Lyndon LaRouche: Opgaven, som jeg har defineret den, er: Hvis Rusland og USA, og Kina og Indien, som en gruppe af lande aftaler at initiere og gennemtvinge en reorganisering af det globale finans- og kreditsystem, under disse betingelser med langfristede aftaler af samme type, som Franklin Roosevelt havde ytret før sin død i 1944, indgået mellem hovednationer, kunne Roosevelts plan være blevet realiseret alle disse år senere, og vi kan gøre det i dag. Det er vores chance. Enten gør vi dette, eller også går vi under. Jeg kan forsikre jer for, at, hvis I tror, der findes nogen mulighed for, at det nuværende system kunne fortsætte ind i det forestående år, som et system, man kan arbejde med, og at der ikke vil være en fortsat generel krise, der forværres, på nuværende tidspunkt, vil der ikke komme nogen økonomisk genrejsning i nogen del af planeten, under de nuværende betingelser.

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

3. maj, 2018 – I et interview til det italienske magasin, Panorama, beklagede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at russofobi og amerikanske eliter blokerer for præsident Donald Trumps initiativer for at forbedre relationer. »Vi har ved flere lejligheder sagt, at vi ser bemærkninger fra præsident Donald Trump om ønsket om at etablere en normal dialog mellem vore to lande i et positivt lys«, citeres han af TASS. »Desuden er vi helt enige i denne fremgangsmåde og er rede til at gå vores del af vejen for at bryde det kunstige dødvande i de bilaterale relationer, som Obama-administrationen styrede dem ind i.«

Lavrov understregede, at »situationen omkring de bilaterale relationer forværres fortsat. Hvis der kommer nogle positive signaler fra den amerikanske præsident, bliver det fuldstændig jævnet ud af grasserende russofobi i det amerikanske etablissement, hvor vores land præsenteres som en trussel. De taler offentligt til fordel for den ’systemiske inddæmning’ af Rusland ved hjælp af sanktioner og andre redskaber til udøvelse af pres. Dette stammer selvfølgelig alt sammen fra interne, politiske fejder i Washington og har intet med vireligheden at gøre«.

Lavrov sagde, at dette havde ført til det faktum, at interaktion omkring vigtige, globale spørgsmål »er gået i stå, alt imens mange i Washington fortsætter med at styrtdykke ned i ’selv-reproducerende’ russofobi. Dette har en skadelig virkning på den globale situation, hvor for mange spørgsmål, der ikke kan løses uden samarbejde mellem Rusland og USA, har hobet sig op«.

Lavrov var forhåbningsfuld med hensyn til, at »sund fornuft sluttelig vil få overhånd i Washingtons magtkorridorer«. »Vi ønsker at etablere normale, forudsigelige og endda, om man vil, venskabelige relationer med USA, men ikke på bekostning af handelsprincipper og Ruslands nationale interesser«, understregede han.

»Det er tydeligt, at den globale situation eskalerer og bliver mindre forudsigelig, desværre«, sagde han. »Vi har gentagne gange bemærket, at denne tingenes tilstand hovedsageligt forårsagedes af igangværende, ensidige handlinger fra USA’s side og fra visse vestlige staters side, som er under indflydelse af USA.« Han sagde desuden, at det forårsager situationer, »hvor et svindelnummer eller en fejltagelse kunne få globale konsekvenser«.

Lavrov påpegede, at Rusland ønsker at stole på de vestlige landes sunde fornuft, skrev TASS, »Men denne ’sunde fornuft’ betyder, at lederne af det kollektive Vesten vil være i stand til at agere på en højst ansvarlig og forudsigelig måde og strengt observere folkeretten, baseret på FN’s charter. På det seneste har vi betvivlet denne evne«.

Det betyder, at Rusland må være den ansvarlige part i at forhindre, at det skrider ud i en konfrontation: »Vi agerer som en garant for global sikkerhed og modsætter os Sikkerhedsrådets beslutninger, der tilsigter at retfærdiggøre planer for den ensidige anvendelse af magt imod uønskede ’regimer’, i overtrædelse af De forenede Nationers charter«, sagde han.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov.

Tom Gillesberg: »God aften og velkommen til disse dramatiske tider, hvor vi faktisk står med muligheden – og når jeg siger ’vi’, så mener jeg menneskeheden, størstedelen af menneskeheden – med muligheden for at befri menneskeheden fra den største svøbe og trussel, som har eksisteret mod menneskeheden i lang tid, og det er geopolitik; det er Det britiske Imperium; det er, at man har kunnet sidde med centrum i finanscentrene i London og vedhænget, der befinder sig på Wall Street, og rundt omkring i verden har man haft denne her kræftsvulst med en masse metastaser rundt omkring, som simpelt hen har kunnet få lov til at tage kontrollen over, hvad der foregik her på kloden og i den senere tid har bragt menneskeheden meget tæt på en konfrontation mellem atommagter, som, hvis den bliver realiseret, sandsynligvis betyder menneskehedens endeligt.

Chancen for, at vi kommer ud af det her; chancen for, at Det britiske Imperium bliver lagt i graven, er større end nogensinde før; men den krig er ikke vundet endnu. Det er det, man ligesom skal forstå, når vi ser disse vedvarende kampagner i medierne … baseret på løgne. Først så vi Russiagate: Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, har manipuleret tingene. Og igen, der har været så mange historier om det, og kigger man på substansen, kigger man på beviserne, så er de eneste beviser, vi har for noget, nemlig disse såkaldte ting, som kom fra DNC, den Demokratiske Nationalkomites server, som blev præsenteret på WikiLeaks, så var det ikke et hack, det var et læk; det var nogen i DNC, der havde adgang til DNC’s server, som lækkede det til WikiLeaks. På trods af det, så har vi hørt historien til uendelighed om, at Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, og det brugte man jo så som basis for at sige, ved hvert eneste valg, vi har haft siden, ’Rusland forsøger at gribe ind i valget’, på trods af, at vi NUL beviser har set på noget tidspunkt, for disse påstande …«

https://soundcloud.com/si_dk/nord-og-sydkorea-kina-og-indien-finder-sammen-om-fred-og-udvikling-i-stedet-for-krig

Engelsk udskrift: 

Schiller Institute New Paradigm Webcast, May 3, 2018
With Helga Zepp-LaRouche

The Empire Based in London Won’t Give Up:
They Must, and Can Be Defeated

HARLEY SCHLANGER:  Hello, I’m Harley Schlanger from the
Schiller Institute. Welcome to this week’s Schiller Institute
international webcast, featuring our President and founder Helga
Zepp-LaRouche.
There’s been an incredible density of events over these last
days, both with the motion toward the New Paradigm and the New
Silk Road, but also another one of a string of war provocations,
this one coming from Israel’s Prime Minister Benjamin Netanyahu,
with threats to Iran.  Helga, why don’t we start there, because
this is an extremely dangerous development, what Netanyahu did.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  It’s quite significant that even a
German politician, Mr. Rötgen, who is otherwise quite a hawk,
accused Netanyahu of having committed a conscious fraud and
effort to fool the international community by claiming that Iran
would still be involved in a secret nuclear program.  Now, in the
meantime, the International Atomic Energy Agency has come out and
said that there is absolutely no truth to it, that they conducted
ten different reports, that Iran is fully compliant with the Iran
agreement on nuclear weapons, and that there is absolutely
nothing new in the material presented.
This was said even by a whole series of former security
officials from Israel itself.  So the question is, what is the
purpose of this? Which is clearly a provocation.  And there were
these missile attacks in Syria, where it’s not yet entirely clear
where they came from, but it’s not to be excluded that they did
come from Israel.  And obviously, Netanyahu now has a bill in the
Knesset which in the first reading got an absolute majority,
which would empower Netanyahu to go to war.  There is opposition
in the Knesset against that, because the term “extreme
circumstances” is not specified, and therefore, it’s a sort of
{carte blanches} because he can always declare “extreme
circumstances.”
This is very, very dangerous.  This is obviously a power
game, not really regarding the Middle East as such.  Naturally,
Iran is the thorn in the flesh of Netanyahu, but I think the way
to look at the situation is that the Middle East is once again
the theater for a proxy war, where the real issue is the
confrontation against Russia and China.  Because, rather than
getting caught up in every single provocation, I would encourage
you, our viewers, to think about the strategic long arc of
developments.  I could take it back all the way to the collapse
of the Soviet Union, but let’s start with the election of
President Trump, who, in the election campaign had promised that
he would improve the relationship with Russia, and then
subsequently, he did not stay with the anti-China line, which he
had had in the election campaign, but started to develop a very
good relationship with Xi Jinping, with China.  And from the
standpoint of the geopolitical faction of the Western world,
basically situated in the City of London and their junior partner
in Wall Street, this idea that you would have a good
understanding between the United States President, and the
governments of Russia and China, is a nightmare, because it would
absolutely eliminate the possibility of their divide and conquer,
and playing geopolitical games.
I would say, the origin of all of these developments,
starting with the Russiagate against Trump, which is now
completely out of the window because there was no Russiagate.
Then at the point when the British origin was in the center of
attention in the Congress and various investigative committees,
they looked at the role of the British collusion in the coup
attempt against Trump, then you had the Skripal affair; which, by
the way, now has completely died out, it has disappeared from the
British media, as Russian Foreign Ministry spokeswoman Zakharova
pointed out yesterday, that there is more mention about the
Skripal affair in the British media.  Then, when that fell apart,
you had the so-called chemical weapons attack by the Assad
government, which then turned out didn’t even take place — it
was a complete smokescreen by the British-controlled White
Helmets organization, that fell apart.  Now, you have the
supposed Iranian nuclear program, which also is a fraud. And then
you have, naturally, the developments in Ukraine, where
Poroshenko yesterday announced a military solution for the
liberation of the Donbas.  And there, you have the same group of
organizations involved, which we have pinned down and published
in the past many times.
The whole thing is really one long arc, aimed at the
containment of Russia, the containment of China, and it is quite
interesting that Foreign Minister Lavrov just gave a long, very
important interview to the Italian media, where he said that
every time President Trump impulse to improve the relationship
with Russia, the Russophobia mafia inside the United States is
creating some kind of a provocation again, and that many of the
problems of the world remain unresolved because they would
require a positive cooperation between the United States and
Russia.
People have to really understand, all of these things, while
they have some merit in themselves, some logic, some historical
or ethnic causality, they’re nevertheless being played on the big
chessboard in the larger game, the containment of Russia and
China.  And that obviously, is an impossibility, and therefore,
you have these tensions and very dangerous developments, almost
on a daily basis.

SCHLANGER:  That review is very useful for people, because
you can look at each individual event, but the connection is
what’s important.  And of course, it’s broader than just a
regional war in the Middle East:  If something happens against
the Iranian agreement, that’ll have an implication for what
otherwise looks so positive in terms of the Korean situation,
doesn’t it?

ZEPP-LAROUCHE: Oh, yes.  I think that the North Korea/South
Korea process is one of the most joyful things which are
happening right now.  Many of the details are not so well known,
so let me just mention, that in the meeting between Kim Jong-un
and Moon Jae-in, the latter, the South Korean President brought a
brochure and also gave a memory drive to Kim Jong-un with a
full-fledge development plan for North Korea, which apparently
involves, among other things, two railway lines to be built in
the southern and northern coasts of North Korea, connecting both
with the ancient Silk Road, but also with the Trans-Siberian
Railway through Russia.
This is very positive.  There has been a CIA team in North
Korea for a week, inspecting various sites, and [National
Security Advisor] Bolton commented and said these are all signs
of good will.  And also that three Americans will be released by
North Korea.  President Trump has expressed he is looking forward
to meeting Kim Jong-un very soon; Kim Jong-un, on the other side,
also wants to meet with [Japanese Prime Minister] Abe, and
President Moon of South Korea offered to broker such a meeting.
And then, [Chinese Foreign Minister] Wang Yi is today in North
Korea.  So these are all very, very good developments, because if
the North Korean situation comes towards a peace treaty and
potential unification under Korean sovereignty, this would a
very, very important milestone for all of humanity.
But naturally, as you say there is a danger, because
Netanyahu, among other reasons — namely that he wants to push
the Iranian influence out of Syria — timed his statement
obviously with the deadline of May 12th, which is when the
decision in the United States will be taken to either renegotiate
or cancel the Iranian nuclear agreement, or extend it.  And
obviously, Netanyahu wanted to create a hype so that the United
States would insist on renegotiation, which from the standpoint
of the Iranians is a cancellation and would throw the whole
situation immediately into a very dangerous destabilization; and
may actually lead to the desire of the Iranians to then scrap the
whole deal and go back to building nuclear weapons.
Obviously, if that happens, this could have the danger of
threatening the North Korean situation, because, remember, Kim
Jong-un went into this absolutely intense nuclear testing and
missile testing, because he looked at the Middle East and came to
the conclusion that the only way for him to prevent from
happening to him what happened to Saddam Hussein and Qaddafi,
would be that North Korea is a full-fledged nuclear power and
therefore, there would be a defense against such things.
If he would think it doesn’t matter, even if you have an
agreement with the United States, they can throw it out at the
next occasion, I think this is a very, very dangerous thing.  So
I hope that President Trump is not overlooking that, because
there is very clearly an effort to play on that, to also ruin the
North Korea/South Korea agreement again.
These things hang altogether.  And I can only say, the
International Atomic Energy Agency did say that there is absolute
compliance on the side of Iran, and even [Federica] Mogherini,
the foreign minister of the European Union basically reiterated
that, and said that the International Atomic Energy Agency is the
only institution which should be consulted concerning these
questions, and if there are problems they should be brought to
them, because they are equipped to deal with it, and not some
wild, independent action.
So this is the field of tension in which all of this is
taking place.

