20. juni, 2018 – Vi har den glæde at præsentere Helga Zepp-LaRouches introduktion til den kommende Schiller Institut rapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, bind II: En fælles fremtid for menneskeheden«. Rapporten forventes udgivet i slutningen af denne måned.

»Den Nye Silkevejsånd« har ændret verden til det bedre i en langt mere gennemgribende grad, end den transatlantiske sektor hidtil blot nogenlunde har forstået. Siden den kinesiske præsident Xi Jinping satte den Nye Silkevej på dagsordenen i september 2013 i Kasakhstan, er en hidtil uset optimisme fejet hen over udviklingslandene i særdeleshed; en følelse af, at fattigdom og underudvikling kan overvindes i en nær fremtid, takket være kinesiske investeringer i infrastruktur, industri og landbrug. Geopolitisk orienterede kredse i Vesten har ikke forstået, at Kina gennemfører en ny model for international politik, der takler det underskud, som arven efter kolonialisme og imperialisme har testamenteret frem til i dag: den absolutte mangel på udvikling. Og fordi Kina således adresserer milliarder af menneskers eksistentielle behov, vil denne politik sandsynligvis blive den største revolution i menneskehedens historie.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 20. juni, 2018 – I dag trak præsident Trump tæppet væk under sine krigsfremmende fjender, der brugte falske billeder og hysteriske beretninger om illegale immigranters børn, der blev »revet fra deres mødres bryst« på grænsen, ved at udstede en ordre om, at familier skal tilbageholdes samlet snarere end at anvende separate faciliteter til børnene. De forrykte historier i medierne 24 timer i døgnet og de beskidte tirader fra Hollywood-»berømtheder« havde til hensigt at aflede opmærksomheden fra Trumps rolle i de historiske begivenheder med at bringe fred til Korea, og fra afsløringen af FBI’s forbrydelser i »Få ram på Trump«-kampagnen, orkestreret af britisk efterretning.

De samme personer, der kræver krig mod Syrien, militærkonfrontation mod Rusland og Kina og en legalisering af narko i USA, der således vil fremme narkohandlernes kontrol over nationerne i Mellem- og Sydamerika – de narkohandlere, som immigranterne flygter fra; dette er de samme personer, der nu afspiller bånd med grædende spædbørn og udlægger fotografier af børn i bure – som om de ikke var ligeglade – med det formål at dæmonisere Trump.

Den skriftlige rapport og Justitsministeriets generalinspektør Michael Horowitz’ forklaring for Kongressen mandag og tirsdag bekræftede, selv om det var begrænset til hans resultater af efterforskningen af Hillary Clintons e-mails, at fyringen af den tidligere FBI-direktør James Comey var fuldt ud berettiget – hvilket udsletter Muellers »forhindring af rettens gang«-fidus mod præsidenten – samtidig med, at det ligeledes tydeligt viser den ekstreme partiskhed hos Peter Strzok, der kørte FBI’s Russiagate-efterforskning og var udpeget til at være med i Muellers heksejagtteam, bliver en primær faktor i den fortsatte efterforskning af Comeys og Muellers Russiagate-svindel. Andre FBI-folk med en lignende partiskhed blev ligeledes identificeret, men endnu ikke nævnt ved navn.

Disse afsløringer har allerede befriet Trump til endelig at arrangere et fuldskala-topmøde med den russiske præsident Vladimir Putin, som sandsynligvis vil finde sted i juli. Dette skaber rædsel hos briterne, som indser, at Trump og Putin, der handler sammen, næsten med sikkerhed vil finde en måde, hvorpå krigen i Syrien kan afsluttes, og potentielt gøre dette til basis for en bredere løsning til de andre, katastrofale kriser i hele Sydvestasien. De er trods alt alle som én anstiftet af den samme kilde – de britiske imperieherrer, der etablerede Sykes-Picot, sponsorerede det saudiske kongedømme, etablerede en permanent tilstand af krig mellem jøder og araber i Palæstina og anstiftede de folkemorderiske krige i Irak, Libyen, Syrien og Yemen, hvor de støttede jihadistiske terroristbevægelser imod sekulære regeringer.

Trump er fast besluttet på at afslutte politikken for regimeskifte, blive venner med Rusland og Kina og trække amerikanske styrker ud af Syrien, Sydkorea og andre steder, hvor det amerikanske militær har fungeret som håndlangere for britisk imperiepolitik. Sammen med Putin kan et sådant nyt, strategisk paradigme officielt etableres.

Men den økonomiske ødelæggelse, som doktrinen om »permanent krigsførelse« under Tony Blair, George Bush og Barack Obama har efterladt, må også løses, hvis fred skal opnås. Helga Zepp-LaRouche har krævet, at EU-topmødet ved månedens slutning inviterer Kina og ledere fra afrikanske nationer til at deltage, for at ændre dagsordenen til det presserende nødvendige punkt, at de vestlige nationer tilslutter sig Kina i den Nye Silkevej for at genopbygge de krigshærgede nationer i Sydvestasien og skabe moderne, agro-industrielle nationer i hele Afrika. Dette er den eneste løsning på den flygtningekrise, der er i færd med at rive Europa itu, lyder det fra Helga Zepp-LaRouche.

LaRouchePAC’s Kesha Rogers, som stiller op i Texas som uafhængig kandidat til Kongressen, støttede Zepp-LaRouches appel og tilføjede sin egen om at anvende den samme, enkle sandhed på immigrationsproblemet i USA – at afslutte legaliseringen af narkotiske midler og narko og gå sammen med Kina i udviklingen af Mellem- og Sydamerika, både, fordi det er den eneste måde, hvorpå strømmen af mennesker, der flygter fra terror og fattigdom i deres hjemland, kan stoppes, men også, fordi det ganske enkelt er det rigtige og moralske at gøre for menneskehedens fremtid.

Foto: Præsident Trump kort tid før han underskrev en eksekutiv ordre om at holde familier samlet ved grænsen. 20. juni, 2018.  (Fox News Screengrab)

Online-præsentationer lørdage, kl. 2 pm (kl. 20 dansk tid), fra 23. juni til 11. august.

https://discover.larouchepac.com/?recruiter_id=264822

Introduktion til de enkelte lektioner kan ses på ovenstående link, såvel som også foreløbigt forslag til læsning.

Kurset kan følges på LaRouchePAC-hjemmesiden.

20. juni, 2018 – Flere mediekilder bekræfter, at styrker fra den saudiskledede koalition har taget kontrol over Hodeidah Lufthavn samtidig med, at de stadig angriber – og bomber – lommer med houthi-modstand i det omkringliggende område. Reuters rapporterer, at kampe har spredt sig til beboelsesområder i nabolaget.

De civile, der kan, forlader byen og tager til houthi-kontrollerede områder som Sana’a, Raymah og Wusab. Men mange har ikke de finansielle midler til at rejse. Saleem al-Shamiri, levebrødskoordinator ved det Norske Flygtningeråd, rapporterer om den alarmerende vandmangel i byen, som forøger faren for yderligere koleraudbrud. »Folk siger, at vandforsyningen allerede er afbrudt i dele af Hodeidah; nogle områder var ikke engang tilsluttet til hovedvandforsyningen før krigen«, sagde han.

Talsmand for koalitionen, oberst Turki al-Malki, hævdede over for Al-Arabiya-Tv, at havnen opererer normalt, og at »vi har humanitære planer og udviklingsplaner til, når vi befrier byen«. FN’s Verdensfødevareprogram rapporterede i går, at det skynder sig med at losse tre skibe i havnen med mad nok til 6 mio. mennesker i en måned. I et brev til FN sagde regeringen for U.A.E., at den har 50..000 tons fødevarehjælp i Yemen, som kan uddeles i Hodeidah efter behov. Dette omfatter nødhjælp på 10 skibe, 100 lastbiler og en planlagt »luftbro« for at nedkaste op til 14.000 tons mad, rapporterer Wall Street Journal.

Foto: Arbejdere losser hvede fra Unicef i Hodeidah.

Leder fra LaRouchePAC, 19. juni, 2018 – To aktuelle begivenheder viser vejen for, hvordan det Nye Silkevejsparadigme er midlet til at overvinde det, der i øjeblikket piskes op i det transatlantiske område som en uundgåelig, uløselig strid: migrantkrisen og handelskrigen.

For Amerikas vedkommende mødtes i dag den bolivianske præsident Evo Morales med præsident Xi Jinping i Beijing, hvor de underskrev forpligtelser til et Bælte & Vej-samarbejde mellem Bolivia og Kina. Morales sagde, at det ville betyde økonomisk udvikling og fred på hele kontinentet. I Kina er der ligeledes en delegation fra den Dominikanske Republik, som konfererer om økonomiske projekter og erhvervsliv i Caribien. Generelt i hele Sydamerika kan denne aktivitet – sammen med en besejring af narkoforbrydere – afslutte den fattigdom og livsfare, der driver millioner af mennesker til at flygte fra deres hjemland. I øjeblikket lever 200 mio. ud af de 650 million-plus mennesker i Latinamerika og Caribien i fattigdom, hvilket alt sammen kan ændres.

For det andet, så arbejder den japanske regering med detaljerne for det første samarbejde nogensinde med Kina om joint ventures i tredjelande, inden for Bælte & Vej-rammen. I denne uge talte premierminister Shinzo Abe om, hvordan Japans »infrastruktureksport« kan udføres på samarbejdsbasis. En særlig arbejdsgruppe arbejder på at udvælge prioriterede projekter. Dette er et arrangement for et kraftcenter.

At fremtvinge et skifte i USA og Europa til dette Nye Silkevejsperspektiv er ikke en utopisk drøm. Forandring er mulig. Øjeblikket er nu. Singapore-tomødet er modellen – reelt, ikke hypotetisk – for at bryde med fortiden og bestemme fremtiden.

Helga Zepp-LaRouche, der i dag gennemgik situationen, understregede, at vi har det største potentiale for forandring, siden Berlinmurens fald. Et nyt system går frem i Asien, Afrika og begynder i Latinamerika. Vi må knække situationen i det transatlantiske område. Verden har et presserende behov for den nye model for relationer mellem nationer.

Zepp-LaRouche sagde, at der i Europa er en voksende erkendelse af, at det vestlige, neoliberale system totalt er slået fejl. Se engang på, hvad man kommer med som »løsninger« på migrantkrisen, som f.eks. at bygge interneringslejre i Nordafrika, som præsident for Europarådet Donald Tusk siger. Den tyske regering i særdeleshed er fortsat i krise over dette, med kansler Angela Merkel, der har en deadline på to uger til at komme med nogle svar, men hun og andre i eliten er ikke villige til at acceptere, at en ændring i principperne er nødvendig. Dette er en moralsk krise.

I USA i dag udstilledes denne samme, umoralske holdning, da Demokrater iscenesatte udbruddet af en handling på vegne af bekymring for migranter, med det formål at forstyrre kongreshøringen, hvor Justitsministeriets generalinspektør forklarer, hvordan det korrupte FBI handlede ulovligt imod præsident Donald Trump. Se LaRouchePAC’s nye erklæring fra 19. juni om dette, »Child Abuse Hypocrites! What Evil, Genocidal Twaddle« 

(Hyklere om overgreb mod børn! Hvilket ondt, folkemorderisk vrøvl), som, blandt andre koncepter, påpeger, at disse samme Demokrater støtter svøben med legalisering af narkotiske lægemidler/narkotika, der dræber folk.

