EIR, Feb. 24, 2017. 

Foto: Natalia Vitrenko på et møde for hendes parti, Ukraines Progressive Socialistparti. 

Leder fra LaRouchePAC, 1. maj, 2018 – Lad os tage et overblik: Alle bestræbelser fra briternes side på at bringe USA’s regering under præsident Donald Trump til fald er mislykkedes. MI6-agent Christopher Steeles uvederhæftige dossier er nu afsløret som det eneste grundlag for Obamas korrupte efterretningsteams lancering af Trumpgate, og gerningsmændene står nu selv over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger; Skripal-affæren er forsvundet fra medierne, med forbindelserne til selv samme Christopher Steele, der er kommet frem i lyset; svindelen med de kemiske våben i Syrien, som blev brygget sammen af de britiskstyrede Hvide Hjelme, er nu blevet internationalt afsløret som en nazi-lignende, iscenesat hændelse, med det formål at retfærdiggøre et militært angreb. Dette angreb, hvor Trump blev narret til at tilslutte sig briterne og franskmændene, har de facto erklæret den internationale lov, folkeretten, som blev etableret efter Anden Verdenskrig gennem FN for at forhindre endnu en krig, for død.

Imperiet vil ikke tavst forsvinde i natten. Bibi Netanyahus narrestreger – hvor han hævder at have bevis for, at Iran stadig udvikler atomvåben – bliver latterliggjort af selv tidligere israelske efterretningsfolk som ’nyheder’ i ny indpakning, som allerede er kendt af IAEA, og som intet beviser. Men briterne har altid brugt den israelske højrefløj, og den saudiske kongefamilie, til at fremprovokere splittelse og, når dette var nødvendigt, anstifte krige. Med Trump, der har samarbejdet med Putin omkring overvindelse af ISIS i Syrien, og som sværger, at USA skal trækkes ud af Syrien i det hele taget og »holde op med at være verdens politibetjent«, trækker briterne nu i alle tilgængelige tråde for at trække USA ind i flere krige.

Den samme situation eksisterer i Ukraine. I dag lancerede Porosjenko sin operation »Fælles Styrker«, hvor han konsoliderer Nationalgarden, det Nationale Politi og de indbyrdes forskellige, nynazistiske militser under én centralkommando, der er helliget en militær løsning i Donbas.

En ny krig i Syrien eller Ukraine kunne hurtigt eksplodere til krig med Rusland, og en ny verdenskrig, denne gang med atomvåben.

Og dog, når USA arbejder sammen med Kina og Rusland, kan der ske mirakler, som det blev demonstreret i Korea. Den »permanente krise« i Korea, lige såvel som den »permanente krise« i Mellemøsten – både den arabisk-israelske konflikt og konflikten mellem sunni og shia – er med fuldt overlæg blevet opretholdt af briterne og deres aktiver, som ’kamphane-arenaer’ for krig mellem Øst og Vest for at holde stormagterne splittet, til fordel for Det britiske Imperium, der kontrollerer finanssystemet, centreret omkring City of London og Wall Street.

Men den Nye Silkevej er en trussel imod denne »del-og-hersk«-mentalitet. Win-win-politikken i Kinas Bælte & Vej Initiativ, som transformerer den »Tredje Verden« til moderne, agro-industrielle nationalstater gennem moderne infrastrukturudvikling, har demonstreret, at konflikter, baseret på etnicitet, religion, omstridte territorier og lignende, kan overvindes, baseret på fremme af alle nationers og alle folkeslags fælles interesser.

USA’s rolle i denne globale krise er afgørende. Med den indiske premierminister Narendra Modis historiske topmøde med Xi Jinping i sidste uge, arbejder de tre store kulturer Rusland, Kina og Indien nu sammen om skabelsen af en Nyt Paradigme for menneskeheden. Lyndon LaRouche har længe insisteret på, at »Firemagtskombinationen« Rusland, Kina, Indien og USA er nødvendig for at gøre en ende på Imperieverdenen, én gang for alle.

Præsident Trump har gentagne gange understreget, at venskab med Rusland og Kina »er en god ting, ikke en dårlig ting«, hvilket er hovedårsagen til, at britisk efterretning i det hele taget lancerede Russiagate-kupforsøget. Hvis Trump skal overleve, må det amerikanske folk identificere briternes rolle, befri Trump for det britiske kupforsøg og støtte op om hans bedste impulser for fuldt og helt at gå sammen med Amerikas naturlige allierede i Rusland og Kina, gennem fuld deltagelse i den Nye Silkevej.

