2. april, 2018 – Den yemenitiske ambassadør til Rusland Ahmed Salem al-Wahishi og den russiske viceudenrigsminister og særlige præsidentielle repræsentant for Mellemøsten og afrikanske lande, Mikhail Bogdanov, afholdt i dag vidtrækkende drøftelser om den bilaterale dagsorden, hvor en afslutning af krigen i Yemen var en topprioritet.

En erklæring fra udenrigsministeriet understregede, at »den russiske side talte om sine synspunkter om udviklingerne af den militær-politiske og humanitære situation i Yemen og gentog sit mål med et omgående ophør af fjendtlighederne i den yemenitiske republik som en nødvendig forudsætning for at lette civilbefolkningens lidelser og fremme en inkluderende national dialog om metoder til et post-krisearrangement for den yemenitiske stat«.

Sammenfaldende hermed rapporterer Associated Press, at et luftangreb fra den saudiskledede koalition i dag nær havnen i Hodeida dræbte 14 mennesker. Human Rights Watch krævede, at Saudi-Arabien løftede blokaden mod Yemen og appellerede samtidig til houthierne om at ophøre med at affyre missiler ind i Saudi-Arabien. Men, formanede de, »saudierne kan ikke bruge houthi-raketter til at retfærdiggøre, at de blokerer for livreddende varer til Yemens civilbefolkning«.

I morgen vil donorer mødes i Genève til en indsamlingsbegivenhed, rapporterer Relief-Web og bemærker, at dette års omkostninger for den Humanitære Responsplan for Yemen er $2,96 mia. – en stigning på 80 % i forhold til 2016. Tre fjerdedele af Yemens befolkning, eller 22 mio. mennesker, har behov for en eller anden form for humanitærhjælp; og halvdelen af disse bor i områder, hvor det i stigende grad er vanskeligt at levere hjælp. Den kollapsende økonomi og de smuldrende offentlige tjenesteydelser forværrer situationen for nødhjælpsforsyninger. En forestående regntid, der begynder i denne måned, truer med at udløse endnu et koleraudbrud. Mere end halvdelen af befolkningen har ingen adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sikkert rent vand eller sanitet.

Foto: Yemenitiske børn henter vand i området omkring Sana’a.

Leder fra LaRouchePAC, 2. april, 2018 – To udviklinger i denne uge understreger den pointe, at virkeligheden i dag er den »Nye Silkevejsånd«. Alt andet – de geopolitiske og økonomiske konfrontationer – er dømt til undergang, og farlige. Det er vores opgave at organisere for, at denne sandhed lykkes.

For det første, så vil, den 4. april, Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) ekstraordinært træde sammen om Skripal-forgiftningssagen i England, midt i voksende international enighed om, at London har forsøgt at tromle hen over hovedet på nationale ledere og tvinge dem til at underkaste sig britisk dominans med det anti-russiske tyranni. Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov udfordrede udtrykkeligt dette på en pressekonference i Moskva og sagde, »Ledere fra en lang række lande stiller spørgsmål … det er mere end åbenlyst, at vore britiske kolleger har mistet deres virkelighedssans.« Han uddybede deres motiv med, at »Storbritanniens  efterretningstjenester … er kendt for deres licens til at dræbe«; og i øvrigt, at Theresa Mays regering var i vanskeligheder, fordi den ikke kunne levere varen angående Brexit.

Ruslands repræsentant til OPCW Alexander Shulgin sagde i går, at, den 4. april, »er det vores plan at fremlægge endnu et initiativ på det ekstraordinære sammentræde«. Han ville ikke diskutere det nærmere, men det følger efter de 14 spørgsmål om Skripal-affæren, som Rusland stillede Storbritannien i forgangne weekend.

I mellemtiden er London-flokken rasende over, at præsident Trump ikke selv er faldet ind i geledderne imod Rusland, som Storbritannien kræver. Dette kom til udtryk i Londonavisen The Economist i en artikel den 30. marts, som klagede over, at Trumps Twitter »var tavs, med 60 russere, der blev beordret ud af landet. Ja, hr. Trump har faktisk aldrig udtalt ét ord til kritik af hr. Putin«. De skriver, at Trump »fortsatte sin næsten totale tavshed om Rusland« selv, da han holdt »en vidtløftig og vidtrækkende tale i Ohio« i sidste uge. Intet under, at briterne er oprørte; det er nu kommet frem, at præsident Trump endda havde foreslået Washington, D.C., som et muligt mødested, i sin telefonsamtale med præsident Putin den 20. marts.

For det andet, så markerer denne uge et nyt lavpunkt i den forværrede handelskonfrontation mellem USA og Kina, som promoveres af geopolitikerne; den promoveres ligeledes i form af sanktionerne mod Rusland. I dag aktiverede Kina sin indførelse af importtold på 128 amerikansk producerede varer, til en værdi af $3 mia., som svar på USA’s indførelse af importtold i sidste måned på varer af en tilsvarende værdi, på kinesisk stål og aluminium.

Kinas Handelsministerium kom i dag med en erklæring, der understreger, at USA har afvist at forhandle. Efter USA den 23. marts annoncerede importtold på kinesisk stål og aluminium, foreslog Kina den 26. marts forhandlinger om handelsaftaler. På trods af, at finansminister Steven Mnuchin dengang sagde, at der kunne være forhandlinger, skete der intet som helst – hvilket understreges i dagens erklæring fra det kinesiske ministerium. Nu overvejer USA mere anti-kinesisk importtold – til $50-plus mia.

I stedet for denne konfrontation genfremfører Kina i sin erklæring, at forhandlinger må finde sted. Dette er på linje med det, præsident Trump selv har givet udtryk for under sin valgkampagne og de første måneder af sin embedstid, da han indgik en forpligtelse til at afslutte ødelæggelsen af USA’s økonomi, som er blevet udvirket af årtiers dårlige handelsaftaler. Disse blev skabt som et direkte resultat af Wall Street/City of London-praksisser under årene med GATT/NAFTA/WTO, som skadede alle involverede nationer.

Muligheden er nu for hånden, og er presserende, for at bryde med denne ødelæggelse ved at vedtage virkeligheden med den »Nye Silkevejsånd«.

Foto: Ruslands og Kinas præsidenter mødes under APEC-topmødet 2017 i Vietnam. (en.kremlin.ru)

2. april, 2018 – Den 4. april vil Rusland fremlægge et initiativ på et ekstraordinært sammentræde i hovedbestyrelsen for Organisationen for forbud mod kemiske våben, OPCW, i Skripal-sagen, sagde Ruslands permanente repræsentant til OPCW, Alexander Shulgin, den 1. april. Sammentrædet vil ske bag lukkede døre og uden adgang for medierne.

»Vi har planer om at fremlægge endnu et initiativ på det ekstraordinære sammentræde«, sagde han i et interview med den russiske regeringsavis, Rossiyskaya Gazeta, rapporterer TASS. »Jeg foretrækker ikke at diskutere det nu, men I kan regne med mig, når jeg siger, at det bliver et godt initiativ, der ikke vil afstedkomme nogen ufordelagtig kritik. Initiativet er i perfekt overensstemmelse med rammerne for Konventionen om kemiske våben og er indrettet på at løse problemet gennem civiliserede metoder.«

Han fortsatte imidlertid med, at OPCW sandsynligvis ikke kunne levere resultaterne af deres prøve tids nok til mødet den 4. april. »Det er blevet rapporteret, at de har brug for to til tre uger efter, at prøverne blev indsamlet, pakket og bragt til laboratorier til analysering.«

»Vi forventer, at eksperterne leverer en officiel konklusion, der udelukkende bygger på fakta, om den kemiske sammensætning af de prøver, der blev indsamlet af specialister fra den tekniske afdeling under behørig overholdelse af procedurerne for indsamling af beviser og sikring af personalets sikkerhed. Missionens mandat har ingen bestemmelser om at identificere de ansvarlige [for indsamlingen]«, understregede han.

2. april, 2018 – Spørgsmålet om britisk efterretningstjenestes sandsynlige involvering i forgiftningen af den tidligere russiske GRU-officer, der blev britisk dobbeltagent, Sergei Skripal, og hans datter Yulia, kommer mere og mere i forgrunden.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov påpegede her til morgen, iflg. TASS, på en pressekonference i Moskva, at britisk efterretning, »eller regeringen«, tydeligvis var de begunstigede i sagen om forgiftningen af Skripal og hans datter. »Der er andre forklaringer ud over dem, som vore vestlige kolleger udskriger, at kun det russiske spor kan anses for at være den endelige dom«, sagde Lavrov. Han nævnte eksperter, der siger, at hele forgiftningsaffæren »kan være gunstig for Storbritanniens efterretningstjenester, der er kendt for deres evne til at handle med licens til at dræbe«. Desuden, understregede han, »kan dette også være gunstigt for den britiske regering, der var i en ubelejlig situation« efter sit mislykkede forsøg på at forhandle favorable vilkår igennem for Storbritanniens exit af den Europæiske Union.