Helga Zepp-LaRouches nye, politiske programdokument, der nu cirkuleres på mindst otte sprog, er et stærkt fremstød for det nødvendige, politiske skifte, her og nu: »Der skrives nu historie i Asien! EU-topmødet må følge Singapores eksempel!«

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping er vært for en velkomstceremoni for den bolivianske præsident Juan Evo Morales Ayma i Folkets Store Hal i Beijing, 19. juni, 2018. Xi Jinping førte forhandlinger med Juan Evo Morales Ayma tirsdag. (Xinhua/Yin Bogu)  

newparadigm.schillerinstitute.com

Der finder et transformerende skifte sted i verden, med geopolitikkens æra, med sin ødelæggelse af nationer gennem finansielle manipulationer og krige, der bliver udfordret af fremkomsten af en ny æra med »win-win«-politikker for gensidig fordel, som Kinas Bælte & Vej Initiativ står i spidsen for. Udviklingerne i Asien med Trump-Kim-topmødet i Singapore og Shanghai Samarbejdsorganisationens topmøde i Kina er eksempler, der viser, at fredeligt, økonomisk samarbejde ikke alene er muligt, men allerede er i gang. Fordelene ved denne nye æra kan ses i nye infrastrukturprojekter i hele Eurasien, Afrika og i Syd- og Mellemamerika, og i flere europæiske nationer høres der nu højlydte krav om også at komme med.

Del af denne nye geometri er den voksende sandsynlighed for et Trump-Putin-topmøde, en indikation på, at den amerikanske præsident er ved at bryde ud af den inddæmning, som er hensigten bag de svindelagtige, såkaldte Russiagate-anklager. For at dette store mulighedernes øjeblik kan virkeliggøres, må der være en forhøjelse i standarden af både evnen til kreativ tænkning, og også passioneret aktivering, hos borgere i alle nationer. Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcasts er en afgørende del af denne forhøjelse hos befolkningerne til det niveau, som dette lovende, historiske øjeblik kræver.

Hjælp os med at organisere for at gøre disse webcasts tilgængelige for et voksende antal mennesker, for hver uge at bringe nye aktivister ind i kampen for det Nye Paradigme.

19. juni, 2018 – Det europæiske Råd besluttede i går at forlænge sanktionerne mod Krim i endnu et år frem til 23. juni, 2019. »Denne beslutning vil træde i kraft dagen efter dens udgivelse i den Europæiske Unions Officielle Journal«, lød erklæringen.

EU’s sanktionspolitik mod Rusland omfatter tre uafhængige spor: visa-restriktioner mod russiske borgere, økonomiske sanktioner mod en række russiske statslige selskaber inden for olie-, forsvars- og finanssektoren og ligeledes restriktioner mod Krim. De to første sanktionspakker forlænges hver sjette måned, og restriktionerne mod Krim en gang om året, rapporterer TASS.

19. juni, 2018 – USA’s udenrigsminister Mike Pompeo tog 18. juni initiativ til en telefonsamtale med Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov, iflg. udtalelser fra det Russiske Udenrigsministerium og USA’s Udenrigsministerium. Ud over spørgsmålene om Syrien og Nord- og Sydkorea, lød udtalelsen fra USA’s Ministerium, »Lavrov og Pompeo drøftede visse aspekter af de bilaterale relationer, inkl. køreplanen for de politiske kontakter mellem Rusland og USA i den nærmeste fremtid«.

Heather Nauert, talsperson for USA’s Udenrigsministerium, sagde om samtalen, »Minister Pompeo understregede atter USA’s forpligtelse over for våbenhvilearrangementet i det sydvestlige Syrien, som blev godkendt af præsident Trump og præsident Putin for et år siden«. Pompeo sagde, forsatte hun, at »det var afgørende for Rusland og det syriske regime at holde sig til disse arrangementer og sikre, at der ikke forekommer nogen ensidig aktivitet i dette område«, rapporterede TASS.

Det Russiske Udenrigsministeriums udtalelse lød: »Fokus for forhandlingerne lå på en afgørelse i Syrien på baggrund af FN’s Sikkerhedsråds resolution 2254, såvel som også konsolideringen af bestræbelserne for at løse problemerne på Koreahalvøen«.

Senere på dagen, da Pompeo, under sin tale for Detroit Economic Club blev spurgt om Singapore-topmødet med Kim Jong-un, rapporterede, at han, både på sine møder i Beijing efter topmødet og under sine diskussioner med Lavrov samme morgen, fandt, at Rusland og Kina »er begejstret over denne mulighed. Det er trods alt deres baghave«, påpegede han. »At fjerne truslen om spredning af atomvåben, truslen om atomvåben i Nordkorea, er noget, de længe har erklæret, de ønskede, men der var ingen motiverende kraft, der kunne drive det. Jeg er sikker på, at vore interesser divergerer på visse områder dér, men den centrale mulighed for fundamentalt at omforme den måde, Nordkorea tænker om sig selv, og dets plads i nationernes fællesskab, på – både Rusland og Kina er fuldt og helt med om bord i vore bestræbelser.«

19. juni, 2018 – Ved årets begyndelse vandt et kinesisk konsortium under ledelse af China Road & Bridge Corp. udliciteringen af opførelsen af første fase af Peljesac-broen og dens tilkørselsveje, et stort infrastrukturprojekt i Kroatien, iflg. en udførlig rapport fra Xinhua om »B&V styrker win-win-partnerskab mellem Kina og Europa mod global usikkerhed«. »Projektet er af langsigtet, strategisk betydning for hele landet«, sagde den kroatiske premierminister Andrej Plenkovic ved underskriftsceremonien den 23. april og sagde desuden, at det ville hjælpe Kroatien med at blive territorialt integreret. »Jeg er overbevist om, at dette projekt vil give et stort indhold til den fremragende relation, vi allerede har mellem Kina og Kroatien, og dette er et konkret, økonomisk bidrag hertil«, sagde premierministeren til Xinhua. Minister for hav, transport og infrastruktur Oleg Butkovic kaldte byggeriet af Peljesac-broen det »førende projekt« i Kroatien.

I Spanien satte udenrigsministeriet for nylig fokus på Bælte & Vej Initiativet i sin rapport, »En strategisk vision for Spanien i Asien: 2018-2022«, som anser initiativet for en stor mulighed for en dybtgående forbindelse til det lovende, asiatiske marked. Under et møde med den kinesiske statsrådgiver og udenrigsminister Wang Yi 17. maj, sagde kong Felipe VI, at initiativet er af stor betydning for regional og global udvikling og fremgang, og at Spanien vil deltage mere aktivt i det.

I Polen planlægger det kinesiske selskab Guo Tai Rong, en af verdens største leverandører af elektrolytter til litium-ion-batterier, at bygge en fabrik for dets flagskibsprodukt i den sydvestlige landsby Godzikowice. »Den kinesiske investors fabriksprojekt i Godzikowice er et element i strategien for at støtte udviklingen af industrien for elektriske køretøjer i vort land«, sagde Krzysztof Senger, vicepræsident for det Polske Investerings- og Handelsagentur. Ifølge Senger vil projektet, på længere sigt, bevirke en forøget popularitet for elektriske køretøjer på polske veje og følgelig en stor forbedring af luftkvaliteten i landet.

18. juni, 2018 – Formand for det græske parlament fra det regerende Syriza-parti, Nikos Voutsis, rejser 18. juni til Beijing i fem dage for forhandlinger med kinesiske regeringsfolk for at styrke bilaterale, politiske og økonomiske relationer, især i sammenhæng med Bælte & Vej Initiativet.

I et interview med Xinhua, der blev udgivet på engelsk af Greek Observer-portalen forud for hans afrejse, sagde Voutsis: »Vi har fremragende relationer som folkeslag og lande, især i de seneste år i finans- og handelssektoren. Vi er overbeviste om, at vi udgør en bro mellem Europa og Kina for økonomien såvel som for kulturen«.

Voutsis udtalte, at, i sammenhæng med det kinesisk-græske strategiske partnerskab og Bælte & Vej Initiativet, har Grækenland og Kina i de seneste år gjort betydningsfulde fremskridt mht. deres samarbejde inden for mange sektorer, men mere kunne opnås. Indblanding fra EU’s side er det eneste, der forhindrer de græsk-kinesiske relationer i at udvikle sig endnu hurtigere, end de nu gør, sagde han til Xinhua: »Grækenlands kurs og indsats for sine relationer med Kina er ikke uforstyrret. Der er nogle forhindringer, der ligger iboende i EU-regler, og som ved flere lejligheder er forstørret i forhold til den ’trussel’, som nogle europæere føler, Kinas rolle udgør. Vi er nu meget godt bekendt med de grænser, EU tillader i relationer, der ellers kunne udvikle sig meget hurtigere, og i større udstrækning«, sagde han.

»Jeg er meget optimistisk mht., at hele Europa, og især Balkanlandene og vores land, ville være åben og støtte denne betydningsfulde, strategiske plan, der også vedrører andre kontinenter, således, at der kommer en aftale om handelsbetingelser, men også om kulturelle produkter og mellemfolkelige udvekslinger«, sagde han.

»Vi er i færd med at konsolidere vores relation med nabolandet, F.Y.R.O.M. [Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien], gennem en aftale, der har et perspektiv og også er med til at åbne vejen for Bælte & Vej, også for handel«, sagde Voutsis. »Disse træk er ikke tilfældige«, med henvisning til aftalen af 17. juni mellem Grækenland og F.Y.R.O.M. om at afslutte den årelange navnestrid.

Foto: Nikos Voutsis er formand for det græske parlament siden 2015 og var forud indenrigsminister fra januar til august 2015 i Tsipras’ første regering.

Leder fra LaRouchePAC, 18. juni, 2018 – Det netop afsluttede topmøde i Singapore har allerede ændret relationerne mellem nationer i Asien til det bedre og vist præsident Donald Trumps usædvanlige lederskabsevner og bør ændre europæernes og amerikanernes syn på, hvad der er muligt. Den meget reelle mulighed for et snarligt topmøde mellem præsidenterne Trump og Putin, som er absolut afgørende for, at der kan komme en afslutning af 15 års konstante krigskatastrofer i Sydvestasien og Nordafrika, vokser nu frem. Og der kan komme endnu flere »game-changers« – ingen krisesituation er i øjeblikket fastlåst, hvis borgere og ledere vil gå optimistisk frem for fred og gensidig økonomisk udvikling.

Dette er frem for alt en tid, hvor mange burde gå sammen med os i Schiller Instituttet og LaRouche Political Action Committee (i USA), begge organisationer, der i årtier, siden Berlinmurens fald (1989), har været fakkelbærer for et »nyt paradigme« for økonomisk og videnskabeligt fremskridt og fred. Det, der finder sted i Asien gennem den Nye Silkevej og Korea-topmøderne, kan »bryde ud« i Europa og USA, hvis der findes beslutsomme ledere for samarbejde mellem stormagtssamarbejde – som præsident Trump har vist, at han er.

