D. 11. juli (EIRNS) Præsident Trump fortsætter med at forlange, at Nato-landene betaler deres andel for forsvaret af Europa, men spørgsmålet står tilbage: Forsvar mod hvem? Trump har endnu ikke gentaget den anklage, han i valgkampagnen 2016 rettede mod Nato, da han kaldte institutionen for ‘forældet’ og ‘uproportionel’ dyr og tilføjede, at terrorisme er den primære kilde til bekymring. Men han har gentagende gange insisteret på, at ”det er godt at være venner med Rusland og Kina”. Det er uomtvisteligt, at et venskab med Rusland og Kina ville gøre Nato til en forældet institution.
Trump anerkender, at Rusland ikke udgør en trussel mod Øst- eller Vesteuropa eller nogen anden nation, og på sin vej til Nato-topmødet nægtede han at betegne Rusland som en ‘fjende’. Han har gentagende gange nævnt at Rusland spiller en kritisk rolle i at modvirke terrorisme, særligt i Syrien.
Trumps indsats for at etablere venskabelige relationer med Moskva, først og fremmest gennem det kommende historiske topmøde med Putin i Helsinki på næste mandag, driver briterne og de britiske lakajer til vanvid. Den fanatiske, anglofile Nicholas Burns, tidligere amerikansk ambassadør til Nato, udtalte i dag, at Trumps tilgang er ” Orwelliansk – han er ved at gøre vores venner til fjender, og han behandler vores fjender, såsom Putin, som venner”.
Trump påpegede ironien ved at Tyskland og Frankrig ønsker, at USA skal bidrage med milliarder for at forsvare dem mod ‘fjenden’, Rusland, samtidig med at de køber gas og olie fra Rusland for milliarder. Omend der ikke er noget legitimt grundlag for at modsætte sig Nord Stream 2-rørledningen, kan man håbe at Trump, i sine diskussioner med Nato-ledere i dag og i morgen, med Theresa May på fredag og med Putin på mandag, vil bemærke, at ethvert pengebeløb eller udenlandske tropper overhovedet, brugt til at forsvare Europa mod Rusland, er fuldstændig spildt og argumentet for dem er en løgn.
Situationen i Storbritannien er fuldstændig kaotisk. May-regeringen kan styrte når som helst, selv under Trumps tredages besøg, som begynder fredag. Galningen Boris Johnsons tilbagetræden var en ikke så diskret erklæring om hans begær efter premierministerposten, samtidig med at Jacob Rees-Moggs brexit-forsamling, hvor 80 parlamentsmedlemmer mødtes i dag, erklærede, at Johnson kunne blive en ‘strålende’ premierminister. May er i gang med at erstatte de regeringsmedlemmer som trækker sig tilbage med sine tætteste tilhængere uden hensyn til kvalifikationer. Det er sandsynligt, at de konservative vil samles for at bede May om at trække sig tilbage og vælge en ny premierminister, men situationen kan komme ud af kontrol og gennemtvinge nye valg, hvilket kunne lede til at Corbyn-regering.
Under alle omstændigheder er den massive derivat-boble i City of Londons finansielle institutioner og hos deres aktiver på Wall Street klar til at briste. Der er kun én løsning på den eksistentielle trussel mod det vestlige finanssystem: Gør en ende på dets lidelser med en ny ‘Bretton Woods’-aftale for etableringen af en fastkurspolitik. Dette kan sættes i gang gennem den venskabspagt, som Trump er i gang med at slutte med Rusland og Kina med opbakning fra Indien, Japan, Sydkorea og andre, som anerkender nødvendigheden for skabelsen af en ny finansarkitektur som erstatning for det bankerotte britisk imperialistiske system. Kun en sådan ny finansarkitektur, centreret om ‘Bælte og Vej-Initiativet’ kan igangsætte en ny udviklingsæra for alle verdens suveræne nationer og dermed forhindre en ny, global depression og en ny, global krig.
Den smålige toldpolitik, som Trump iværksatte mod Kina, er et farligt nummer, som er blevet markant afvist af den kinesiske regering. Trump-regeringen annoncerede i tirsdags, at den forbereder at indføre 10 % told på endnu en gruppe kinesiske importvarer med en samlet værdi af 200 milliarder $, som skal træde i kraft om 2-3 måneder. Det kinesiske handelsministerium udtalte i dag, at det vil klage til WTO og kaldte handlingen for ”absolut uacceptabel” og for en ”bøllestreg” og erklærede, at Kina vil svare igen på uspecificeret vis. Højtstående embedsmænd i Trump-regeringen fortalte pressen, at USA ønsker dialog med Kina for at finde en løsning, men ingen forhandlinger er blevet fastlagt endnu.
Mens en ensidig told blot vil give tab for begge parter, kan den forretningsaftale, som Trump ønsker at forhandle sig frem til, kun blive vellykket, hvis den – ligesom ethvert forsøg på at ophæve truslen fra derivat-boblen som brister i Vesten – er baseret på et nyt globalt finanssystem, som dét Lyndon LaRouche har arbejdet for de sidste 50 år. Nu kan man ikke længere benægte, at hans advarsler var korrekte, og at de løsninger som han foreslog både er nødvendige og mulige. Det er netop gennem en stormagts-aftale mellem især Rusland, Kina og USA, at vi finder styrken til at erstatte det døende britiske system.

D. 10. juli (EIRNS) I takt med at ånden fra Den nye Silkevej styrkes i Afrika og Sydvestasien, navnlig med udviklingen på det kinesisk-arabiske samarbejdsforum i Beijing i dag, er det i stigende grad tydeligt, at den forfejlede politik i den transatlantiske region er meget farlig; se på toldkrigene, Theresa May og Angela Merkels konkurrence om, hvis regering der kan gå nedenom og hjem først og de vilde skænderier bag scenen vedrørende City of Londons giftige derivater i forbindelse med Brexit.
Helga Zepp-LaRouche omtalte dette i dag, hvor hun understregede nødvendigheden af at opløfte diskussionen og at introducere ‘et fornuftens forenende princip’ for at hæve niveauet for vores måde at løse problemet med hvordan man hurtigt får gjort en ende på giftig handel og finanspraksis. Kort sagt, vi har brug for en ny global finansiel styreform, baseret på principperne udtrykt i Lyndon LaRouches ‘Fire Love’, som sørger for et stabilt banksystem (gennem ”Glass-Steagall”-princippet), en national kreditbank, masser af kredit til højt prioriteret infrastruktur og en videnskabsdreven indsats for fusionskraft og rumforskning. Som en del af denne udviklingsproces, siger Zepp-LaRouche, skal der være venskabelige relationer mellem nationer, som samarbejder for at løse problemstillinger. Dette er Silkevejs-ånden.