SCHLANGER:  And there’s a kind of self-fulfilling prophecy
here that the neo-conservatives play on, which is, once you cut
off negotiations and diplomatic discussion, you create what they
call a “rogue state.” And they say the “rogue state” is dangerous
because it doesn’t adhere to principles, when, in fact, the West
is the one forcing the fear, producing the fear that leads to
backing away and developing weapons.
Now, I think this is also important in the broader context,
where you’ve been pointing out the importance of the meeting
between [Indian] Prime Minister Modi  and President Xi Jinping of
China.  This has extraordinary implications, not just for those
two countries, but going into another part of the Mideast, where
there’s been wars, namely Afghanistan.  What can you tell us
about the progress on that front?

ZEPP-LAROUCHE:  This is really, maybe as important as the
Korea development, because there was the effort to play India in
the so-called Indo-Pacific combination, meaning Japan, Australia,
New Zealand, India, against the New Silk Road and against China.
And for historical reasons, there is a strong British
geopolitical influence in parts of the establishment in India,
which has been susceptible, and it was played upon by the
neo-cons and the British, to say India is the largest democracy,
therefore, they don’t believe in communist China, they believe in
the Western world, and should work with them.
And in a certain sense, it looked for a while as if this
would function; but after the border incident in Doklam, where
both India and China realized how devastating it would be for the
two largest countries in the world if they would get again into
some kind of a military conflict, there obviously was a
rethinking in India, where most people around Modi are now moving
in a direction of working with China.
That does not yet mean that India is supporting the New Silk
Road, because of the issue of Pakistan is really a sticky one for
India; and China is building this very important economic
corridor, from China to the Arabian Sea coast of Pakistan, which
Indian is completely objecting to. And therefore, at the Shanghai
Cooperation Organization (SCO) meeting, the Indian Foreign
Minister did not sign the New Silk Road resolution.  But they now
work together on the China-Nepal-India corridor, which is also
part of the New Silk Road, in reality.
Therefore, now you this meeting between President Xi Jinping
and Prime Minister Narendra Modi in Wuhan, and the two leaders
had six discussions over two days.  And just to realize, India
and China are not only the two population-richest countries —
they have together 2.6 {billion} people, that’s 40% of the entire
human population of the world — but they also have the longest
continuous cultures, more than 5,000 years old, who have, over
the course of universal history, contributed an enormous amount
of knowledge, of poetry, of art, and are both sort of creators of
the human civilization.
What is very exciting is that they agreed in this context,
to have a joint development between India and China, in
Afghanistan.  They will build a railroad from Afghanistan to
Tajikistan, Kyrgyzstan, Iran, China and therefore tie Afghanistan
into the Belt and Road Initiative, which is obviously very
important for Afghanistan.  The President of Afghanistan Ashraf
Ghani had requested several months ago, that the only way to
solve Afghanistan’s problems would be as part of the New Silk
Road, but it also is a way of bridging, so to speak, the
India-Pakistan conflict, because there are obviously close
relations between Afghanistan and Pakistan; China has a better
relationship to Pakistan; and if they now develop Afghanistan
together, it touches on this higher level of reason, what we
always have said the New Silk Road establishes:  that you need a
concept where everybody benefits, where you have a higher level
of cooperation, which is capable of overcoming ethnic and
historical and other conflicts.
So if India and China can work together in Afghanistan for
the improvement of the situation there, this is a typical example
of how the New Silk Road is also a peace initiative which can
solve all kinds of problems.  So I think this is a very, very
good development also.

SCHLANGER:  The Pentagon just released a report on
Afghanistan which said after 16 years, the situation is worse
with the continuous war, and the U.S. deployment, the NATO
deployment. And so, this is the only alternative.
Now, this brings up to me a very important point:  We’ve
just been reviewing in the last couple days, the role that your
husband has played in bringing forward this idea of the Four
Powers.  And it’s interesting, his first actual formulation of
the idea of a Four Power agreement — Russia, India, China, and
the United States  — was in December 2008, right after the crash
in September 2008.  And Helga, I know you’ve been to India,
you’ve been to China repeatedly,  you’re now seeing this
potential becoming real.

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah.  I think it’s really very good,
because I remember when my husband, Lyndon LaRouche, first said
these ideas, like a Four Power agreement, everybody was quite
full of disbelief, how could this ever be.  But Lyn, at that
point, said that given the fact that we are dealing with an
empire, which we say the British Empire, which historically is
correct, because as my husband also has developed many times this
empire, the idea that there is an empire with an oligarchical
elite ruling over a preferably backward mass of people, is not
something new.  It’s something that goes way back, even to the
Roman Empire, the Byzantine Empire; then it moved to Venice, and
then it moved to the Dutch-British. And in a certain sense, it’s
like a chameleon:  it remains the same, or a slime mold, which
remains the same in character, but the colors are different
So, people nowadays say, “oh, the British Empire no longer
exists,” but if you look at it from the standpoint of the
geopolitical politics of the financial architecture which rules
the world, which has tried in the past to keep parts of the
developing sector backward and underdeveloped, and which,
especially in the last 20 years, made sure that the rich would
become richer, and the middle class would die out, and the poor
would become poorer, you can see clearly that this is an empire
in a modern form.  It’s quite powerful,  it used the IMF, it used
the World Bank, it keep development in the Third World down. And
only after China emerged and offered cheap credit and actually
donations and infrastructure, did this dynamic start to change.
But my husband basically at that time said, given the fact
that this financial oligarchy is really running so much of the
world, and if you look at the private security services which are
a sort of modern mercenary forces, defending this financial
structure, then he said that you need the four most powerful
sovereign nation-states in the world to ally together to defeat
it.
As I said, people were full of disbelief when he said it,
but if you look at it now, Russia and China have a strategic
partnership which is absolutely solid, and I think there to be
forever — I don’t think it can ever go away.  Then, with the
recent development between China and India, India is moving
closer; India has a very good relationship to Russia, anyway.
And with the potential of President Trump, despite the present
trade negotiations, he just put out a tweet saying he looks
forward to seeing President Xi Jinping in the near future and
that he always  will remain his friend; and also the prospective
of an early meeting between Trump and Putin — I think we are
very close to this combination, where we could really move the
world in a completely different way, in a New Paradigm, where
geopolitics stops!
I mean, in any case, let me just say this, because it’s
obvious that behind all of these affairs which we named — the
Russiagate, the Skripal case, the chemical weapons, now the
Netanyahu case — is obviously an effort to keep the status quo,
to prevent the emergence of China as the rising power, to keep
the illusion that you can contain or regime-change Russia.  But
anybody who thinks that you can keep the status quo, when the
whole world is already moving in the direction of cooperation,
win-win, working together, this is just completely impossible.
So those people in the West who are pushing these
provocations, and also ordinary citizens, you should think:  Can
you imagine how the future should look like, let’s say, in 10, 20
years from now?  Either we have World War III, or will have had
it already, or, we will move into a completely new set of
relations among nations, where the common interest, or as Xi
Jinping always calls it, the “shared community for the future of
humanity” comes first, and then after that you have national
interest.
It is an existential question for humanity that more and
more people start to think, how should the world look like in 10
years, in 20 years, and if you are of the opinion that we must
develop a new face in the evolution of mankind, where we stop
geopolitics, we stop war, and have a New Paradigm, you should
become active.  You should join the Schiller Institute, because
we are trying to cause such a change in the thinking of the
people, and we need many people to help us in this effort:  So,
I’m really appealing to you, join the Schiller Institute and work
with us, because the potential has never been so great, to move
to much, much, much more beautiful period in human history.

SCHLANGER:  And we’ve been talking about the Four Power
proposal of your husband, Lyndon LaRouche.  He also has the four
basic laws which address the economic crisis.  People should not
take their eye off the economy!  There are some new reports
coming out, former FDIC vice chairman Thomas Hoenig, Sheila Bair,
very prominent in her fight against derivatives, and now Nomi
Prins has a new book out:  Obviously, Helga, you ignore this
financial side of things to your own detriment, because this is a
crucial aspect of the strategic situation.

ZEPP-LAROUCHE:  I think we have mentioned this already in
this webcast, but I want to say it again, because Nomi Prins has
this book out, {Collusion:  How the Central Bankers Rigged the
World} — I have not read the book yet, but I have an initial
report about it — where she describes how the quantitative
easing of the central banks, to the advantage of the speculators
in the last 10 years, has created a situation where we are in a
bubble 40% worse than in 2008, which could explode at any moment.
We have talked to some well-placed people in the financial
community who are quite worried that what could happen — and I
think people should take this warning very seriously — that if
the proponents of the old, collapsing financial Western system
realize that this is end-game, that they can’t really prevent
this from happening; that China is rising, that the other
countries are rising with China, that they may actually
deliberately trigger a financial crash, to pull the rug out from
underneath President Trump, destabilize him, blame him, in order
to bring the neo-cons back into power in Washington.
I think that is for sure one of the biggest hidden dangers.
And therefore, the only solution how you can prevent that is the
immediate implementation of Glass-Steagall, but also the whole
package of Lyn’s Four Laws:  a National Bank in the tradition of
Alexander Hamilton; a credit system; a crash program to increase
the productivity of production and the labor force through
fusion, for space cooperation; but also join the New Silk Road,
join the Belt and Road Initiative, and participate with China in
the buildup of infrastructure in the United States, have joint
ventures in third countries.  You need the full package.  Only
Glass-Steagall is not enough.  We need the absolute return to a
sound financial and economic system based on the tradition of
Alexander Hamilton.  And whenever that was applied, as in the
postwar reconstruction of Germany, you had economic miracles, and
this can be replicated any time.
I would again urge you, this is the Damocles Sword which is
hanging over the world, so join our efforts to have a global
Glass-Steagall, because we don’t need speculation.  If we put all
our resources into real production, productive jobs, education,
there are so many important things to be done, that everybody can
have a benefit, and I don’t think we need mega-billionaires,
because I think people should have a decent income, but they
shouldn’t be excessively rich and the majority of the people
poor, and we really need to change that.

SCHLANGER:  Especially when they become rich by creating
things that nobody needs.
Just to conclude, I think it’s important to give people a
sense of the broader scope of what’s happening around the New
Silk Road.  We’re almost the only ones who are reporting on some
of these things, but maybe you have something you’d like to add
— the developments now from the Dominican Republic, on top of
what Panama is doing, which is in our own hemisphere in the West.
Peru has just moved ahead with some agreements with China, and
now Portugal, with the Maritime Silk Road:  The Chinese are
definitely on the move.
So, what do you have from the U.S. Congress?  The Senator
from Florida, whom Donald Trump calls “little Marco Rubio” threw
a fit, saying that China’s about to take over the Western
Hemisphere.
Instead of embracing these initiatives, you see the
hysteria.  But I think, Helga, I think it’s important for you to
emphasize the scope of this development, how it is, as you said,
“unstoppable.”

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  I’m very convinced that this genie is
out of the bottle, never to return. Because it is simply
appealing to the best inspiration and aspiration of the people.
If you look at the world map, the majority of the countries are
already onboard: That’s why I think it’s unstoppable.  And if you
look at Europe, for example, it’s Eastern and Central European
countries who are working with the Silk Road, the Balkan
countries; Italy, Spain, Portugal, all want to be hubs of
development, not only on the Eurasian connections, but also to
the Spanish- and Portuguese-speaking countries in Asia and Africa
and Latin America.  Then Switzerland is onboard.  And Austria,
where the new government has adopted a clause to cooperate
strategically with the New Silk Road, and now, they announced
that they want to take leadership in Europe, to bring the
European Union into connection with the Chinese New Silk Road.
And even Holland and Belgium, the Scandinavian countries — so if
you look at the map, it is really the majority of countries which
are not part of it.
That’s why I’m absolutely optimistic that if you help us to
spread the news that there is a new era of civilization which is
not based on war, subversion, regime-change, coups, but to the
advantage of the other in the spirit of the Peace of Westphalia,
I think the Spirit of the Silk Road is contagious, and it will
catch on:  So, help us to spread this word.

SCHLANGER:  And one of the ways you can help us is to go on
the New Paradigm Schiller Institute website, and we should have
there a box for people to sign up to become members, at whatever
monthly rate you can afford.
[http://newparadigm.schillerinstitute.com/sign-up/] But this is

the most important organization in the world right now, informing
people about these developments, and as Helga keeps emphasizing:
We need your support!  We need your involvement.  So go there,
and sign up and become a part of this.
Helga, is there anything else you want to cover today?

ZEPP-LAROUCHE:  I think people should really have the sense
that we are on the verge of a new hot war, and I would not
underestimate that danger.  The Ukrainian development is
extremely dangerous.  If there is a war between Israel and Iran,
it does have the potential to immediately escalate — so don’t be
complacent.
But, on the other side, I think we have never been so close
to putting all of this behind us, because once the Four Power
agreement comes into being, there is no problem on the planet
which cannot be solved.  So, don’t sit on the fence:  Become
active, and help us to turn this into a winning direction.

SCHLANGER:  Thank you Helga, and we’ll see you again next
week.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, I hope so.  See you then.

Leder fra LaRouchePAC, 2. maj, 2018 – Det britiske Imperium og dets allierede kræfter har lanceret en række koordinerede angreb på globalt plan, som er udtænkt at skulle sikre, at ingen holdbar koalition for udvikling og fred skabes omkring planetens fire, ledende magter – Rusland, Kina, Indien og USA. Disse angreb inkluderer eskalerende provokationer, der har til formål at udløse surrogatkrig i Mellemøsten (Iran og Syrien); i Ukraine; og på Koreahalvøen – og som alle igen har til formål sluttelig at eskalere til en global krig, med USA imod Rusland og Kina.