»Ledere fra en lang række lande stiller spørgsmål«, erklærede Lavrov, og »Storbritannien, mener jeg, vil ikke slippe af sted med at undgå at besvare disse spørgsmål, fordi disse allerede er alt for åbenlyse, og det er alt for åbenlyst, at vore britiske kolleger har mistet deres virkelighedssans«.

Fra London fremførte den russiske ambassadør Alexander Yakovenko ligeledes, at Londons afvisning af at udlevere information om forgiftningen har fået Moskva til »stærkt at mistænke«, at London var den faktiske gerningsmand til forbrydelsen. I et interview med det russiske NTV’s nyhedsprogram »Ugens resultater«, som det rapporteres af RT, forklarede Yakovenko, at, alt imens Rusland ikke har noget direkte bevis, så udgør den britiske regerings opførsel »stærke indicier, der støtter denne teori«.

Ambassadør Yakovenko påpegede ligeledes, at, for at Theresa May skulle kunne vinde støtte fra både befolkningen og parlamentet, havde hun brug for en »alvorlig provokation« og opfandt én, der var særlig »brutal« for således at tilegne sig en førende rolle i den vestlige kampagne for at »inddæmme« Rusland. Men Moskva vil ikke tillade London at unddrage sig de juridiske konsekvenser af dets handlinger, advarede Yakovenko. »De vil blive nødt til at give svar« og bære det fulde ansvar for deres handlinger.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov, her fra en pressekonference den 29. marts, 2018.

Leder fra LaRouchePAC, 1. april, 2018 – Den russiske ambassade i London sendte en liste med 14 spørgsmål til det Britiske Udenrigsministerium, som, i sig selv, demonstrerer det totale svindelnummer med den britiske erklæring om, at russerne er skyldige i angrebet med nervegift på to russiske borgere i Salisbury. Blandt disse spørgsmål er: Hvorfor har UK ikke fremlagt nogen beviser; hvorfor har de brudt flere internationale love og protokoller for at forhindre adgang til ofrene; hvilke modgifte havde de på hånden til nervegiften, og hvordan kom de i besiddelse af dem; har de en såkaldt kontrolprøve af den såkaldte Novichok gift; har UK selv udviklet denne gift?

Med i listen over spørgsmål er også den hidtil ikke kendte afsløring, at franskmændene er dybt involveret i efterforskningen. Hvorfor, spørger russerne, og på hvilket grundlag? Hvilken britisk lovgivning eller international protokol giver franskmændene lov til at være engageret i et angreb på russiske borgere på UK’s territorium, og hvad har franskmændene fået adgang til?

Lignende lister over spørgsmål gik til det Franske Udenrigsministerium og til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW).

Disse spørgsmål kan og må tages op af alle interesserede parter – og det må afgjort siges, at alle mennesker på Jorden er en interesseret part, når briterne fremprovokerer en konflikt mellem atommagter.

Præsident Trump siger fortsat intet imod Rusland, siden dette fupnummer blev lanceret, inkl. på sit møde i Ohio i sidste uge, alt imens han havde en lang, produktiv telefonsamtale uden nogen som helst omtale af de falske anklager mod Rusland. Selv om han gav sin administration lov til at gennemføre de drastiske tiltag imod russiske diplomater og til at lukke Ruslands konsulat i Seattle ned, så er talsmændene for krigspartiet i begge de politiske partier, samt også pressen, rasende over, at han ikke personligt vil gå med i hysteriet mod Rusland.

Kineserne har bemærket Trumps personlige tavshed, alt imens talsperson for Udenrigsministeriet Lu Kang opfordrede Rusland og USA til at løse spørgsmålet: »Rusland og USA er i verden indflydelsesrige lande, som er fælles om et stort ansvar for verdensfreden og sikkerheden. Vi håber, de på passende vis vil løse uoverensstemmelsen, baseret på ligeværdighed og gensidig respekt.«

De britiske anklagers absurditet, der hævder vished uden nogen som helst beviser, på en måde, der puffer verden ud i en eksistentiel krise, kommer på et tidspunkt, hvor præsident Trump understreger de destruktive resultater af et tidligere britisk fupnummer – Tony Blairs lancering af Irakkrigen, baseret på lignende løgne, som fremprovokerede ødelæggelse i hele Sydvestasien og en masseudvandring fra de mange krigszoner, og som efterlod millioner af mennesker hjemløse og forværrede den økonomiske krise i Europa gennem en massiv flygtningekrise. George W. Bush og Barack Obama åd gladelig de britiske løgne og var villige til at begå forbrydelser mod menneskeheden for at bevise deres troskab over for Moderlandet.

Sådan forholder det sig ikke med præsident Trump, der gentagent peger på de $7 billion, der er blevet spildt på disse ulovlige og uberettigede krige for regimeskifte, med tusinder af dræbte, alt imens USA’s fysiske økonomi rådnede. Han kunne (og bør) tilføje, at spekulanter i London og på Wall Street samtidig plyndrede yderligere billioner fra de vestlige nationers realøkonomier.

Indien samarbejder i stigende grad med Kina og Rusland om produktive investeringsprojekter, både imellem sig og i tredjelande, sær i Afrika. Arbejdet integreres gennem det internationale Nye Silkevejsprojekt, initieret af Xi Jinping og længe promoveret af Lyndon LaRouche.

Den 10. oktober, 2009, holdt Lyndon LaRouche en tale for det syvende, årlige sammentræde af forummet »Dialog mellem civilisationer« på Rhodos, Grækenland, hvor han definerede en aftale mellem de »Fire magter« – Rusland, USA, Kina og Indien – som værende den nødvendige kombination for at afslutte den globale, økonomiske ødelæggelse, der finder sted i hele Vesten. Disse fire store nationer, sagde han, må »som en gruppe af lande, aftale at indlede og gennemtvinge en reorganisering af verdens finanssystem og kreditsystem – med betingelser omfattende langfristede aftaler af samme art som dem, Franklin Roosevelt i 1944 havde udstedt, før han døde, kunne Roosevelts planer, under hovednationer, alle disse år senere have været realiseret, og vi kunne gøre det, i dag.«

Denne indsigt, og dette program, er endnu mere presserende i dag, men det er også mere muligt pga. det Nye Silkevejsparadigme, der fejer hen over verden, og muligheden for, at præsident Trump vil gennemføre sin plan om at arbejde sammen med Putin og Xi Jinping for at opnå dette nye paradigme. Alle patrioter, og alle borgere i verden, må handle for dette formål.

Foto: Under dette møde udvekslede deltagerne detaljerede meninger om udenrigspolitiske spørgsmål, inkl. gensidige forholdsregler mod et antal stater, der udviste russiske diplomater og lukkede konsulater ned. 3/30/2018 en.kremlin.ru

30. marts, 2018 – To uger efter, at gen. Joseph Votel, øverstbefalende for USA’s centralkommando, til Senatskomiteen for bevæbnede styrker sagde, at USA’s militær ikke rigtig ved, hvad saudierne gør med den militære støtte, som USA yder til saudiernes krig i Yemen, fortalte forsvarsminister Mattis reportere en anden historie. Den 27. marts indikerede Mattis klart, at USA er dybt involveret i planlægningen af de saudiske luftangreb. »Når vi udfører planlægning, viser vi dem, hvordan man har det, vi kalder ikkeangrebszoner. Det er steder, hvor, fordi der er skoler eller hospitaler – men det er lettere sagt end gjort, at sige, ’OK, her er en skole eller et hospital; tegn nu en cirkel rundt om det på kortet’«. Så skal det op i flyvemaskinen. Nu skal de mennesker, der beordrer angreb, være opmærksomme. Undertiden føjer man til dem; man har fundet et nyt sted, man ikke havde på kortet før«, sagde han. »Så det er en ret dramatisk form for administration af krigsskuepladsen.« Han indikerede desuden, at USA har officerer, der er involveret i beslutningsprocessen helt frem til det punkt, hvor piloten er klar til at bombe et mål.

Den iranske udenrigsminister Mohamed Javad Zarif responderede i går på dette med meget stærk kritik. »Det er officielt: At levere bomber, mål og brændselspåfyldning af de saudiske fly er tilsyneladende ikke nok. Nu proklamerer USA, at det også ’udfører planlægningen’ i krigen mod Yemen. USA’s medskyldighed i verdens største, humanitære katastrofe ubegribelig«, tweetede han.