Helga Zepp-LaRouches appel om et EU-topmøde i næste uge, der rent faktisk løser den derværende migrantkrise – gennem, at europæere går sammen med Kina i den økonomiske udvikling af Afrika – cirkuleres nu internationalt på mange sprog; og nu er den samme løsning blevet foreslået i den kinesiske avis Global Times. Zepp-LaRouches appel, »Der skrives nu historie i Asien: EU-topmødet må følge Singapores eksempel!« bør uddeles vidt og bredt for at blive det, der udløser handling, og handling nu.

USA må undgå en handelskrig med Kina, skadelig importtold på dets landbrugssektor, samt mere – det må undgå atter at blive politisk polariseret over immigration fra Latinamerika. Det er nemt nok for Demokraterne at skandalisere for at rejse midler og håbe på at vinde valg. Og det er nemt nok for Republikanere at udskyde og opføre sig oprørt i offentligheden. De ved begge, at de ikke foreslår nogen løsning, ingen duelig politik.

Men der findes en løsning, der bryder de statiske regler for partipolitik og geopolitik.

Præsidenten kan forhandle en undgåelse af handelskrig ved at aftale med Kinas præsident Xi Jinping, at de to nationer i fællesskab vil udvikle Latinamerika gennem kreditudstedelse til store, nye infrastrukturprojekter og agro-industriel udvikling. Med andre ord, gå med i, og bringe ind, Bælte & Vej. Det er det eneste grundlag for, at masse-immigration til USA, der er udløst af desperation, kan fjernes.

Men der er flere fordele: USA’s eksport af højteknologi vil begynde. USA’s eksport til Kina vil stige. Det multinationale forsikringsselskab ING har netop udgivet en forudsigelse, der siger, at Bælte & Vej initiativet vil øge den globale handel med 12-15 %; og endnu mere mht. handel mellem lande direkte på den Nye Silkevejs transportkorridorer. Hvem har brug for importtold?

Principperne i Helga Zepp-LaRouches appel til handling er simpelt hen principperne for Singapore-topmødet: Fortiden determinerer ikke fremtiden. »Regler for afgrænsning«, der har holdt kriser fastfrosset i årtier, gælder ikke. Og siden præsident Trump har engageret USA i Asien, hvor der nu skabes historie, er løsninger til kriser overalt mulige.

Det, der nu er brug for, som Helga sagde, er mennesker til at gennemføre disse løsninger.

Foto: Præsident Donald J. Trump og førstedame Melania Trump besøger Kina. 10. november, 2017. (Official White House Photo by Andrea Hanks)

København, 18. juni, 2018 – Den 10. Asian Dynamics Initiative konference blev i dag afholdt i København. Den første hovedtaler var departementschef i Danmarks Udenrigsministerium Ulrik Vestergaard Knudsen, der talte om »Danmarks Asienpolitik«. Hans tale og den efterfølgende diskussion blev streamet live til asiatiske akademikere i hele verden. Schiller Instituttets repræsentant stillede det andet spørgsmål, som indledtes med præsident for Schiller Instituttet Helga Zepp-LaRouches erklæring om, at topmødet mellem USA og Nordkorea havde været muligt pga. den Nye Silkevejsånd. Europa befinder sig i en krise pga. flygtningene, økonomien og politikken, og vi kræver en ændring af dagsordenen for det forestående EU-topmøde til at blive et EU-Kina-topmøde, for at diskutere den økonomiske udvikling af Afrika. Vil den danske regering støtte dette?

Efter først blot at have sagt »Nej«, og derefter spurgt, hvorfor ikke? sagde departementschef Vestergaard Knudsen [parafrase], og man ikke bare kan ændre dagsordenen for et annonceret topmøde, at der er andre muligheder for EU-Kina-forhandlinger, men, hvis du spørger, om jeg mener, at samarbejde mellem EU og Kina er en god idé, er svaret ja. Et EU-Kina-Afrika-topmøde ville være muligt, men man må sikre, at »resultater« bliver forberedt på forhånd.

Desværre talte den næste hovedtaler, den tyske professor dr. Hermann Kreutzmann, en ekspert i det bjergrige område i grænseegnen mellem Kirgisistan, Tadsjikistan, Afghanistan, Pakistan og Kina, imod Bælte & Vej Initiativet og CPEC (Kina-Pakistan økonomiske korridor) og sagde, at nationerne bliver håbløst forgældet og aldrig vil kunne tilbagebetale lånene og afviste det kinesiske argument, at infrastrukturinvesteringer kan tilbagebetales takket være den forøgede økonomiske vækst, der følger af dem. Han sagde også, at, f.eks., folk i de højtbeliggende ørkenområder sagde, de foretrak af bo i jordhytter frem for de moderne boliger, kineserne bygger til dem.

I pauserne gik Schiller Instituttets repræsentant fra bord til bord og uddelte Zepp-LaRouches erklæring til omkring 50 mennesker – næsten alle deltagerne – og debatterede den Nye Silkevejspolitik med mange af dem.

Den danske version af Zepp-LaRouches appel kan læses på vores hjemmeside og bliver udsendt til folketingets medlemmer og kommunalpolitikere og til vores e-mail.-liste (Nyhedsbrev) tirsdag, 19. juni.

18. juni, 2018 – Den kinesiske avis Global Times udgav i dag en kronik, Neocolonial Europe Behind Aquarius’ Fate (Neokoloniale Europa bag Aquarius’ skæbne), om EU-krisen over afrikansk migration. Den italienske forfatter, Orazio Maria Gnerre, kender Lyndon og Helga LaRouches arbejde. Hans slutafsnit indeholder vigtige elementer af Helga Zepp-LaRouches appel fra 16. juni om, at et samarbejde mellem EU og Kina omkring udviklingen af de afrikanske nationaløkonomier bør være emnet på EU-topmødet 28.-29. juni – »Princippet fra Singapore-topmødet«.

Gnerre skrev, »De simple løsninger, som de to sider, regeringen og oppositionen, fremlægger, er imidlertid desværre ikke passende. Blokade af havne vil være nytteløst, hvis afrikanske lande fortsat er underudviklede i økonomiske og overstrukturelle termer og vil fortsætte med at være krigsskuepladser. Det er ikke muligt at eksportere alle Afrikas indvånere, hverken til Italien eller til Europa, i betragtning de blotte demografiske dimensioner.

Løsningen, som de europæiske vælgere og partier ikke synes at kunne få øje på, bør involvere en afslutning af Europas neokoloniale fratagelse af ejendomsret i det afrikanske område og måske komme frem til en fælles, økonomisk relation mellem selve Europa og Afrika efter den gode model, som Kina gennemfører i Centralafrika. En sådan udvikling, der ikke er aggressivt udnyttende eller politisk anmassende, kunne lægge fundamentet til fremtiden for et helt kontinent, der alt for ofte har været offer for Vestens aggressive kapitalisme.«

Gnerre har fået tilsendt Helga Zepp-LaRouches fulde appelskrift for den Europæiske Unions topmøde af særlig karakter, og det samme har mange personer omkring den nye, italienske regering, for hvem dette er et absolut afgørende spørgsmål.

Foto: Orazio Maria Gnerre (t.h.). Foto fra 2015.

Zepp-LaRouche: Jeg mener, at den Nye Silkevej er ånden, der er kommet ud af lampen og ikke kan stoppes tilbage igen, hvis man simpelt hen tænker på, hvad den Nye Silkevej har gjort for landene, som deltager, frem til dette punkt, med undtagelse af visse andre, økonomiske aftaler, som Kina og et par andre lande havde, så er for det meste Latinamerika, Afrika og de fleste dele af Asien virkelig blevet nægtet den form for udviklingsperspektiv, som Bælte & Vej Initiativet tilbyder. Det er første gang, at landene i udviklingssektoren har udsigt til at overvinde fattigdom og underudvikling i meget hurtigt tempo. Kina langer ikke gamle teknologier ud, gamle industrier, men bringer disse lande med om bord for at deltage i fælles rumprogrammer og andre avancerede, videnskabelige foretagender. Så folk indser, at der er et helt andet perspektiv og en helt anden mulighed for, at ideen om at overvinde fattigdom på planeten meget hurtigt er ved at blive en realitet.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 15. juni, 2018 – Den 15. juni offentligjorde USA’s Justitsministeriums generalinspektør Michael Horowitz sin 565 sider lange rapport om FBI’s og Justitsministeriets efterforskning af Hillary Clintons e-mails. Præsident Trump og diverse støtter har udtrykt, at det er skandaløst, at Horowitz ikke gik længere med at grille tidligere FBI-direktør James Comey eller med at erklære den åbenlyse, politiske partiskhed, han ellers dokumenterer i Clinton-efterforskningen. Dette er juridiske spørgsmål, og der foreligger et juridisk spørgsmål mht., om Horowitz mildnede sproget i sin rapport pga. pres fra Justitsministeriet. Disse spørgsmål vil blive fuldt og helt udforsket, når generalinspektøren aflægger forklaring i kongreshøringer i næste uge. Rapporten er ikke desto mindre en bombe, selv, når den er skrevet i Justitsministeriets omhyggelige advokatsprog. Hvis vi ikke ligefrem befandt os midt i en opstand imod Trumps præsidentskab, ville rapporten forårsage et omgående punktum for Robert Muellers efterforskning. Et bevis for, at rapporten er en bombe, kan ses i den nyligt fundne forargelse hos kongresmedlem Trey Gowdy, som for blot et par uger siden blev fundet krybende ind under Paul Ryans skørter i takt med, at tingene blev varme omkring briternes indblanding i de amerikanske valg i form af FBI/MI6-informanten Stefan Halper. Gowdy erklærede som respons til generalinspektørens rapport,

»denne rapport viser også endegyldigt et alarmerende og destruktivt niveau af animositet fra FBI-topfolks side. Peter Strzoks udprægede partiske tendens mod animositet kaster en dyster atmosfære over denne efterforskning. Partiskheden er så gennemgribende og ondsindet, at den både forurener processen, resultatet og evnen til at have tillid til nogen af delene.«

Resten af LaRouchePAC’s rapportering kan læses her. 

Foto: Tidligere FBI-direktør James Comey. (Photo: CC SA Rich Girard)

Leder fra LaRouchePAC, 17. juni, 2018 – Resultaterne af Trump-Kim-topmødet 13. juni i Singapore har nu gjort de enorme forandringer »officielle«, der har fundet sted i denne verden i et stadigt højere tempo, lige siden afslutningen af det 20. århundrede – forandringer, der i vid udstrækning er blevet katalyseret af Lyndon LaRouches ideer og af hans hustrus, Helgas, rolle som en verdensleder. Kommende fredag, 22. juni, vil Executive Intelligence Review genudgive en afgørende artikel af Lyndon LaRouche fra 18. juli, 1999, med titlen, »Kan du personligt overleve denne konkurs?« På samme deadline, 22. juni, vil William F. Wertz, jr. og Dennis Speed begynde den første af 8 lektioner om LaRouches økonomi, i Manhattan.

