Tak det amerikanske justitsministeriums ’Lava Jato’-operation for valget af Jair Bolsonaro til præsident i Brasilien

Den 30. oktober (EIRNS) – Ikke uventet vandt Brasiliens højreorienterede tidligere kaptajn i hæren, Jair Bolsonaro, den 28. oktober præsidentvalget i anden runde med 55% af stemmerne over arbejderpartiets (PT) kandidat, Fernando Haddad, med 45%. Han vil blive indsat i embedet den 1. januar 2019.

Den eneste grund til at Bolsonaro vandt, skyldes at briterne og det amerikanske justitsministerium (DOJ), der opererer igennem dommer Sergio Moro – uddannet i det amerikanske udenrigsministerium – smed tidligere præsident Lula da Silva i fængsel i april 2018 på anklager om “korruption” som en del af “Lava Jato “(Carwash) -operationen, hvilket forhindrede ham i at stille op som præsident. Havde han stillet op, er det almindeligt anerkendt, at Lula nemt ville have vundet valget.

Lula og hans efterfølger og allierede, Dilma Rousseff, (ulovligt afsat fra embedet i august 2106 som en del af Lava Jato) var stærke organisatorer for BRICS, og havde stor sympati for Kinas Bælte- og Vej-Initiativ. Lava Jato skaffede ikke alene disse to nøglepolitikere af vejen, men har yderligere udslettet de fleste af landets produktive institutioner og hjulpet til med at polarisere landet dybt ved at sænke det ned i håbløst økonomisk og politisk kaos.

Det er dette, og ikke Bolsonaros “tough on crime” -program, der forklarer hans sejr. Mediehenvisninger til Bolsonaro som “en tropisk Trump” er ren sofisteri.

Efter at have tjent i årevis som et middelmådigt medlem af den Brasilianske Nationalkongres, hvor han blev anset for at være stedets fastboende tosse, opnåede Bolsonaro kun international anerkendelse takket være mange års dækning af New York Times. Nu har valget af ham skabt betingelserne for at drive Brasilien, Sydamerikas største økonomi, som burde være en vigtig partner i Kinas Bælte og Vej-Initiativ – ud i politisk sammenbrud og social omvæltning. Præcis hvad London beordrede.

Bolsonaros kernebase består af de militante choktropper, der er uddannet og finansieret af Londons radikale frihandlere – Atlas-fonden, for eksempel – som ledede gadedemonstrationerne i 2016, der krævede afsættelsen af daværende præsident Dilma Rousseff. Rousseffs efterfølger, Michel Temer, kastede landet ud i en dyb recession med sine frimarkedspolitik. Nu har Bolsonaras fremtidige finansminister, Paulo Guedes, en ‘hard-core’ neoliberal økonom og hedgefondsejer, uddannet på University of Chicago, annonceret et program, der garanterer at ville provokere offentligt raseri og skabe økonomisk kaos: “Reformering af nationen” (privatiseringer), styring af “regeringens overforbrug og udgifter”, hvilket indebærer en omfattende pensionsreform og bekæmpelse af korruption.