Samtidig, og med en omhyggeligt koreograferet timing, har samme britiske kræfter optrappet deres heksejagt mod præsident Donald Trump og tyer til at fiske efter potentiel skadelig information – en aktivitet, der er lige så ekstrem, som den er farlig. Den seneste af disse er den lækkede trussel, at den særlige anklager Robert Mueller måske vil indstævne præsident Trump til at besvare Muellers ligeledes lækkede 40 spørgsmål, ifald præsidenten nægter at besvare dem »frivilligt«.

Præsident Trump svarede selv skarpt i et tweet her til morgen: »Der er ikke tale om nogen forhindring af rettens gang (det er et set-up & en fælde). Det, der er tale om, er pågående forhandlinger med Nordkorea om atomkrig …«

For nu at sætte sagen på spidsen: Det britiske fremstød for krig, og det britiske fremstød for at afsætte USA’s præsident, er parallelle operationer, der har et enkeltstående formål. Der kan ikke være noget heldigt forsvar af præsidentskabet imod Muellers beskidte operationer uden samtidig at stoppe fremstødet for at bruge Iran, Syrien, Korea og Ukraine til at udløse krig mod Rusland og Kina. Og modsat; det britiske fremstød for krig og for at kuldkaste hele det westfalske system ved at rive gyldig, international lov, folkeretten, i stumper og stykker med militærangreb og krige, kan ikke stoppes uden at besejre Mueller-FBI-kuppet imod præsident Trump.

Både Demokrater, Republikanere og Uafhængige – såvel som også folk i andre nationer – må vågne op til denne kendsgerning, før det er for sent. I kan ikke vælge, hvilken del af denne forenede, britiske operation, I ønsker at gå imod, og hvilken del, I ønsker at støtte, baseret på de ideologiske fordomme, I inderligt holder fast ved.

Tiden er inde til moral, anført af videnskab, sådan, som det eksemplificeres af Lyndon LaRouches forslag om en Firemagtsaftale.

LaRouches første, betydningsfulde præsentation af denne idé til en politik, kom på et Forum for strategiske og sikkerhedsmæssige studier i New Delhi, Indien, 3. dec., 2008. Dernæst udvidede LaRouche denne strategi i en tale den 10. okt., 2009, han holdt på det Globale offentlige Forum for Dialog mellem Civilisationers syvende årlige forsamling. LaRouche opsummerede denne tale fra Rhodos under et privat frokostmøde for diplomater i Washington, 4. nov., 2009.

Bemærkningerne ved dette frokostmøde, som vi her bringer uddrag af, blev fremsat næsten fire år før den kinesiske præsident annoncerede sin Nye Silkevejspolitik, som i dag kendes som Bælte & Vej Initiativet.

»Det var min opgave [på Rhodos] klart at præsentere, hvad en Firemagtsaftale mellem USA, Rusland, Kina og Indien, samt andre lande, der bringes ind i samme aftale, ville betyde for planeten. Det ville betyde, at vi kunne få en konvention, en aftale, om skabelse af et nyt system, der skrotter det nuværende, monetære system, som kan skrottes, fordi det allerede er bankerot …

»Rusland og Kina stod på randen af en aftale, i denne periode, i hvilken Kina har for en billion dollar i amerikanske statsobligationer, som USA skylder Kina … Det, der grundlæggende set skete i forhandlingerne mellem Rusland og Kina, var et arrangement om at anvende den legitime gæld, som skyldes til Kina mod en forpligtelse fra USA’s side, og til at bruge dette; monetisere det, ved at investere det i noget, der er produktivt, som ville være gavnligt for Asien. Og Rusland og Kina aftalte et storskala-projekt for transport og relaterede systemer.

Planen var, ikke at stoppe dér: Planen er at udvide denne form for aftale til Sydøstasien generelt, og til at inkludere Indien. Nogle af os har en plan for at bringe USA ind i samme arrangement. For, den kombinerede magt af USA, Rusland, Kina, Indien og nationer, som ønsker at være tilknyttet dem i denne form for venture, er den største, økonomiske magt på planeten. Hvis denne planetære magt beslutter at gøre det, der må gøres, kan vi reorganisere og genopbygge verden og hurtigt skifte over fra en nedadgående udvikling og til en opadgående udvikling. Det er den valgmulighed, vi har.

Omdrejningspunktet er: USA, Rusland, Kina og Indien. Uden en aftale mellem disse fire nationer vil en sådan økonomisk genrejsning af verden ikke være mulig. Med disse fire nationer, samt andre nationer – såsom, umiddelbart, Sydøstasien, Korea, Japan og så fremdeles – andre nationer kommer med ind, og nu taler vi om muligheden for et generelt program, om skabelse af et nyt fastkurssystem, som et kreditsystem, ikke et monetært system, men derimod et kreditsystem baseret på fastkursaftaler, til langfristet samarbejde om infrastrukturinvesteringer, som vil være drivkraft for udviklingen af produktive investeringer.

Med infrastruktur mener vi først og fremmest storskala-transport: moderne jernbaner, og overlegne jernbanesystemer [maglev], til transport over land. Formålet er at kunne rejse over land igennem Eurasien, gennem Beringstrædet og ind i landene på det amerikanske kontinent; og gennem Mellemøsten og ind i hele Afrika. Vi kan således skabe forbindelser med denne form for massetransit, som er mere effektive end transport over vand, og som vil udgøre en drivkraft for udvikling i alle de områder, igennem hvilke et sådant jernbanesystem og relaterede systemer rejser.«

2. maj, 2018 – Sådan lyder overskriften på en kronik i Global Times 1. maj, skrevet af prof. Liu Zongyi fra Shanghai Institutes for International Studies, og som diskuterer de muligheder, som det uformelle topmøde mellem den kinesiske præsident Xi Jinping og den indiske premierminister Narendra Modi i sidste uge frembyder. Prof. Liu gør det klart, at der er dem i Vesten, som er engageret i en »sammensværgelse for at drive en kile« ind mellem Kina og Indien, men han kommer med et stærkt forsvar for, at de to lande kommer til en forståelse af deres uoverensstemmelser med det formål at »nå frem til en strategisk konsensus« og »fremme foryngelsen af asiatiske civilisationer«.

Lius kronik er blot én blandt mange, som de kinesiske medier har publiceret i løbet af de seneste par dage, og som fokuserer på det betydelige, strategiske potentiale af Xi-Modi-topmødet. De fleste af disse kronikker forventer ikke, at Modi formelt vil tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet før efter valgene i Indien i 2019, for ikke at se ud til at gøre indrømmelser over for Kina, men fremskridt mht. specifikke fællesprojekter er sandsynlige – inkl. i Afghanistan, Nepal, Bangladesh osv.

Liu skriver: »Kina og Indien anførte udviklingen af menneskelige civilisationer før moderne tid, men blev tyranniseret af Vesten i moderne historie. Hvis de to fremvoksende økonomier kan udvikle deres relationer til et nært partnerskab og en ny type af relationer mellem store lande, er der et stort håb om Kinas og Indiens hurtige opkomst, og om Asiens genoplivning. Men de vestlige lande vil imidlertid måske ikke resignere til at miste det lederskab og den dominans over verden, der har varet i hundreder af år.

Med verden, der undergår dybtgående forandringer, bør Beijing og New Delhi fundere over, om de skal promovere foryngelsen af asiatiske civilisationer eller falde ind i konflikt og konfrontation, pga. Vestens sammensværgelse om at drive en kile ind mellem dem. Ledere af Kina og Indien bør nå frem til en strategisk konsensus.«

China Daily havde en kronik af Buddi Prasad Sharma fra Nepal, en Ph.d.-kandidat ved Kinas Universitet for Kommunikation, som på lignende måde fremfører, at »den kinesisk-indiske relation vil gå ind i en ny æra for samarbejde«, på trods af dem, der vil have dem til at forblive i konflikt med hinanden. »Selv om visse hardliner politikere og eksperter i Indien ikke ønsker at se en kinesisk-indisk tilnærmelse og et samarbejde, så viser historien, at, når disse to giganter bevarede forståelse og fred, vandt begge enormt ved det. Når de befinder sig i konfrontation, skabte de et meget pessimistisk miljø inden for regional fred og orden. Så, ligesom Rajiv Gandhis besøg til Kina i 1988, kunne Modis nylige besøg og hans meget eksklusive diskussion med Xi spille en vital rolle i at styrke de bilaterale relationer på den ene hånd, og ligeledes bidrage til regional og international fred, harmoni og udvikling. Vi kan således konkludere, at resultatet af de uformelle forhandlinger mellem Xi og Modi i Wuhan tilbyder glimt at en ny æra for kinesisk-indisk samarbejde over hele linjen.«

Foto: PM Narendra Modi fra Indien og præsident Xi Jinping fra Kina diskuterer over en kop te, på det uformelle topmøde i Wuhan, Kina.       

Tirsdag, 1. maj, 2018 – Bankhistorikeren Nomi Prins sagde i en artikel den 26. april i »TomDispatch« om sin nye bog, at verdens hovedcentralbanker har anbragt USA og de europæiske lande foran et nyt finanskrak, og at præsident Trump foretager udnævnelser til Federal Reserves bestyrelse, hvis slappe banktilsynspraksis meget snart kunne vise sig katastrofal. Prins’ artikel har titlen, »Donald Trump and the Next Crash Making the Fed an Instrument for Disaster« (Donald Trump og det næste krak gør Fed til et instrument for katastrofe).

Hun skrev: »Det, som min research til min nye bog, Collusion: How Central Bankers Rigged the World, afslørede var, hvordan centralbanker og massive finansinstitutioner har samarbejdet om at manipulere globale markeder i det seneste årti. De store centralbanker gav sig selv en blankocheck til at genoplive problembanker med; købe stats-, ejendoms- og selskabsobligationer med; og i visse tilfælde – som i Japan og Schweiz – også aktier … Deres politikker har oppustet værdipapirboblen.«

Ved at »trylle« penge til store banker og selskaber til at opkøbe deres egne aktier, har centralbanker både skabt enorme selskabsgældsbobler og manipuleret aktiemarkeder op til højder, hvorfra de sandsynligvis vil krakke. Kort sagt, så har de »skabt værdipapirsbobler, som kunne eksplodere til en endnu større krise i næste omgang«, sagde Prins.

Prins skrev, at »i dag står vi nær – hvor nær, ved vi endnu ikke – kanten af en farlig, finansiel afgrund. De risici, som udgøres af de største private banker, eksisterer stadig, blot med den forskel, at de nu er endnu større, end de var i 2007-08 [henved 40 % større, -red.] og opererer i en arena af endnu mere gæld«. Og, tilføjer hun, »præsidenten udpeger medlemmer til Fed, som blot vil øge faren for disse risici i de kommende år«.

»Et krak kunne vise sig at blive præsident Trumps værste eftermæle. Ikke alene hører han ikke alarmklokkerne … men han har sikret, at det er der heller ingen af hans udnævnelser, der gør. Efter en hård kampagne imod den globale finanssektors dårligdomme i 2016-valgkampen, hvor han lovede en Glass/Steagall-lov for moderne tid, for at opsplitte bankindskud fra de mere spekulative aktiviteter på Wall Street, efterlader Trumps tilbageførsels-politikker og udnævnelser vores økonomi mere eksponeret end nogen sinde.«

I Collusion, der blev udgivet 1. maj, kræver Prins to politiske handlinger imod det truende kollaps: »I stedet for at finansiere spekulative bobler i hænderne på de store, private banker, bør centralbanker finansiere store programmer for investering og økonomisk genrejsning. Vi bør bryde bankerne op à la Glass-Steagall, så de ikke kan holde folks bankindskud som gidsel under den næste krise.«

27. april, 2018 – Den 25. april sendte femoghalvtreds medlemmer af den amerikanske Kongres et brev til daværende fungerende udenrigsminister John Sullivan, som tilskynder USA til at fordømme den ukrainske regerings åbenlyse støtte til nazistiske bander, og specificerer flere tilfælde.

Dagen efter, den 26. april, blev Natalia Vitrenko og Vladimir Marchenko, lederne af Ukraines Progressive Socialistparti (PSPU), og venner af den internationale LaRouche-bevægelse, angrebet af nazistiske bøller og overhældt med kefir. De to ledere var på vej ud af en retssal, hvor dommeren havde afvist deres sagsanlæg imod politiet, som passivt så til og ikke greb ind, da en flok fascistiske bøller fra den tidligere Azov Brigade havde angrebet og skamferet deres lejligheder for et år siden, den 9. maj, 2017.

Dr. Vitrenko er tidligere medlem af parlamentet og stillede op til præsidentposten flere gange, hvor hun vandt op til 11 % i 1999, selv efter, at hendes kampagne var afbrudt af et mordforsøg. Hun er en kendt økonom, der specialiserer i Ukraines sektor for sociale tjenesteydelser og i de sociale virkninger af IMF’s betingelsespolitik.

Det tværpolitiske brev fra kongresmedlemmerne, der blev initieret af det demokratiske kongresmedlem Ro Khanna (CA) og kongresmedlem David Cicilline (RI), fordømte både den ukrainske og den polske regering for at vedtage love, der forsvarer nazister og deres tilhængere i Anden Verdenskrig, men hvor brevet fokuserer på de forsatte, fascistiske handlinger, der bakkes op af Ukraines regering.