Disse ideer er gentagende gange blevet fremlagt af Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche over de sidste årtier, hvor de opfordrede til et nyt Bretton Woods-system for internationale økonomiske relationer, som er i overensstemmelse med Verdenslandbroens tilgang til udvikling. Det er nødvendigt, at der tænkes på højde med disse koncepter og at gennemføre det nødvendige politiske skifte, i betragtning af at der i det vestlige finanssystem er mange faktorer, som på ethvert tidspunkt kan udløse en nedsmeltning af systemet med kaos til følge.

Hvis vi skal overleve er det nødvendigt, at USA og den transatlantiske region ændrer sin politik og med det samme starter diskussioner om det nødvendige nye system med gavnlige internationale, som skal erstatte arven fra Wall Streets dårlige handelsaftaler, som præsident Trump med rette har lovet at rette op på. Det kan kun opnås gennem bilaterale handelsaftaler (inklusiv gensidig afvikling af eksisterende uretfærdige aftaler) baseret på en fælles intention om øget vækst for alle parter, også tredjeparts lande. Der skal gøres en ende på alle former for aggressiv handel; der er intet grundlag for at forsøge at begrænse sin forretningspartners udvikling.
Den strategiske fare på nuværende tidspunkt er faren for, at forholdet mellem præsident Trump og Kinas præsident Xi Jinping bliver sat over styr pga. USA’s aggressive toldpolitik. Kinas advarsler bør tages alvorligt. Svaret er ikke frihandel eller WTO-handel, men ny handel, ny kredit og nye økonomiske relationer i Den Nye Silkevejs udviklingsånd.
Denne ånd er tydelig i de nye aftaler, der blev indgået i dag på det kinesisk-arabiske samarbejdsforum (CASCF) i Beijing. Til mødet, der foregik på ministerniveau, blev der vedtaget en ”deklaration for handling for et arabisk ‘Bælte og Vej’ samarbejde”. I præsident Xi Jinpings åbningstale, bekendtgjorde han flere specifikke aftaler, inklusiv en ny 20 millioner dollar fond til fornyelse og industrialisering i regionen, med fokus på Syrien, Yemen, Libanon og Jordan. Han henvendte sig til de arabiske ledere: ”I har skabt en storartet civilisation,” og hidkaldte den historiske samarbejdsånd; ”Vore forfædre rejste ad Silkevejen over land og til søs. Kinesere og arabere har altid været gode partnere og brødre, hvad end man stødte på af forhindringer.” Han tilføjede, at de var ”fjernt fra hinanden, men tætte som familie”.

København, 6. juli, 2018 Schiller Instituttet –

Den Nye Silkevej og Verdenslandbroen handler ikke kun om samarbejde økonomisk udvikling, da kulturel udvikling også er en essentiel kilde til inspiration for at udvikle menneskehedens kreative potentiale.
Som opfølgning på sidste års vidunderlige koncert, afholdt Schiller Instituttet, Russisk-Dansk Dialog, Det Russiske Hus og Det Kinesiske Kulturcenter i København d. 28. juni, 2018, en ny koncert for fuldt hus; 130 gæster, i Det Russiske Center for Videnskab og Kultur i København, Danmark.

Koncerten begyndte med en velkomst fra direktøren for Det Russiske Center for Videnskab og Kultur og en introduktion fra Schiller Instituttets formand, Tom Gillesberg. Gillesberg talte om, hvorledes det banebrydende topmøde mellem præsident Trump og Nordkoreas Kim Jong-un har åbnet muligheden op for at alle nationer kan træde ind i et nyt samarbejdsparadigme.

Aftenens program inkluderede musik fra mange forskellige nationer. Aftenens gæstemusikere tilhørte en traditionel folkemusikgruppe fra Heilungkiang Sang- og Danseteater som bestod af fire instrumentalister som kom hele vejen fra Kina for at optræde til koncerten, hvilket var blevet arrangeret af Det Kinesiske Kulturcenter, som dertil sørgede for velsmagende kinesisk mad i pausen.

Der var musikere fra både Rusland, Polen, Danmark og Sverige. Den kulturelle dialog mellem folkemusik fra Kina og Rusland og klassisk europæisk musik var inspirerende for alle – både musikere og de entusiastiske tilskuere.

Et af de særlige aspekter ved denne koncert var at flere af musikerne, udover at optræde med musik fra eget land, dertil spillede musikstykker fra andre af de repræsenterede kulturer.
Den kinesiske gruppe spillede en dansk folkevise og opførte sammen med to russiske sangere, operasangeren Valerij Likhachev og hans datter en russisk folkesang. Udover to danske stykker af henholdsvis Carl Nielsen og Høybye spillede Hedonia-Kvartetten en gavotte af den russiske komponist Sjostakovitj samt et kinesisk stykke.

De andre musiske præsentationer var:
Syv udtryksfulde kinesiske traditionelle folkestykker spillet med forskellige kinesiske fløjter, yangqin, pipa og erhu af den Nationale Folkemusikgruppe fra Heilungkiang Sang- og Danseteater.
To russiske sange opført af den russiske operasanger Valerij Likhachevs kraftfulde stemme.
To russiske sange spillet på charmerende vis af Balalajka børneorkestret The Moon is Shining.
Et bravur-klaverstykke af Rachmaninov, spillet af en 13-årig dansk-russisk ung mand.
Den vestlige klassiske musiks ophøjede skønhed blev præsenteret på glimrende vis af den polske pianist Dominik Wizjan, som spillede Chopins Andante spianato et grande polonaise brillante.
Den svenske sopran Leena Malkki sang Ritorna Vincitor fra Verdis Aida opera, Casta Diva fra Bellinis Norma, akkompagneret af Dominik Wizjan. (Malkki er også producenten og den ledende sopran i kommende udførelser af Norma, spillet i kammertonen 256Hz og dirigeret af Furtwängler-specialisten Jochun Heibertshausen).
Komedieopera blev repræsenteret med en ”La ci darem la mano” duet fra Mozarts Don Giovanni af Likhachev, Malkki og Wizjan.
Schiller Instituttets Kor på syv personer sang en dansk sang af Niels W. Gade, inspireret af en dansk folkemelodi, som blev temaet til hans første symfoni – dette er et eksempel på den proces hvorved store komponister ophøjer elementer i folkemusik gennem den klassiske musiks kompositionsprincipper; og en koreansk folkesang, Arirang, den højtelskede sang for både Syd- og Nordkoreanere, arrangeret af Werner Hartmann fra Schiller Instituttet. Tyskland.
Koncerten blev afrundet med Schiller Instituttets Kor og Malkki som sammen med publikum sang den traditionelle kanon Dona Nobis Pacem, Giv Os Fred.

Vi vil producere en video af koncerten, for at udbrede denne dialog mellem kulturer til et bredere publikum.

Programmet:

Download (PDF, Unknown)

Krisen i Den Europæiske Union var aldrig afgrænset til Grækenlands, Spaniens, Italiens eller nogen anden nations evne til at tilbagebetale deres gæld. Begyndende med ​​Maastricht-traktaten, der blev undertegnet i februar 1992, har Helga Zepp LaRouche og Schiller Instituttet gentagne gange påpeget, at EU-institutionerne i høj grad var fejlbehæftede fra starten af, alene i kraft af deres design, idet de blev oprettet for at tjene neoliberale finansielle spekulanters interesser i City of London og på Wall Street, og spekulanternes allierede, de unilateralistiske neokonservative, og ikke folket i Europas nationer.