LaRouchePAC-aktivister i hele USA rapporterer den stærke respons til dette krav om at gøre en ende på Imperiet, gå med i BVI og afslutte det Wall Street-kontrollerede »topartisystem«-s inddæmning af det amerikanske folk. Her har Trump vist vejen ved at angribe Republikanere og Demokrater lige energisk, når de bringer nødvendigheden af at konfrontere Rusland og Kina til torvs. Det Nye Paradigme er ikke alene inden for rækkevidde, men er også absolut nødvendigt, hvis briternes krigsplaner skal besejres.

Foto: Præsident Trump og førstedame ved en statsmiddag med Frankrigs præsident Macron og frue, 24. april, 2018. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

Tirsdag, 1. maj, 2018 – I en udtalelse fra det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) responderede agenturets talsmand afmålt i dag på Bibi Netanyahus vaudeville-optræden « i går med »et halvt ton dokumenter, at IAEA’s bestyrelse grundigt havde undersøgt alt dette før og var kommet til en endelig afgørelse i december, 2015, om at lukke efterforskningen af Irans atomprogram, baseret på IAEA-generaldirektør Yukiya Amanos slutvurdering, der lød, at »agenturet ikke havde nogen troværdige indikationer på aktiviteter i Iran med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed efter 2009«.

IAEA gennemgik slutrapportens resultater. »Agenturet vurderede, at, før afslutningen af 2003, var en organisationsstruktur på plads i Iran, som var egnet til koordineringen af en række aktiviteter med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed.«

Så meget for Netanyahus »nye information«.

IAEA’s erklæring fortsatte:

»Selv om der fandt visse aktiviteter sted efter 2003, så var de ikke en del af en koordineret indsats. Agenturets overordnede vurdering var, at en række aktiviteter i forbindelse med udviklingen af en eksplosiv atomenhed blev udført i Iran før afslutningen af 2003 som en koordineret indsats, og visse aktiviteter fandt sted efter 2003. Agenturet vurderede ligeledes, at disse aktiviteter ikke gik længere end til foreløbige og videnskabelige undersøgelser og tilegnelsen af visse relevante, tekniske kompetencer og kapaciteter. Samme rapport erklærede, at Agenturet ikke havde nogen troværdige indikationer på aktiviteter i Iran med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed efter 2009.«

Bestyrelsen traf sin beslutning på dette grundlag.

IAEA vil ikke yderligere kommentere Netanyahus historie, fastslog agenturet. »I overensstemmelse med IAEA-standardpraksis, evaluerer IAEA al sikkerhedsrelevant information, som er tilgængelig. Det er imidlertid ikke IAEA’s praksis, offentligt at diskutere spørgsmål i forbindelse med nogen sådan information.«

Tirsdag, 1. maj, 2018 – Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas. Det er den nye militære struktur, som den ukrainske regering siger, involverer »drastiske ændringer« med hensyn til at bevæge sig væk fra en anti-terror-holdning og til »at give Ukraines hær yderligere beføjelser og kontrol over enheder af Nationalgarden, Sikkerhedstjenesterne og det Nationale Politi«, som TASS beskriver det, med Sergei Nayev som operationens øverstkommanderende.

Samme dag bekræftede Porosjenko på sin Facebook-side, og USA’s Udenrigsministerium, i en udtalelse til Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL), at U.S. Javelin antitank-missilsystemer var ankommet til Ukraine. Porosjenko skrev, at disse våben er nødvendige »for at slå russisk aggression tilbage«. Den ukrainske forsvarsminister Stepan Poltorak meddelte, at ukrainske tropper ville begynde at træne med dem den 2. maj.

Med sin rapport om missilernes ankomst indrømmede RFE/RL, at »en ladning dødbringende våben ville synes at intensivere USA’s involvering i den ulmende konflikt«, og at det Hvide Hus’ beslutning om at godkende salget sidste december, efter måneders ophedet debat, efter sigende blev truffet »med stor uvilje fra den amerikanske præsident Donald Trumps side«.

Med hensyn til Porosjenkos transformerede militærapparat, sagde den russiske udsending til Kontaktgruppen for Ukraine, Boris Gryzlov, til TASS i dag, at faren ikke kommer fra formatet med, at Ukraines myndigheder bruger de væbnede styrker eller andre grupperinger, men derimod omhandler regeringens annoncering af »en militær løsning på konflikten i landets sydøstlige del. Det store problem er fraværet af skridt til en politisk løsning fra Ukraines side.« Han anvendte betegnelsen »retorik« for at referere til ændringen med Operation Fælles Styrker, men sagde, Rusland »ser denne retorik som destruktiv og som, at den ikke tilskynder til fred«.