Foto: USA’s forsvarsminister Jim Mattis hilser på den saudiske general og chef for generalstaben, Abdulrahman bin Saleh al-Banyan, på King Salman Luftbasen, Saudi-Arabien, 18. april, 2017.

26. marts, 2018 – Nord-Syd-dimensionen af jernbanen fra det Arktiske Hav (Ishavet), Helsinki-Tallinn-tunnellen og Rail Baltica i områderne, der støder op til Rusland, har sendt nogle geopolitikere ud i et spin, hvor de foretrækker at se dette som en måde at isolere Rusland på og, i stedet for at gå igennem Rusland for at komme til Kina, da at gå uden om, både mod nord og syd. En artikel, »Poland And
Sweden Are Building a `Baltic Ring’«, (Polen og Sverige bygger en ‘Baltisk Ring’), skrevet af den Moskva-baserede, amerikanske geopolitiker Andrew Korybko den 23. marts, nævner endda Polens og Sveriges historie som 16. og 17. hundredetallets europæiske magter, for en genopståen som en antirussisk, nordisk blok.

Det er helt hen i vejret, eftersom den Nordlige Sejlrute hovedsageligt er et russisk projekt, i samarbejde med andre nationer. Desuden løber den Nye Silkevej til det Baltiske Hav (Østersøen) for det meste igennem Rusland fra Kina. Godstog ankommer regelmæssigt til den østlige, finske jernbaneby Kouvola, til den lettiske hovestad Riga, og fra Chongqing, Kina, ankommer Soltoget til den litauiske havn Klaipeda. Når Belkomur-genvejen fra den Transsibiriske Jernbane snart bliver forlænget til Arkhangelsk, vil det også skabe en korridor til centrum af Finland.

Men hovedårsagen til, at Rusland ikke kan udelukkes af området omkring det Baltiske Hav, er, at det ikke vil være muligt at isolere den økonomiske virkning af områdets store by – Skt. Petersborg, Rusland, med et indbyggertal på 5,3 mio. Når tunnellen forbinder Helsinki og Tallinn, vil de to hovedstæder, sammen med Skt. Petersborg, danne det største byområde i Nordeuropa omkring den Finske Bugt.

Den enorme infrastrukturudvikling i området omkring det Baltiske Hav vil styrke det Nye Paradigme snarere end en eller anden forældet geopolitik.

Foto: Engang i fremtiden vil en ekspresrejse fra Helsinki, Finland, til Tallinn, Estland, blot tage 30 min. via en tunnel under havet. Billede fra forundersøgelserne til byggeriet.

26. marts, 2018 – Den nyligt oprettede Africa Energy Guarantee Facility (AEGF) vil levere de første, dedikerede genforsikringer for projekter for »vedvarende energi« i hele Afrika. Fællesinitiativet vil takle hovedinvesteringsudfordringer, der holder afgørende energiinvesteringer tilbage i hele Afrika og som tidligere blev lanceret på Munich Re forsikringshovedkvarterer i München af dr. Werner Hoyer, præsident for den Europæiske Investeringsbank, dr. Doris Höpke, medlem af bestyrelsen for Munich Re, George O. Otieno, adm. dir. for African Trade Insurance Agency (ATI).

AEGF vil på signifikant vis styrke privat investering i sådanne projekter, som både vil udvide adgang til »ren energi« og bidrage til at opnå FN’s mål for bæredygtig udvikling. Planen vil støtte nye investeringer fra den private sektor i kvalificeret vedvarende energi, energieffektivitet og projekter for adgang til energi i 25 subsahariske afrikanske lande, i størrelsesordenen $1,4 mia. Hvor disse penge skal gå til hundreder af små, lokale projekter, så er den kinesiske fremgangsmåde imidlertid ganske anderledes, som det f.eks. ses i det nye vandkraftprojekt i mellemklassen i Guinea, der skal finansieres med nogenlunde samme beløb.

EIB-chef Hoyer: »Investering i vedvarende energi i Afrika er afgørende for at forbedre adgangen til energi, nedbringe energiregningerne og styrke deployeringen af vedvarende energi. Dette spændende nye partnerskab mellem EIB, Munich Re og ATI kombinerer teknisk, finansiel og sektorerfaring og lokalkendskab, der er afgørende for at takle investeringsbarrierer. Som EU-bank er EIB forpligtet til at støtte vedvarende energi for Alle, og African Energy Guarantee Facility har etableret en tydelig model for partnere til at tilslutte sig, og for andre til at følge efter.«

27. marts, 2018 – BBC havde en korrespondent på den Internationale Konference om Tchadsøen i Abuja, der imidlertid skrev en vildledende rapport på BBC’s »Fokus på Afrika«-program den 28. feb. (http://www.bbc.co.uk/programmes/w172vtwbwnyjmrl)

I sin rapportering af konferencens konklusioner, skrev Chris Awoko godt nok, at konferencen undersøger Transaqua-projektet, men så beskrev han Transaqua som det fejlslagne Ubangi-projekt, som konferencen har afvist.

Da Nigerias minister for vandresurser, Adamu, »talte om at opfylde søen, talte de om det projekt, der har været et koncept meget længe, ved navn Transaqua-projektet. Det er en slags vandoverførsel i det interne bækken, og de planlægger at overføre vand fra Ubangifloden i den Demokratiske Republik Congo til Tchadsøen. Det er et meget ambitiøst projekt og har været på tegnebordet meget længe.«

Selv om han anerkender, at konferencen erklærede, at vandoverførsel i det interne bækken er den eneste mulighed, så omtaler Awoko imidlertid hverken det kinesisk-italienske samarbejde eller den italienske beslutning om at medfinansiere forundersøgelserne.

BBC spreder således misinformation, der giver næring til den europæiskdirigerede kampagne mod Transaqua, der præsenteres som et blot og bart vandoverførselsprojekt fra Ubangi, og som giver et påskud til en opposition i Congo under påskuddet, »de stjæler vores vand«.

BBC News Africa-ekspert Will Ross blev til sidst uddybende briefet af EIR. Han har imidlertid ikke publiceret nogen artikel.

I mellemtiden har erhvervsavisen Il Sole 24 i Italien publiceret endnu en positiv artikel om Transaqua, den 22. marts, som »et af de store ingeniørprojekter, som i 2.000 år har gjort italienere berømte i verden«.

(http://www.ilsole24ore.com/art/commenti-e-idee/2018-03-20/acqua-caccia-nuovo-oro-214752.shtml?uuid=AEdzaXJE)

Foto: Fiskeri ved Tchadsøen.

31. marts, 2018 – Præsidenterne for Kina og Namibia, hhv. Xi Jinping og Hage Geingob, har aftalt at etablere et omfattende, strategisk partnerskab for samarbejde mellem deres lande og har underskrevet seks bilaterale samarbejdsaftaler, på deres møde i Beijing den 29. marts. Præsident Geingob havde påbegyndt sit syv dage lange besøg dagen før.

Ved underskriftsceremonien talte begge præsidenter om, hvordan Kina har været en »ven af Namibia i alskens vejr«, med henvisning til Kinas støtte til Namibias uafhængighed, og nu til landets udvikling. Xi sagde, »Kina byder Namibia velkommen til at deltage i Bælte & Vej Initiativet og håber på at styrke samarbejdet om denne politik og samvirket af udviklingsplaner«, rapporterede Xi. Xi talte også om sin overbevisning om, at Kina og Afrika vil slå sig sammen om at bygge et tættere fællesskab for en fælles fremtid og indsprøjte nye impulser for bånd mellem Kina og Afrika.

På sin side gav Geingob udtryk for Namibias interesse i at samarbejde med Kina om infrastruktur, bæredygtig udvikling, menneskelige resurser, teknologi, fattigdomsreduktion, mellemmenneskelige udvekslinger og store samarbejdsprojekter. Han benyttede også lejligheden til at komme med et udtrykkeligt forsvar for Kinas indsats for udvikling i Afrika. Xinhua rapporterede, at den namibiske præsident kaldte Kina for Afrikas bedste ven. Det har aldrig koloniseret Afrika og har altid behandlet små og mellemstore afrikanske lande på lige fod, sagde Geingob, og det afrikanske folk modsætter sig grundløse anklager mod Kina.