Siden Brexit har vælgerne i land efter land i Europa været i oprørstilstand og afvist de etablerede parter, ligesom amerikanske vælgere gjorde ved at vælge Donald Trump, som lovede at afslutte æraen med virksomhedernes frihandelspolitik, nedskæringsspolitik, bailouts af banker og regime-skifte krige. Mest betydningsfuld var Trumps afvisning af Obama-politikken for konfrontation med Rusland og Kina, en politik, som blev støttet af de fleste EU-lande. Trumps vilje til at mødes med den russiske præsident Putin for at opnå et samarbejdsforhold med ham har skabt et nyt hysterisk niveau, og med mødet mellem de to, der nu vil finde sted i Helsinki, udløses der ny og endnu mere ekstrem panik blandt regeringer, der kæmper for at overleve. At fremtrædende ministre i den britiske May-regering træder tilbage i denne uge er et eksempel på et styre i kaos, hvor embedsmænd ikke er i stand til at tænke uden for aksiomerne i de hurtigt disintegrerende institutioner.

Helga Zepp LaRouche var aldrig tilfreds med at blot påpege manglerne ved disse institutioner. Hun har ledet en effektiv international kampagne for at få støtte til et nyt paradigme baseret på hendes mand Lyndon LaRouches økonomiske ideer, hvoraf mange nu er med til at forme den globale udviklingsplan for Kinas præsident Xi Jinping, Kinas Bælte og Vej Initiativ (BRI). Hun har spillet en ledende rolle i at indføre principperne bag denne plan for vestlige regeringer, hvoraf mange nu deltager på et eller andet niveau i BRI. Hendes seneste opfordring til, at EU slipper sin modstand mod Kinas BRI og i stedet bruger “Singapore-eksemplet” til at arbejde med Kina for at udvikle Afrika, diskuteres i mange lande, selv om mange regeringer stadig viser sig at være ude af stand til at bryde fra det gamle paradigmes begrænsninger.

Hør fru LaRouche denne torsdag og hver torsdag efterfølgende, når hun præsenterer den seneste opdatering af denne dynamiske proces der folder sig ud, og giver strategisk vejledning til borgere, der ønsker at flytte deres nationer væk fra diktaturet repræsenteret ved den gamle underdanige tænkning, og bringe dem ind i det nye paradigme.

D.9. juli 2018 (EIRNS) – Præsident Trump insisterer mere end nogensinde på et personligt topmøde med den russiske præsident Putin, samtidig med at den britiske regering, som den største modstander mod topmødet og som centrum for geopolitiske krigsplaner, står for et ønskeligt kollaps. Et russisk-amerikansk samarbejde er afgørende for at få gjort en ende på 25 års vedvarende regimeskifte-krige og terrorisme for derved at muliggøre udbredelsen af økonomisk udvikling i Sydasien og Nordafrika. Ikke mindst, vil et ‘fire-magtssamarbejde’ mellem USA, Rusland, Indien og Kina danne grundlaget for en ny strategisk fredsarkitektur, i hvilken geopolitik er ikke-eksisterende. Lyndon LaRouche påviste for over to årtier siden, at Nato ikke har noget eksistensgrundlag og at dette ‘fire-magtssamarbejde’ er det nye grundlag for sikkerhed og fred.
Præsident Trump har både som præsidentkandidat og præsident søgt at ændre det geopolitiske spil for at opnå en fredsordning på den koreanske halvø, i Syrien, Afghanistan og andetsteds. For at opnå dette har han måttet slå de britiske og amerikanske efterretningstjenesters ‘Russiagate’-kampagne og deres kampagne for at afsætte ham som præsident tilbage. Til dette formål har han fået afgørende opbakning fra {EIR} og {LAROUCHEPAC} gennem de afslørende eksposéer om Robert Muellers ”legal assassination” plot.
I sidste ende er det dog økonomisk udvikling som er det nye navn for fred. Handelskrig leder ikke til den slags løsninger som Trump ønsker for USA. Hvad leder så til de løsninger? For eksempel løsninger på de hidtil usete masser af migrationsstrømninger? Svaret er samarbejde mellem de store magter omkring konstruktionen af de vigtigste, store infrastrukturprojekter for at skabe rammerne for nye niveauer af global produktivitet og økonomisk vækst. Sådanne projekter er sat i gang og bliver gennemført af Kinas Bælte og Vej-Initiativet, også kaldet Den nye Silkevej og af Schiller Instituttet.
Schiller Instituttets konference d. 30. juni-1. juli: ‘Der er et presserende behov for et nyt paradigme for internationale relationer’ fremlagde kvalificerede forslag som bidrag til skabelsen af en sådan struktur. Til konferencen blev der udvist reelt lederskab og planer for udviklingen af Sydvestasien og Afrika gennem et samarbejde mellem de transatlantiske magter og Kina, som er blevet anerkendt som Afrikas fortrukne samarbejdspartner.
Ligesom en stræben på et nyt paradigme i Europa kræver at vi afviser London og i særdeleshed City of London, betyder det i Trumps USA, at vi skal opløse Wall Streets megabanker, før de krakker igen; etablere en national institution til at udstede enorme mængder af kreditter til infrastruktur for dette ‘stormagts-økonomiske samarbejde; ikke forvente at private virksomheder skal udføre, hvad kun store nationer kan udføre med hensyn til videnskab og rumfart. Det er måske ikke den nemmeste vej, men det er hvad der leder til de løsninger, som vi skal kæmpe for.