Af sådanne grunde bør vi i dag tilføje endnu et spørgsmål til det, som Lyndon LaRouche stillede for næsten 19 år siden i EIR. Dette spørgsmål er, »Har du, personligt, råd til at forpasse denne mulighed?«

Stedet over for de største, verdenshistoriske begivenheder, som dem, vi netop nu konfronteres med, er der en stærk tilbøjelighed til at se på det enkelte menneske – i det mindste det menneske, der ikke i øjeblikket er i avisernes overskrifter – som blot én i en gruppe, det være sig en større eller mindre gruppe. En i »banden«. »En af drengene.« Men det er ikke sandt. Det er ikke menneskets natur.

Sine begrænsninger til trods, så findes sandhedens bundlinje i stedet i det, mange kalder »bibelsk« – den anskuelse, der siger, at jeg kom ind i denne verden nøgen og alene, og jeg vil før eller senere forlade den nøgen og alene, for at stå til regnskab for, hvilken brug jeg har gjort af det, LaRouche har kaldt min »pigrimsfærd til dødeligheden«. Dette er den sandere, menneskelige natur, som Egyptens kunstmalere portrætterede det mange århundreder før Moses blev født.

Dette er gribende skildret af omstændighederne omkring bus-boykotten i Montgomery, Alabama, i 1955-56, hvor Martin Luther King, jr. for første gang nærmest som ved et tilfælde blev kastet ind i en lederskabsposition, han aldrig havde bedt om, og så pludselig blev tvunget til at kæmpe sig igennem sin egen forpinte selvtillidskrise, før han faktisk kunne begynde at lede.

Som David J. Garrow beretter i sin King-biografi fra 1986, Bearing the Cross, så var ingen af de etablerede, sorte ledere i Montgomery kvalificeret til at lede den nye bevægelse for at boykotte byens busser pga. deres dårlige behandling af de sorte, pga. de personlige kløfter og gruppekløfters forværrede fronter, som splittede disse ledere. Hvis en gruppe tog positionen som præsident for den nye sammenslutning, ville de andre måske ikke støtte boykotten fuldt og helt. De gensidigt fjendtlige grupper valgte den meget unge dr. King, nybegynderen, om ikke af anden grund, så fordi han endnu ikke havde haft tid til at tiltrække personligt nag og nid. Lederen af en af grupperne sagde til en ven, at pastor King, selv om han var ekstremt veluddannet og veltalende, med sine 26 år mere »lignede en dreng end en mand«.

Da pastor King blot var én af de nominerede til præsident, forventede hans nærmeste ven, pastor Ralph Abernathy, at han ville afstå. I stedet svarede han efter en pause, »Jamen, hvis I mener, jeg kan være til nogen tjeneste, vil jeg« og accepterede.

Da han kom hjem den aften, mindre end en time før det massemøde, hvor han skulle holde hovedtalen, overvejede han, hvad han kunne sige til folk på mødet. Da han indså, at han ikke kunne forberede en tale, blev han »grebet af frygt« og »overvældet af en følelse af utilstrækkelighed«, som han senere skrev. Bøn lagde en vis dæmper på hans frygt, men han var stadig usikker på, hvad han skulle sige til de tusinder, der allerede var mødt op udenfor for at høre ham.

Når vi således fejrer dr. King, som LaRouche-bevægelsen netop har gjort endnu engang i Manhattan med Schiller Instituttets opførelse af Beethovens Messe i C-dur og afroamerikanske spirituals til ære for dr. King og Robert Kennedy, der begge blev myrdet for 50 år siden, så fejrer vi vores virkelige menneskelige natur. Dette er vores mulighed, og den kommer ikke igen.

Foto: Præsident Donald J. Trump og Nordkoreas leder Kim Jong-un, spadserer sammen til deres udvidede, bilaterale møde, tirsdag, 12. juni, 2018, på Capella Hotel i Singapore. (Official White House Photo by Shealah Craighead)

EU-samarbejde med Kinas Nye Silkevejsinitiativ for udvikling af Afrika bør gøres til det eneste punkt på dagsordenen, og Xi Jinping eller Wang Yi bør inviteres til at deltage, såvel som også nogle afrikanske statsledere, der allerede samarbejder med Kina.

Hvis EU-topmødet, repræsentanten for den kinesiske regering og de afrikanske repræsentanter dernæst i en fælleserklæring udtaler en forpligtelse til at gå i gang med et fælles, forceret program for et panafrikansk infrastruktur- og udviklingsprogram og lover alle unge mennesker i Afrika, at kontinentet vil overvinde fattigdom på kort tid, ville en sådan erklæring, pga. Kinas deltagelse, have den største troværdighed i Afrika og ville ændre dynamikken i alle landene mod et utvetydigt håb for fremtiden og ville således omgående bevirke en ændring i migrantkrisen. Det ville også udfri EU af dens nuværende legitimitetskrise og give de europæiske nationer en mission, der ville placere Europas enhed på et storslået, nyt niveau.

Vil Europas stats- og regeringsledere være i stand til at følge Trumps og Kim Jong-uns eksempel?

Download (PDF, Unknown)

14. juni, 2018 – En begivenhed, der blev sponsoreret i fællesskab af to kinesiske anti-fattigdomsorganisationer og tre FN-fødevare- og landbrugsorganisationer, blev afholdt i Rom i sidste uge, for at fokusere på samarbejde for globalt at lykkes med de to første mål i »Agenda 2030« for at afslutte fattigdom, og at afslutte sult frem til dette år, inden for det mål, der bærer navnet FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG; Sustainable Development Goals). En fælleserklæring blev udgivet om en styrkelse af partnerskabet mellem organisationerne.

Dette møde i Rom 6.-8. juni, som også involverede deltagelse på højt plan fra fire afrikanske lande – Tchad, Kenya, Senegal og Ghana – lancerede en kampagne for at indsamle case studies over fattigdomsreduktion fra hele verden, der skal være til rådighed gennem en lettilgængelig database, som Kina etablerede i 2017, ved navn Global Poverty Reduction Online Knowledge Sharing Database (Online fælles videns-database for global fattigdomsreduktion). En ny bog blev udgivet, The Way Forward; Stories of Poverty Reduction in China (Vejen frem; historier om fattigdomsreduktion i Kina.)

Forummets medsponsorer var: FN-organisationerne FAO (Fødevare- og Landbrugsorganisation); IFAD (International Fond for Landbrugsudvikling) og WFP (Verdensfødevareprogrammet); plus Kinas IPRCC (Det Internationale Fattigdomsreduktionscenter i Kina) og CIIC (Kinas Internet-Informationscenter).

Arrangementet i Rom fulgte efter et i Beijing med titlen Kinas Internationale Forum for Fattigdomsreduktion 2018, der også så deltagelse fra Verdensbanken, Asiatisk Udviklingsbank og andre institutioner. De seneste tal om Kinas fattigdomsreduktion, der blev givet på maj-begivenheden, fastslår, rapporteret af CGTN: »I alt blev 55,64 million kinesere med bosted i landdistrikterne løftet ud af fattigdom fra 2013 til 2016, og mindst yderligere 10 mio. vil ryste fattigdommen af sig i år, hvilket betyder, at antallet af kinesere i landdistrikterne, som er blevet løftet ud af fattigdom i løbet af fem år, vil overstige 65 mio. – groft regnet svarende til befolkningen i et større, europæisk land, såsom Storbritannien, Frankrig eller Italien.« Beijing-mødet lancerede en pris for fremragende tilfælde af succes, med titlen, »Global opfordrings- og udfordringspris for bedste praksisser til reduktion af fattigdom«.

Disse møder og initiativer viser Kinas bestræbelser på at gå ud med sin anti-fattigdomssucces. Med hensyn til forbedring af landbrug og indkomst, skiller Kinas rekord sig ud i forhold til de falske anti-fattigdomsprogrammer, der karakteriserer årene 2000-2015 med FN’s såkaldte Millennium-erklæring – udarbejdet af det Britiske Udenrigsministerium, og hvor forskellige former for fremgangsmåder blev promoveret for at tjene det i forvejen eksisterende City of London/Wall Street monetære system og handelssystem, som oprindeligt forarmede folk. Grundlæggende set involverede disse kyniske programmer som regel at forbinde lokale landmænd til »verdensmarkeder« ved at knytte deres indsats til en »værdikæde«, der i praksis for det meste betød udnyttelse. For eksempel, efter det caribiske jordskælv i 2010, forbandt »hjælpeprogrammer« mangodyrkere i Haiti til at levere billig mangomasse til Coca Cola til salg af trendy frugtdrikke i USA og Europa. Haiti blev efterladt forarmet.

I modsætning hertil involverer de kinesiske anti-fattigdomsprogrammer i landdistrikter at etablere transport, elektricitet, vand, boligforbedring og at identificere, hvordan man enten opgraderer den eksisterende produktion af afgrøder, eller også introducerer nye afgrøder, der er bedre egnet til området, samt/eller tilbyde flytning. I dette forløb sørges der for bedre sundhedsomsorg, uddannelse og kulturelle aktiviteter.

Talere på Rom-begivenheden gennemgik omfanget af den kinesiske succes og, hvad der nu må gøres internationalt. »I løbet af de seneste 40 år hr Kina løftet 700 mio. mennesker ud af fattigdom, hvilket udgør over 70 % af den globale fattigdomsreduktion. Kina har sat et mål for fjernelse af den resterende fattigdom frem til 2020, et årti foran FN’s mål«, rapporterede CGTN 6. juni.

FAO-vicegeneraldirektør for programmer, Daniel Gustafson, der talte om den globale udfordring, sagde, »henved 703 mio. mennesker lever fortsat i ekstrem fattigdom … og tallet for mennesker, der lider under kronisk manglende sikkerhed for fødevareforsyning, var 815 mio. i 2016, en stigning fra 777 mio. i 2015«.

Kinas internationale aktiviteter imod fattigdom og sult til dato blev gennemgået af Niu Dun, kinesisk ambassadør til FAO. »Vi har hidtil sendt flere end 1.000 eksperter og teknikere til Afrika, Asien, det sydlige Stillehavsområde, Latinamerika og Caribien for at hjælpe lande med at forbedre deres sikkerhed for fødevareforsyning.« Niu sagde, at rammen for samarbejde kommer fra FAO’s programmer Syd-Syd- og Trekantsamarbejde.

Repræsentanter for hvert af de afrikanske lande, der deltog, gav specifikke oplysninger om deres nationers aktiviteter.

Foto: Grundskolen i Hujiaying i Kinas fjerne Shaanxi-provins er en af de skoler, der nyder godt af det kinesiske program, ’gratis frokost for børn’. Foto fra 2012.