De rapporterer, at Ukraines ’mindelove’ fra 2015 forherliger »nazistiske kollaboratører og gør det til en kriminel overtrædelse, at benægte deres heltestatus«. De fastslår, at der har været meget lidt offentlig respons i USA, selv om de mindre åbenlyse politikker i Polen i udstrakt grad er blevet fordømt. De skriver: »De grupper og individer, som Ukraine skamroser, omfatter de nazistiske kollaboratører Stepan Bandera, Roman Shukhevych og Organisationen af Ukrainske Nationalister (OUN), såvel som også den Ukrainske Oprørshær (UPA). Disse paramilitære organisationer og personer samarbejdede i visse tilfælde med nazisterne og bærer ansvaret for mordet på tusinder af jøder, 70-100.000 polakker, samt andre etniske minoriteter, mellem 1941 og 1945.

Det er især foruroligende, at meget af den nazistiske forherligelse i Ukraine støttes af regeringen. Eksempler omfatter pro-UPA kampagnen i 2017, som blev gennemført af det Ukrainske Institut for Nationalt Minde; Kiev byrådets navngivning af gader efter Bandera og Shukhevych; og Shukhevych-festen i Lviv i 2017, som fandt sted på årsdagen for Lviv-pogromerne i 1941, hvor 4.000 jøder blev dræbt.

Statssponsoreret Holocaust-revisionisme i Ukraine ledsages af andre former for antisemitisme«, fortsætter brevet. »Som Israels Afdeling for Diaspora-anliggender påpegede i sin årlige rapport om antisemitisme, så er hvidvaskningen af disse ukrainske helte faldet sammen med stigende antisemitiske hændelser i hele Ukraine. Dette omfatter vanhelligelse af Holocaust-mindesmærker og jødiske bedesteder, såsom vanhelligelsen af en hellig grav i Uman med et grisehoved med indgraveret svastika; en march i januar 2017 til Banderas ære, under hvilken deltagerne sang ’Ud med jøder!’; såvel som sidste sommers brandattentat mod synagogen i Lviv under Shukhevych-festen.«

Kongresmedlemmerne rapporterer, at der sidste november fandt en 20.000 mand stærk march sted »til ære for 75-året for UPA. Disse marcher med fakler er tæt knyttet til organisationer såsom den nynazistiske Azov Bataljon, en væbnet gruppe, der blev forbudt at modtage amerikanske våben og træning af den nyligt underskrevne Consolidated Appropiations Act fra 2018. Snarere end at opløse Azov, optog regeringen den i den Ukrainske Nationalgarde under Indenrigsministeriet. Gruppen er almindelig kendt for at være tæt knyttet til indenrigsminister Arsen Avakov.«

Kongresmedlemmerne kræver handling: Udenrigsministeriet må bruge alle tilgængelige diplomatiske kanaler for at arbejde med den ukrainske og polske regering om at bekæmpe opkomsten af denne hadefulde ideologi, som rent historisk har truet fred og sikkerhed i regionen.«

Appellen ville være mere effektiv, hvis den fortalte hele sandheden – at det nazi-støttende regime i Ukraine blev bragt til magten af Obama-administrationen, i særdeleshed gennem Obamas agent for Ukraine i Udenrigsministeriet, Victoria Nuland. Hele historien kan læses i »How Obama and Soros Put Actual Nazis in Power in Ukraine,« EIR, Feb. 24, 2017. 

Foto: Natalia Vitrenko på et møde for hendes parti, Ukraines Progressive Socialistparti. 

Leder fra LaRouchePAC, 1. maj, 2018 – Lad os tage et overblik: Alle bestræbelser fra briternes side på at bringe USA’s regering under præsident Donald Trump til fald er mislykkedes. MI6-agent Christopher Steeles uvederhæftige dossier er nu afsløret som det eneste grundlag for Obamas korrupte efterretningsteams lancering af Trumpgate, og gerningsmændene står nu selv over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger; Skripal-affæren er forsvundet fra medierne, med forbindelserne til selv samme Christopher Steele, der er kommet frem i lyset; svindelen med de kemiske våben i Syrien, som blev brygget sammen af de britiskstyrede Hvide Hjelme, er nu blevet internationalt afsløret som en nazi-lignende, iscenesat hændelse, med det formål at retfærdiggøre et militært angreb. Dette angreb, hvor Trump blev narret til at tilslutte sig briterne og franskmændene, har de facto erklæret den internationale lov, folkeretten, som blev etableret efter Anden Verdenskrig gennem FN for at forhindre endnu en krig, for død.

Imperiet vil ikke tavst forsvinde i natten. Bibi Netanyahus narrestreger – hvor han hævder at have bevis for, at Iran stadig udvikler atomvåben – bliver latterliggjort af selv tidligere israelske efterretningsfolk som ’nyheder’ i ny indpakning, som allerede er kendt af IAEA, og som intet beviser. Men briterne har altid brugt den israelske højrefløj, og den saudiske kongefamilie, til at fremprovokere splittelse og, når dette var nødvendigt, anstifte krige. Med Trump, der har samarbejdet med Putin omkring overvindelse af ISIS i Syrien, og som sværger, at USA skal trækkes ud af Syrien i det hele taget og »holde op med at være verdens politibetjent«, trækker briterne nu i alle tilgængelige tråde for at trække USA ind i flere krige.

Den samme situation eksisterer i Ukraine. I dag lancerede Porosjenko sin operation »Fælles Styrker«, hvor han konsoliderer Nationalgarden, det Nationale Politi og de indbyrdes forskellige, nynazistiske militser under én centralkommando, der er helliget en militær løsning i Donbas.

En ny krig i Syrien eller Ukraine kunne hurtigt eksplodere til krig med Rusland, og en ny verdenskrig, denne gang med atomvåben.

Og dog, når USA arbejder sammen med Kina og Rusland, kan der ske mirakler, som det blev demonstreret i Korea. Den »permanente krise« i Korea, lige såvel som den »permanente krise« i Mellemøsten – både den arabisk-israelske konflikt og konflikten mellem sunni og shia – er med fuldt overlæg blevet opretholdt af briterne og deres aktiver, som ’kamphane-arenaer’ for krig mellem Øst og Vest for at holde stormagterne splittet, til fordel for Det britiske Imperium, der kontrollerer finanssystemet, centreret omkring City of London og Wall Street.

Men den Nye Silkevej er en trussel imod denne »del-og-hersk«-mentalitet. Win-win-politikken i Kinas Bælte & Vej Initiativ, som transformerer den »Tredje Verden« til moderne, agro-industrielle nationalstater gennem moderne infrastrukturudvikling, har demonstreret, at konflikter, baseret på etnicitet, religion, omstridte territorier og lignende, kan overvindes, baseret på fremme af alle nationers og alle folkeslags fælles interesser.

USA’s rolle i denne globale krise er afgørende. Med den indiske premierminister Narendra Modis historiske topmøde med Xi Jinping i sidste uge, arbejder de tre store kulturer Rusland, Kina og Indien nu sammen om skabelsen af en Nyt Paradigme for menneskeheden. Lyndon LaRouche har længe insisteret på, at »Firemagtskombinationen« Rusland, Kina, Indien og USA er nødvendig for at gøre en ende på Imperieverdenen, én gang for alle.

Præsident Trump har gentagne gange understreget, at venskab med Rusland og Kina »er en god ting, ikke en dårlig ting«, hvilket er hovedårsagen til, at britisk efterretning i det hele taget lancerede Russiagate-kupforsøget. Hvis Trump skal overleve, må det amerikanske folk identificere briternes rolle, befri Trump for det britiske kupforsøg og støtte op om hans bedste impulser for fuldt og helt at gå sammen med Amerikas naturlige allierede i Rusland og Kina, gennem fuld deltagelse i den Nye Silkevej.

LaRouchePAC-aktivister i hele USA rapporterer den stærke respons til dette krav om at gøre en ende på Imperiet, gå med i BVI og afslutte det Wall Street-kontrollerede »topartisystem«-s inddæmning af det amerikanske folk. Her har Trump vist vejen ved at angribe Republikanere og Demokrater lige energisk, når de bringer nødvendigheden af at konfrontere Rusland og Kina til torvs. Det Nye Paradigme er ikke alene inden for rækkevidde, men er også absolut nødvendigt, hvis briternes krigsplaner skal besejres.

Foto: Præsident Trump og førstedame ved en statsmiddag med Frankrigs præsident Macron og frue, 24. april, 2018. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

Tirsdag, 1. maj, 2018 – I en udtalelse fra det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) responderede agenturets talsmand afmålt i dag på Bibi Netanyahus vaudeville-optræden « i går med »et halvt ton dokumenter, at IAEA’s bestyrelse grundigt havde undersøgt alt dette før og var kommet til en endelig afgørelse i december, 2015, om at lukke efterforskningen af Irans atomprogram, baseret på IAEA-generaldirektør Yukiya Amanos slutvurdering, der lød, at »agenturet ikke havde nogen troværdige indikationer på aktiviteter i Iran med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed efter 2009«.

IAEA gennemgik slutrapportens resultater. »Agenturet vurderede, at, før afslutningen af 2003, var en organisationsstruktur på plads i Iran, som var egnet til koordineringen af en række aktiviteter med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed.«

Så meget for Netanyahus »nye information«.

IAEA’s erklæring fortsatte:

»Selv om der fandt visse aktiviteter sted efter 2003, så var de ikke en del af en koordineret indsats. Agenturets overordnede vurdering var, at en række aktiviteter i forbindelse med udviklingen af en eksplosiv atomenhed blev udført i Iran før afslutningen af 2003 som en koordineret indsats, og visse aktiviteter fandt sted efter 2003. Agenturet vurderede ligeledes, at disse aktiviteter ikke gik længere end til foreløbige og videnskabelige undersøgelser og tilegnelsen af visse relevante, tekniske kompetencer og kapaciteter. Samme rapport erklærede, at Agenturet ikke havde nogen troværdige indikationer på aktiviteter i Iran med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed efter 2009.«

Bestyrelsen traf sin beslutning på dette grundlag.

IAEA vil ikke yderligere kommentere Netanyahus historie, fastslog agenturet. »I overensstemmelse med IAEA-standardpraksis, evaluerer IAEA al sikkerhedsrelevant information, som er tilgængelig. Det er imidlertid ikke IAEA’s praksis, offentligt at diskutere spørgsmål i forbindelse med nogen sådan information.«

Tirsdag, 1. maj, 2018 – Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas. Det er den nye militære struktur, som den ukrainske regering siger, involverer »drastiske ændringer« med hensyn til at bevæge sig væk fra en anti-terror-holdning og til »at give Ukraines hær yderligere beføjelser og kontrol over enheder af Nationalgarden, Sikkerhedstjenesterne og det Nationale Politi«, som TASS beskriver det, med Sergei Nayev som operationens øverstkommanderende.

Samme dag bekræftede Porosjenko på sin Facebook-side, og USA’s Udenrigsministerium, i en udtalelse til Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL), at U.S. Javelin antitank-missilsystemer var ankommet til Ukraine. Porosjenko skrev, at disse våben er nødvendige »for at slå russisk aggression tilbage«. Den ukrainske forsvarsminister Stepan Poltorak meddelte, at ukrainske tropper ville begynde at træne med dem den 2. maj.

Med sin rapport om missilernes ankomst indrømmede RFE/RL, at »en ladning dødbringende våben ville synes at intensivere USA’s involvering i den ulmende konflikt«, og at det Hvide Hus’ beslutning om at godkende salget sidste december, efter måneders ophedet debat, efter sigende blev truffet »med stor uvilje fra den amerikanske præsident Donald Trumps side«.

Med hensyn til Porosjenkos transformerede militærapparat, sagde den russiske udsending til Kontaktgruppen for Ukraine, Boris Gryzlov, til TASS i dag, at faren ikke kommer fra formatet med, at Ukraines myndigheder bruger de væbnede styrker eller andre grupperinger, men derimod omhandler regeringens annoncering af »en militær løsning på konflikten i landets sydøstlige del. Det store problem er fraværet af skridt til en politisk løsning fra Ukraines side.« Han anvendte betegnelsen »retorik« for at referere til ændringen med Operation Fælles Styrker, men sagde, Rusland »ser denne retorik som destruktiv og som, at den ikke tilskynder til fred«.

Han gentog behovet for at vende tilbage til den såkaldte »Steinmeier-formel«, der blev vedtaget af Normandiet-gruppen bestående af Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland, og ifølge hvilken der bør afholdes valg i Donbas-regionen samtidig med introduktionen af en lov, der anerkender Donbas’ særlige status.

Foto: Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas.   

30. april, 2018 – Den afgående næstformand for USA’s Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC; USA’s statslige indskudsgarantifond) Thomas Hoenig og tidligere formand for FDIC Sheila Bair advarede i Wall Street Journal den 26. april mod Federal Reserves plan om at sænke kravene til de største bankers egenkapital og siger, denne risikomodel »mislykkedes med at forudsige kollapset i 2008«, og vil gøre det igen.

Hoenig og Bair skrev, at de største bankholdingselskaber uvægerligt vil bruge den kapital, der frisættes under Feds ændrede regler, til at udbetale dividender eller investere i trading/broker-dealer spekulation, og ikke til udlån.

I 2004 fik investeringsbanker på katastrofal vis lov at geare sig selv helt op til et gæld-til-egenkapital forhold på 30:1. Som resultat var Lehman, f.eks., gearet i forholdet 38:1 på det tidspunkt, hvor det gik konkurs og udløste en generel bankpanik.