Om en uge fra i dag, d. 16. juli, 2018, skal præsidenterne Trump og Putin mødes i Helsinki, Finland til et længe ventet møde. Kun få dage før, d. 11-12. juli, skal Trump deltage i Nato-topmødet i Brussel, hvorefter han rejser til Storbritannien på et tredages besøg.
Det britiske Imperiums medløbere handler som om dets handlingsrum indskrænkes – hvilket det gør. ”Der står meget på spil i de seks dage mellem Trumps ankomst til Brussel tirsdag nat og hans afgang fra Helsinki,” skrev [Daily Mail] i går. ”Han kan, på kort tid, gendanne nogle af USA’s mest betydningsfulde relationer med resten af verden” – med hvilket der menes det såkaldte ”Special relationship” med Storbritannien, som blev udformet for at fastholde USA som en lille jolle i kølvandet på det britiske krigsskib.
London [Guardian] rapporterede hastigt, at ”højtstående britiske politikere og diplomater tror, at de næste ti dages internationale diplomati kommer til at være afgørende for vurderingen af Vestens fremtidige styrke som bastion mod russisk aggression” – med hvilket de mener, at deres spil med at bruge krige som påskud til at forhindre en ‘fire-magts-alliance’, som dén formuleret af Lyndon LaRouche, er ved at være tabt.
Endvidere går det ikke fremad med det britiske plot for at vælte Trump-regeringen, men plottets gerningsmænd står nu muligvis overfor at skulle bag tremmer, idet kongresmedlem Devin Nunes forlanger kongreshøringer med vidneudsagn til kongresudvalgene, hvor 42 benævnte individer, under ed, skal uddybe deres roller i operationerne mod Trump.
Det værste der kunne ske, fra briternes standpunkt, er at Kina fortsætter med systematisk og succesfuldt at opbygge den grundlæggende infrastruktur, omkring hvilket et nyt paradigme for et fællesskab med en fælles fremtid for menneskeheden,.
Lyndon LaRouches rolle som medskaber af denne globale omvæltning bliver i stigende grad anerkendt af velinformerede internationale kredse, omend ofte med ærgrelse. Men alt for få har endnu mestret LaRouches [metode], med hvilken han skaber historie med ideer. Netop dette fundamentale emne var centralt på Schiller Instituttets konference sidste weekends i Bad Soden, Tyskland, og det er også grundlaget for vores serie af foredrag om LaRouches økonomi i New York.
Helga Zepp-LaRouche lagde vægt på denne problematik i sit ugentlige webcast d. 5. juli. Som svar på et spørgsmål om hvad man havde opnået på Schiller Instituttets konference i Bad Soden, sagde hun således:
”Jeg tror, at konferencens deltagere alle udtrykte en inderlig optimisme for, at de ideer som blev præsenteret på konferencen kan løse de problemstillinger vi står overfor. Og alle bemærkede, at det som adskiller Schiller Instituttet fra andre organisationer er, at andre organisationer holder konferencer om specifikke emner, og de mange eksperter diskuterer så deres power point-præsentationer, men de opløfter egentlig ikke tilhørerne til en tankegang som er nødvendig for at finde løsninger. Det var årsagen til at jeg kaldte min præsentation for ‘modsætningernes sammenfald’ [coincidentia oppositorum] hvilket er en af Nicholas Cusanus’ ideer. Det er en bestemt tankegang til at overvinde modsætningerne i det politiske liv på det daglige plan – hvis man blot kigger på tingene som de er i dag, finder man aldrig en løsning.
”Vi skal skabe en samfundsorden for den menneskelige art, som er mere i overensstemmelse med det fysiske univers’ lovmæssighed. Og kun ideen om et anti-entropisk univers, i kontinuerlig forandring kan tjene som udgangspunkt. De eneste personer som er i stand til at tænke således er videnskabsmænd, naturvidenskabsmænd og den klassiske kulturs kunstnere, idet kun de er vant til at tænke i henhold til universelle principper, der kan gentages og derfor gyldige, og som således rækker udover meningernes domæne, og er relateret til en dybere, underliggende sandhed om vores univers: Og denne ide skal lede og rådgive os i det politiske liv.
”Naturligvis er dette en meget dybsindig filosofisk diskussion, som kræver, at mange lande i verden, helst dem alle, bliver involveret i diskussionen. Hvordan kan vi for eksempel forhindre, at verden igen styrter ned i en ny mørk middelalder? Simpelthen ved at opløfte vore befolkninger til at tænke i det nye paradigmes domæne, i ‘modsætningernes sammenfalds’ domæne, hvor én menneskehed kommer først, eller dét som præsident Xi Jinping kalder ‘et fællesskab med en fælles fremtid’ eller ‘menneskehedens fælles fremtid’.

Matthew Ogden:
 
God eftermiddag, det er den 9. juli 2018, mit navn er Matthew Ogden, og du er med til vores strategiske mandags-opdatering fra LaRouche PAC. Der er nu en uge til det meget imødesete topmøde mellem præsident Trump og den russiske Præsident Putin.
Mødet vil finde sted i Helsinki, Finland om en uge fra i dag, næste mandag den 16. juli, så vi er under nedtælling til Helsinki. Trump tager af sted i dag på en ugelang tur til Europa, hvor han skal deltage i topmødet for NATO’s statsoverhoveder, og også mødes med den britiske premierminister Theresa May, selvom vi lige har modtaget meddelelsen om, at Boris Johnson, udenrigsministeren, er trådt tilbage, i hvad der må betegnes som et større slag mod Theresa Mays regering; så hvem ved, om der i det hele taget er en May-regering på tidspunktet, hvor Trump ankommer.
Men denne tur, som tegner til at vende op og ned på hele verden, denne tur vil slutte af med det officielle møde mellem statsoverhovederne Præsident Trump og præsident Putin for første gang nogensinde. De har tidligere mødtes personligt, men det har kun været på sidelinjen af andre begivenheder Dette er aktuelt den første bilaterale ansigt-til-ansigt topmøde mellem statsoverhovederne. Så dette topmøde mellem statsoverhovederne for de to førende termonukleare supermagter på denne planet, har potentialet til dramatisk at forandre hele den globale geometri og at bringe en ende på det herskende regime med geopolitik, som har bragt verden til randen af termonuklear krig.  
Trump har gentagne gange udtrykt sit faste engagement og hans overbevisning om, at etablering af gode relationer mellem USA og Rusland er en ”rigtig god ting, ikke en dårlig ting”. Og på trods af halvandet år med desperate foranstaltninger for at forsøge at forhindre ham i at følge dette engagement, vil næste uges topmøde rent faktisk finde sted. Og vi kan se at offensiven mod Muller-gate fortsætter her, fra Devon Nunez og fra andre, ledet af aktivisterne i LaRouche PAC, som har distribueret dossieret bredt, den særlig rapport om denne Mullers kupforsøgsoperation.
Devin Nunez var på tv i weekenden og sagde, at han ønsker alle 42 medlemmer af dette konspirationsforsøg mod Donald Trumps præsidentskab, fra justitsministeriet og FBI, – Victoria Nuland, Peter Strzok, James Comey, dem alle, han vil have dem bragt for Kongressen, ikke blot til en høring, men med henblik på afsættelse.