13. juni, 2018 – På sidelinjerne af Shanghai Samarbejdsorganisationens topmøde 9.-10. juni i Qingdao, Kina, mødtes ledere af Ruslands Vnesheconombank (VEB) og China Development Bank (CDB) for at underskrive en af deres landes største bilaterale investeringsaftaler nogensinde. Ifølge GBTimes medienetværk i dag, har CDB indgået aftale om at låne op til 65 mia. yuan, svarende til 600 mia. rubel ($10 mia.) til Ruslands VEB til finansiering af projekter under Beijings Bælte & Vej Initiativ og den Moskva-ledede Eurasiske Økonomiske Union (EAEU).

Under denne aftale kunne CDB og VEB sammen finansiere henved 70 projekter, godkendt af parterne, især i det arktiske område. »Inden for denne koordinering har vi en række betydningsfulde projekter, i særdeleshed dem på den Nordlige Sejlrute og på Kina-Europa højhastigheds-forbindelsen. Der er i øjeblikket omkring 70 projekter, vi sammen kunne finansiere, og som ville bidrage meget til at koordinere integrationsprocesser«, citeres VEB-formand Igor Shuvalov for at sige i en selskabs-pressemeddelelse.

Sikke en ekstraordinær uge! Som I ser her af vores grafik, så er titlen på aftenens udsendelse, “Det Nye Paradigme begynder: Fortiden definerer ikke fremtiden!” Og dette er selvfølgelig et fotografi fra det absolut ekstraordinære topmøde i Singapore mellem USA’s præsident Donald Trump og Nordkoreas leder Kim Jong-un. Dette møde, der gav langt mere positive resultater, end nogen kunne have forudset før den 12. juni, indvarsler begyndelsen til et Nyt Paradigme, afslutningen af geopolitik og fremkomsten af en ny filosofi for win-win-relationer mellem nationer og fred gennem økonomisk udvikling.

 

Engelsk udskrift:   

LaRouche PAC Friday Webcast, June 15, 2018

 

RSBA NEW PARADIGM BEGINS:

THE PAST DOES NOT DEFINE THE FUTURE!

 

MATTHEW OGDEN:  Good afternoon.  It’s June 15, 2018.  My

name is Matthew Ogden, and you’re tuning in for our Friday

evening strategic webcast from larouchepac.com.

All I can say is, what an extraordinary week!  As you can

see here in our graphic, the title of our show today is “A New

Paradigm Begins!  The Past Does Not Define the Future.”  And this

is, of course, a photograph of the absolutely unprecedented

historic Singapore summit between President Trump of the United

States of America, and Chairman Kim Jong-un of North Korea, of

the DPRK.  This meeting, which rendered results which were far

more positive than anybody had expected going into this June 12th

summit, this meeting heralds the possibility of the beginning of

a New Paradigm; the end of geopolitics; and the emergence of a

new philosophy of win-win relations between nations, and peace

through economic development.  As President Trump himself said

repeatedly during his trip to Singapore throughout this summit,

“The past does not define the future.  Past conflicts do not have

to be tomorrow’s wars.  Adversaries can, indeed, become friends.”

We see that philosophy being put into practice with the events

that we all watched unfold in the Singapore summit between

President Trump and Kim Jong-un.

Now, this was not the only extraordinary event which

occurred this week.  At the very timely moment, over the course

of this past weekend, the week began with a conference which was

held in New York City under the title “Dona Nobis Pacem” — grant

us peace — through economic development.  This conference was

sponsored by the Schiller Institute.  This theme — grant us

peace through economic development — was exactly the theme that

we saw unfold in practice on the world stage over the course of

this week.  This conference was keynoted by Helga Zepp-LaRouche,

the founder and President of the Schiller Institute; but she was

joined on the first panel by Dmitry Polyanskiy, the First Deputy

Permanent Representative to the United Nations from the Russian

Federation, as well as — via video — Dr Xu Wenhong, who is the

Deputy Secretary General of Belt and Road Studies at the Chinese

Academy of Social Sciences.  They were also joined on the podium

by LaRouche PAC’s Jason Ross.  The second panel in this very

timely conference was opened by Dennis Speed, who spoke about the

LaRouche method; but then he was joined by James George Jatras,

former US diplomat and former advisor to Republican Senate

leadership.  He spoke on the urgency of an upcoming Trump-Putin

summit.  Then, Virginia State Senator Richard Black reported on

the strategic importance of victory, peace, and development in

Syria.

Now what I would like to do, just to give you a flavor of

how prescient and timely this conference over the course of last

weekend was, is play for you a short clip of the opening keynote

remarks from Helga Zepp-LaRouche.  So, here’s what Helga has to

say:

 

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  , I’m actually very optimistic

about the situation.  I think there is the absolute possibility

that we will, in the very near term, see the emergence of a

completely New Paradigm of civilization.  Because already now the

majority of nations are all gathering around the idea that there

is the one humanity which is of a higher order than national

interests and even geopolitical confrontation.  Never before has

the contradiction and the openness of the fight between the New

Paradigm and the old paradigm been more obvious than right

now….

Now, the important changes which are taking place are best

illustrated or imaged with the two parallel conferences and

summits which are taking place this weekend.  One, the G-7 taking

place in Canada; and the other one, the SCO [Shanghai Cooperation

Organization] taking place in Qingdao in China.  The one, the

G-7, most of the countries, or at least some of the countries

want to defend the status quo of the neo-liberal, geopolitical

old paradigm; and the other summit, the Shanghai Cooperation

Organization, is typical for those nations which are trying to

establish a new order — a win-win cooperation of all nations on

this planet.  On the G-7 meeting, where Trump came late and he’s

leaving early, and he refused to meet the Prime Minister of Great

Britain, Theresa May — which I think is a good thing; to go as

quickly on to Singapore to have this summit with Kim Jong-un.  He

brought it to the point when he said that the combination of

people meeting at this G-7 meeting was really not the one which

should come together; but that Russia was missing, and it should

be the G-8 again.  He said this may not be politically not

correct to say it, but after all, we have a world to run.  I

think that that is exactly the spirit….

[T]he entire model of the world order as it developed after

the collapse of the Soviet Union, the idea to establish a

unipolar world to which all countries must submit, and those who

do not want to do that get regime change through color revolution

or even humanitarian intervention wars.  As it happened in Iraq,

in Libya, as it was attempted in Syria, and as it is ongoing in

the Ukraine.  Part of that world order was the idea to have an

encirclement of Russia and China, and in those two countries also

have ultimately regime change to get rid of President Putin and

to get rid of the Communist leadership of China; as unlikely a

proposition as this may be….

You have a new model of win-win cooperation, of acting in

the interest of the other, of respect of the sovereignty of the

other country, of non-interference, of respect for the different

social system of the other country, and of the idea to be united

for a higher purpose of all mankind.  Now that policy, which is

the result of China’s New Silk Road policy, which has now been on

the table for almost five years, which has developed the most

incredible dynamic ever.  It is the largest infrastructure

project in history, and it is already clear this will define the

new rules of the world….

This is actually the vision of my husband, Lyndon LaRouche,

who already in 2007 demanded that the three countries — Russia,

China, and India — absolutely must work together to counter the

evil influence of the British Empire as it existed at that time.

In 2009, at the Rhodes Forum of the Dialogue of Civilization,

demanded that the only way the world would get out of its present

condition would be a four-power agreement among the United

States, Russia, China, and India.

 

OGDEN:  So, that was a very short clip from Helga

Zepp-LaRouche’s keynote at this Schiller Institute conference in

New York City over the course of last weekend.  As you heard her

say, never before has the contrast between the old and the New

Paradigm been more clear for all the world to see.  She cited the

fact that, at the exact same time, there were two parallel

conferences that were occurring on the world stage.  We had the

counterpoint between these two conferences demonstrating the

counterpoint between these two paradigms.  You had the parallel

meetings of the G-7 in Canada on the one hand, and the SCO — the

Shanghai Cooperation Organization — in China on the other hand.

On the one hand, you had the practically irrelevant G-7 meeting;

I think this picture here [Fig. 1] sums it up.  You can see

President Trump leaving this summit; walking away.  He did indeed

go, but he showed up late, and he left early.  He didn’t even

stay the entire time because he had much more important business

to attend to in Singapore at this historic summit between himself

and Kim Jong-un.  He went on what he called a “mission of peace”.

How has this summit come about?  It wasn’t through this

dinosaur of the G-7.  It was brought about through a great powers

cooperation among the United States, China, Russia, South Korea,

Japan, and of course, Chairman Kim of North Korea.  So you can

see that this is the emergence of a Eurasian world; this is the

emergence of what you heard Helga Zepp-LaRouche refer to very

briefly there as Lyndon LaRouche’s ideas of the four powers

alliance shaping world history as we watch this play out.

Now the G-7 meeting itself was dominated by petty

geopolitics and squabbling between the representatives of the

nations of the bankrupt trans-Atlantic system.  There was no

unity among these nations.  They even discussed kicking the

United States out and turning themselves into the G-6; becoming

even more irrelevant.  But it’s doubtful that the G-7 as an

institution retains any clout or relevance at all.  This was

demonstrated by President Trump himself, who kicked over the

entire chessboard of this structure of so-called trans-Atlantic

elites.  And as Helga Zepp-LaRouche reported there in that clip

that we played, President Trump said that Russia should be

brought back into the grouping, should be allowed to rejoin, and

turn the G-7 back into what it had been as the G-8.  This is what

President Trump had to say during the course of the meeting of

the G-7 about the subject.  He said, “Having Russia back in the

G-8 would be good for the world.  Good for Russia, good for the

United States.  I think that it would be good for all of the

countries of the current G-7.  I think having Russia back in

would be a positive thing.  We’re looking for peace in the world,

we’re not looking to play games.  I would rather see Russia in

the G-8 as opposed to the G-7.  I would say that the G-8 is a

more meaningful group than the G-7, absolutely.”  So, that’s what

Trump said.

Now, you can see on the screen [Fig. 2] a tweet that was

sent out by the Italian Prime Minister Giuseppe Conte, who just

came to power in Italy; Italy also being a member of the G-7.

Prime Minister Conte came out and agreed with President Trump.

This is what his tweet had to say, translated into English.  “I

agree with President Donald Trump.  Russia should go back to the

G-8.  It is in everyone’s interest.”  So, there you have at least

two of the seven members of the G-7 — the United States and

Italy — calling for Russia to be re-admitted.  Of course, Prime

Minister Conte is the new leader of the government in Italy; and

this is a very important developing story which we have talked

about previously on this show.  But the majority of the ministers

in the new Italian government of Prime Minister Conte are in

support of Glass-Steagall.  They have signed an open letter to

President Trump about a year ago, which was circulated by

Movisol, the {Movimento Internazionale per i Diritti Civili —

Solidarietà} in Italy.  This is the LaRouche movement’s sister

organization in Italy.  But this is the majority of those

ministers who have called for a reinstitution of Glass-Steagall,

so this is a very fluid, developing situation; and very positive.