»Amerikas største banker er blandt de mest gearede finansielle institutioner, der opererer i landet i dag«, skrev de. »De får lov at finansiere lån og andre aktiviteter med 94 cent i gæld og kun omkring 6 cent i håndgribelig kapital for hver dollar i aktiver. Deres profit slår rekorder – for nogle tager den en himmelflugt på 35 % til det højeste nogen sinde … Vi er derfor bekymrede over, at Federal Reserve og Kontoret for Valutakontrollen overvejer forslag, som ville gøre yderligere stigninger i bankgearing mulige …

»Den idé, at sænkelse af kravene til bankernes egenkapital skulle styrke udlån, er en vandrehistorie. Omfangsrig research viser, at banker med højere egenkapital udlåner mere, ikke mindre, gennem forretningscyklusser …

Husk, at, i begyndelsen af krisen i 2008 havde de amerikanske banker håndgribelig kapital i aktiver på omkring 3 % eller 97 cent for hver dollar aktiv. De mistede den dobbelte kapital og fik billioner af dollar i likviditet og anden hjælp, støttet af skatteborgere til at give dem bail-out (statslig bankpakke) og stabilisere økonomien. I løbet af denne periode faldt deres evne til at låne ud med truslen om insolvens, der voksede.«

Foto: Tidligere formand for FDIC Sheila Bair og afgående næstformand Thomas Hoenig.         

https://larouchepac.com/

Med den ene provokation efter den anden, der er mere gennemskueligt falsk end den foregående, fortsætter City of Londons imperie-oligarker og deres Wall Street-neokonservative/neoliberale partnere deres bestræbelser for at sabotere muligheden for et Nyt Paradigme, som vokser frem i Eurasien til at blive en verdensomspændende bevægelse, i åndeløst tempo. Til trods for, at det nu er afsløret, at svindelnumrene under falsk flag, med Russiagate, Skripal-forgiftningen og de kemiske våben i Douma, har deres oprindelse i britiske efterretningskredses syge hjerner, så er de atter i gang, med Bibi Netanyahu, der hævder, han har »bevis« for, at Iran aldrig afsluttede sit atomprogram, i et forsøg på at få USA til at gå i fælden med endnu en katastrofal krig i Mellemøsten og en mulig atomar konfrontation med Rusland.

Det rækker imidlertid ikke blot at afsløre det enkelte svindelnummer efterhånden, som det sker. Schiller Instituttets unikke rolle, især gennem vores stifter Helga Zepp-LaRouches globale rolle, er at fokusere opmærksomheden på den plan, der er lagt af dem, der er engageret i disse provokationer, med det formål at forebygge, at de fuldfører denne plan, som er at holde verden splittet, i krig, således, at en ensidig, degenereret transatlantisk »elite« kan blive ved at være den dominerende verdensmagt.

Men deres magt svinder i takt med, at de er blevet tvunget til at agere i deres eget navn, og således afsløre sig selv. Deres evne til at bevare kontrollen har også været for nedadgående, pga. den udfordring, som repræsenteres af den Nye Silkevej, samt af det Nye Paradigme, som denne Nye Silkevej repræsenterer.

I løbet af de seneste uger har diplomatiske og økonomiske begivenheder og topmøder i høj grad fremmet dette Nye Paradigme. Det er afgørende, at Schiller Instituttets stemme forstærkes gennem et voksende medlemskab og et voksende publikum til vores ugentlige, strategiske webcast. Gå sammen med os og hjælp os med at udvide antallet af mennesker, der opfanger den Nye Silkevejsånd.

Leder fra LaRouchePAC, 30. april, 2018 – For at præsident Donald Trumps præsidentskab skal overleve og opnå noget som helst af betydning for Amerikas fremtid, må de britiske angreb mod hans administration blive besejret.

Disse angreb har gentagne gange haft til formål at tvinge præsidenten ind i en konfrontation med Rusland »på britisk side«, eller også blive drevet ud af embedet af en »Russiagate«-skandale, der er opfundet af britisk efterretning.

Og britisk, geopolitisk tankegang internt i Trumps administration skubber ham væk fra enhver politik for at »gøre Amerika stort igen«, som han lovede under sin valgkampagne.

Britiske krav om en krigskonfrontation med Rusland har skabt kriser for præsidenten og den politik, han har i sinde, for samarbejde mellem stormagter for fred og økonomisk fremskridt. Men når dette samarbejde har frembragt afgørende fremskridt hen imod fred og genopbygning af Koreahalvøen, bliver Trump skubbet til at angribe Iran: igen, så er det Rusland, der er målet.

Storbritanniens »Skripal-forgiftningsaffære« og »kemiske angreb i Douma« – der forårsagede masseudvisninger af russiske diplomater og krig mod Syrien – ser nu i stigende grad ud til at have været krigs-svindelnumre, ligesom Tony Blairs »irakiske masseødelæggelsesvåben«. Så nu har den israelske premierminister »Bibi« Netanyahu pludselig hævdet, at han har »100.000 hemmelige filer«, han ikke kan afsløre, om »Projekt Amad«, hvor atomvåben fremstilles af Iran, og som USA må hjælpe Israel med at ødelægge. Fra et Israel, der i hemmelighed anskaffede og udviklede snesevis af leveringsdygtige atomvåben, og stadig lyver om dem, er dette en uhyrlighed. Men dets mål er indlysende: Trump må vælge krig, vælge briternes side imod Rusland, opgive sin politik for stormagtssamarbejde.

Amerikas økonomi får samme behandling.

Præsident Trump bliver skubbet bort fra sine erklærede hensigter – at bryde Wall Streets »gigantboble«, bygge ny, højteknologisk infrastruktur, udvide rumprogrammet og atter sætte »vore fodaftryk i fjerne verdner« – for i stedet at vedtage britiske alternativer. Disse alternativer blev udtrykt af finansminister Mnuchin på Fox Tv mandag morgen, mens han kom med totalt falske påstande om den amerikanske økonomis reelt set særdeles magre resultat. »Skattelettelser«, sagde Mnuchin; den politik for skattelettelser til styrkelse af konkurrenceevnen blandt transatlantiske nationer, som blev lanceret af Storbritannien under Margaret Thatchers regeringer i 1979-90. »Afregulering af bankerne«, lød Mnuchins slagord, og som blev opfundet af en britisk afregulering af bankerne i 1986, der var så gennemgribende, at den blev kaldt »Big Bang« og drev Amerika til at opgive Glass/Steagall-loven og dernæst til at opleve et finanskrak præcis et år senere.

Og »privatisering«, en politik, der blev udviklet i 1970’erne og 1980’erne i UK og i de britiske kolonier New Zealand, Australien og Canada, bliver nu brugt til at ødelægge det amerikanske rumprogram og Trumps forpligtelse til at bygge en ny, økonomisk infrastruktur.

Den 27. april afsværgede lederen af National Space Council, skabt af præsidenten, internationalt samarbejde om rumforskning, alt imens en anden embedsmand sagde, NASA ikke skulle udvikle noget nyt rumsystem, hvis det kunne købe et allerede eksisterende, privat system. Den amerikanske transportminister udelukkede bogstavelig talt under et besøg i Beijing samarbejde med Kina om nye infrastrukturprojekter.

Kinas globale netværk med store infrastrukturprojekter, Bælte & Vej Initiativet, udgør den største mulighed for stormagtssamarbejde – USA med Kina, Indien og Rusland – der nogen sinde har eksisteret.

Hvis USA forsætter med denne stupiditet, vil Kina, Indien, Rusland og Japan snart anføre menneskets udforskning af rummet, mens Amerika kigger frem af mudderet af økonomisk stagnation og omsiggribende narkoafhængighed.

I sit forslag fra 2014, »Fire Nye Love«, specificerede Lyndon LaRouche en »omgående genindførelse af Glass/Steagall-loven, der blev indført af USA’s præsident Franklin D. Roosevelt, [og] en tilbagevenden til et system af et topstyret og gennemgribende defineret, statsligt nationalbanksystem« med det formål at investere i produktivitet gennem højteknologisk infrastruktur, et udvidet NASA og et forceret program for opnåelse af fusionskraft.

Dét repræsenterer »det Amerikanske System«, som de britiske geopolitikere altid har søgt at ødelægge – og som kan besejre dem.

Foto: På sidelinjerne af det 25. APEC-møde for økonomiske ledere. Med USA’s præsident Donald Trump og den russiske præsident, Vladimir Putin. 11. nov., 2017. (en.kremlin.ru)               

30. april, 2018 – Siden den russiske præsident Vladimir Putin den 1. marts på nationalt Tv viste, at NATO’s »antimissil« missilinddæmning af Rusland (og Kina) var slået fejl pga. en ny generation hypersoniske våben, og i stedet opfordrede til forhandlinger, er de, der er hengivne over for britisk geopolitik, blevet sindsforstyrrede. I USA har nogle neokonservative krævet, at man overvejer at fremprovokere en krig med Kina nu, fordi en sådan krig ellers, om ti år, ikke vil kunne vindes. I UK har Royal Institute for International Affairs (Chatham House) krævet en ny, Commonwealth-centreret militær alliance bestående af »de villige« imod Rusland, til at afløse NATO.

Og siden 1. marts er to successive, britiske konfrontationer med Rusland – først over Skripal-affæren med »forgiftning på britisk jord«, og dernæst det »syriske angreb med kemiske våben« i Douma – kommet til at se mere og mere ud som krigs-svindelnumre, der atter fremkalder mindet om Tony Blairs »uvederhæftige dossier«, som udløste invasionen af Irak i 2003.

I den forgangne weekend optrappede den israelske premierminister Benjamin Netanyahu med en tredje konfrontation. Mens han på dramatisk vis aflyste en ferietale på israelsk Tv, annoncerede Netanyahu i stedet for verden, at israelsk efterretning havde stjålet »100.000 hemmelige filer, et halvt ton filer,« fra Iran. Disse beviste, sagde han, at Iran havde et program for atomvåben og løj om det, før landet underskrev Joint Comprehensive Plan of Action i 2015 (JCPOA) (Fælles omfattende handleplan 2015) med fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland, og som blokerede Iran fra at udvikle atomvåben.

Israel havde, sagde Netanyahu, på overraskende vis netop fået denne information inden for de seneste 10 dage, og hvor der kun er 10 dage tilbage til, at præsident Donald Trump må beslutte sig for, om han vil trække sig ud af denne aftale! Han (Netanyahu) havde briefet Trump den 28. april, udenrigsminister Mike Pompeo den 29. april og europæiske regeringsfolk den 30. april; nu befandt de »belastende dokumenter, kort, præsentationer, planer og fotografier« sig på et »meget sikkert sted«.

Netanyahu syntes ikke at hævde, at Iran overtrådte JCPOA, med sit krav om at opgive aftalen. Han sagde snarere, at han beviste, at Iran havde løjet forud for JCPOA – ja, man kunne vel sige, ligesom Israel i årevis løj, og stadig lyver, om de mange leveringsdygtige atomvåben, det er i besiddelse af.

Men hans formål var tydeligvis at skabe en atmosfære for krig mod Iran, især i Syrien, og samtidig ødelægge JCPOA. Blot få timer tidligere havde ni missiler af fortsat ukendt oprindelse ramt to baser i det centrale Syrien, som Israel siger, bliver benyttet af iranske irregulære styrker.

Truslen om en stedfortræderkrig, som i realiteten sætter Storbritannien og Frankrig op imod Rusland og trækker Trumps USA med ind, er nu blevet rejst.

Foto: Den britiske premierminister Theresa May og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu giver hinanden hånden efter Netanyahu ankom til et møde i nr. 10, Downing Street, 6. februar, 2017.

28. april, 2018 – Alt imens den indiske premierminister Narendra Modis og den kinesiske præsident Xi Jinpings »uformelle topmøde« i Wuhan, Kina, ikke afstedkom nogen formelle erklæringer, så er resultater blevet bekendtgjort, som inkluderer vigtige forpligtelser. The Hindu rapporterer disse i dag i opsummeret form.

De to nationer vil påtage sig et fælles, økonomisk projekt i Afghanistan, det første samarbejde nogensinde af denne art.

Et samarbejde mellem de to landes militær på direkte niveau vil blive opgraderet.

Det »Tættere Udviklingspartnerskab« mellem Kina og Indien vil blive styrket og involverer økonomisk samarbejde og mellemfolkelige udvekslinger.

Inden for økonomiske relationer vil der komme en satsning på bilateral handel og investering for mere balance mellem nationerne ved at drage fordel af økonomisk komplementaritet.

Begge nationer vil udpege en særlig repræsentant til at spille en rolle i disse funktioner.

Samarbejdet omkring terrorismebekæmpelse vil blive opgraderet.

Begge ledere var enige om værdien af formatet med »uformelt topmøde« og vil fortsætte med at afholde flere sådanne dialoger. Modi har inviteret Xi til Indien for et tilsvarende arrangement i 2019.

Foto: Premierminister Narendra Modi fra Indien mødtes med præsident Xi Jinping fra Kina til et uformelt todages-topmøde i Wuhan, Kina.

Leder fra LaRouchePAC, 29. april, 2018 – Den betagende proces, der er blevet mest synlig i Korea i løbet af de seneste dage – og hvor mange mennesker forventede for blot et par uger siden, at dette ville ske? – er stadig langt fra den totale sejr, som vi kæmper for. Foreløbig er det stadig en forpost, der kæmpes om. Det britiskledede angreb mod Syrien for to uger siden tilsigtede at forhindre dette fremskridt; det påførte det alvorlig skade, og næste gang, hvis vi tillader en ’næste gang’, kan blive langt mere skadelig.