»Kina støttede os, da vi havde det vanskeligt, og efter uafhængigheden fortsatte vi vort samarbejde på et andet niveau«, sagde han til CGTN. »Nu rykker vi yderligere opad. Nu er tiden inde til anden fase af kampen for os, hvor folk nu har fred og stabilitet, men de er ivrige efter at høste fordelene ved denne frihed. De ønsker fremgang. De ønsker boliger, infrastruktur, skoler, klinikker osv., og de er opsatte på det. De har travlt. Så Kina, som vennen i al slags vejr, der var der, da vi begyndte at kæmpe, og nu, hvor vi er i anden fase, som handler om vores økonomiske emancipering, må de, der er med os, komme og tilslutte sig os … Denne gang taler vi om at skabe en win-win-situation.«

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (øverst, højre) med Namibias præsident Hage. G. Geingob (øverst venstre) deltager i en underskriftsceremoni i Folkets Store Hal den 29. marts, 2018 i Beijing. Efter invitation fra Xi Jinping vil Hage Geingob fra Republikken Namibia være på statsbesøg i Kina fra 28. marts til 3. april.

Jason Ross: Ingen forstår briterne bedre end Lyndon LaRouche. Alt imens Storbritannien ikke længere hersker over havene eller verden med skibe, fly og imperiehære, så inficerer deres måde at tænke på kulturer i hele verden og former den måde, hvorpå folk analyserer og opfatter virkeligheden. Storbritannien udøver også magtfuld kontrol over verdens finanssystem gennem City of London og deres indflydelse over Wall Street. De har haft utrolig succes med at bondefange vore eliter til at være overbevist om, at amerikansk råstyrke med britisk hjerne bør kontrollere verden.

Men, hvor mange flere amerikanske liv skal ofres, og hvor mange flere ofre for unødvendige, geopolitiske krige skal dø og lide i hele verden på vegne af britiske, geopolitiske strategier, før vi udrydder dette barbariske system?

Lad os lytte til LaRouche:

Download (PDF, Unknown)

Vært Matthew Ogden: God eftermiddag. Det er den 30. marts, 2018; Langfredag.

Hvis man ser på begivenhederne i verden i løbet af de seneste to uger, kunne man sige, at, på den ene hånd, er vi meget tæt på krig; at truslen om krig er alvorligt forøget. Men på den anden side kan man også sige, at muligheden for en reel, permanent, holdbar fred er meget tæt på. I realiteten er begge disse udsagn sande. Jeg mener, at denne kendsgerning viser os sandheden omkring, hvor, vi står i historiens forløb. Vi er usikkert anbragt på en knivspids og balancerer mellem to, modsatrettede paradigmer, som ikke kan sameksistere. Der er paradigmet for geopolitik og krig, og som desperat forsøger atter at gøre sig gældende på den transatlantiske scene netop nu; men så har vi også det modsatte paradigme for win-win-samarbejde og fred gennem økonomisk udvikling. Det er det Nye Paradigme, der vokser frem og fejer hen over planeten. Det er præcis dette Nye Paradigmes succes, der har sat den geopolitiske gruppering her i det transatlantiske område i alarmtilstand. Det viser os også, at det er absolut nødvendigt, at folk af god vilje, inkl. LaRouche-bevægelsen her i USA og internationalt, intervenerer for fred, og for det Nye Paradigme.