Han gentog behovet for at vende tilbage til den såkaldte »Steinmeier-formel«, der blev vedtaget af Normandiet-gruppen bestående af Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland, og ifølge hvilken der bør afholdes valg i Donbas-regionen samtidig med introduktionen af en lov, der anerkender Donbas’ særlige status.

Foto: Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas.   

30. april, 2018 – Den afgående næstformand for USA’s Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC; USA’s statslige indskudsgarantifond) Thomas Hoenig og tidligere formand for FDIC Sheila Bair advarede i Wall Street Journal den 26. april mod Federal Reserves plan om at sænke kravene til de største bankers egenkapital og siger, denne risikomodel »mislykkedes med at forudsige kollapset i 2008«, og vil gøre det igen.

Hoenig og Bair skrev, at de største bankholdingselskaber uvægerligt vil bruge den kapital, der frisættes under Feds ændrede regler, til at udbetale dividender eller investere i trading/broker-dealer spekulation, og ikke til udlån.

I 2004 fik investeringsbanker på katastrofal vis lov at geare sig selv helt op til et gæld-til-egenkapital forhold på 30:1. Som resultat var Lehman, f.eks., gearet i forholdet 38:1 på det tidspunkt, hvor det gik konkurs og udløste en generel bankpanik.

»Amerikas største banker er blandt de mest gearede finansielle institutioner, der opererer i landet i dag«, skrev de. »De får lov at finansiere lån og andre aktiviteter med 94 cent i gæld og kun omkring 6 cent i håndgribelig kapital for hver dollar i aktiver. Deres profit slår rekorder – for nogle tager den en himmelflugt på 35 % til det højeste nogen sinde … Vi er derfor bekymrede over, at Federal Reserve og Kontoret for Valutakontrollen overvejer forslag, som ville gøre yderligere stigninger i bankgearing mulige …

»Den idé, at sænkelse af kravene til bankernes egenkapital skulle styrke udlån, er en vandrehistorie. Omfangsrig research viser, at banker med højere egenkapital udlåner mere, ikke mindre, gennem forretningscyklusser …

Husk, at, i begyndelsen af krisen i 2008 havde de amerikanske banker håndgribelig kapital i aktiver på omkring 3 % eller 97 cent for hver dollar aktiv. De mistede den dobbelte kapital og fik billioner af dollar i likviditet og anden hjælp, støttet af skatteborgere til at give dem bail-out (statslig bankpakke) og stabilisere økonomien. I løbet af denne periode faldt deres evne til at låne ud med truslen om insolvens, der voksede.«

Foto: Tidligere formand for FDIC Sheila Bair og afgående næstformand Thomas Hoenig.         

https://larouchepac.com/

Med den ene provokation efter den anden, der er mere gennemskueligt falsk end den foregående, fortsætter City of Londons imperie-oligarker og deres Wall Street-neokonservative/neoliberale partnere deres bestræbelser for at sabotere muligheden for et Nyt Paradigme, som vokser frem i Eurasien til at blive en verdensomspændende bevægelse, i åndeløst tempo. Til trods for, at det nu er afsløret, at svindelnumrene under falsk flag, med Russiagate, Skripal-forgiftningen og de kemiske våben i Douma, har deres oprindelse i britiske efterretningskredses syge hjerner, så er de atter i gang, med Bibi Netanyahu, der hævder, han har »bevis« for, at Iran aldrig afsluttede sit atomprogram, i et forsøg på at få USA til at gå i fælden med endnu en katastrofal krig i Mellemøsten og en mulig atomar konfrontation med Rusland.

Det rækker imidlertid ikke blot at afsløre det enkelte svindelnummer efterhånden, som det sker. Schiller Instituttets unikke rolle, især gennem vores stifter Helga Zepp-LaRouches globale rolle, er at fokusere opmærksomheden på den plan, der er lagt af dem, der er engageret i disse provokationer, med det formål at forebygge, at de fuldfører denne plan, som er at holde verden splittet, i krig, således, at en ensidig, degenereret transatlantisk »elite« kan blive ved at være den dominerende verdensmagt.