Men, selv som en omstridt forpost, så har det håb, som Korea-forhandlingerne repræsenterer, ikke desto mindre fejet hen over verden med sin inspiration. Det var fuldstændig naturligt, da tusinder af tilhængere ved præsident Trumps møde i Michigan den 28. april, begyndte at synge, »No-bel«, »No-bel!«, da han nævnte Korea. Uanset partitilhørsforhold eller politiske grupperinger, så, for enhver, der har en smule forståelse og moral, kan det ikke slå fejl at finde nogen grad af inspiration fra Korea i dag. Husk, at den erklærede tilstand af fjendtligheder på Koreahalvøen har eksisteret lige siden 1950, hvor verdens befolkningstal blot var 2,5 mia., i sammenligning med nutidens 7,6 mia. mennesker. Kun omkring 7 % af dem, der lever i dag, var overhovedet blevet født, da denne aldrig afsluttede krig begyndte. Og denne Koreakrig indviede denne Kolde Krig, som dominerede resten af det rædselsfulde 20. århundrede. Og på lignende måde understøtter den frosne koreakonflikt stadig væk det britiske imperiesystem med at sætte alle op mod alle, for at opretholde dets verdensherredømme.

Det, der nu er ved at finde sted i Korea, er blevet muligt gennem det fælles og koordinerede arbejde udført af Kina, Japan, Rusland og USA, sammen med de to Korea’er. Det, der til syvende og sidst har gjort dette muligt, er, at Kina, Japan, Rusland og USA alle har gennemgået dybtgående forandringer i løbet af de seneste årtier, som først nu, i dag, har gjort denne form for samarbejde muligt, hvor det tidligere aldrig havde været muligt. Hvad forårsagede disse ændringer? Præsidenterne Xis, Putins og Trumps, samt premierminister Abes nye politikker af? Jovist; men hvad var det, de alle havde til fælles?

Der foreligger en spirituel faktor. Som Douglas MacArthur så viseligt udtrykte det om bord på slagskibet Missouri i Tokyo Bay, »det må være af ånd, hvis vi skal redde kødet«. Lyndon LaRouche refererede til dette i sit banebrydende arbejde fra 2004, The Coming Eurasian World (Den kommende eurasiske verden), hvor han skrev, »Det, der sker, som jeg ofte, endda på nært hold, således i løbet af mit liv har set, er, at udviklingen af en hel kulturs kollektive bevidsthed drives af gnisten fra interventionerne, gennem tvetydighedens slør, fra relativt få genier og fra de unge mennesker, der gentager geniers oplevelse af opdagelse, i deres egen selvudvikling i den tidlige ungdom«. (»Toward a Second Treaty of Westphalia: The Coming Eurasian World«, EIR, Dec. 17 2004) 

Den »kommende eurasiske verden«, den næste, store fase i menneskets udvikling, som Lyndon LaRouche her forudsagde, er nu ved at komme inden for vores synsfelt, drevet af de geniets gnister, som han har spredt igennem mange årtier. Korea-forhandlingerne tilstår os som muligt, at det kan gøres. Det skiller sig nu klart ud, ligesom den Nye Verden gjorde det for Schillers Columbus. Vil vi nu virkeliggøre det?

Foto: 27. april, 2018, underskrev præsident Moon Jae-in og formand Kim Jong-un Panmunjom-erklæringen for Fred, Fremgang og Genforening på Koreahalvøen som et resultat af topmødet, og de annoncerede erklæringen i fællesskab. (South Korea Gov. / koreasummit.kr)

På vores kontor, Skt. Knuds Vej 11, kld. t.v. 1903 Frederiksberg.

Mød op og deltag i diskussionen, eller vær med over Skype / telefon: 53 57 00 51

25. april, 2018 – Præsident Emmanuel Macron adresserede en fælles samling i USA’s Kongres i dag, hvor han både angreb Trump omkring flere spørgsmål og løj, at han havde vundet Trump over til sit syn på andre. Hvad der måske er mere frastødende end Macrons åbenlyse krav om en kolonisering af Mellemøsten, reduktion af CO2 for at redde planeten og bombning af Syrien baseret på britiske løgne, er det faktum, at kongresmedlemmerne, fra begge partier, jublede og udråbte deres støtte til dette nonsens.

Macron angreb grundlæggende set Trump for at skabe frygt og tilbagetrækning fra verden: »Amerikanere og europæere lever i en tid med vrede og frygt under de globale trusler«, sagde han. »Man kan lege med vrede og frygt for en tid. Vrede får os blot til at stivne og svækker os … Vi kan vælge isolationisme, tilbagetrækning og nationalisme … men at lukke døren til verden, vil ikke standse evolutionen i verden.«

Han roste bombningen af Syrien og hævdede fuldstændig utroligt, at det havde »genoprettet det internationale systems troværdighed«.

Han angreb »fake news« for at »underminere vort demokrati« ved at bruge det udtryk, der bruges at dem, der anklager Rusland for at bringe »fake news« til torvs, når det selvfølgelig handler om, at Trump angriber massemedierne i USA og Europa, og ikke Rusland, når han angriber »fake news«.

Macron lød som noget fra Alice i Eventyrland, da han krævede, at verden må forsvare »suverænitet« i Mellemøsten, og forklarede dernæst, at han mente Iran, og ikke briterne, franskmændene og amerikanerne, som bør forblive i Mellemøsten, indtil »vi« får de regeringer, vi ønsker. Iran, på den anden side, må holdes ude af Yemen, Libanon, Irak og Syrien uden at nævne, at Iran er en ven af de suveræne stater Yemen, Libanon, Irak og Syrien, i modsætning til de invaderende, imperialistiske magter fra Vesten.

Men de største og mest entusiastiske bifald og bravoråb kom, da Macron jamrede om, at CO2 ødelagde planeten og ødelagde livet for vore børnebørn. Han hævdede endda, at USA ville erkende sine vildveje og komme kravlende tilbage til Paris-klimaaftalen – eftersom der ikke er noget alternativ, »ingen Planet B«, som han sagde. Han fornærmede Trump ved at vende dennes kampagneslogan på hovedet og sagde, »Lad os arbejde sammen for at gøre vores planet stor igen« – ved at nedlukke menneskeligt fremskridt.

Foto: Frankrigs præsident Emmanuel Macron talte for den samlede Kongres, hvor han høstede jubelråb for sit imperienonsens og endda spåede, at USA ville komme kravlende tilbage til Paris-klimaaftalen, når det havde erkendt sine vildveje!

25. april, 2018 – General Sergei Rudskoj, chef for den russiske generalstabs hovedoperative direktorat, citeres af TASS og Sputnik for at hævde, at, baseret på prøver, indsamlet fra stederne, var der ingen kemiske våben hverken på Barzeh forskningscentret eller på Han Shinsar-faciliteten i Syrien, som begge blev ramt af den amerikansk-britisk-franske bombning 14. april.

Ifølge Sputnik meddelte Rudskoj, at delegationen fra Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), der besøgte Douma 21. april, bekræftede fraværet af kemiske våben på Barzeh, selvom OPCW ikke selv er kommet med nogen officiel udtalelse. Ifølge OPCW’s webside besøgte organisationen Douma en anden gang i dag, for at indsamle prøver fra et nyt sted, og vil tage dem med tilbage til Holland, hvorfra de vil blive splittet op og sendt til laboratorier, udpeget af OPCW, til analyse.

Den russiske delegation til OPCW har ligeledes informeret OPCW’s tekniske sekretariat om, at de vil holde en briefing for medlemsstater (»statsparter«) i Haag 26. april, hvor syrere vil være til stede for at rapportere om den angivelige Douma-begivenhed. OPCW havde anbefalet, at en sådan briefing fandt sted, når fact-finding missionen (FFM) har fuldført sit arbejde. Rusland sagde, det ikke har til hensigt at blande sig i FFM’s arbejde, men vil gå frem med den planlagte briefing.

I sine bemærkninger understregede gen. Rudskoj, at, havde der været kemiske våben til stede på de udpegede mål, ville de vestlige nationers bombning have dræbt ti tusinder af mennesker med de giftige stoffer, som ville være blevet udløst. Dette skete ikke; faktisk, sagde han, gik folk, der arbejdede på faciliteterne, såvel som forbipasserende, rundt på området uden at bære beskyttelsesudstyr, og ingen blev forgiftet. Han afviste ligeledes USA’s påstande om, at alle dets missiler havde ramt deres mål og sagde, at kun 22 ud af 105 missiler faktisk havde ramt.

Foto: General Sergei Rudskoj, chef for den russiske generalstabs hovedoperative direktorat.

24. april, 2018 – EU-kommissionens vicepræsident og høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik Federica Mogherini har besvaret en forespørgsel fra 20. februar, fra medlem af EU-parlamentet, Marco Zanni (Italien), om Kiev-regimets angreb mod Ukraines Progressive Socialistparti (PSPU), der ledes af Natalia Vitrenko.

Selvom hun udtaler, at hun ikke kan tale om en igangværende retslig procedure, så går Mogherinis svar længere end til blotte formaliteter, og hun udtaler, at hun er bevidst om sagen, og at Ukraine forventes at overholde demokratiske regler, inklusive regler for politiske partier.

Her er teksterne på Zannis forespørgsel (E-001025) og Mogherinis svar:

»Ukraines Progressive Socialistparti (PSPU) blev etableret i 1996 og har siden da opereret i overholdelse af Ukraines love og Forfatning.

På sine tre seneste kongresser har PSPU ændret sine vedtægter, sit program og sine lederskabsorganer, for at overholde nye regler ’Om politiske partier i Ukraine’ og ’Om fordømmelse af kommunistiske og nationalsocialistiske (nazistiske) totalitære regimer og forbud mod propaganda for deres symboler’.

Justitsministeriet har modtaget den krævede dokumentation, men har afvist ændringerne og nægtet at kommentere og forklare, hvordan beslutningerne, der blev vedtaget på de tre kongresser, skulle være i modstrid med de nye ukrainske love.

I juli 2017 henvendte PSPU sig til Distriktsadministrationsdomstolen for byen Kiev, for at klage over Justitsministeriets beslutning.

I betragtning af, at PSPU-aktivitet, inklusive deltagelse i valg, de facto er blevet stoppet siden 2015, og i forventning om en domstolsafgørelse,

Beder vi [Høje repræsentant] VP (vicepræsident) / AR om at finde ud af:

– om de kender til spørgsmålet, inklusive gennem EU-delegationen i Ukraine og EU’s konsulterende mission;

– om de ikke mener, at udviklingerne repræsenterer en alvorlig overtrædelse af friheden til meninger og politiske ytringer, eftersom PSPU er et af hovedoppositionspartierne.«

Mogherinis svar:

»På vegne af Kommissionen (24.4.2018)

Den høje repræsentant/vicepræsident er bevidst om sagen, og kan ikke tale om en igangværende retslig procedure.

Total overholdelse af internationale forpligtelser er en integreret del af værdibaserede relationer mellem den Europæiske Union og Ukraine. Fundamentale frihedsrettigheder behandles systematisk på alle niveauer i udvekslinger mellem Unionen og Ukraine, sag for sag. Den Europæiske Union opmuntrer og støtter demokratiske reformers gennemførelse i landet. I denne sammenhæng bør internationale regler om politiske partiers frihedsrettigheder og aktiviteter behørigt respekteres. (Fremhævelse tilføjet.)

Foto: EU-parlamentsmedlem fra Italien, Marco Zanni.

Med den velfortjente tvivl, der møder hvert eneste strategiske krav, som kommer fra City of London og dets allierede kræfter på Wall Street og i Bruxelles som følge af den igangværende afsløring af deres løgne, f.eks. om »Russiagate« og anvendelsen af »kemiske våben«, er der nu en mulighed uden fortilfælde for at bryde med det Gamle Paradigme på dets svageste flanke, nemlig, at økonomien er stærk og voksende. I virkeligheden er det eneste, der vokser, faren for et nyt blowout, med daglige advarsler om problemer i bank- og finanssystemet som følge af en uerholdelig boble, bestående af alle former for gæld. Det var et lignende sammenløb af dårlig gæld og oppustet gearing, der førte til Lyndon LaRouches profetiske advarsel i juli 2007 om et uundgåeligt, forestående blowout af finanssystemet, på et tidspunkt, hvor konsensus var, at økonomien er »stærk«.

Med fremkomsten af en model, der promoverer reel, fysisk vækst i økonomien gennem udvidelsen af Kinas Bælte & Vej Initiativ (BVI), har Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche understreget, at tiden nu er inde til, at det økonomiske program, som hendes mand har udviklet, kendt som »LaRouches Fire Love«, bliver gennemført. Der er ingen grund til at tolerere et nyt krak med den død og elendighed, det ville medføre, når et gennemprøvet alternativ vinder støtte blandt flertallet af nationer. Desuden er det det desperate forsøg på at redde det gamle system, der ligger bag det krigsfremstød, som kommer fra imperieflokken, som hellere vil risikere udslettelsen af den menneskelige race end den vil opgive sine finansielle beholdningers fiktive værdier.

Schiller Instituttet har lanceret en offensiv for at få sandheden ud om de finansielle oligarker og deres neokonservative krigsmagere, og for at mobilisere regeringer til at vedtage LaRouches Fire Love og gå med i BVI.

