Senatorer: Feinstein og hendes stab samt Fords advokater vil blive efterforsket.
Den 30. september (EIRNS) – Senator Tom Cotton (R-AR) fortalte i dag til CBS-programmet ‘Mød pressen’, at ”Demokraterne i deres håndtering af Brett Kavanaughs nominering til højesteret har vendt rådgivnings- og godkendelsesprocessen til en søg-og-destruer-mission” og “har vanæret denne proces og det amerikanske senat.” Han sagde, at vidnet Christine Blasey Fords advokater “kan imødese en retsundersøgelse af deres opførsel,” og at “[Senator] Dianne Feinstein og hendes personale står overfor en undersøgelse af, hvorfor de lækkede” brevet med beskyldninger, som Blasey Ford havde sendt i fortrolighed.
Cotton forklarede, at Senatets retsudvalg har en “veletableret procedure med fortrolighed,” men at Feinstein og andre demokrater – snarere end at følge denne proces for at imødekomme Blasey Fords anmodning om fortrolighed – skabte det cirkus, som nationen var vidne til torsdag den 27. september. Snarere end at arrangere en diskret undersøgelse af anklagerne, som var indeholdt i brevet, lækkede de det til nyhedsmedierne. Efter at have gjort det anbefalede de advokater til Blasey Ford, der, som formand for retsudvalget Charles Grassley (R-IA) forklarede under høringen, undlod at oplyse Ford om, at udvalget ville være villigt til at sende repræsentanter til Californien for at interviewe hende, så hun kunne undgå det offentlige skuespil, der opstod. Dette bedrag imod deres klient er grundlaget for retsundersøgelsen, som Cotton henviste til.
Intervieweren fra CBS, John Dickerson, demonstrerede karakteren af “knus Kavanaugh”-kampagnen ved gentagne gange at afbryde Senator Cotton med beskyldningen om, at hans manglende evne til automatisk at acceptere Blasey Fords ubegrundede anklager afskrækkede alle ofre for misbrug fra at fremsætte deres klager.
Også i dag fortalte senator Lindsey Graham (R-SC) til Fox News-programmet ‘Søndag morgen Fremtid’, at han ville bede retsudvalgets formand, Charles Grassley”, om at komme til bunds i, hvordan denne høringsproces blev kapret. “Han læste op fra notater om en diskussion med Blasey Ford, hvori hun sagde: “Jeg sætter pris på, at du tilbød det [at blive interviewet i Californien]. Jeg var ikke klar over hvad tilbuddet gik ud på.” Han læste derefter op fra korrespondancen mellem udvalget og Fords advokater, hvori tilbuddet blev fremsat tydeligt, og advokatens svar var, “Dr. Ford har bedt mig om at lade dig vide, at hun værdsætter de forskellige tilbud, der er fremsat.” Han var bekymret for Fords erklæring under høringerne om at Senator Feinstein havde anbefalet advokat Debra Katz til Ford, fordi det er upassende for en senator at anbefale en advokat til en vælger.