Now, President Putin, fresh off of a highly significant

meeting with President Xi Jinping in China, was asked about Trump

and Prime Minister Conte calling for Russia to be allowed back

into the G-7, turning it back into the G-8.  He responded to this

with his typical sense of humor by inviting the G-7 member

nations to come have their next meeting in Russia, in Moscow.  He

also pointed out, however, that another meeting which was

occurring at the exact same time as the irrelevant G-7; this was

the meeting of the Shanghai Cooperation Organization, which was

far more significant in terms of economic power, and also in

terms of overall population.  In fact, in the aftermath of this

SCO summit, where you can see the photograph [Fig. 3] of the

nations that are involved, which includes Russia, China, India,

and a number of other Eurasian countries, in the aftermath of

this summit, the Chinese Foreign Minister pointed out that the

SCO represents 3.1 billion people on this planet.  That’s over

one-third and close to one-half of the world’s population.  He

said it already now represents a completely new system of

international relations, which is built on mutual trust, built on

cooperation, built on friendship, and on common aims.  He said

this is a new model that leaves behind and transcends the old

geopolitical order.

At this SCO summit itself, President Xi Jinping, who again I

said had just had a very significant meeting with President Putin

of Russia, President Xi made a very profound speech which sort of

kicked off the entire event.  He began this speech by citing the

universal idea of Confucius; stating that Confucianism is an

integral part of Chinese civilization.  And it believes that “a

just cause should be pursued for the common good.”  And he said

that this what the SCO is built on, this philosophy of harmony,

unity, and a shared interest, a shared community for all nations.

So, this is what President Xi Jinping went on to say:  “The

Shanghai spirit, a creative vision transcending outdated concepts

such as a clash of civilizations, Cold War, and zero-sum

mentality, has opened a new page in the history of international

relations; and gained increasing endorsement of the international

community.  The pursuit of cooperation for mutual benefit

represents a surging trend.  While we keep hearing such rhetoric

as the clash of civilizations or the superiority of one

civilization over another, it is the diversity of civilizations

that sustains human progress.  Indeed, mutual learning between

different cultures is a shared aspiration of all peoples.  We

should reject the Cold War mentality and confrontation between

blocs, and oppose the practice of seeking absolute security of

oneself at the expense of others, so as to achieve security of

all.  We should champion equality, mutual learning, dialogue, and

an inclusiveness between civilizations.  It is important that we

overcome cultural misunderstanding, clash, and supremacy through

exchanges, mutual learning and co-existence.”

So, that’s a beautiful summary of this New Paradigm, this

end of geopolitics, the end of zero-sum mentality, the end of

Cold War blocs, and the pursuit of hegemony.  Instead, I think a

declaration of exactly what this win-win cooperation means in the

eyes of President Xi Jinping.  So, the contrast could not be more

clear.  This contrast between the outdated geopolitics of the

G-7, and this New Paradigm of win-win which is represented there

at the SCO summit; but is also represented much more broadly in

these alliances in Eurasia and the idea of the One Belt, One Road

initiative.

But let me just come back to this exemplary case of the

developments in North Korea.  Here on the screen you can see the

historic handshake between President Trump and Chairman Kim

Jong-un.  So, let me just play for you a short, one-minute video

which was produced by the White House right after President Trump

returned from his trip to Singapore.  They put together this

video so you can see the highlights of this encounter between

these two leaders — President Trump of the United States of

America, and Chairman Kim of North Korea.  Here’s this short,

overview video; very exciting.

So, these images are absolutely

extraordinary.  Really, ask yourself: six months ago, did you

expect to see those kinds of video images actually happening in

real life?  This is an extraordinary summit and an extraordinary

moment in civilization.  In fact, if President Trump is able to

achieve peace with North Korea and build a relationship with the

leader of this country; in fact, they have actually announced

that at a certain point, Kim Jong-un will be invited for a state

visit to the United States, visiting the White House.  And

President Trump himself said that he would go to Pyongyang; he

would visit North Korea.  So, if President Trump is able to

achieve this peace and this new relationship, it will be the

greatest accomplishment of his Presidency so far.  In fact,

reports are in that two Norwegian parliamentarians have nominated

President Trump for the Nobel Peace Prize.

During her webcast yesterday, Helga Zepp-LaRouche actually

began her discussion of this situation by citing that fact.  I

would like to play for you her first opening statements from that

webcast yesterday.  You can see the context in which she places

these extraordinary events in Singapore.

 

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  I’m actually quite pleased to

tell you, and you may know it already or not, that two Norwegian

parliamentarians have proposed to award Nobel Peace Prize for

President Trump.  Now, I find this very appropriate, in contrast

to the Nobel Peace Prize being given to Obama for absolutely

nothing, just the contrary.  But I think this development of

North Korea and the United States finding a way to completely

transform an old adversary relationship into one of cooperation

and a bright future, I think this is really a fantastic

development.  And I know that all the mainstream media of the

West are having apoplectic attacks over this, but if you look at

it, I think it is absolutely promising.

First of all, the facts you all know:  They agreed on the

complete denuclearization of North Korea, in return for the

prospect of making North Korea a prosperous and wealthy country.

Now, I find it very interesting that the White House,

between Trump and the National Security Council produced a

four-minute video, where the two options for North Korea were

portrayed:  One is the old status and war, or to have a complete

modernization of the country, with modern railway — they even

showed the Chinese maglev running, and people prosperous and

productive.  I think this was very good, because this video is

exactly what will happen, and it goes very far beyond a similar

video which was produced by South Korea in the past.  Trump

showed it to Kim Jong-un in the meetings, and then he also showed

it before giving his press conference.

I watched his entire press conference, and I must say, I

would advise all of you, our viewers, to do likewise. Because you

hear so much about Trump being this and that, and the way he

conducted himself in this lengthy press conference, fencing off

the most typical, old-fashioned thinking, questions from mainly

American journalists, he did not let himself be provoked — you

know, journalists try to ask him, “What will you do, what is your

punishment if North Korea does not comply?” but he wouldn’t go

into this trap; but he just said that he was very confident that

this process was on a good way.

[https://www.youtube.com/watch?v=E0BWMd1R7wE]

And very important was that he also announced that the

United States would stop what he called the “war games,” the

U.S.-South Korea military maneuvers, and obviously, this is

psychologically very important for the North Koreans, because if

you have these war games on your doorstep all the time, this

creates a permanent psychological terror.

People who have to still form their judgment about how to

look at this, they should just consider that the South Korean

people were absolutely enthusiastic.  They were happy in the

streets.  President Moon, who watched the live stream coming from

the conference from Singapore, applauded several times.  And

given the fact that the German unification which took place now

almost 29 years ago, people in Germany may remember the absolute

jubilance and happiness of families hugging each other, who

haven’t been together for very many years; friends falling into

each other’s arms, and kissing each other.  And it was a joy!

That the German unification did not produce only happiness

afterwards had to do with the larger geo-strategic environment:

You know, like Bush, and Thatcher and Mitterrand they all were

extremely hostile to the process of German unification, and

therefore the East German states were practically economically

dismantled, pretty much.  And the environment in North Korea is

obviously completely different.

So I would like to just say that I’m very optimistic that

this process will succeed, for the very simple reason that this

is taking place in a completely different strategic context,

namely of the Belt and Road Initiative, the integration of the

Belt and Road Initiative with the Eurasian Economic Union, and

these kinds of economic development plans, which also Russia

spoke about and China said they would contribute, and also

together with the United States take over security guarantees for

North Korea, these economic plans take place in the context of

the intention to develop the Far East of Russia, to integrate it

with all of Asia, which was discussed at the Eastern Economic

Forum in Vladivostok last September, and it was also discussed in

the inter-Korean dialogue in April between the two Presidents of

the two Koreas.

So I think the perspective that North Korea, soon, will be

integrated into the Eurasian transport system, the two railways

connecting to the Trans-Siberian Railway, to the Chinese railway

system, and that you will have a complete transformation of this

part of the world.  And I think Trump is absolutely right:  He

said the past does not determine the future.  Real change is

possible.  And I think this is a very good development, and all

the nay-sayers they should just go home and think.

 

OGDEN:  As you just heard Helga Zepp-LaRouche say, the

possibility of peace and these extremely positive developments

that we’re seeing in North Korea, is possible only because of the

emergence of this New Silk Road spirit.  The connectivity between

South Korea, North Korea, China, and Russia through these

high-speed rail corridors and these other economic development

projects, this was the basis on which President Trump could

travel to Singapore, sit down with Kim Jong-un, and say look, the

future is brighter than what has come before.  If we put away the

story of conflict and if we end this legacy of generation upon

generation of warfare, and the threat of thermonuclear war, and

embrace instead this new era of economic development; then the

future of the North Korean people will be bright, and the future

of the entire world will be bright.  So, it’s this context of the

New Silk Road; this is the difference between what’s occurring

now with North and South Korea versus what occurred back in 1989,

1990 with West and East Germany.  You didn’t have that context at

that point, although it was at that moment that the World

Land-Bridge or this New Silk Road idea was born, and the seed of

what we now see culminating was planted.  This was Lyndon and

Helga Zepp-LaRouche’s idea first of the development of the

Productive Triangle; bringing together Eastern and Western Europe

for the rapid economic development of the East, the former Soviet

bloc.  That was quickly expanded to bring in the entirety of

Eurasia with this New Silk Road idea.  That is what we now see

playing out and giving the context and the possibility for these

positive developments in North Korea.

As Helga Zepp-LaRouche cited in that video clip, President

Trump played a short video, which I think sums up this vision.

It was like a trailer.  It was put together by a team, and it was

posted on the White House Facebook page.  He played this for

Chairman Kim in their meeting.  They sat down and watched this

video together, and I think it illustrates the contrast between

what has occurred up to now with the status quo, and what would

be possible if you believe in this idea that the past does not

necessarily have to define the future.  So, I would like to play

for you what President Trump played for Chairman Kim Jong-un at

the beginning of their summit in Singapore.  So, here’s that

video.

 

NARRATOR

:  Seven billion people inhabit planet

Earth.  Of those alive today, only a small number will leave a

lasting impact, and only the very few will make decisions or take

actions that renew their homeland and change the course of

history.

History may appear to repeat itself for generations, cycles

that never seem to end. There have been times of relative peace,

and times of great tension.  While this cycle repeats, the light

of prosperity and innovation has burned bright for most of the

world.

History is always evolving.  And there comes a time when

only a few are called upon to make a difference. But the question

is:  What difference will the few make? The past doesn’t have to

be the future.  Out of the darkness can come the light, and the

light of hope can burn bright.

What if?

A people that share a common and rich heritage can find a

common future?  Their story is well known, but what will be their

sequel?

Destiny Pictures presents: A story of opportunity, a new

story, a new beginning.  One of peace.  Two men, two leaders, one

destiny.

A story about a special moment in time when a man is

presented with one chance that may never be repeated.  What will

he choose?  To show vision and leadership?

Or, not?

There can only be two results.  One of moving back — or one

of moving forward.

A new world can begin today.  One of friendship, respect,

and good will.  Be part of that world, where the doors of

opportunity are ready to be opened:  Investment from around the

world, where you can have medical breakthroughs and abundance of

resources, innovative technology, and new discoveries.

What if?

Can history be changed?  Will the world embrace this change?

And when could this moment in history begin?

It comes down to a choice, on this day, in this time, at

this moment.  The world will be watching, listening,

anticipating, hoping.  Will this leader choose to advance his

country and be part of a new world?  Be the hero of his people?