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

On the one hand, you have this incredible provocation from
Mad Theresa May, or as she’s being called “Theresa Mayhem”; a
very appropriate nickname.  She’s trying to rally an
international war coalition.  She’s going from a very weak
government that was on the verge of collapse three weeks ago, to
now; she’s probably casting herself in the image of Margaret
Thatcher, or even her image of Winston Churchill.  However, while
an unprecedented number of countries have fallen into lockstep
behind the UK in expelling these Russian agents, the more
interesting thing is how many countries did not do so.  Including
nearly a dozen European countries, which include Austria, which
sees itself as a bridge between Europe and Russia; Belgium, the
seat of the EU government interesting; Bulgaria; Cypress; Greece;
Luxembourg; Malta; Portugal; Slovakia; Slovenia.  Then on top of
that, you have Japan — a major US-UK ally; but also under the
recent years under Abe’s government, an ever-increasingly close
relationship with Russia. Then, even New Zealand, which is the
most fascinating of them all.  New Zealand is a member of the
so-called Five Eyes, which is the intelligence sharing group
comprised of the United States, the UK, Canada, Australia, and
New Zealand.  There was an article in the {Guardian} saying this
was a huge surprise that New Zealand, which they characterize as
Lilliputian, would go against the diktat that came from Theresa
May in London.
So, you can see that this is a very precarious and dangerous
situation, and that continues to play out.  But on the other
hand, take a look at the extremely promising developments towards
actual peace and towards averting nuclear war which are now
occurring on the Korean peninsula.  While the geo-politicians
would have you believe that second only to Russia, China is the
biggest global threat that we have to face right now; or perhaps
even more so.  The reality is that China has played a key role
in bringing Kim Jong-un to the negotiating table.  This is closer
to a real peaceful settlement of this crisis than we’ve seen in
many years.  The crucial factor in this has been the close
personal relationship that was forged between President Xi
Jinping of China and President Donald Trump here in the United
States.  So, in an absolutely surprising development which caught
the entire intelligence community here in the United States —
for one — by surprise, Chairman Kim Jong-un made a personal trip
to China; travelling by special train to Beijing on March 25th.
He stayed in the official government guest house, and had a
series of meetings stretching over the course of three and a half
days from March 25th to March 28th, meeting with Chinese
President Xi Jinping in Beijing’s Great Hall of the People.  They
engaged in very serious talks.  According to reports, this is the
first time in his seven years as President of North Korea that
Kim travelled outside of the country.  Now, what President Xi
Jinping said, as was reported in Chinese media about this meeting
during the summit that he had with Kim Jong-un, he said, “The
basics of the traditional friendship between China and North
Korea were founded and nurtured by the elder generations of
leaders of both countries.  This is our invaluable heritage.”
Then, Kim Jong-un, who is slated to meet face-to-face with
President Trump of the United States within the coming weeks in
the next month or so, said that he is ready to conduct this
high-level dialogue with the United States.  He said, “The issue
of denuclearization of the Korean peninsula can be resolved, if
South Korea and the United States respond to our efforts with
goodwill.  It will create an atmosphere of peace and stability,
while taking progressive and synchronous measures for the
realization of peace.  It is our consistent stand to be committed
to denuclearization on the peninsula, in accordance of the will
of late President Kim Il-Sung and late General Secretary Kim
Jong-Il.
According to reports, Kim also told Xi Jinping that North
Korea is ready to make some pretty reforms to its domestic
economic policy.  He’s ready to further open up to a market
economy, along the lines of what China has done over the past
couple of decades, going back to Deng Xiao-ping; what is called
“socialism with Chinese characteristics”.  Also, the reports are
that China, coming out of this meeting, agreed to invest in and
expand North Korea’s two major ocean ports; one on the west coast
of North Korea in Nan Pao, and one on the east coast in Wonsan.
What President Trump had to say following this summit
between Kim Jong-un and President Xi Jinping, he posted on
twitter.  He said, “Received a message last night from Xi Jinping
of China that his meeting with Kim Jong-un went very well and
that Kim looks forward to his meeting with me.  In the meantime
and unfortunately, maximum sanctions and pressure must be
maintained at all costs.”  But I think this shows you very
clearly that this is a joint project between President Trump and
President Xi Jinping personally.  This is an example of the kinds
of benefits that the world can gain if major nations such as the
United States and China work together towards these common ends.
Now, let me play you a clip from Helga Zepp-LaRouche’s
international webcast from yesterday, where she addressed the
very positive outcome that is developing there on the Korean
peninsula.
HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  Oh, I think this is the
absolute overwhelming event, happening this past week.  Because
the Western mainstream media are again so ridiculous.  They were
saying, “oh, these two dictators meeting…” and so forth, but
this is very, very good, because obviously, both Xi Jinping and
Kim Jong-un recalled the long friendship between the two
countries, North Korea and China, and Kim Jong-un, in particular,
promised to carry on policy in the tradition of his father and
other relatives in the past.  He basically promised that he wants
to work towards the denuclearization of the Korean Peninsula,
provided that this offer is being met in an atmosphere of peace
and constructive attitude.  Obviously, North Korea will need
security guarantees; without that, he probably will not give up
the nuclear weapons.  But the fact that he first went to China,
and then is going to meet with President Moon Jae-in from South
Korea, at the end of April, and then, in all likelihood, with
President Trump in May, that means that one of the most dangerous
possible points for a World War III scenario could be peacefully
resolved.
And, you know, the fact that, as contacts were telling us in
South Korea, this whole thing had an economic dimension to it.
China  — according to these sources — is going to build ports
in North Korea on the east coast and the west coast, and also
obviously, the whole question of the extension of the Belt and
Road Initiative, involving South Korea, North Korea, Russia, and
China, — that is the framework within which one can get a really
stable development.
So Trump immediately made a tweet, where he said he got a
phone call from President Xi Jinping, who told him that the
meeting went very well, and that he is extremely optimistic,
looking forward; that unfortunately the sanctions [against North
Korea] have to be maintained until the problem is resolved, but
that he is absolutely looking forward towards this coming summit.
So I think this is {really} good, and it shows you that if
you have back-channels and in this case, you had everybody
involved, — Trump, Xi Jinping, Putin, but also Abe from Japan —
so this really shows that if you have this kind of diplomacy and
negotiation, there is no problem on this planet which cannot
solved by people who have a good will. And I think everybody
should be very happy about this development.
OGDEN:  So, exactly as I said, that is a testament that
there are major crises on the planet which cannot be resolved
unilaterally, but if we have this kind of great powers
relationship, these kinds of crises can be confronted, and can be
resolved.  Crises that have hung over our heads for decades.
This relationship between China and the United States through
this close personal relationship between Xi Jinping and President
Trump is already paying dividends, as you can see in the case of
this Korean peninsula here, and the possibility of not just
positive effects abroad, but very positive effects here at home
is also very real if we continue to cultivate this special great
powers relationship between China and the United States.
Now, despite all the talk of trade war, etc., there are very
interesting openings for joint Chinese-US investments and
cooperation in development projects right here in the United
States.  This, of course, is right along the lines of exactly
what LaRouche PAC has been campaigning for in terms of the United
States joining this New Paradigm, joining the New Silk Road, and
also exactly what Lyndon LaRouche has addressed in his Four
Economic Laws for drastically upgrading the productive powers of
the US labor force and lifting the United States to a much higher
platform of high-technology development.  This can be done with
this kind of US-Chinese relationship.  So, some of the very
interesting US to China, China to US relationships, some news on
that front over just the last few days.  Some US Republican
Senators — Senator Danes from Montana, Senator Grassley from
Iowa, Senator Johnson from Wisconsin, Purdue from Georgia, and
Senator Sass from Nebraska — all were in Beijing just a few days
ago this week on March 27th, where they had a meeting with
Premier Li Keqiang.  The Senators called the United States-China
relationship “one of the most important bilateral relationships
in the world.”  So, this is very interesting, especially coming
from Republicans in the US Senate who have been taking a very
anti-China line up to this point.  Of course we see contrary
voices, such as Marco Rubio, who is accusing every Chinese
student in the United States of being a secret Chinese spy.  But
this trip is interesting, and it comes from Senators who are
mainly from the so-called Farm Belt.  I think the involvement of
Senator Grassley is interesting, because of Terry Branstad’s
roots in Iowa.  Terry Branstad, former Governor of Iowa; now the
ambassador to China.
Also, we had news of the mayor of Miami-Dade County in
Florida, Mayor Carlos Jimenez, who just returned from a visit to
China, where he led a delegation of 50 elected officials and
business leaders from Florida.  He met with the mayor of
Shanghai, who stated to Mayor Jimenez, “The bilateral
relationship between China and the United States is the most
important.  It will affect the well-being of the people from both
countries and the world’s peace and prosperity as well.”  So,
interestingly, exactly the same wordings that came out of that
communiqué from the five US Senators, that the China-US
bilateral relationship is one of the most important bilateral
relationships in the world.  The mayor of Shanghai also made the
point very correctly that this is a win-win; the well-being of
the people of both countries — the United States and China —
can benefit out of this kind of bilateral relationship; but also,
the world’s peace and prosperity as well.  So, this is exactly
along the lines that Helga Zepp-LaRouche has been making and has
continued to make this week, as we will see.
Also — this is very interesting — the Governor of Alaska,
Governor Bill Walker, has announced that he will lead a trade
delegation to China in May; which interestingly, he first
proposed during his January 2018 State of the State address.
This is has been subsequently worked out, so this is another
state along the lines of what Governor Jim Justice in West
Virginia has been discussing.  Jim Justice, in his State of the
State, obviously discussed the importance of these $80 billion
Chinese investments into the state of West Virginia.  Now, you
have Governor Bill Walker from Alaska.  This does come in the
wake of Governor Walker personally hosting President Xi Jinping
last April in Anchorage when President Xi was flying back from
Florida, where he had his meeting with President Trump at
Mar-a-Lago on his way back to China; where he took a brief
opportunity to visit Governor Walker in Anchorage, Alaska.  Then
on November 8, 2017, Governor Walker was the only governor to
accompany President Trump on his delegation for the so-called
“state visit plus” to Beijing, where one of the deals that was
signed out of the $300 billion of deals and memoranda of
understanding, one of the deals that was signed was a $43 billion
China investment and purchase deal for an 800-mile Alaska gas
pipeline.  Also, there were important commitments made for
liquefied natural gas sales.  But this pipeline project which is
now being very much emphasized by Governor Walker, is being
characterized by the CEO of the Alaska Gas Line Development
Corporation — one of the parties in this memorandum of
understanding — is being characterized as having the potential
of “turbo-charging” the Alaskan economy.
So, these are states that have been on the margins and are
some of the poorer states.  West Virginia for sure, Alaska very
isolated, who are now developing these relationships with China
and are becoming gateways for the Silk Road spirit to enter into
the United States.  This is exactly what we’ve been discussing in
terms of the crucial importance of the role that China can play;
these mutual investments and joint projects that China is willing
to assist in building here in the United States.  And just the
idea of the United States joining this wave of mega-projects
which is sweeping the globe and upgrading our infrastructure from
the point that it’s now reached, which is a very sorry state of
disrepair and deterioration that has come from decades and
decades of disinvestment.
President Trump was in Ohio just yesterday, where he was
speaking to a room full of union members and building trades
workers.  The point of his trip was to address his so-called
infrastructure plan.  We know that there are many deficits when
it comes to the actual content of what Trump has proposed, but
Trump in this speech made it clear that he is still very clear in
terms of what the urgency of the problem here in the United
States is when it comes to infrastructure.  And also the image of
the United States as a nation of builders, and reclaiming the
legacy that we had over centuries that we were the premier
building nation in the world.  Our infrastructure was second to
none, and other nations were coming to the United States to try
to emulate what we had accomplished.  So, I’d like to just play a
couple of excerpts from President Trump’s address in Ohio
yesterday, and you’ll see that this infrastructure debate is
still very much on the front burner.  It desperately needs the
kind of input that the LaRouche movement is uniquely positioned
to make.
PRESIDENT TRUMP

