Handlingsrum indskrænkes for Det Britiske Imperium

Om en uge fra i dag, d. 16. juli, 2018, skal præsidenterne Trump og Putin mødes i Helsinki, Finland til et længe ventet møde. Kun få dage før, d. 11-12. juli, skal Trump deltage i Nato-topmødet i Brussel, hvorefter han rejser til Storbritannien på et tredages besøg.
Det britiske Imperiums medløbere handler som om dets handlingsrum indskrænkes – hvilket det gør. ”Der står meget på spil i de seks dage mellem Trumps ankomst til Brussel tirsdag nat og hans afgang fra Helsinki,” skrev [Daily Mail] i går. ”Han kan, på kort tid, gendanne nogle af USA’s mest betydningsfulde relationer med resten af verden” – med hvilket der menes det såkaldte ”Special relationship” med Storbritannien, som blev udformet for at fastholde USA som en lille jolle i kølvandet på det britiske krigsskib.
London [Guardian] rapporterede hastigt, at ”højtstående britiske politikere og diplomater tror, at de næste ti dages internationale diplomati kommer til at være afgørende for vurderingen af Vestens fremtidige styrke som bastion mod russisk aggression” – med hvilket de mener, at deres spil med at bruge krige som påskud til at forhindre en ‘fire-magts-alliance’, som dén formuleret af Lyndon LaRouche, er ved at være tabt.
Endvidere går det ikke fremad med det britiske plot for at vælte Trump-regeringen, men plottets gerningsmænd står nu muligvis overfor at skulle bag tremmer, idet kongresmedlem Devin Nunes forlanger kongreshøringer med vidneudsagn til kongresudvalgene, hvor 42 benævnte individer, under ed, skal uddybe deres roller i operationerne mod Trump.
Det værste der kunne ske, fra briternes standpunkt, er at Kina fortsætter med systematisk og succesfuldt at opbygge den grundlæggende infrastruktur, omkring hvilket et nyt paradigme for et fællesskab med en fælles fremtid for menneskeheden,.
Lyndon LaRouches rolle som medskaber af denne globale omvæltning bliver i stigende grad anerkendt af velinformerede internationale kredse, omend ofte med ærgrelse. Men alt for få har endnu mestret LaRouches [metode], med hvilken han skaber historie med ideer. Netop dette fundamentale emne var centralt på Schiller Instituttets konference sidste weekends i Bad Soden, Tyskland, og det er også grundlaget for vores serie af foredrag om LaRouches økonomi i New York.
Helga Zepp-LaRouche lagde vægt på denne problematik i sit ugentlige webcast d. 5. juli. Som svar på et spørgsmål om hvad man havde opnået på Schiller Instituttets konference i Bad Soden, sagde hun således:
”Jeg tror, at konferencens deltagere alle udtrykte en inderlig optimisme for, at de ideer som blev præsenteret på konferencen kan løse de problemstillinger vi står overfor. Og alle bemærkede, at det som adskiller Schiller Instituttet fra andre organisationer er, at andre organisationer holder konferencer om specifikke emner, og de mange eksperter diskuterer så deres power point-præsentationer, men de opløfter egentlig ikke tilhørerne til en tankegang som er nødvendig for at finde løsninger. Det var årsagen til at jeg kaldte min præsentation for ‘modsætningernes sammenfald’ [coincidentia oppositorum] hvilket er en af Nicholas Cusanus’ ideer. Det er en bestemt tankegang til at overvinde modsætningerne i det politiske liv på det daglige plan – hvis man blot kigger på tingene som de er i dag, finder man aldrig en løsning.
”Vi skal skabe en samfundsorden for den menneskelige art, som er mere i overensstemmelse med det fysiske univers’ lovmæssighed. Og kun ideen om et anti-entropisk univers, i kontinuerlig forandring kan tjene som udgangspunkt. De eneste personer som er i stand til at tænke således er videnskabsmænd, naturvidenskabsmænd og den klassiske kulturs kunstnere, idet kun de er vant til at tænke i henhold til universelle principper, der kan gentages og derfor gyldige, og som således rækker udover meningernes domæne, og er relateret til en dybere, underliggende sandhed om vores univers: Og denne ide skal lede og rådgive os i det politiske liv.
”Naturligvis er dette en meget dybsindig filosofisk diskussion, som kræver, at mange lande i verden, helst dem alle, bliver involveret i diskussionen. Hvordan kan vi for eksempel forhindre, at verden igen styrter ned i en ny mørk middelalder? Simpelthen ved at opløfte vore befolkninger til at tænke i det nye paradigmes domæne, i ‘modsætningernes sammenfalds’ domæne, hvor én menneskehed kommer først, eller dét som præsident Xi Jinping kalder ‘et fællesskab med en fælles fremtid’ eller ‘menneskehedens fælles fremtid’.