Will he shake the hand of peace and enjoy prosperity like he has

never seen?

A great life?  Or, more isolation?  Which path will be

chosen?

Featuring President Donald Trump and Chairman Kim Jong-un,

in a meeting to remake history, to shine in the sun — one

moment, one choice.

What if?

The future remains to be written.

 

OGDEN:  So this is a very inspirational video.  As it said

right there at the end, “The future remains to be written.”  It

asks the question, can history be changed?  What choice are we

going to make?  What pathway will we follow?  Very importantly,

it says, the past does not define the future.  You could see

those shots of the Chinese maglev train; this is very well in the

future of the Korean Peninsula.  You could also see that

beautiful shot of the Korean Peninsula at night.  Currently,

South Korea, below the line of demarcation, is very developed

with lights and modern cities.  North Korea is very

under-developed.  But then all of a sudden, you could see the

vision of the future with the North Korea portion lit up just the

same as South Korea, China, and Russia.  So, this is an

extraordinary image or vision, and you can see what’s in the

minds of President Trump and others at the White House going into

this summit.

Immediately after President Trump signed these agreements

with Chairman Kim Jong-un, he held a press availability.  Helga

Zepp-LaRouche mentioned this, and encouraged that people actually

watch this press conference in full.  But in the beginning of

this press conference, he played that entire video that you just

saw for the representatives of the press corps who were in the

room, in order to set the tone of what this press conference

would be about.  He played that before he took the stage, and

then he immediately came on stage and reported on what he had

just accomplished in his meetings with Chairman Kim Jong-un.  I’m

not going to play the entirety of this hour-long press conference

for you, but I’m going to play for you just a couple of key

excerpts from President Trump’s opening remarks.

 

PRESIDENT DONALD TRUMP

:  Well, thank you very much,

everybody.  We appreciate it.  We’re getting ready to go back.

We had a tremendous 24 hours.  We’ve had a tremendous three

months, actually, because this has been going on for quite a

while.  That was a tape that we gave to Chairman Kim and his

people, his representatives.  And it captures a lot.  It captures

what could be done.  And that’s a great — a great place.  It has

the potential to be an incredible place.  Between South Korea —

if you think about it — and China, it’s got tremendous

potential.  And I think he understands that and he wants to do

what’s right.

It’s my honor today to address the people of the world,

following this very historic summit with Chairman Kim Jong Un of

North Korea.  We spent very intensive hours together, and I think

most of you have gotten the signed document, or you will very

shortly.  It’s very comprehensive.  It’s going to happen.

I stand before you as an emissary of the American people to

deliver a message of hope and vision, and a message of peace….

I also want to thank President Moon of South Korea.  He’s

working hard.  In fact, I’ll be speaking to him right after we’re

finished.  Prime Minister Abe of Japan — a friend of mine —

just left our country, and he wants what’s right for Japan and

for the world.  He’s a good man.  And a very special person,

President Xi of China, who has really closed up that border —

maybe a little bit less so over the last couple of months, but

that’s okay.  But he really has.  And he’s a terrific person and

a friend of mine, and really a great leader of his people.  I

want to thank them for their efforts to help us get to this very

historic day.

Most importantly, I want to thank Chairman Kim for taking

the first bold step toward a bright new future for his people.

Our unprecedented meeting — the first between an American

President and a leader of North Korea — proves that real change

is indeed possible.

My meeting with Chairman Kim was honest, direct, and

productive.  We got to know each other well in a very confined

period of time, under very strong, strong circumstance.  We’re

prepared to start a new history and we’re ready to write a new

chapter between our nations.

Nearly 70 years ago — think of that; 70 years ago — an

extremely bloody conflict ravaged the Korean Peninsula.

Countless people died in the conflict, including tens of

thousands of brave Americans.  Yet, while the armistice was

agreed to, the war never ended.  To this day, never ended.  But

now we can all have hope that it will soon end.  And it will.  It

will soon end.

The past does not have to define the future.  Yesterday’s

conflict does not have to be tomorrow’s war.  And as history has

proven over and over again, adversaries can indeed become

friends.  We can honor the sacrifice of our forefathers by

replacing the horrors of battle with the blessings of peace.  And

that’s what we’re doing and that’s what we have done.

There is no limit to what North Korea can achieve when it

gives up its nuclear weapons and embraces commerce and engagement

with the rest of the world — that really wants to engage.

Chairman Kim has before him an opportunity like no other: to be

remembered as the leader who ushered in a glorious new era of

security and prosperity for his people.

Chairman Kim and I just signed a joint statement in which he

reaffirmed his “unwavering commitment to complete

denuclearization of the Korean Peninsula.”  We also agreed to

vigorous negotiations to implement the agreement as soon as

possible.  And he wants to do that.  This isn’t the past.  This

isn’t another administration that never got it started and

therefore never got it done.

Chairman Kim has told me that North Korea is already

destroying a major missile engine testing site.  That’s not in

your signed document; we agreed to that after the agreement was

signed.  That’s a big thing — for the missiles that they were

testing, the site is going to be destroyed very soon.

Today is the beginning of an arduous process.  Our eyes are

wide open, but peace is always worth the effort, especially in

this case.  This should have been done years ago.  This should

have been resolved a long time ago, but we’re resolving it now.

Chairman Kim has the chance to seize an incredible future

for his people.  Anyone can make war, but only the most

courageous can make peace.

The current state of affairs cannot endure forever.  The

people of Korea — North and South — are profoundly talented,

industrious, and gifted.  These are truly gifted people.  They

share the same heritage, language, customs, culture, and destiny.

But to realize their amazing destiny, to reunite their national

family, the menace of nuclear weapons will now be removed.

In the meantime, the sanctions will remain in effect.  We

dream of a future where all Koreans can live together in harmony,

where families are reunited and hopes are reborn, and where the

light of peace chases away the darkness of war.  This bright

future is within — and this is what’s happening.  It is right

there.  It’s within our reach.  It’s going to be there.  It’s

going to happen.  People thought this could never take place.  It

is now taking place.  It’s a very great day.  It’s a very great

moment in the history of the world.

And Chairman Kim is on his way back to North Korea.  And I

know for a fact, as soon as he arrives, he’s going to start a

process that’s going to make a lot of people very happy and very

safe….

[I]f I can save millions of lives by coming here, sitting

down, and establishing a relationship with someone who’s a very

powerful man, who’s got firm control of a country, and that

country has very powerful nuclear weapons, it’s my honor to do

it.

 

OGDEN:  So once again, this is just absolutely incredible.

This is an unprecedented moment in history.  As President Trump

said right there, people thought that this could never happen,

people thought that this was impossible.  But now, the impossible

has become real.  This is now in fact happening.  I think in a

very profound statement, he said, “Anyone can make war, but only

the most courageous can make peace.”  So, let me return one more

time to one of the portions of those remarks, and let me just

read this back to you once again.  This is what President Trump

just said, you heard him say this:  “The past does not have to

define the future.  Yesterday’s conflict does not have to be

tomorrow’s war.  And as history has proven over and over again,

adversaries can indeed become friends.  We can honor the

sacrifice of our forefathers by replacing the horrors of battle

with the blessings of peace.”

So, I think that’s an extraordinary and beautiful expression

of what this New Paradigm among nations can be.  This is

actually, if you think about it, the spirit of the Treaty of

Westphalia; this Thirty Years’ War, which was generation upon

generation of endless war among the people of Europe.  It was

just never-ending, and no one could see the end of it.  This was

brought to an end by the Treaty of Westphalia, which said forgive

and forget, and honor the past by creating a new future based on

the spirit of mutual benefit between these nations.  This is,

again, what is necessary today; a new Treaty of Westphalia.

Lyndon LaRouche elaborated that in his historic book, {Earth’s

Next Fifty Years; The Coming Eurasian World”, which was published

over a decade ago, where he called for a new Treaty of

Westphalia.  This expression of a very important understanding of

how in fact history is made; that history can be changed, and

that the past does not have to define the future.  This is the

kind of leadership which President Trump is bringing to the stage

right now.  But this is the kind of leadership which is necessary

to save civilization and to put the entire world on a new path.

As Helga Zepp-LaRouche has said, a path towards win-win

relationships and a future of common destiny of all mankind.

This has been an absolutely incredible week, and I think

we’ve witnessed history unfold.  It’s very important to recognize

that the ideas of the LaRouche movement are right there in the

middle of what we’re watching unfold.  That’s why I began with

this conference which was held up in New York City; Peace Through

Economic Development.  If you go back and you look at the entire

context of what has now become possible because of this idea

which has become actuality, of the New Silk Road and this spirit

of win-win cooperation, this Four Powers agreement among great

powers on this planet; these are the ideas that have, indeed,

shaped history and our responsibility could not be greater than

at this crucial turning point in civilization right now.

So, thank you very much for tuning in, and I’m sure we’re

going to see a lot more occurring over the coming days and weeks.

So, please stay tuned to larouchepac.com.

12. juni, 2018 – Den nye italienske regerings skarpe holdning over for den flygtningepolitik, der udgår fra Bruxelles, og som har været på italienernes bekostning, har oprørt den tyske kansler. Bekymret for, at Italiens opstand kan torpedere EU’s flygtningepolitikker, har Merkel gentaget sin loyalitet over for en totaleuropæisk fremgangsmåde, der tilsigter at holde flygtninge interneret i Nordafrika. Kun en håndfuld flygtninge ville således få lov at komme ind i Europa; resten ville blive holdt borte fra de afrikanske landes kystlinjer.

Dette er »Fæstning Europa«-fremgangsmåden, og den »Marshall-plan for Afrika«, som EU også taler om, ville for det meste finansiere disse nordafrikanske interneringslejre. Afrikanske regeringer, der viser samarbejde om dette, modtager en bonus fra EU. Men Europa giver imidlertid ingen finansiering til reel, økonomisk udvikling i Afrika.

Dette »fæstningskoncept« er et af de spørgsmål, der forventes at få en prominent plads på det næste EU-topmøde 21.-22. juni. I protest mod Merkels EU-linje har indenrigsminister Horst Seehofer (CSU), der faktisk ønsker at prioritere en national fremgangsmåde med hensyn til flygtningespørgsmålet, udskudt udgivelsen af sin egen »Masterplan Asyl«, der skulle udkomme i dag. Ikke, at Seehofers plan er meget bedre end Merkels, men lige pludselig er der brudt en ny koalitionskrise ud i den tyske regering.

13. juni, 2018 – USA vil sende yderligere 300 marinesoldater til Norge. Flådekommandør gen. Robert B. Neller sagde i går på U.S. Naval War College i Newport, Rhode Island, at korpset netop tirsdag havde modtaget godkendelse af de yderligere marinesoldater i Norge, rapporterer Marine Corps Times. Der er i øjeblikket 330 marinesoldater, som opererer på rotationsbasis fra en base i nærheden af Trondheim. De yderligere marinesoldater skal operere langt nærmere ved Norges grænse til Rusland i det Høje Nord.