Tchad Sø udgør et samlingspunkt for konflikter, migration, problemer der opstår som følge af søgen efter kulbrinte og terrorgrupper som Boko Haram (BH). Det er ikke lykkedes for landende i regionen at definere BH som et problem, der rækker ud over landegrænser, og dermed indgå i et samarbejde for at få løst problemet. Nigerias nye præsident ønskede at ændre på dette og tog til Niger, Cameroun og Tchad for at starte et samarbejde. Han er tidligere guvernør i det område, hvor BH hovedsageligt er aktive.
Se ikke kun på verden fra et todelt standpunkt, Kina versus Europa. Et sådant udgangspunkt er et levn fra Den kolde Krig. Vi har brug for at vi alle tre samarbejder. Afrika sidder med til bords og skal altid være repræsenteret, når der diskuteres infrastruktur, udvikling og migration.
Tchad Sø kræver Europas helhjertede samarbejde, ikke kun Kinas. Bælte og Vej-Initiativet vil komme til at forandre verdenskortet, ligesom det også er blevet forandret tidligere i verdenshistorien. Vi bliver nødt til at lave nye kort, hvor infrastruktur og elektricitet står i centrum, i modsætning til Mackinders fremgangsmåde. Kun ved faktisk at anvende eksisterende viden, kan vi fremelske store spring fremad, hvilket er Europas kritiske rolle i dag.
Måske er det Allahs vilje (Kismet) at denne konference skulle holdes i Tyskland, da de første irregulære migranter i Nigeria kom fra Tyskland. De studerede floraen, faunaen og kulturen ved området omkring Tchad Sø. Det er noget vi skal drage nytte af. Tchad Sø-projektet vil komme til at transformere regionen og måske kontinentet og forbedre transport, vandforsyning, kunstvanding, fiskeri samt øge ungdomsbeskæftigelsen, hvilket vil forhindre at de unge migrerer.
Da jeg tilskyndede Nigerias nye præsident til at fremme Tchad Sø-projektet, fortalte han mig, at han har været involveret siden 70’erne. Det er netop denne slags transformerende projekter, som vi behøver for at opnå en stabil udvikling, og denne slags projekter skal finansieres og opbakkes. Det vil lykkes, hvis alle yder deres bidrag til formålet.

Download (PDF, Unknown)

6. juli (EIRNS) – I torsdags talte præsident Trump til et kampagnestævne i Montana, hvor han gjorde klart, at han ikke vil lade dem der planlægger et kup mod ham forhindre ham i at mødes med Putin. ”Jeg skal mødes med præsident Putin i næste uge,” sagde han, ”at komme overens – lad mig sige jer, at komme overens med Rusland og at komme overens med Kina, og at komme overens med andre lande er godt. Det er ikke dårligt.” Han blev mødt med lange og intense bifald, hvilket viser glæden blandt amerikanere over at det britisk orkestrerede ”Russiagate” bedrag bliver afsløret som den forbrydelse det er. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt at Theresa Mays forsøg på at genoplive røverhistorien om Ruslands indblanding i forgiftningen af Skripal med kemiske våben (ved nu at antyde at Rusland på en eller anden måde må være ansvarlig for endnu et tilfælde af Novichok-forgiftning) falder til jorden.
Trump fortalte de tilstedeværende, at Obama nær havde ført USA i krig med Nordkorea, ”en krig som kunne have ført til at 30, 40 eller 50 millioner mennesker mistede livet.” Han sagde, at han plejede at blive anklaget for at være for hård mod Nordkorea, indtil Kim Jong-un indvilligede i at mødes, men at nu bliver han anklaget for at være for blød mod Nordkorea.
Det samme kan måske snart siges om Syrien. Lige nu er der en udvikling i gang i Syrien, hvor den sidste fase af en fredsaftale iscenesættes, hvilket vil være et afgørende tema på topmødet i Helsinki. Henover de sidste uger har militser, støttet af det amerikanske militær, ført forhandlinger med regeringen i Damaskus og dens russiske støtter. Sydpå, hvor den syriske hær har befriet Daraa, har flere fraktioner tilhørende den amerikansk-støttede Frie Syriske Hær sluttet fred med Damaskus, gennem forhandlinger med russiske repræsentanter. De har udleveret deres tunge våben og tilslutter sig enten den syriske hær eller rejser til Idlib-provinsen, som det også skete i områder der tidligere blev befriet af den syriske hær.
Samtidig fører de amerikansk-støttede kurdiske styrker nordpå direkte forhandlinger med Damaskus.
Det rapporteres fortsat, at præsidenterne, Trump og Putin, allerede diskuterer en generel fredsplan for hele Sydvestasien. Dette kan give anledning til, at briterne mister besindelsen.
Alt dette sker parallelt med, at præsentationerne fra Schiller Instituttets konference, afholdt i Tyskland sidste weekend, hvor de nødvendige midler blev præsenteret for at Europa kan redde sig selv ved at tilslutte sig Kinas nye Silkevej og dens strategi for udvikling af Afrika og Sydvestasien, hurtigt udbredes på internettet. Strategien fra Singapore angående Korea er også i stadig fremgang, idet USA’s udenrigsminister Pompeo i øjeblikket befinder sig i Pyongyang. Han medbragte et brev til formand Kim Jong-un fra præsident Trump sammen med en CD med Elton Johns ”Rocket Man!” Humor udgør en vigtig del af sandt diplomati.
Lyndon LaRouches koncept om ‘fire-magts-aftalen’ er i sin vorden, og med høj fart, som det sker, når store idéer manifesterer sig. LaRouches opfordring til en ‘fire-magts aftale’ bunder i, at kun en alliance mellem sådanne kræfter kan skabe den nødvendige transformation fra et bankerot pengesystem til en ny verden med en kreditordning baseret på hamiltonske principper og LaRouches politik for videnskabeligt fremskridt som præsenteret i de fire love – love som skal bringe menneskeheden i overensstemmelse med universets love. Det er denne organisering, som må lede disse nye politiske kræfter til at indføre den nye økonomiske verdensorden, som LaRouche forestillede sig for over et halvt århundrede siden.

Helga Zepp-LaRouche udarbejdede den 17. juni et udkast til Den Europæiske Union (EU), der forklarede hvordan “eksemplet fra Singapore” viser, at tidligere fjendtligt indstillede nationer kan arbejde sammen om at løse tilsyneladende uhåndterlige problemer, når de tager fat på kriser ved at anlægge ånden fra den nye Silkevej. Desværre har EU ikke taget imod hendes råd. Imidlertid hørte de over 300 deltagere på Schiller Instituttets konference den 30. juni -1. juli på embedsmænd fra Rusland, Kina, USA, Nigeria, Yemen og mange europæiske lande, som arbejder hen imod dette mål. Deltag i Schiller Instituttets ugentlige strategiske webcast, når fru LaRouche giver indsigt i, hvorledes fordelene ved det nye paradigme kan realiseres over hele verden.