Men deres magt svinder i takt med, at de er blevet tvunget til at agere i deres eget navn, og således afsløre sig selv. Deres evne til at bevare kontrollen har også været for nedadgående, pga. den udfordring, som repræsenteres af den Nye Silkevej, samt af det Nye Paradigme, som denne Nye Silkevej repræsenterer.

I løbet af de seneste uger har diplomatiske og økonomiske begivenheder og topmøder i høj grad fremmet dette Nye Paradigme. Det er afgørende, at Schiller Instituttets stemme forstærkes gennem et voksende medlemskab og et voksende publikum til vores ugentlige, strategiske webcast. Gå sammen med os og hjælp os med at udvide antallet af mennesker, der opfanger den Nye Silkevejsånd.

Leder fra LaRouchePAC, 30. april, 2018 – For at præsident Donald Trumps præsidentskab skal overleve og opnå noget som helst af betydning for Amerikas fremtid, må de britiske angreb mod hans administration blive besejret.

Disse angreb har gentagne gange haft til formål at tvinge præsidenten ind i en konfrontation med Rusland »på britisk side«, eller også blive drevet ud af embedet af en »Russiagate«-skandale, der er opfundet af britisk efterretning.

Og britisk, geopolitisk tankegang internt i Trumps administration skubber ham væk fra enhver politik for at »gøre Amerika stort igen«, som han lovede under sin valgkampagne.

Britiske krav om en krigskonfrontation med Rusland har skabt kriser for præsidenten og den politik, han har i sinde, for samarbejde mellem stormagter for fred og økonomisk fremskridt. Men når dette samarbejde har frembragt afgørende fremskridt hen imod fred og genopbygning af Koreahalvøen, bliver Trump skubbet til at angribe Iran: igen, så er det Rusland, der er målet.

Storbritanniens »Skripal-forgiftningsaffære« og »kemiske angreb i Douma« – der forårsagede masseudvisninger af russiske diplomater og krig mod Syrien – ser nu i stigende grad ud til at have været krigs-svindelnumre, ligesom Tony Blairs »irakiske masseødelæggelsesvåben«. Så nu har den israelske premierminister »Bibi« Netanyahu pludselig hævdet, at han har »100.000 hemmelige filer«, han ikke kan afsløre, om »Projekt Amad«, hvor atomvåben fremstilles af Iran, og som USA må hjælpe Israel med at ødelægge. Fra et Israel, der i hemmelighed anskaffede og udviklede snesevis af leveringsdygtige atomvåben, og stadig lyver om dem, er dette en uhyrlighed. Men dets mål er indlysende: Trump må vælge krig, vælge briternes side imod Rusland, opgive sin politik for stormagtssamarbejde.

Amerikas økonomi får samme behandling.

Præsident Trump bliver skubbet bort fra sine erklærede hensigter – at bryde Wall Streets »gigantboble«, bygge ny, højteknologisk infrastruktur, udvide rumprogrammet og atter sætte »vore fodaftryk i fjerne verdner« – for i stedet at vedtage britiske alternativer. Disse alternativer blev udtrykt af finansminister Mnuchin på Fox Tv mandag morgen, mens han kom med totalt falske påstande om den amerikanske økonomis reelt set særdeles magre resultat. »Skattelettelser«, sagde Mnuchin; den politik for skattelettelser til styrkelse af konkurrenceevnen blandt transatlantiske nationer, som blev lanceret af Storbritannien under Margaret Thatchers regeringer i 1979-90. »Afregulering af bankerne«, lød Mnuchins slagord, og som blev opfundet af en britisk afregulering af bankerne i 1986, der var så gennemgribende, at den blev kaldt »Big Bang« og drev Amerika til at opgive Glass/Steagall-loven og dernæst til at opleve et finanskrak præcis et år senere.

Og »privatisering«, en politik, der blev udviklet i 1970’erne og 1980’erne i UK og i de britiske kolonier New Zealand, Australien og Canada, bliver nu brugt til at ødelægge det amerikanske rumprogram og Trumps forpligtelse til at bygge en ny, økonomisk infrastruktur.

Den 27. april afsværgede lederen af National Space Council, skabt af præsidenten, internationalt samarbejde om rumforskning, alt imens en anden embedsmand sagde, NASA ikke skulle udvikle noget nyt rumsystem, hvis det kunne købe et allerede eksisterende, privat system. Den amerikanske transportminister udelukkede bogstavelig talt under et besøg i Beijing samarbejde med Kina om nye infrastrukturprojekter.

Kinas globale netværk med store infrastrukturprojekter, Bælte & Vej Initiativet, udgør den største mulighed for stormagtssamarbejde – USA med Kina, Indien og Rusland – der nogen sinde har eksisteret.