:  We will breathe new life into your
very run-down highways, railways, and waterways.  We’ll transform
our roads and bridges from a source of endless frustration into a
source of absolutely incredible pride.  And we’re going to do it
all under budget and ahead of schedule.  You ever hear those
words in the public world?  Under budget and ahead of schedule.
We have other things.  Nearly 40% of our bridges were built
before — think of this — before the first Moon landing.  You go
to some countries, they’re building bridges all over the place;
all over you have bridges going up.  One particular country, I
won’t use it because they’re friendly to me, they weren’t
friendly to us as a nation, but now they’re friendly; they’re
building 29 bridges.  We don’t build bridges like that very much
anymore.  A little bit, every once in a while.  But our roads are
clogged, we have average drivers spend 42 hours every year stuck
in traffic, costing us at least $160 billion annually.  Our mass
transit systems are a mess; they’re dilapidated and they’re
decayed.  Nationwide, we average 300 power outages per year;
compared to just five per year in the 1980s.  A total mess.
In recent years, Americans have watched as Washington spent
trillions and trillions of dollars building up foreign countries
while allowing our own country’s infrastructure to fall into a
state of total disrepair.  We spent — and I was against it from
the beginning — they try and say “Well, maybe not ⦔  I was
against it from the beginning.  And by the way, we’re knocking
the hell out of ISIS; we’ll be coming out of Syria like very
soon.  Let the other people take care of it now.  Very soon, very
soon we’re coming out.  We’re going to have 100% of the Caliphate
as they call it, sometimes referred to as land; we’re taking it
all back, quickly, quickly.  But we’re going to be coming out of
there real soon; we’re going to get back to our country where we
belong, where we want to be.
But think of it.  We spent, as of three months ago, $7
trillion — not billion, not million — $7 trillion with a “t”;
nobody every heard of the word trillion until ten years ago.  We
spent $7 trillion in the Middle East.  We build a school, they
blow it up; we build it again, they blow it up.  We build it
again, it hasn’t been blown up yet, but it will be.  But if we
want a school in Ohio to fix the windows, you can’t get the
money.  If you want a school in Pennsylvania or Iowa to get
Federal money, you can’t get the money.  We spent $7 trillion in
the Middle East.  And you know what we have for it?  Nothing.
Stupid!  Stupid!  But we spent $7 trillion, but we barely have
money for the infrastructure.  For most of our history, American
infrastructure was the envy of the world — true.  Go back 30,
40, 50 years.  They would look at us like — now, we are like in
many places a Third World country.  It’s an embarrassment!  And
we’re the ones that had the imagination and the drive to get it
done, but we’ve got that again.  Other nations marveled as we
connected our shores with transcontinental railroads and brought
power to our cities that lit up the sky like no other place on
Earth, and build mile after mile of internet capabilities and
interstate highways to carry American products all across the
country and around the globe.  Nobody did it like us!  We dug out
the Panama Canal; think of that!  Thousands of lives were lost to
the mosquito, to the mosquito — malaria.  We dug out the Panama
Canal.  We transformed our skylines with towering works of
concrete and steel, and laid the foundation for the modern
economy.  To rebuild this nation, we must reclaim that proud
heritage — have to reclaim it.  And we’re on our way.
We must recapture the excitement of creation, the spirit of
innovation, and the spark of invention.  We’re starting!  You saw
the rocket the other day, you see what’s going on with cars.  You
see what’s going on with so much.  NASA, space agency, all of
sudden it’s back, you notice?  It was dormant for many, many
years.  Now it’s back, and they’re doing a great job.  America is
a nation like you, of builders.  It’s a nation of pioneers, a
nation that accepts no limits, no hardship, and never ever gives
up.  We don’t give up!  We don’t give up.  Anything we can dream,
you can build.  You will create the new highways, the new dams
and skyscrapers that will become lasting monuments to American
strength and continued greatness.  You will forge new American
steel into the spine of our country.  You will cement the
foundation of a glorious American future, and you will do it all
with those beautiful American hands.  Powerful hands, powerful
heart, and powerful American pride, right?  Powerful American
pride.
But you’re the ones who are truly making America great
again.  We’re going to work together.  We’re going to work with
the state of Ohio, we’re going to work with everybody.  And we’re
going to bring our country to a level of success and prominence
and pride like it has never ever seen before.  Thank you, and God
bless America.  Thank you.  Thank you very much.
OGDEN:  So you can see, the commitment truly is there.  This
is obviously what got President Trump elected in the first place.
He’s back in Ohio, back in the industrial heartland.  That
commitment to the reindustrialization of the United States, the
reclaiming of the legacy of the great manufacturing power and
returning to that image of the United States as the envy of the
world in terms of builders.  He cited the transcontinental
railroad connecting the sea to the sea, ocean to ocean,
stretching across the United States.  The Moon landing, so many
other things that the United States accomplished.  Now, in his
words, there are parts of the United States that literally have
come to resemble a Third World country.  So, the commitment is
there.
The program is exactly what LaRouche PAC has issued.  This
is the Four Laws economic program, and that’s why it’s so
indispensable that this pamphlet is circulated across the
country, and that this is studied by people in the United States
everywhere.  This should be the material which is being used by
these trade delegations that are travelling to China.  Alaska,
Miami-Dade County, West Virginia; all of these states, all of
these local government officials, all of these governors, all of
these Senators and Congressmen.  If they really want to figure
out what is the policy that the United States should be
discussing, this is the source material.  This is what they
should be studying.  You are the ones who play the critical role
in getting it into their hands and communicating the ideas that
are contained in this pamphlet.
The way that this is going to happen, and this is exactly
what Lyndon and Helga LaRouche have been addressing from the
standpoint of the New Silk Road becoming the World Land-Bridge
and the United States becoming part of this New Paradigm of
development and mega-projects.  One very interesting development,
which is really just a continuation of what has been discussed by
numerous officials coming out of China, and really was originated
by Helga Zepp-LaRouche and the LaRouche movement when she went to
the Belt and Road Initiative forum last Spring, along the lines
of China actually converting their US Treasury bonds that they
hold into equity in a national infrastructure bank here in the
United States and putting that money in terms of credit into
allowing the United States to capitalize such an infrastructure
fund; and to build these great projects that you heard President
Trump discussing.
So, let me just say, this week, as publicized by CGTN, which
is the China Daily global television network, an organization
called the Center for China and Globalization has reiterated the
idea that the only pathway towards stability in terms of US-China
trade relations, and evening out this so-called trade deficit,
the only pathway should be based on joint economic initiatives
and joint investments.  Instead of tit-for-tat tariff retaliation
this way and that way, the Center for China and Globalization —
according to CGTN — said that China should continue ten measures
that it should take to foster US-China trade ties.  They
recommend, in addition to adjustments that should be made in
areas such as lifting excessive limits on high technology exports
to China, and various other aspects.  The two most important
steps that they propose here are the following:  1. “Consider the
establishment of an investment fund to help the United States
upgrade its infrastructure, capitalizing on China’s advanced
technology and expertise in the field.”  2.  “Enlist the
participation of American companies in Belt and Road projects as
third party partners.”  So again, the establishment of an
investment fund where China can invest in the upgrading of US
infrastructure, and also contribute its significant expertise
that it has developed in terms of the projects that China has
built over the last 10-15 years.  Then, two, enlist American
companies in Belt and Road projects as third party partners.
So, in other words, the United States and US companies
actually join China as third party partners in some of these
development projects in other countries.  Why could the United
States not be participating as joint investors and joint partners
in some of these fantastic rail projects that China has been
building in Africa, for example?  Or some of the water projects,
or some of the power projects?  And this kind of win-win
relationship between the United States and China could then
benefit both China and the United States, but also benefit the
world.  So, in this way, China can continue to adhere to their
professed goal of long-term stable economic and trade relations
between the two nations, but also third party partners can also
benefit.
So, that’s what was proposed by this organization — the
Center for China and Globalization.  And emphatically, this is
not a new idea.  In fact, this idea comes directly from what the
LaRouche movement has been discussing in terms of America’s
future on the New Silk Road.  So, this is a very significant
opportunity, and despite the fact that everything you’re hearing
right now is trade war, tariffs, tit-for-tat, and so forth,
President Trump even in that speech in Ohio that you just heard,
praised what China has been able to accomplish in terms of these
marvels of infrastructure.  Bridge building, so forth and so on,
over the recent years.  It’s exactly that spirit, the spirit of
the New Silk Road that the United States must emulate right now.
We see some very interesting potentials around that sort of
development.  Again, as I said, these are the dividends of the
close personal relationship that President Trump and President Xi
Jinping have forged.  And it’s our job to continue to develop
things along that path.
So, let me conclude here by playing another clip from Helga
Zepp-LaRouche’s webcast from yesterday, where she addresses this
proposal for the United States joining the Belt and Road
Initiative as a third party partner in development projects
abroad, and also this idea of Chinese investment through an
infrastructure bank or similar investment fund in infrastructure
projects here in the United States.  So, here’s this clip from
Helga Zepp-LaRouche.
ZEPP-LAROUCHE