Engelsk udskrift:

Schiller Institute New Paradigm Webcast, April 26, 2018
With Helga Zepp-LaRouche

London-Based Empire Exposed: Door Open for Trans-Atlantic
Economic Change

HARLEY SCHLANGER:  Hello, I’m Harley Schlanger with the
Schiller Institute. Welcome to this week’s international webcast
featuring our founder and chairwoman Helga Zepp-LaRouche.
We’re entering a very intense period of diplomatic activity,
much of it related to the advances of the New Silk Road, although
regrettably some of it is related to efforts to enforce the old
rules of the old paradigm. But I think we should start with
something that was quite interesting that came out of Germany
this week, which is a report by a parliamentary organization on
the illegality of the missile attack on Syria by the United
States, United Kingdom and France.  Helga, what is this committee
that put out this report, and what did they say?

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  It is actually something called the
Scientific Research Service [Wissenschaftlichen Dienste] which is
basically experts which advise the Bundestag members on various
issues.  And they issued an opinion on the legality or illegality
of these military strikes against Syria, and they came clearly to
the conclusion that it is a violation of international law.  I
think it’s very important to discuss that: Because while
Chancellor Merkel called these strikes appropriate and necessary,
and Defense Minister Von der Leyen even said it’s a shame that
Germany was not part of it — we just were not asked but in the
future, Germany wants to play a role on a global scale in similar
functions.  And what the Scientific Research Service actually
says is that this action, which was not allowed by the UN
Security Council and is replacing the principle of legality with
a principle of subjective moral legitimacy; that this is actually
in the tradition of the gunboat-type of diplomacy before World
War I, and this also took place in some form between the World
Wars. And actually it was the horrors of World War II which then
caused the international community to establish the presently
existing international law as it is reflected in the UN Charter
and similar documents.
And actually, to abandon that body of law and go back to a
pre-World War I kind of making military strikes as you like it,
is creating a very, very dangerous precedent.  And some other
jurists commented on that, and said, by the same token any state
can attack that model and say “we have some beef with our
neighbors” and make similar military strikes and then you end up
in a completely uncontrollable situation which can quickly lead
to a new world war.
So I would really like to point you, our audience, to this
point, and it’s something we should not just let go, because
international law is something extremely precious.  And it is
also, this military strike would have been completely illegal for
Germany to participate in, because Article 26 of the Grundgesetz,
the Basic Law of Germany, prohibits the preparation of a war of
aggression, and it even says that whoever does that should have
lifelong prison sentence.
This is also violating a UN resolution from 1974, pertaining
to war of aggression.  And I think it is very important that we
not allow the world to drift into a lawless kind of situation
that whoever has the might makes the right, the law of the jungle
and survival of the fittest.  Because this is a very dangerous
path to go. And we should really remind ourselves where wars of
aggression lead to.
This Scientific Research Service also noted the fact that
this military strike was done even before the result of the OPCW
was known, aggravates the case of this violation of international
law.
So I would like to make a very big emphasis on this point,
because obviously, it is very unfortunate that Trump got pulled
into this, and obviously, the danger is, if this is let go, the
danger of a repetition and then things getting really much worse
and going out of control, this danger absolutely exists.  So I
would like you to help us to sharpen a consciousness about it and
obviously, this should be something taken up by the United
Nations based on this resolution from 1974, which I just
mentioned.  I would like you to really give some thought about
it, and not just say, “OK, we’ll just do these things,” because
there are consequences which could mean, in the final analysis,
the end of civilization.

SCHLANGER:  Also speaking of Germany, there was something
interesting on German television which raised questions about the
so-called chemical attack, and I think that’s kind of
interesting.  Is this going to have any effect in the Bundestag?
Is there much discussion of this now, as a result of this report?

ZEPP-LAROUCHE:  Well, it’s another classical example:  You
had one courageous, or just objective journalist, Uli Gack, who
is the head of ZDF office in Cairo, and he was in Syria.  He
reported from there that he talked to many witnesses in Douma and
around Douma, and that they all said that there was absolutely no
chemical weapons use by the government, but that it was one of
the typical provocations from the jihadists.  And he also, in
this program, which was at prime time on the news, he quoted the
British journalist Robert Fisk from the {Independent}, who had
already made a similar observation which was published in this
newspaper.
So then, all hell broke loose, and the ZDF, the official TV
channel, distanced themselves from this report, and said this is
a “conspiracy theory”  — they didn’t say it, but other media,
{Bildzeitung} and {Focus} magazine said it, they clamped down on
this journalist and forced him to actually not pursue this any
more.  And these other media accused a very normal, actually one
of the more honest journalists, of being a conspiracy theorist.
And it’s a complete, classical example of the kind of
{Gleichschaltung} [“synchronization,” a reference to the Nazi
period] the Western media have these days.
This is not the end of the story, because the OPCW
fact-finding mission returned to Syria, and I think tomorrow
there will be the meeting of the OPCW in The Hague, where the
Russians will basically bring several new Syrian witnesses, to
testify on what they saw.  And we know what the earlier ones had
said, namely, that there was shouting by the jihadists that there
were “chemical weapons!” and then they did the filming and there
was actually nothing happening, except this staged scenario.
This is not the end of the story, but as I said, unless the
truth of this is being uncovered, the danger of a repetition is
absolutely there.

SCHLANGER:  And I think also, to stick with Syria for just a
moment because it’s such a crucial issue, we have the Macron trip
to the United States, where he’s continuing to pull out all the
stops to try and get President Trump to commit the United States
to keeping troops in Syria.  What is it that Macron is doing in
this?  Why is he taking the point on this, Helga?

ZEPP-LAROUCHE:  It is actually the British policy.  And I
think Macron did not do himself any favor by being the spearhead.
I think he has some idea to position himself as the leader of the
European Union.  He gave a speech to a Joint Session of Congress,
which was absolutely terrible, which was made no milder by the
fact that he got a standing ovation by these Congressmen.  And
obviously, it was a complete attack on what was in the discussion
between Macron and Trump in the days before:  because he attacked
unilateralism, nationalism and obviously all things which were
aimed at the policies of Trump, naturally, he got the support of
the Democrats and the neo-cons and so forth.
I don’t think this will necessarily stick.  The problem is
that Trump does change his views, sometimes rather quickly.  But
after Macron left, I was told that Trump repeated that the aim of
U.S. policy would be to get out of Syria as quickly as possible
after ISIS is defeated.  So I don’t necessarily think that Macon
succeeded.  Even so, it was very clear that he was fully on the
geopolitical old paradigm line; and obviously, he was trying to
also bypass and outflank Merkel, who is arriving for a few hour
visit in the White House, today, actually — the meeting is
tomorrow.
So this was a terrible intervention, and one can only hope
that Trump is not going to be influenced by this, but is looking
forward at his upcoming summit with President Putin, which is
obviously much, much more important than the policy of the
European Union.  And Macron was also mentioning the initiation of
a new grouping which is supposed to be the bridge between the
Geneva process and the Astana process [of peace negotiations in
Syria].  But the European position, as we have seen it in some of
the conferences on the reconstruction of Syria, both the United
States and the EU are not giving any money for the reconstruction
of Syria: only for those areas which are not under the control of
Assad, and obviously the regime change against the Assad
government is still the policy, here, and that is very terrible,
and very bad.

SCHLANGER:  I think it’s worth noting, also, that the U.S.
Ambassador to Moscow Jon Huntsman gave a statement where he
reiterated that President Trump is seeking a détente policy with
Russia, and he’s very much looking forward to the meeting with
Putin.
Now, on the other side, we’re seeing a whole series of
initiatives around the New Silk Road perspective, starting with
the foreign ministers of the Shanghai Cooperation Organization
that were meeting; they have a [heads of state] summit coming on
June 9-10 in China.
You also have developments, which I’d like to get to just
get your thoughts on this, India with China:  Modi is going to
China next week; Japan and China — there’s a whole lot of
activity.  What do you make of all this, Helga?

ZEPP-LAROUCHE:  Oh, I think that is very, very exciting.  I
was talking to some of my friends in India earlier today to get
their assessment.  And there is clearly a recognition that after
the border crisis in Doklam, between China and India, last year,
that there is a recognition that it is much more in the interests
of the two countries to work together.  Now, I think this is very
good, because there was a danger that Modi would make his next
election campaign on an anti-China profile.  But there will be a
summit in Wuhan between Xi Jinping and Narendra Modi, actually
starting tomorrow and the day after that; and I think one
Professor Zhang Jiadong from Fudan University commented on this
in a very interesting way:  He said, India and China are the only
two countries that belong to the club of nations which have more
than 1 billion people; they are represent together, 40% of the
world population.  They both have continuous, 5,000-year
histories.  They have produced many contributions to world
civilization, and when they work together, being the two largest
countries on the planet, this is of extreme importance.
And the Chinese Foreign Minster Wang Yi said that what will
be discussed between Xi Jinping and Modi is the developments
which occur only once in a century.  And while I’m not sure what
he means exactly by that, I think what it refers to is the
epochal changes of strategic alignment which are going on in Asia
right now, and that is what President Xi Jinping is trying to
accomplish also with the upcoming SCO summit on June 9-10, after
the Belt and Road Initiative and the BRICS countries, now the
SCO, that all of this is supposed to lead to a completely new
model of international relations, of what Xi Jinping always calls
the “shared community for the one future of mankind.”
And I think, given the fact that between Japan and China,
there is a clear rapprochement, and  between Japan and Russia,
you can see clearly that all these Asian countries are seeking a
better way; and even if there are still some obstacles, like the
issue between India and Pakistan, I don’t think has been
resolved; and India’s opposition to the China-Pakistan Economic
Corridor is also not yet resolved; but the more these countries
are moving toward each other — and there was a very interesting
comment in a Chinese article saying that the relations between
China and Japan now could be modeled, or you could use the
parallel of the European Coal and Steel Community in the
beginning of the 1950s, which was France giving the olive branch
to Germany just five years after the Second World War.
Obviously, this is a reference to the past war experience
between China and Japan, and saying that if Germany and France
could settle their problems of world war, so can China and Japan.
I think this is going in a very, very good direction.  And
it shows you one thing very clearly:  That the future of
civilization is in Asia, and any country of the West that wants
to be part of that future, should find a good relation to this
new dynamic, because this is the forward-looking one, and not the
old paradigm as represented by some of these European powers that
just think in terms of the past.

SCHLANGER:  And your husband Lyndon LaRouche emphasized
many, many years ago, that an India-China-Russia relationship
which the U.S. could join, would be the basis of establishing
something totally new in the world.
Now, Helga, you’ve travelled to India and China a number of
times, you’ve met with leaders in both countries.  Is there
anything that you can see that would get in the way of an
improved relationship?  I mean, isn’t this something that,
really, the time has come for this to happen?

ZEPP-LAROUCHE:  There is a clear understanding that it’s a
strategic necessity for the Asian countries to work together.
Unfortunately, the replacement of Adm. Harry Harris as commander
of the U.S. Pacific Command,  — his name is Adm. Philip Davidson
— he just spoke at confirmation hearings of the Senate Armed
Services Committee, which was a blood-curdling attack on Russia
and China and accusing China of all kinds of things.  So the
geopolitical thinking is not yet gone. And one could actually say
that this idea of a China-Russia-India alliance was furthered by
the behavior of the neo-cons, the Iraq War, the Afghanistan
intervention, the Libya attack; so I think these countries moved
together much more quickly than they would have normally done, as
a result of these policies of the Bush-Obama-Blair-Cameron-May
kind of policies.
And, you know, OK, you can always have a terrible incident
like the Gulf of Tonkin incident, or some other pretext to cause
a new crisis; this is why I think the discussion of the legality
of these military strikes needs to be internationally discussed;
but I think if you look at the intention of the Chinese
leadership, of the Russian leadership, and as it now hopefully
looks like, also, Modi — and Japan — they are moving clearly
into a New Paradigm. And I think the New Silk Road Spirit has
caught on.  The countries of Asia have understood that this is
the moment in history where we need a completely new set of
relations if mankind is supposed to get into safe waters and have
a bright future.
I am optimistic, I’m very optimistic.  And also, with the
summit tomorrow between Kim Jong-un and President Moon Jae-in of
South Korea, this also looks very good.  And if it’s any
reflection, the head of the Olympic Committee Thomas Bach said
that he talked to both the South Korean and North Korean
governments and that they had clear intentions to join the next
Olympics and even have a joint team again. And he says, from his
discussion, he’s extremely optimistic about the intention of
these two governments.
So if you look at all of these developments, I think it is
actually very good, and some of these geopoliticians probably
will never change, because they cannot imagine that mankind can
growth out of the old kind of pettiness and rivalry and
competition; and that a New Paradigm of win-win cooperation is
actually possible.  But if the majority of mankind is moving in
this direction, I’m very confident and hopeful that this New
Paradigm will prevail.

SCHLANGER:  President Trump had a little bit of fun with
this, when he made fun of the media for saying that there would
never be any progress with North Korea.  And he said, look, you
don’t know what’s going to happen — it may not work, but he’s
very happy with the response from Kim Jong-un.  And then he just
sent a team to China to discuss the trade agreement which
includes the top trade officials.  And what he said, which I
think shapes their outlook, is that he has great respect for Xi
Jinping and a great friendship.  Do you have any thoughts on what
might happen with these discussions going on between the U.S. and
China?