3. juli (EIRNS) – Schiller Instituttets kraft – I takt med at Europas regeringer og EU i sig selv bliver mere og mere uregerlige, tilbød Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche en vej ud af kaosset: I stedet for at slås om hvad der skal gøres med flygtninge, der oversvømmer Europa fra de krigshærgede og fattige lande i Sydvestasien og Afrika, burde man i stedet slå sig sammen med Kinas Nye Silkevej om at genopbygge de nødstedte nationer og give håbet tilbage til deres befolkninger.” Vi bør huske på,” sagde fru LaRouche i sin hovedtale på Schiller Instituttets konference i Tyskland i sidste weekend, “at hver enkelt af disse individer er mennesker ligesom dig og mig og alle os i dette lokale. Det er ikke blot tal, det er mennesker som din nabo, som din ven, din familie. ”
Det er netop ånden fra Den nye Silkevej, der har bragt potentialet for fred og udvikling til den koreanske halvø. Præsident Trump har ved at give afkald på fremgangsmåden med evig krig og “regimeskifte”, som den kendes fra Bush- og Obama-regeringerne og disses kontrollører i London, vist, at den “uløselige” Korea-krise rent faktisk kan løses gennem udvikling og gennem samarbejde mellem de ”fire magter” Rusland, Kina, Indien og USA.
I dag ringede Trump til den nyvalgte præsident i Mexico, Andrés Manuel López Obrador (AMLO), og diskuterede, ifølge López Obrador, “en universel aftale, der involverer udviklingsprojekter, som vil skabe arbejdspladser i Mexico og dermed reducere migration og forbedre sikkerheden”.
Nu har Trump, ved at planlægge et topmøde med Vladimir Putin, vist sig at være åben overfor en potentiel løsning på den langt mere “uløselige” krise i Sydvestasien, den primære “krigsskueplads” mellem øst og vest, skabt, og som sådan støttet, af briterne igennem det sidste århundrede. Et afgørende emne for topmødet i Helsinki er krigen i Syrien. Ikke alene har Trump opfordret til at trække amerikanske tropper tilbage fra Syrien, men de overvejende kurdiske styrker i Syrien, der er blevet indsat under amerikansk ledelse og under amerikansk luftstøtte mod ISIS og Al Nusra, rapporteres nu at forhandle med Assad-regeringen om at returnere regioner under deres kontrol til den legitime regering i Damaskus.
Derudover er det kendt, at den israelske premierminister Bibi Netanyahu vil være i Moskva den 11. juli. Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas vil være i Moskva den 13. juli – begge vil mødes med Vladimir Putin – og Putin mødes derefter med Trump i Helsinki den 16. juli. Flere rapporter har indikeret, at en stor strategi for Sydvestasien som helhed vil blive diskuteret mellem de russiske og amerikanske ledere. Uanset om dette er sat i værk  eller ej, erkender Trump, at Putin betragtes som den eneste “ærlige mægler” for alle aktører i Sydvestasien, herunder Saudi Arabien, Iran, Irak, Jordan, Syrien, Israel, Palæstina, Egypten og andre. Og Kina er gennem Den nye Silkevej allerede involveret i de tidlige stadier af den nødvendige genopbygnings- og udviklingsproces, både i den arabiske verden og i Afrika syd for Sahara.
Schiller Instituttets konference i sidste weekend med titlen: “Det presserende behov for et nyt paradigme i internationale relationer – en fredsorden baseret på udviklingen af ​​nationer” har vist verden, at et sådant samarbejde mellem verdens suveræne nationer er muligt, nødvendigt og fuldstændig gennemførligt, i hvad der burde betegnes som “Schiller Instituttets ånd”. Mange af dem der deltog fra hele verden har erkendt, at Schiller Instituttet har gjort, hvad ingen anden institution kunne gøre – at bringe ledende personer sammen fra hele Eurasien og Afrika, med talsmænd fra kredsene omkring Trump i USA, for at drøfte og overveje midlerne til at skabe det nye paradigme og afslutte truslen om krig og økonomisk opløsning, som de transatlantiske nationer og institutioner nu står over for.
 Videoer og transskriptioner fra denne historiske konference bliver lagt ud på LaRouchePACs hjemmeside, og i de kommende udgaver af {EIR} magasinet. DVD’er fra de fire paneler og den klassiske musikkoncert produceres til bred distribution. Der er ingen grund til og ingen undskyldning for pessimisme. Det er en tid til en glædelig fejring af menneskets kreativitet, som Schiller og Beethoven så smukt udtrykte det i ”Ode til Glæden”: “Alle mennesker bliver brødre, hvor dine blide vinger dvæler.”

Med formand Tom Gillesberg

Video, indlæg:

Video, diskussion:

Lyd:

newparadigm.schillerinstitute.com

Schiller Instituttets 2-dages konference i Bad Soden, Tyskland, 30. juni – 1. juli, bragte ledere fra hele verden sammen for at deltage i intense og passionerede drøftelser af, hvordan et dysfunktionelt Europa kan bringes ind i det Ny Paradigme. Helga Zepp-LaRouche skrev den 17. juni et udkast til den Europæiske Union (EU), som forklarede, hvordan »Singapore-eksemplet« viser, at tidligere fjendtligsindede nationer kan arbejde sammen for at løse tilsyneladende umedgørlige problemer, når de adresserer kriser ved at vedtage den Nye Silkevejsånd. Den Europæiske Union, der holdt møde 2 dage før Schiller-konferencen, lyttede desværre ikke til hendes råd.

Men de 300+ deltagere på Schiller-konferencen hørte fra regeringsfolk og embedsmænd fra Rusland, Kina, USA, Nigeria, Yemen og flere europæiske lande, der alle arbejder for dette mål. I sin hovedtale pegede fr. LaRouche på meddelelsen om et forestående Trump-Putin-topmøde som endnu en potentielt transformerende begivenhed, og som ligeledes er et resultat af de diplomatiske bestræbelser, der knytter sig til den Nye Silkevej.

Lyt til fr. LaRouche på hendes ugentlige Schiller Institut strategiske webkast på torsdag, hvor hun rapporterer om resultaterne på konferencen og giver os indsigt i, hvordan vi skal gå fremefter for at virkeliggøre det Nye Paradigmes fordele for verden.

på vores kontor.

Kom og vær med eller deltag over Skype / telefon: ring 53 57 00 51

Leder fra LaRouchePAC, 2. juli, 2018 – Schiller Instituttets netop afsluttede konference i Tyskland den 30. juni -1. juli gjorde præcis det, som stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche offentligt havde foreslået, at EU’s »migrations-topmøde« 28. – 29. juni burde gøre.[1]

Det var at fokusere det europæiske lederskab på udvikling af økonomi og infrastruktur i Afrika, gennem samarbejde mellem Europa og Kina og forlængelse af Bælte & Vej Initiativet ind i Mellemøsten (Sydvestasien) og Afrika. Således vil den eneste, reelle løsning på krisen med strømme af migranter, der flygter ind i Europa fra terroristkrige og forarmelse i disse områder, begynde. (Naturligvis vil der komme en genoplivning af europæisk, højteknologisk industri fra denne proces.)

Men EU-topmødet blev holdt uden at behandle LaRouches forslag og gjorde efter alt at dømme ingen verdens ting. Men Schiller Instituttets møde, der gik ud fra det høje standpunkt i fr. LaRouches åbningstale – et nyt paradigme for internationale relationer, baseret på nationernes gensidige udvikling – opnåede det, som EU-topmødet ikke satsede på, og etablerede sig selv som et nyt lederskab for Europa.

Konferencen bragte 300 europæiske ledere og aktivister sammen til to dages nonstop-drøftelse af en forlængelse af Bælte & Vej Initiativet, og med afrikanske ledere, kinesiske og russiske diplomater og ekspertrepræsentanter, europæiske eksperter inden for økonomi og militær, der talte, samt en dynamisk »Ny Silkevejsorganisation« fra det krigshærgede Yemen. GBTimes, et medieselskab med base i Finland, der fokuserer på at »bringe Kina nærmere«, har leveret en udstrakt dækning af begivenhederne.