:  Well, there is actually a very
interesting response from China, where the Prime Minister Li
Keqiang made a proposal:  He said, rather than reducing the trade
deficit by imposing tariffs, which would end up in a trade war,
and nobody would be the winner in the end, he said, the other way
to  resolve the trade deficit would be to increase the volume of
trade, and that way you could have also joint ventures between
the United States and China and third countries. And that is
obviously the approach which we have been proposing for a very
long time.
There was also an extremely productive approach being
discussed on CGTN, the China Global Television Network, where
they said that the United States and China should start a
dialogue about infrastructure, and that Chinese investors could
invest in the development of infrastructure in the United States,
through a fund.  Now, this is a proposal which we have been
pushing from way back, saying that China has these very large US
Treasury reserves, which if they just sit there, don’t do
anything good.  But if they would be invested in the
infrastructure inside the United States, through an
infrastructure bank or some other mechanism, it could help to
solve the financing problem which President Trump clearly has;
given the fact that presently what is available in terms of
funding, is very far from the $1 trillion he had mentioned during
the election campaign.  And the American Society of Civil
Engineers had said what is needed is not $1 trillion but actually
$4.5 trillion; and some experts have even said, in order to get
modern infrastructure in the United States, you need $8 trillion
in investment.
So, I think there is a situation where you could get rid of
the trade imbalance by really using the Chinese expertise in
high-speed train systems and other infrastructure. And what we
have shaping up from the Schiller Institute was this idea to do
exactly in the United States what China has been doing and will
complete by 2025, or even 2020, to connect all its major cities
through fast train systems.  Now, obviously the infrastructure in
the United States is in terrible shape and needs urgent repair,
most of it is almost 100 years old or even older.  So this would
be an approach to really resolve this on a higher level.
I think many people should discuss this, and there are
already many forces in the United States who have opened channels
with their Chinese counterparts.  The governor of West Virginia,
the mayor of Houston, Texas, the governor of Alaska. Naturally
people in Iowa are very tuned in, because the former Iowa Gov.
Terry Branstad is U.S. Ambassador in Beijing.  So there are
actually other alternatives than going into a trade war, which
nobody would really benefit from.
[T]he world has reached a point where we {have} to
overcome geopolitics.  Because if, at this point, the United
States, or the West in general, would go into the Thucydides
Trap, take the rise of China as a reason to go into war and
confrontation,  this could very easily be the end of all of
humanity, so we have to find a different way.  And China has said
many times, they do not want to surpass the United States and
replace with a unipolar world order, but they want to be in a new
alliance of sovereign countries, and have the idea of the one
humanity first.
And I think this is a new concept of foreign policy, and
people should study it and relate to it, rather than going for
the rather uninformed opinions of such people as Marco Rubio, who
is on a rampage against anything Chinese. But it really is not
going to work, because the rest of the world is very happy with
what China is doing, and I think it would be for the absolute
benefit of humanity if the United States and China could find a
way to cooperate in their mutual interest.
OGDEN:  So there, as Helga Zepp-LaRouche said, it would be
of the absolute benefit of the people of the United States and of
China and the benefit of all humanity, if these two countries can
find a pathway towards cooperation in their mutual interest.  In
fact, that’s the reality with all countries.  This is the point
of the idea of a great powers relationship.  Russia, China,
India, the United States; and that really is the foundation of
exactly what this idea of a new win-win paradigm of relations
between nations is.  There are problems to be overcome; there are
disagreements that will invariably occur; there are conflicts
that different nations must resolve.  But all of these can be
resolved by elevating the dialogue to a higher level, and to look
at what the common challenges are and what are the avenues of the
common benefit that all nations can work together towards this
idea of a common destiny for mankind.
So, we’re out of time right now.  As I said in the
beginning, if you looked at in one way, you would say the
possibility of war is very near at hand.  But if you look at it
in another way, you say the possibility of a New Paradigm of
peace and mutual development is also very close at hand, and is
right there for the taking.  It is all that much more necessary
that those of us who have this perspective and understand that
the big picture — events on the ground are being dictated and
are being driven by this fight; by this struggle between two
mutually opposing paradigms.  The geopolitical paradigm, that has
brought us to the threshold of this kind of war situation; but
also, this New Paradigm of economic development and
mega-projects.  And the offer, that we will assist you, not
expecting something in return, not trying to impose our will on
you; but just from the standpoint that this kind of cooperation
is in our mutual benefit.  It’s up to us and it’s up to the
elected leadership here in the United States on all levels, to
gain that perspective and to look for those avenues of mutually
beneficial cooperation and win-win relationships that can build
the bridge from now into this future in which the New Paradigm is
dominant.
So, as I said, we have the material which you need, which is
in the contents of this Four Laws pamphlet.  This is “Lyndon
LaRouche’s Four Laws; The Physical Economic Principles for the
Recovery of the United States:  America’s Future on the New Silk
Road.”  This was originally printed many months ago, but it
remains highly relevant and a very timely intervention that we
can use to educate our fellow Americans according to this
potential for the dividends of the New Paradigm of win-win
cooperation and economic development.  With that perspective in
mind, we wish you a Happy Easter, and we thank you for tuning to
larouchepac.com.  Please stay tuned, and we’ll see you on Monday.

https://larouchepac.com/

Del 5 i serien, »Hvad er det Nye Paradigme?«

Det er afgørende at forstå konfucianismens rolle i Kinas historie for at forstå Kinas nuværende lederskab for skabelsen af det Nye Paradigme. I den kinesiske historie går dette tilbage til Konfutses og Mencius’ konflikt med daoismen og legalismen i det gamle Kina; Zhu Xis rolle og den konfutsianske renæssance i Song-dynastiet i det 11. og 12. århundrede, og Sun Yat-sens konfutsianske anskuelser i det 20. århundrede. Denne konfutsianske tradition er i harmoni med de humanistiske strømninger i vestlig tankegang, som typificeres af Sokrates’ og Platons, Nicolaus Cusanus’ og Friedrich Schillers bidrag.

Præsenteret af Mike Billington, EIR’s koordinator for Asien

Xi Jinping har, i alle sine skrifter, i alle sine taler, understreget, at dette »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid« er baseret på total respekt for det andets lands suverænitet, total respekt for den andens samfundssystem, og der kommer ingen bestræbelse på at påtvinge noget andet land den kinesiske model. Det er ganske enkelt, at Kina har tilbudt især udviklingslandene at hjælpe dem til at overvinde deres underudvikling. Det er et win-win-samarbejde, hvilket er grunden til, at 140 lande i mellemtiden samarbejder med dette, for det er naturligvis i Kinas interesse – for det er en stor befolkning, et stort land, en meget rig kultur, 5.000 års meget rig kulturtradition, så det er et af verdens store lande, og måske endda det vigtigste, i betragtning af dets befolknings størrelse.

Men de påtvinger ikke nogen det, de anser for at være »kinesiske karaktertræk« – helt forskelligt fra de neokonservative og de neoliberale, der havde regimeskifte, ’farvede revolutioner’, eksport af ’demokrati’ og det, de kalder »menneskerettigheder«. Folk bør virkelig ikke være fordomsfulde, men bør se på det med friske øjne, selv læse Xi Jinpings taler. …

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 28. marts, 2018 – Farcen med premierminister Theresa Mays krav om, at verden skal bøje sig for den britiske krone og acceptere den åbenlyse løgn, at Rusland gennemførte en »ulovlig magthandling« mod UK samtidig med, at Kongeriget nægter at fremlægge så meget som antydningen af bevis, overbeviser ikke mange borgere i USA eller Europa og stort set ingen uden for NATO. Organisatorer fra LaRouche-bevægelsen i USA, Tyskland (Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet; BüSo) og andre steder finder, at der er et dramatisk skift i befolkningens respons, siden PM May lancerede sin kampagne for krig med Rusland. De svigagtige britiske anklager mod Rusland – som minder stort set alle om Tony Blairs løgne om Iraks masseødelæggelsesvåben, og om denne løgns forfærdelige konsekvenser – er begyndt at vække et spirende had til denne imperieholdning, som udstråler fra briterne og fra de spytslikkere for briterne, som i 16 år sad på det amerikanske præsidentskab, før valget af Trump.

Lad os se på timingen i dette fupnummer:

• MI6-kampagnen for at bringe USA’s præsident til fald gennem »Russiagate« er ikke alene kollapset, men dens gerningsmænd i FBI, CIA og blandt de neokonservative i både det Republikanske og Demokratiske parti, står nu selv over for mulige anklager for kriminelle handlinger for deres løgne, læk, ulovlige brug af føderale myndigheder og mere endnu.
• Theresa Mays regering hang i en tynd tråd, alt imens Labour-partiets leder Jeremy Corbyn blev set som en sandsynlig vinder, hvis der blev udskrevet valg.
• De kombinerede britisk/Obama-bestræbelser på at vælte regeringen i Syrien og overgive landet til kaos under krigsførende terrorgrupper, ligesom i Irak og Libyen, er blevet alvorligt undermineret af præsident Trumps åbne samarbejde med Rusland omkring udslettelse af terroristerne.
• Flere europæiske nationer har afvist dæmoniseringen af Rusland, og Italien befinder sig i processen med at danne en ny regering, som sandsynligvis vil afvise europæiske sanktioner mod Rusland i det hele taget.

Så briterne forsøger at gøre det, de plejer at gøre qua deres imperienatur – opfinde en krise, der kan retfærdiggøre krig, få USA til at stå i spidsen og tyrannisere deres fordums »allierede« til underkastelse.

Men, planen virker ikke så godt. Alt imens det er sandt, at Trump-administrationen gik med i masseudvisningen af russiske diplomater, så er det imidlertid klart for briterne, at Trump ikke vil opgive sine planer om at arbejde sammen med præsident Putin. Hans telefonopringning til Putin 20. marts, hvor de diskuterede løsninger på globale problemer uden at nævne den britiske Skripal-sag med ét eneste ord, slog Dronningen og hendes britiske Lords med rædsel, såvel som også den ynkelige Theresa ’M’ May, og som alle ser skriften på væggen: Enden på selve Imperiet.

Næsten et dusin europæiske lande har nægtet at udvise nogen russiske diplomater og har krævet først at se beviser. Briterne har omdelt seks power point-slides som »bevis«, som ikke var andet end en liste over deres svigagtige anklager om russisk »aggression«. Ligesom Christopher Steele-dossieret, vil anklagerne måske narre nogle, for en tid; men briternes troværdighed er slidt ned.