Samtidig anmoder den norske regering faktisk om at fordoble antallet af marinesoldater til 700 frem til 2019, og de kæmper for at overbevise nordmændene og andre om, at dette ikke betyder, at der nu bliver permanente amerikanske baser i landet. »Der er ingen amerikanske baser på norsk jord«, sagde udenrigsminister Ine Marie Eriksen Søreide og tilføjede, at beslutningen havde bred, parlamentarisk opbakning. Sputnik News rapporterer imidlertid, at der blandt oppositionspartier er bekymring over, at tilstedeværelsen af amerikanske tropper i Norge vil øge spændingerne med Rusland.

Der er foreløbig ikke observeret nogen officiel reaktion fra Moskva, men viceudenrigsminister Alexander Grushko advarede, i et svar til en reporters spørgsmål i dag i Moskva, om, at, uanset, hvad NATO gør på sin østflanke, så er Rusland parat til at træffe modforholdsregler. »Vi gå frem ud fra den kendsgerning, at dette er en betydelig forværring af den militære sikkerhed i Europa. Fra vores side vil vi træffe alle militære og tekniske forholdsregler, som på pålidelig vis garanterer vores sikkerhed og vores forsvarsevne«, understregede han, rapporteret af TASS. »Der kan ikke være nogen tvivlsspørgsmål på dette punkt. Jeg er overbevist om, at NATO udmærket forstår, at vi holder nøje øje med alliancens militære udvikling«, sagde Grushko.

Foto: Amerikanske marinesoldater træner for at forberede sig til militærøvelsen Joint Viking, i Porsangmoen, Norge, 1. marts, 2017. (US Marine Corps photo by Sgt Patricia A. Morris)

14. juni, 2018 – Den russiske præsident Vladimir Putin hilser kontakterne mellem USA’s præsident Donald Trump og den nordkoreanske leder Kim Jong-un, og som har reduceret spændinger og skabt et grundlag for en komplet afgørelse af Korea-spørgsmålet, velkommen.

»Vi hilser velkommen, og sætter ligeledes meget stor pris på, udfaldet af mødet, der nyligt blev afholdt 12. juni, mellem Nordkoreas leder Kim Jong-un og USA’s præsident Trump«, sagde Putin på et møde med præsident for Nordkoreas Øverste Folkeforsamlings (parlament) præsidium, Kim Yong-nam, den nominelle leder af Nordkorea, som var på besøg i Moskva under fodboldmesterskaberne dér.

Putin sagde, at mødet mellem Donald Trump og Kim Jong-un har reduceret risikoen for en stor militærkonflikt på Koreahalvøen. »Takket være dette møde er dette uheldige scenarie blevet udskudt, og nye udsigter til en afgørelse af alle problemer på en fredelig og diplomatisk måde er fremkommet.«

Putin hilste ligeledes kontakterne mellem lederne af Nord- og Sydkorea velkommen.

Desuden sendte Putin et lykønskningstelegram til præsident Trump, der har fødselsdag i dag; han bliver 72.

I en tid, hvor der er alt for meget politisk splid i verden, og verdens lande i stedet burde arbejde sammen om menneskehedens fælles mål, er det ekstra vigtigt, at vi på alle måder bygger bro mellem verdens nationer og de mange forskelligartede kulturer. Når vi oplever det skønne i andre kulturer, skaber det gensidig forståelse og et grundlag for samarbejde og fred. Klassisk kunst er derfor en vigtig nøgle til en sådan dialog mellem  kulturer, og det er grunden til, at vi afholder denne koncert.

Info: 25 12 50 33.

Arrangører: Schiller Instituttet, Russisk-Dansk Dialog, Det Russiske Hus og Det Kinesiske Kulturcenter.

Tid: 28. juni kl. 19.

Sted: Russisk Center for Videnskab og Kultur, Vester Voldgade 11, København (ved Rådhuspladsen).

Gratis adgang.

Program:

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 14. juni, 2018 – Denne lederartikel er taget fra dagens ugentlige strategiske webcast med Schiller Instituttets stifter og præsident, Helga Zepp-LaRouche, og som reflekterer over den forgangne uges historiske møder – Trump-Kim-topmødet og SCO-topmødet – og som, sammen med det interne kollaps af G7 og G7-topmødet, demonstrerer det gamle paradigmes død og fremkomsten af det nye.

Helga Zepp-LaRouche: Jeg er faktisk temmelig glad over at kunne fortælle jer, at to norske parlamentsmedlemmer har foreslået at tildele Nobels Fredspris til præsident Trump. Dette finder jeg særdeles passende, i modsætning til den Nobels Fredspris, som blev tildelt Obama for absolut ingenting, tværtimod. Denne udvikling, hvor Nordkorea og USA finder en måde, hvorpå de fuldstændig kan transformere en gammel, fjendtlig relation til en relation for samarbejde og en lysende fremtid, mener jeg, virkelig er en fantastisk udvikling. Jeg ved, at alle mainstream-medierne i Vesten er ved at få et apoplektisk anfald over dette, men ser man på det, mener jeg, det er absolut lovende.

For det første, de fakta, I alle er bekendt med: De aftalte en total atomafrustning af Nordkorea til gengæld for udsigten til at gøre Nordkorea til et fremgangsrigt og velstående land.

Jeg finder det meget interessant, at Det Hvide Hus, med Trump og det Nationale Sikkerhedsråd, producerede en fire minutter lang video[1], hvor de to valgmuligheder for Nordkorea blev fremstillet: Den ene mulighed er den gamle status og krig, eller i stedet at få en total modernisering af landet, med moderne jernbaner – de viste endda et kørende, kinesisk maglev-tog (magnetisk svævetog) og folk, der var fremgangsrige og produktive. Dette var virkelig godt, for denne video viser præcist, hvad der vil ske …

Jeg så hele hans pressekonference[2], og jeg må sige, at jeg vil råde alle vore seere til også at se den. For man hører så meget om, at Trump er dit eller dat; og den måde, han opførte sig på, på denne lange pressekonference, hvor han afparerede den mest typiske, gammeldags tankegang og spørgsmål fra hovedsageligt amerikanske journalister og ikke lod sig provokere … han sagde ganske enkelt, at han var fortrøstningsfuld med hensyn til, at denne proces var på en god kurs.

Det var meget vigtigt, at han også annoncerede, at USA ville stoppe det, han kaldte »krigsspillene«, de amerikansk-sydkoreanske militærmanøvrer, og dette er naturligvis psykologisk meget vigtigt for nordkoreanerne, for, hvis man hele tiden har disse krigsspil på ens dørtærskel, så skaber det en permanent, psykologisk terror.

Folk, der endnu ikke har dannet sig en vurdering af, hvordan de skal se på dette, bør blot tage i betragtning, at det sydkoreanske folk var totalt entusiastisk. De gik glade rundt i gaderne. [Den sydkoreanske] Præsident Moon [Jae-in], der så live-streamingen fra konferencen i Singapore, klappede flere gange. Husk den tyske genforening, der fandt sted for nu snart 29 år siden; folk i Tyskland husker nok den totale jubel og glæde hos familier, der ikke har set hinanden i rigtig mange år, kramme hinanden; venner, der omfavner hinanden og kysser hinanden. Og det var en fryd!

At den tyske genforening ikke kun frembragte glæde bagefter, havde at gøre med det overordnede, geostrategiske miljø: I ved, med Bush og Thatcher og Mitterand, der alle var ekstremt fjendtlige over for processen med tysk genforening, og derfor blev de østtyske stater praktisk talt økonomisk afmonteret, i det store og hele. Men omstændighederne, miljøet, i Nordkorea er selvfølgelig totalt anderledes.

Så jeg vil gerne sige, at jeg er meget forhåbningsfuld med hensyn til, at denne proces vil lykkes, af den meget simple grund, at den finder sted i en fuldstændig anden, strategisk sammenhæng, nemlig med Bælte & Vej Initiativet, integrationen af Bælte & Vej Initiativet med den Eurasiske Økonomiske Union og denne form for økonomiske udviklingsplaner, som Rusland også talte om, og som Kina sagde, de ville bidrage til, og ligeledes sammen med USA overtage sikkerhedsgarantier for Nordkorea; disse økonomiske planer finder sted i sammenhæng med planen om at udvikle Ruslands Fjernøsten for at integrere det med hele Asien, og som blev diskuteret på det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok sidste september, og det blev ligeledes diskuteret i den inter-koreanske dialog i april mellem de to præsidenter for de to Korea’er.

Jeg mener, Trump har fuldstændig ret: Han sagde, at fortiden ikke behøver bestemme fremtiden. Reel forandring er mulig. Dette er en virkelig god udvikling, og alle nejsigerne skal bare gå hjem og tænke sig om …

Jeg mener, at denne ånd er klart fremherskende i Asien. Det var ligeledes den kinesiske udenrigsminister Wang Yis udtrykkelige anskuelse efter SCO-topmødet i Qingdao, Kina. Dette topmøde var en ekstraordinær milepæl, hvor Wang Yi bagefter sagde, at SCO repræsenterer 3,1 mia. mennesker og allerede nu er et fuldstændig nyt system for internationale relationer, opbygget på gensidig tillid, samarbejde, venskab og fælles mål, og det er en ny model, der lader tilbage og transcenderer den gamle, geopolitiske orden, Kold Krig, ekskluderende klubber og civilisationernes sammenstød – alt dette lades tilbage, og en ny æra med samarbejde er blevet etableret.

Dette var meget smukt, for topmødet med den indledende banket blev åbnet af præsident Xi Jinping med reference til Konfutse. Han sagde, at Qingdao er i Shandong-provinsen, som er Konfutses hjemegn og hjemstedet for konfucianisme, og at Konfutse bør stå som vejleder for Shanghai Samarbejdsorganisationens fremtid.

Jeg mener, at Xi Jinping er en filosof, og sæt blot dette i modsætning til – kan I forestille jer, at nogen som helst europæisk leder ville åbne et EU-topmøde med ordene, »vi bør have ånden fra Platon, eller fra Shakespeare eller Schiller, som vejleder for den Europæiske Union«? Intet er mere umuligt at forestille sig end det, på nuværende tidspunkt.

Så fremtiden ligger i Asien. Den form for samarbejde og faste beslutning om at skabe en bedre verden for alle mennesker, der lever på denne planet, bliver netop nu virkeliggjort i Asien.

Det er en virkelig god ting, at præsident Trump afgjort hjælper det bedste, han kan, for at denne orden skal lykkes, på trods af handelsspændingerne og på trods af de resterende problemer, der stadig eksisterer. Jeg er fuldstændig fortrøstningsfuld med hensyn til, at ånden og dynamikken i dette nye fænomen, disse nye kræfter, som Wang Yi talte om – han sagde, at der er nye kræfter i arbejde, som gør alt dette muligt – og jeg mener, dette er vor tids dynamik, vor tids tendens. Og det er en god ting. Det er vidunderligt, og alle, der elsker menneskeheden, og som elsker fred, bør være absolut glade.

Se hele Zepp-LaRouches webcast, inkl. engelsk udskrift. 

[1] https://www.youtube.com/watch?v=A838gS8nwas

[2] https://www.youtube.com/watch?v=E0BWMd1R7wE