Trump-Putin-topmøde aftalt! Geopolitik kan knuses!
Leder fra LaRouchePAC, 27. juni, 2018 – Det længe ventede topmøde mellem præsident Donald Trump og præsident Vladimir Putin er nu officielt blevet aftalt, og dato og sted annonceres i Washington og Moskva den 28. juni. Næsten to år efter, at britisk efterretning orkestrerede skabelsen af FBI’s »Få-ram-på-Trump-specialstyrken« under James Comey, med Peter Strzok et al., vil Det britiske Imperiums mareridt – et topmøde mellem disse to præsidenter – nu finde sted.
Assistent til præsident Putin, Yuri Ushakov, annoncerede aftalen efter USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons møder i dag med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, præsident Vladimir Putin, forsvarsminister, general Sergei Shoigu og Ushakov. »Dette er faktisk, hvad John Boltons besøg var planlagt for, og det har givet de resultater, vi havde forventet«, rapporterede Ushakov yderligere og sagde, at diskussionen var »særlig nyttig netop i sammenhæng med at forberede et topmøde«. Diskussioner dækkede alt fra strategisk stabilitet i verden, kontrol med atomvåben og nedrustning generelt, og til regionale spørgsmål, med fokus på Syrien, den interne, ukrainske krise, Nordkorea og USA’s tilbagetrækning fra den Fælles Omfattende Handlingsplan med Iran, rapporterede Ushakov. Og så, naturligvis, anden med »russisk indblanding i USA’s valg«.
Annonceringen fremprovokerede sådanne hyl fra geopolitiske ’diehards’ som udtalelsen i den tyske, konservative avis Die Welt om, at dette topmøde var en absolut katastrofe, fordi der er fare for, at Trump og Putin kunne indgå en aftale, hvorved NATO-øvelser i Østeuropa reduceres, og at Trump kunne fremstille sig selv som den store fredsskaber.
»Det viser, hvor absolut sindssyg denne neoliberale/neokonservative fraktion på begge sider Atlanten er«, udbrød Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche i dag i sin ugentlige webcast. »Hvad kunne nogen, der ønsker verdensfred, ønske sig mere, end at Rusland og USA, der trods alt er de to mægtigste atommagter på planeten, kunne komme frem til en strategisk aftale? Dette er en meget vigtig, god udvikling.«
Efter hendes mening »vil de to præsidenter komme godt ud af det med hinanden, for de har grundlæggende set en bedre forståelse af den strategiske situation end deres kritikere«.
Føj til dette billede, at, ligeledes i dag, modtog den kinesiske præsident Xi Jinping den amerikanske forsvarsminister James Mattis i Beijing med det formål at opbygge strategisk tillid mellem de to lande. »Det er præcis, hvad der bør ske, at vi får et voksende samarbejde mellem verdens største magter: USA, Kina, Rusland og, som vi tidligere har diskuteret, så kommer der også en langsommere bevægelse fra Indiens side, for at komme frem til en sådan aftale«, erklærede Zepp-LaRouche.
Med hensyn til Europa, så, alt imens det europæiske etablissement fortsat er ude af stand til at erkende, at deres vestlige model står foran kollaps, mener Schiller Instituttets præsident, at hendes forslag om et EU-topmøde med præsident Xi og afrikanske ledere for at nå frem til en aftale om samarbejde omkring udviklingen af Afrika til at blive et moderne kraftcentrum, vil modnes og give frugt. »Man kunne få en situation, hvor et antal europæiske lande kunne indkalde til et sådant hastetopmøde i juli eller august. Man kunne sætte dette på dagsordenen i FN’s Generalforsamling i New York, og man kunne i mellemtiden danne en ’koalition af de villige’ – for nu at give denne frygtelige sætning en mere positiv mening – og man kunne begynde at gå i denne retning«, sagde hun.
Dette forslag fra 18. juni cirkuleres nu i hele verden på mindst 10 sprog.
Og tilføj også resultaterne af de nylige amerikanske primærvalg, der viser, at der er »ganske god grund til at mene, at ikke alt kontrolleres af finansoligarkiet; at penge ikke længere køber alle pladser, som det plejede i lang tid, og at der er en mulighed for virkelig at ændre situationen i verden til det bedre«, sagde Zepp-LaRouche.
Hvis flere mennesker »tilslutter sig den optimisme, at mennesket virkelig er større end dets skæbne, og hvis mange mennesker af god vilje slår kræfterne sammen, så – som Schiller siger det i et af sine skrifter om opstanden i Nederlandene mod Spanien – så kan man bringe selv den stærkeste tyrans arm til fald ved at forenes omkring en god plan«, sluttede hun.
Foto: Præsidenterne Trump og Putin giver hinanden hånden under et møde på sidelinjen af G20-topmødet i Hamborg, Tyskland, 7. juli, 2017.