Desuden udtalte to amerikanske talere fra politiske kredse, og som støtter præsident Donald Trump, deres stærke støtte til Schiller Instituttets kampagne for at erstatte krige med udvikling i disse områder. Deres præsentationer kan ligeledes blive bredt cirkuleret i USA.

Planlægningsdokumenterne for at opnå dette arbejde er udgivet af EIR og Schiller Instituttet: Anden udgave af Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen; forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika[2], og den arabisksprogede rapport Operation Felix: Yemens mirakuløse genopbygning og tilslutning til den Nye Silkevej.[3] Konferencens begivenheder vil blive udgivet i Executive Intelligence Review i de kommende uger. Helga Zepp-LaRouche havde forudsagt, at topmødet mellem USA og Korea 12. juni ville blive en »game-changer« for det nye paradigme, og hun påberåbte ånden fra dette møde i sin hovedtale.[4] Med endnu et Trump-Kim-møde, der allerede er bragt på bane til FN’s Generalforsamlings sammentræde til september i New York, vil den næste, potentielle game-changer, især for en afslutning af »evindelig krigsførelse« i Mellemøsten, blive tomødet mellem præsidenterne Trump og Putin den 16. juli.

Den britiske modstand mod dette Helsinki-møde er ekstraordinært voldsom; britisk efterretnings »Russiagate«-kampagne mod præsident Trump, der har til formål at gøre samarbejde mellem USA og Rusland umuligt og at tvinge præsidenten ud af embedet for blot at overveje et sådant samarbejde. Forsvarsminister Mattis har netop skriftligt truet med at afslutte den amerikansk-britiske særlige forsvarsrelation; og, med Trump, der efter planen skal mødes med den britiske premierminister May tre dage før sit topmøde med Putin, må vi være i højeste alarmberedskab med hensyn til britiske sabotagehandlinger mod dette topmøde.

Men Helga LaRouche pegede også på en langt mere generel trussel mod det nye paradigme – et truende finanskrak, der eksploderer ud af en superophedet, global boble af selskabsgæld, der er blevet pustet op af de »fire store« centralbanker siden krakket i 2007-08. Trump har midlertidigt afværget dette krak med en enorm selskabsskattelettelse, men har herved formodentlig blot gjort krakket værre, når det rammer.

At stoppe dette krak betyder omgående at gennemføre Glass/Steagall-bankopdeling sådan, som vælgere i USA og Europa bliver ved med at kræve. Og det kræver oprettelsen af nationale kreditinstitutioner for at erstatte den spekulative kasinogæld, som sandsynligvis blot vil fordampe under Glass-Steagall.

En sådan statskredit udstedes af Kinas offentlige, kommercielle banker til at være drivkraft for Bælte & Vej Initiativets udviklingsprojekter. Men USA og de europæiske lande har endnu ikke genopdaget Alexander Hamiltons metode til at gøre dette. Det forklares i Lyndon LaRouches »Fire Love til Nationens – og Verdens – Redning«[5] fra 8. juni, 2014, og er dét, der gør LaRouches bevægelse til det nye lederskab.

[1] Se: Helga Zepp-LaRouche: »EU-topmødet må følge Singapores eksempel!«

[2] Se: Helga Zepp-LaRouche: »En fælles fremtid for menneskeheden«. Introduktion til bind II af rapporten, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«

[3] Se: Introduktion til rapporten af dens forfatter, Hussein Askary 

[4] Se: Helga Zepp-LaRouche: »Modsætningernes Sammenfald – Morgendagens verden« 

[5] Se: LaRouches Fire Love, feature

Med Helga Zepp-LaRouches åbningstale, Modsætningernes sammenfald – Morgendagens verden, samt andre taler.

Af Hussein Askary, Schiller Instituttets koordinator for Sydvestasien.

Genopbygningen af Yemen, efter den aktuelt igangværende, destruktive, anglo-saudiske aggressionskrig er afsluttet, vil kræve et mirakel. Men det er præcis, hvad denne rapport foreslår. Miraklernes tid er over os. Mange mirakler er opnået, og mange andre er i gang. En ny æra i menneskehedens historie er gryet under BRIKS-nationernes lederskab (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), samt under den kinesiske præsident Xi Jinpings lancering i 2013 af Bælte & Vej Initiativ (BVI). Disse to udviklinger har åbnet historiens porte for en ny og retfærdig verdensorden.

Kinas mirakuløse industrialiseringsproces hen over de seneste to årtier, der har løftet 700 million af landets borgere ud af fattigdom, er en stærk indikator for denne nye proces. Den kendsgerning, at Kina har tilbudt sine teknologiske kapaciteter, sin knowhow og sine finansielle resurser til partnere i udviklingslandene, så de kan gentage dette mirakel, udgør en stærk motivering for det yemenitiske folk og lederskab for at vælge de højeste ambitionsniveauer.

Det er i denne sammenhæng, at Yemen kunne rejse sig og opnå sit eget mirakel. Ligesom det lykkedes yemenitterne at præstere det mirakel, at de har modstået de mest ondskabsfulde og magtfulde militærstyrker, således kan de – med en tilsvarende succes – præstere miraklet med at genopbygge deres land. Dette genopbygningsmirakel bliver naturligvis vanskeligere end det militære, men det bliver mere glædeligt og vil bringe alle Yemens borgere sammen – mænd og kvinder fra alle mulige dele af landet og fra alle forskellige baggrunde, som en forenet kraft til fordel for en hel nation.

Download (PDF, Unknown)

Så, hvad enten du er flygtning, en indfødt, en borger, er bosiddende i Europa eller USA eller et andet sted, så bør du gå med i Schiller Instituttet: For dette er den eneste måde, som jeg har erfaret, at skabe forandring i verden på, og som har en indvirkning på alle levende skabninger på planeten. 

Nu er vi mange. Vi har hele nationer, der også tilslutter sig det Nye Paradigme, og vi kan alle se, at udsigterne til en fremgangsrig og smuk fremtid for alle nationer er inden for rækkevidde. Jeg beder derfor hver og én af jer til, at, midt i den værste lidelse, må vi altid have vort blik rettet, ikke på mudderet under vore fødder, men mod de lysende stjerner foroven. 

Mange tak.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 1. juli, 2018 – Præsident Donald Trump er aktivt på vej til at blive den største »fredspræsident« i nationens historie. To af de primære valpladser for krig, omhyggeligt plejet af Det britiske Imperium og dets aktiver i USA til at forblive »frosne konflikter«, der angiveligt skulle være hinsides enhver mulighed for løsning – som konflikter, der har til hensigt at tvinge alle Jordens nationer til at »vælge side« – er nu på vej til at blive løst. Korea, og hele Asien, har været forenet bag Trumps modige topmøde med Kim Jong-un, og 16. juli vil præsidenterne Trump og Putin sætte sig sammen, med den hensigt (blandt andre ting) at afslutte krigen i Syrien, som er afgørende for processen med »permanent krigsførelse« i Sydvestasien, og som, på vegne af Det britiske Imperiums del-og-hersk geopolitiske politik, blev udløst af præsidenterne Bush og Obama.