Hvis USA forsætter med denne stupiditet, vil Kina, Indien, Rusland og Japan snart anføre menneskets udforskning af rummet, mens Amerika kigger frem af mudderet af økonomisk stagnation og omsiggribende narkoafhængighed.

I sit forslag fra 2014, »Fire Nye Love«, specificerede Lyndon LaRouche en »omgående genindførelse af Glass/Steagall-loven, der blev indført af USA’s præsident Franklin D. Roosevelt, [og] en tilbagevenden til et system af et topstyret og gennemgribende defineret, statsligt nationalbanksystem« med det formål at investere i produktivitet gennem højteknologisk infrastruktur, et udvidet NASA og et forceret program for opnåelse af fusionskraft.

Dét repræsenterer »det Amerikanske System«, som de britiske geopolitikere altid har søgt at ødelægge – og som kan besejre dem.

Foto: På sidelinjerne af det 25. APEC-møde for økonomiske ledere. Med USA’s præsident Donald Trump og den russiske præsident, Vladimir Putin. 11. nov., 2017. (en.kremlin.ru)               

30. april, 2018 – Siden den russiske præsident Vladimir Putin den 1. marts på nationalt Tv viste, at NATO’s »antimissil« missilinddæmning af Rusland (og Kina) var slået fejl pga. en ny generation hypersoniske våben, og i stedet opfordrede til forhandlinger, er de, der er hengivne over for britisk geopolitik, blevet sindsforstyrrede. I USA har nogle neokonservative krævet, at man overvejer at fremprovokere en krig med Kina nu, fordi en sådan krig ellers, om ti år, ikke vil kunne vindes. I UK har Royal Institute for International Affairs (Chatham House) krævet en ny, Commonwealth-centreret militær alliance bestående af »de villige« imod Rusland, til at afløse NATO.

Og siden 1. marts er to successive, britiske konfrontationer med Rusland – først over Skripal-affæren med »forgiftning på britisk jord«, og dernæst det »syriske angreb med kemiske våben« i Douma – kommet til at se mere og mere ud som krigs-svindelnumre, der atter fremkalder mindet om Tony Blairs »uvederhæftige dossier«, som udløste invasionen af Irak i 2003.

I den forgangne weekend optrappede den israelske premierminister Benjamin Netanyahu med en tredje konfrontation. Mens han på dramatisk vis aflyste en ferietale på israelsk Tv, annoncerede Netanyahu i stedet for verden, at israelsk efterretning havde stjålet »100.000 hemmelige filer, et halvt ton filer,« fra Iran. Disse beviste, sagde han, at Iran havde et program for atomvåben og løj om det, før landet underskrev Joint Comprehensive Plan of Action i 2015 (JCPOA) (Fælles omfattende handleplan 2015) med fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland, og som blokerede Iran fra at udvikle atomvåben.

Israel havde, sagde Netanyahu, på overraskende vis netop fået denne information inden for de seneste 10 dage, og hvor der kun er 10 dage tilbage til, at præsident Donald Trump må beslutte sig for, om han vil trække sig ud af denne aftale! Han (Netanyahu) havde briefet Trump den 28. april, udenrigsminister Mike Pompeo den 29. april og europæiske regeringsfolk den 30. april; nu befandt de »belastende dokumenter, kort, præsentationer, planer og fotografier« sig på et »meget sikkert sted«.

Netanyahu syntes ikke at hævde, at Iran overtrådte JCPOA, med sit krav om at opgive aftalen. Han sagde snarere, at han beviste, at Iran havde løjet forud for JCPOA – ja, man kunne vel sige, ligesom Israel i årevis løj, og stadig lyver, om de mange leveringsdygtige atomvåben, det er i besiddelse af.

Men hans formål var tydeligvis at skabe en atmosfære for krig mod Iran, især i Syrien, og samtidig ødelægge JCPOA. Blot få timer tidligere havde ni missiler af fortsat ukendt oprindelse ramt to baser i det centrale Syrien, som Israel siger, bliver benyttet af iranske irregulære styrker.

Truslen om en stedfortræderkrig, som i realiteten sætter Storbritannien og Frankrig op imod Rusland og trækker Trumps USA med ind, er nu blevet rejst.

Foto: Den britiske premierminister Theresa May og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu giver hinanden hånden efter Netanyahu ankom til et møde i nr. 10, Downing Street, 6. februar, 2017.