ZEPP-LAROUCHE:  That’s difficult, you know, because I think
from the Chinese side, you have Vice Premier Liu He, who is the
most important economic advisor of Xi Jinping.  And he has been
elevated recently into the Politburo and the State Council; he
will represent the potential of the Belt and Road Initiative.  On
the side of the American delegation, for sure Mnuchin — we had
criticism of him, and [U.S. Trade Representative] Lighthizer also
has not exactly been on the line of what Trump’s election
promises really were; even so, he has mentioned the American
System at one point.
I don’t know. I would imagine that China will propose the
way to overcome the trade deficit, in the way Wang Yi, the
Foreign Minister, had suggested; and also, Prime Minister Li
Keqiang — namely, that other than tariffs, you could also
increase the trade between the two countries, and have joint
ventures in third countries; and in that way, balance the trade
deficit by just increasing the trade.  And I would imagine that
the Chinese, for sure, will reiterate this proposal.  Then, how
these two or four delegates from the United States (it’s not so
clear) will respond, we don’t know.  One can only hope they
recognize the potential that American industries would benefit
greatly from participating in such joint ventures in third
countries along the Belt and Road.  And naturally, U.S.-Chinese
relations could also benefit a lot, if the United States would
allow Chinese investments in the buildup of U.S. infrastructure.
Now, we have to see how that develops.  I’m optimistic that
the Chinese will not miss the opportunity to make such proposals,
and that is why the Schiller Institute is so important, that we
make these ideas more known inside the United States, so that
more and more people recognize the potential which would lie in
the U.S.-China cooperation in the Belt and Road Initiative.  So
you should join the Schiller Institute and help us to make these
ideas more known.

SCHLANGER:  We do know there’s support for expansion of
U.S.-China trade, at least in states such as Alaska, West
Virginia;  Houston, Texas, where there have been delegations to
China and from China to the United States, to talk about specific
investments.
While we’re talking about investments, we have to pick up
this whole question of the financial crisis, which we should
never lose sight of:  because behind the whole strategic
confrontation is the collapse of this financial system, which is
being held together by unbelievable amounts of new funny-money
and fake credit which is just building up debt.
Helga, there were more warnings coming out from the U.S.
Federal Reserve, a couple of officials.  There’s talk about the
interest rate problem, a shakeup at Deutsche Bank.  What do you
see on this financial picture:  It’s really quite shaky and it
seems like now is the time there should be a new concerted effort
around your husband’s basic Four Laws.

ZEPP-LAROUCHE:  Well, it’s the strategic powder keg we are
sitting on.  If one of the three governors of the Federal Reserve
is already warning that the wave of corporate insolvencies, which
has increased over last year by 60%, is so severe that it could
cause a new banking crisis.  Well, the Fed is not known to make
alarmist statements, but they generally use a language to calm
down the markets and respect the so-called “psychology of the
markets.”  So if such a warning comes from the Fed, it should be
really taken seriously.
And you know, there are also new articles about Deutsche
Bank — the IMF called Deutsche Bank the riskiest bank in the
world.  They have 42 trillion in derivatives contracts
outstanding!  Now, some of these contracts balance each other
out, so it may not be 42 trillion, but this is 15 times the
German GDP, so this not a small amount. And one day, we could
wake up, or in the middle of the day, have a complete repetition
of 2008, on a much larger scale.
Obviously, we need the Four Laws of my husband Lyndon
LaRouche, and especially, the emphasis should be not only on
Glass-Steagall, a National Bank, credit system, but especially on
the fourth law:  Because unless you have a complete push for
innovation and qualitative breakthroughs in applying new
universal principles in the economic platform, as my husband as
discussed it in many of his writings, you will not pull out the
terrible shape of the economies of the trans-Atlantic system,
especially in the United States, Southern Europe — I mean, there
are some real problem cases where you need an emphasis on such
things as thermonuclear fusion, space cooperation, and apply the
most advanced new physical principles in the economy, if you want
to save the situation.
And that is not being discussed in any way or shape in
Europe or in the United States, so let’s just really emphasize
that, and help us to make the mobilization for the implementation
of these Four Laws, not only in the United States but also in
Europe.  The country which is closest to that is China:  Xi
Jinping just met with an economic group, and, again, emphasized
the need to warn and safeguard China against financial risk.  And
China is obviously de-emphasizing any kind of speculative
activity.  But Wall Street and the City of London are very far
from such reason in their practice.

SCHLANGER:  I was just reviewing some reports over the last
couple of days on this, and one of the things that many
economists do acknowledge, is that with all the pep talk about
how great the economy is doing, that there’s wage stagnation, the
lowest labor participation rate level in four decades; and then,
they always come back to this question of productivity — there’s
no productivity gains. And what you just said, the Chinese
clearly have a sense of what happened with the United States with
NASA under John Kennedy: Their space program is oriented toward
the highest technology, the rail system and so on. And it seems
as though this should be a no-brainer for people in the United
States, just to look at our own history, and realize that this
works.
So, just to reiterate what Helga Zepp-LaRouche said, the
Schiller Institute is mobilizing internationally for the Four
Laws, but especially at this point in time, we’ve got to get
President Trump to go back to his thinking from his campaign,
both about the alliance with Russia and China; but also about
support for Glass-Steagall and a real infrastructure program.
And Helga, just to finish this, we’ve seen the Congress
complete botch any effort by the President to get an
infrastructure plan going.  Do you think this would be an
obviously winning strategy for anybody, to go into the 2018
election with a real infrastructure plan?

ZEPP-LAROUCHE:  Well, I think that the dynamic which is
taking place in Asia right now, which we mentioned earlier, I
mean, this will shape history for the better.  I’m absolutely
convinced that what is happening between China and Africa, China
and Latin America, China and Eurasia, many European nations are
already completely onboard the New Silk Road development in terms
of infrastructure:  The Eastern European, the Central European
countries, the Balkans, Italy, Spain, Portugal, Austria,
Switzerland — all of these countries — even Belgium and
Holland, the Scandinavian countries, they all have recognized the
great potential in the infrastructure cooperation of the New Silk
Road.  And I think right now, the biggest problem in some
countries, like Germany and the United States, is the fact that
the mass media have not given justice to what is actually
happening:  You have the largest infrastructure program in
history which is already — people debate whether it’s 12 times
or 20 times the size of the Marshall Plan, but it’s open ended!
It’s a complete transformation of the planet, where obviously,
our vision, “The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge,” is
being realized by the majority of nations, absolutely, with a
fast speed.
And people are trying to sit on that and play the old
geopolitical games, by saying this is just an effort by China to
take over the world — I mean, that is just — first of all, it’s
not true, and why would all these countries, would they not be
happy to overcome poverty, underdevelopment, and so naturally
they go for this.
And right now, the biggest problem is that the average
people in Europe and in the United States just do not know this
scope of the changes taking place in the world right now.  So I
can only say:  Help us to spread these ideas.  Because we are, as
a humanity, really facing a test.  If we continue moving NATO to
the Russian border, having a race for new weapons, which is still
the danger, because this new Pacific Command commander Philip
Davidson, he just said China is ahead in certain areas, and now
the U.S. has to catch up with hypersonic weapons, and cyber
weapons, and whatnot:  I mean, we have to get rid of that kind of
thinking!
And just think, if the previous administrations of the
United States wasted $7 trillion on wars in the Middle East and
in North Africa, which have just caused misery, cost millions of
people’s lives, have caused a refugee crisis — can you not just
think of investing that kind of money in infrastructure, in the
common good of the people, in education?  Give people a sense of
the future and hope, inspire young people to not have the drug
epidemics destroy their minds, raising the suicide rates,
violence.  You know, don’t you think it’s time that mankind
should really move into a new Renaissance and work together as a
human species?
And I think this is what’s happening.  So let’s reach out to
more countries and more layers in the countries of the West, to
understand what this New Silk Road Spirit is all about.
So again, join the Schiller Institute and help us to spread
these ideas.

SCHLANGER:  Helga, I think you just made it very clear.
Thanks for joining us this week, and we’ll see you next week.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, till next week.

https://larouchepac.com/

Vi er glade for at kunne annoncere, at Helga Zepp-LaRouche vil være vores lærer i denne slutlektion i vores serie, »Hvad er det Nye Paradigme«.[1]

Formålet med denne lektion er at bruge det, vi har lært i de foregående lektioner, og gå ud og gøre det Nye Paradigme til virkelighed!

Du kan e-maile direkte til Helga Zepp-LaRouche under udsendelsen classes@larouchepac.com, så du kan deltage i en fælles diskussion om, hvordan vi skal lykkes med at erstatte geopolitik – der foreløbig har været ansvarlig for 2 verdenskrige, bl.a. – med et politisk system, der er i overensstemmelse med vores skønne, menneskelige race.

Træd i karakter som et historisk individ; vær med til at skabe et Nyt, globalt Paradigme, NU!

[1] Se lektion 1-5, dansk, her.

(lektion 6 kommer snarest)

Leder fra LaRouchePAC, 25. april, 2018 – Hvis man troede på, at præsident Trump accepterede den franske præsident Emmanuel Macrons fantasmer for den samlede amerikanske Kongres i dag, så ville man acceptere, at Trump skulle være rede til at underkaste nationen Det britiske Imperiums kollapsende, gamle paradigme. Macron, der tydeligvis talte for Imperiet (som franskmændene plejer at gøre) opførte sig, som om Trump havde aftalt med ham, at USA skulle forblive i Syrien som en besættelsesmagt; at Trump snart ville vende USA tilbage til den fascistiske, grønne Paris-aftale om afindustrialisering af verden for at »redde planeten«[1] og at, når Trump taler om »fake news«, mener han russerne.

Pardon, Monsieur, men det britiske kupforsøg mod vores præsident er endnu ikke lykkedes; faktisk er det i store vanskeligheder, med MI6-agent Christopher Steele og hans amerikanske medskyldige i Obamas efterretningssamfund og i Obamas Udenrigsministerium, der selv står over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger. Medlem af Repræsentanternes Hus for Californien, Devin Nunes, har, med sit formandsskab for Husets Efterretningskomites efterforskning af anklagerne bag Russiagate-fupnummeret, fastslået, at »der ikke var nogen officiel efterretning, der blev brugt til at indlede denne efterforskning«. Det var snarere alt sammen britiske løgne, der blev bragt til torvs i massemedierne som »fake news« – som Trump korrekt har fremført og gentagent fordømt.

Monsieur Macron fik, desværre, en heltemodtagelse af de korrupte medlemmer af USA’s Kongres, der stod op og applauderede og højlydt jublede, da Macron sagde, at menneskeheden var i færd med at ødelægge denne planet; at CO2 ødelagde ethvert håb for vore børnebørn; at »der er ikke nogen Planet B«, og at »vi må arbejde sammen for at gøre planeten stor igen«. Prins Philip kunne ikke have sagt det mere diabolsk.

[1] Se Introduktion til EIR’s Rapport: »Skræmmekampagne om global opvarmning er befolkningsreduktion – ikke videnskab!« Inkl. oversigt og links til de artikler, der er oversat til dansk. En forhåndsvisning som pdf er tilgængelig.

Men Trump har hidtil ikke kapituleret over for dem, der truer ham, og som forlanger, at han opgiver sine løfter til det amerikanske folk, der skaffede ham valgsejren. Trump lægger skylden for »fake news« på USA’s og UK’s pressehorer, ikke Rusland. Han hævder, at udvikling er vigtigere end klimaforandringens falske videnskab. Han insisterer på, at USA må blive venner med Rusland. Han annoncerede ligeledes tirsdag, at han sender sit økonomiske team til Kina, hvor »vi har en virkelig god mulighed for at indgå en aftale« med Xi Jinping, som er »en fantastisk fyr og én af mine venner«.

Det er præcis dette, som briterne og deres aktiver i USA, såvel som i Frankrig, er desperate for at forhindre. Der er et potentiale for, at der i USA og Europa skabes en massebevægelse imod den imperiale krigspolitik, der drives frem af britiske løgne. Folk reflekterer nu over Tony Blairs eventyr for børn om masseødelæggelsesvåben i Irak, som lancerede de seneste 15 års blodbad og ødelæggelser i hele Mellemøsten, og som atter drev skabelsen af udstrakte terroristnetværk med grobund i de befolkninger, der var mål for denne destruktion, og ligeledes var det, der drev millioner af desperate flygtninge, som således bragte kaos i Europa. En tysk, parlamentarisk komite fastslog 20. april, at det britiskanstiftede missilangreb mod Syrien var »en overtrædelse af folkeretten«, selv om den ynkelige kansler Angela Merkel kaldte det for »nødvendigt og passende«. Verden må i sandhed sige »aldrig mere« til det britiske imperie-krigsparti.

Verden må ligeledes sige »ja« til den Nye Silkevej som det eneste alternativ til diktater fra ’the lords’ fra finanscentrene i City of London og Wall Street, som ikke vil sky noget middel for at redde deres bankerotte system for storstilet spekulation og ditto svindel. De er helt villige til at løbe risikoen for en global krig for at forhindre USA i at gå sammen med Kina og 140 andre nationer, der nu ser en vej ud af nedskæringer og krig gennem det Nye Paradigme, der udtrykkes gennem Kinas Bælte & Vej Initiativ. Den indiske premierminister Narendra Modi rejser til Kina i denne uge med den hensigt at bringe Indien ind i et samarbejde med Kina og Rusland i det globale udviklingsalternativ. Hvis præsident Trump bringer USA ind i et fuldt og helt samarbejde i den Nye Silkevej, ville dette komplettere »firemagtsalliancen«, som Lyndon LaRouche længe har promoveret som den kraft, der er nødvendig for at gøre en ende på Det britiske Imperium.

Ved at forene Øst og Vest, kan vi for altid afskaffe imperiepolitikken med sin »del og hersk«, og menneskeracen kan gå fremefter med opbygningen af en fremtid for menneskehedens fælles mål. Der er intet valg, og dette er et dyrebart mulighedens øjeblik, vi ikke må forpasse.

Foto: Præsident Trump og præsident Macron fra Frankrig,. 24. april, 2018.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)