Mange ironier er involveret her. I hele USA følger det liberale venstre – som rent historisk er blevet anset for at være »fredsfraktionen« i USA – slavisk det britiskdirigerede hysteri imod Trump og kræver hans afsættelse og kalder ham »fascist« og »racist« og kræver, at de, der arbejder for ham, bør chikaneres dag og nat, og med deres børn som mål for dette ved deres skoler. Nogle af disse forvildede fjolser mener måske, at dette har noget med Trumps immigrationspolitik, som er det eneste, de vil tale om, at gøre. Men briterne selv skjuler ikke sandheden – de er rædselsslagne over, at præsident Trump har forpligtet sig til en gang for alle at bryde den »særlige relation«, eufemismen for amerikansk underdanighed over for City of London og de imperialistiske Imperieherrer; en underdanighed, der indebærer en vedtagelse af Adam Smiths dødbringende »frihandelsdogme«, imod hvilken Amerika udkæmpede en revolution, og at Amerika skal tjene som den »dumme kæmpe« i Londons kolonialistiske krige; en proces, der tog sin begyndelse med mordet på John F. Kennedy og med at drive USA ind i den kolonialistiske, folkemorderiske krig i Indokina. Denne krigspolitik er fortsat i dag med Bush-Obama-krigene i Sydvestasien. Med Trump, der forbereder sin deltagelse i NATO-topmødet og besøget til UK, før han skal mødes med Putin i Helsinki, er Londons herrer skrækslagne over, at Trump ikke vil acceptere mobiliseringen for krig med Rusland, som det kræves fra NATO-dinosaurernes side, præcis, som han afviste det gamle paradigme for frihandelsdiktater ved G7-mødet i juni.

Trump, der arbejder hånd i hånd med Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin, har erklæret en ende på galskaben med »regimeskifte« og permanent krigsførelse. Han har åbent erklæret sit ønske om at trække de amerikanske tropper ud af Korea, ud af Syrien og ud af Europa, for at afslutte Amerikas rolle som politibetjent for Det britiske Imperium. Og, som Lyndon LaRouche har insisteret på, lige siden finanskrakket i 2008, så er det eneste, mulige grundlag, på hvilket det katastrofale kollaps af det vestlige, monetære system kan forhindres, at USA arbejder sammen med Rusland, Kina og Indien – som han har givet betegnelsen de Fire Magter[1] – for at skabe et helt nyt finanssystem for en ny æra for relationer mellem nationer. Podekrystallen til dette nye paradigme eksisterer allerede i den Nye Silkevej og i de multiple investeringsbanker, der er knyttet til den Nye Silkevej, og som adresserer de reelle udviklingsbehov i verdens nationer, uden »betingelsespolitik« med hensyn til deres suveræne, politiske systemer.

Alt imens det amerikanske folk af mainstreammedierne fodres med en støt diet, bestående af anti-Trump, anti-Rusland og anti-Kina løgne, så sponsorerede Schiller Instituttet imidlertid i denne weekend en international konference i Frankfurt, Tyskland, over temaet: »Det presserende nødvendige behov for et Nyt Paradigme i internationale relationer – En fredsorden baseret på nationernes udvikling«. Konferencen, der fandt sted over to dage (30. juni – 1. juli), så Helga Zepp-LaRouche som hovedtaler[2], og andre talere var ledende personer fra regeringsinstitutioner og sociale institutioner fra: USA; flere øst- og vesteuropæiske nationer; flere afrikanske og sydvestasiatiske nationer; Rusland; og Kina. De ideer, som Lyndon LaRouche har lanceret hen over de seneste 50 år, bliver nu gennemført og bringer mennesker af god vilje sammen, med modet til at være sandfærdige omkring faren for selve civilisationen under den imperiale, gamle orden, men derimod inspireret til at kæmpe for visionen om en menneskerace, der er helliget til at opløfte alle nationer og alle folkeslag til et liv, der passer sig for menneskehedens værdighed. Udskrifterne af talerne på denne historiske konference vil blive publiceret i de næste to numre af EIR online (abonnementstegning https://store.larouchepub.com/EIR-Online-s/1824.htm)

Det ansvar, der hviler på det voksende antal sjæle, der har tilsluttet sig denne ædle indsats, er i sandhed stort. Historien vil bedømme dette øjeblik som værende et øjeblik, i hvilket en ny renæssance for hele menneskeheden blev udløst, eller, som Friedrich Schiller sagde om den franske revolution, at »et stort øjeblik har fundet et lidet folk« (hvilket vil sige, at øjeblikket dengang blev forpasset). Vi må alle tage fat i »heftige« ideer og handle med alt det kreative potentiale, vi har fået tildelt, som vores fødselsret som menneskelige væsener.

[1] Se: »De Fire Magter. Et Nyt Paradigme for fred og udvikling«, pdf, dansk. Bilag: The LAROUCHE DOCTRINE: Draft Memorandum of Agreement between The United States and the U.S.S.R. (1984)

[2] Se: Helga Zepp-LaRouche: »Modsætningernes sammenfald – Morgendagens verden« 

Foto: Præsidenterne Trump og Putin på APEC-topmødet i november, 2017. (em.kremlin.ru)

Hvis alle europæiske nationer ville gå sammen med Kina, Indien, Japan og også USA og gøre alt dette sammen med de afrikanske stater, der ønsker at blive en del af et sådant forceret program, og annoncere det som en fælles forpligtelse, kunne vi vende flygtningekrisen omkring. Men denne fremgangsmåde kræver en passioneret kærlighed til menneskeheden; præcis, som premierminister Abiy Ahmed fra Etiopien for nylig sagde under et massemøde med en halv million mennesker, kort tid, før han blev udsat for et attentatforsøg; han sagde, »Den eneste måde at gå fremefter på, væk fra al denne historie, er tilgivelse og kærlighed. Hævn er for de svage. Og fordi etiopiere ikke er svage, har vi ikke bug for hævn. Vi vil vinde med kærlighed«.

Så lad os handle ligeså. Verden befinder sig i en utrolig oprørstilstand. Det er meget kompliceret, og jeg mener ikke, at problemerne vil blive løst ved at have en zillion delvise løsninger. Vi har brug for et højere fornuftsgrundlag, som vil forene hele menneskeheden. Jeg mener, vi har nået vejs ende for en epoke, enden på geopolitik. Og vi må nå frem til det Nye Paradigme, hvor vi tænker i banerne for coincidentia oppositorum; det, Xi Jinping har kaldt et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«. Hvis Europa er villig til at overleve, vil vi organisere de europæiske lande til at gå med i denne indsats.

Download (PDF, Unknown)