Men, hvad der er meget vigtigt, så har millioner af mennesker i løbet af de seneste halvtreds år hørt Lyndon LaRouche advare om, at USA er blevet holdt for nar af briterne, med at udkæmpe deres kolonikrige siden Vietnam og med at gennemføre deres finanspolitikker med det »frie marked«, på bekostning af det Amerikanske System for dirigeret kredit til industriudvikling. Alt imens mange har fundet dette vanskeligt at tro på, så ser de pludselig de afskyelige løgne og Londons lige så afskyelige politik for anstiftelse af krige, og de reflekterer over, hvem, det var, der i alle disse år fortalte sandheden.

For en gangs skyld er briterne blevet tvunget til at stå i spidsen af deres fupnummer i deres eget navn – og det er deres sårbare punkt. Trumps plan om at arbejde sammen med Putin og med Xi Jinping og afslutte imperie-æraen for krige for regimeskifte og truslen om en atomar udslettelse, må støttes og fuldt og helt gennemføres, og det omgående.

Foto: Dronningen og Prinsen af Wales forlader parlamentet efter dronningens tale, 2017.  Copyright House of Lords 2017 / Photography by Roger Harris. This image is subject to parliamentary copyright. www.parliament.uk

28. marts, 2018 – Det Russiske Forsvarsministerium rejste i dag officielt spørgsmålet om, hvorvidt Storbritanniens efterretningstjenester var involveret i drabsforsøget på Skripal og hans datter »som en del af en massiv, politisk provokation« og nævnte den britiske regerings åbenlyse afvisning af at fremlægge nogen som helst beviser for at retfærdiggøre dens globale krav om krig mod Rusland, med baggrund i denne forgiftningsaffære.

Ruslands »Erklæring fra Udenrigsministeriet«, som i dag blev publiceret på ministeriets webside, afslører Det britiske Imperiums latterlige bluffnummer omkring Skripal-affæren på samme måde, som præsident Vladimir Putin afslørede Imperiets strategiske bluff i sin tale 1. marts, hvor han annoncerede Ruslands nye missiler, der kan undvige Vestens ABM-systemer. Læserne kan selv dømme ud fra de følgende uddrag:

»De britiske myndigheder har mere en én gang demonstreret deres manglende evne til at sikre russiske borgeres sikkerhed …

I det seneste tilfælde [med Sergei Skripal og hans datter, Yulia, idet sidstnævnte stadig er russisk borger], handlede London i modstrid med alle normer for international lov, etik og endda sund fornuft. London har anklaget Rusland for at forgifte russiske borgere uden at levere nogen beviser eller noget komplet billede af forbrydelsen. Samtidig har det leveret det angivelige navn på den giftige substans, som aldrig er blevet brugt i Rusland, og de har lanceret en storstilet politisk kampagne og mediekampagne mod Rusland. Det har indledt kampagnen for udvisning af russiske diplomater fra en række lande og repræsentative kontorer og internationale organisationer og har annonceret en pakke af andre sanktioner …

De britiske myndigheders handlinger rejser mange spørgsmål. Den britiske offentlighed holdes hen i mørke med hensyn til hovedelementer i denne hændelse, som er blevet beskrevet som ekstremt farlig, og antallet af personer, der er blevet ramt, holdes hemmeligt. Ingen information er blevet givet om aktiviteterne i Storbritanniens hemmelige forskningsfacilitet i Porton Down i nærheden af Salisbury, hvor man udfører forskning i kemiske substanser. Der er ikke frigivet information om ’Operation Toxic Dagger’, en årlig øvelse i kemisk krigsførelse, der gennemføres på Porton Downs faciliteter sammen med UK’s militær, og som afsluttedes umiddelbart forud for forgiftningen af Skripal og hans datter.

I mellemtiden har London indledt en global kampagne for at sprede antagelsen om Ruslands skyld. Vi ser en overlagt og målbevidst eskalering af konfrontation og demonstration af militærmagt på Ruslands grænser. Det er en åbenlys bestræbelse på at underminere den politiske og diplomatiske interaktion, som kunne føre til en objektiv og omfattende efterforskning af Salisbury-hændelsen.

Analysen af alle disse omstændigheder viser, at UK’s myndigheder ikke er interesseret i at identificere de virkelige årsager og de virkelige gerningsmænd til forbrydelsen i Salisbury, hvilket indikerer en mulig involvering af UK’s efterretningstjenester. Med mindre vi modtager overbevisende bevis for det modsatte, vil vi anse denne hændelse som værende et drabsforsøg på russiske borgere som en del af en massiv, politisk provokation. Vi understreger, at bevisbyrden udelukkende hviler på Storbritannien.«

Foto: Fra venstre: Ruslands forsvarsminister Sergei Shoigu, udenrigsminister Sergei Lavrov og præsident Vladimir Putin. Foto fra 2015.

28. marts, 2018 – Briterne udgav i dag en ny Strategic Security Capability Review, der reviderer deres nationale sikkerhedsstrategi fra 2015, med en isnende opfordring fra selveste premierminister Theresa May til mobilisering for krig med Rusland, såvel som også udvidelse af »tankepoliti-kontrol« over sociale medier, forklædt som modspil mod russisk »fake news«.

I introduktionen, skrevet af May, erklærer hun, at, siden 2015, »er truslerne fortsat blevet intensiveret og udviklet, og vi står over for en række komplicerede udfordringer hjemme og i udlandet: en genopblussen af statsbaserede trusler og voksende konkurrence mellem stater; underminering af den internationale orden, baseret på regler; fremvæksten af cyber-angreb fra både statslige og ikkestatslige aktører og den generelle indvirkning af teknologiske udviklinger; og den voksende trussel, som udgøres af terrorisme, ekstremisme og ustabilitet.« Uden at efterlade nogen tvivl om, hvem målet er, fortsætter hun: »I løbet af det seneste år har vi i UK været vidne til oprørende terrorangreb i London og Manchester. Men også til fræk og uansvarlig aggressionshandling i Salisburys gader: mordforsøg ved at bruge et ulovligt, kemisk våben, som er en ulovlig magthandling mod UK.«

I dokumentets hovedtekst lyder det: »En opblussen af statsbaserede trusler, en intensivering af mere udbredt statslig konkurrence og udhuling af den på regler baserede, internationale orden, som gør det vanskeligere at bygge konsensus og takle globale trusler … Den vilkårlige og ansvarsløse brug af nervegift til militærbrug på britisk jord var en ulovlig magtanvendelse fra den russiske stats side. Det skete på baggrund af et veletableret mønster af russisk statsaggression. Ruslands ulovlige annektering af Krim var første gang, siden Anden Verdenskrig, at én suveræn nation med magt har taget territorium fra en anden nation i Europa. Rusland har anstiftet konflikt i Donbass-området og støttet Assads regime, inklusive, da dette regime med overlæg ignorerede dets forpligtelse til at standse al brug af kemiske våben. Rusland har ligeledes krænket europæiske landes nationale luftrum og etableret en vedvarende kampagne for cyber-spionage og opbrud, inklusive indblanding i valg.«

Med hensyn til »tankepoliti«, erklærer dokumentet: »Kommunikationer bliver i stigende grad, både af vore partnere og vore modstandere, brugt til at opnå strategiske fordele i den virkelige verden. Traditionelle kanaler er i vid udstrækning blevet tilsidesat til fordel for digitale og sociale medieplatforme. Dette kombineres med en nedgang i tiltroen til traditionelle informationskilder og den såkaldte »fake news«-æra. Parallelt hermed er spillereglerne ændret. Demokratiseringen af information, og midlerne til at udnytte det, har gjort det muligt for aktører at udøve uforholdsmæssig indflydelse, som er i konkurrence med offentlighedens interesse.«

Foto: Storbritanniens premierminister Theresa May har skrevet introduktionen til UK’s nye  Strategic Security Capability Review.

newparadigm.schillerinstitute.com

Hvad kan forklare de transatlantiske regeringers lemming-agtige reaktion på Det britiske Imperiums hysteriske eskalering imod Rusland, i Skripal-affæren? Som Helga Zepp-LaRouche har understreget, så findes der kun én forklaring, og det er de aktuelle magthaver-»eliters« desperate frygt for, at deres dage med deres bankerotte imperium er talte med den overvældende del af menneskeheden, der bliver overvundet til fordel den »Nye Silkevejsånd« og rekrutteres til det Nye Paradigme, som repræsenteres af Kinas og dets Bælte & Vej Initiativs »win-win«-politikker. Snarere end at erkende deres systems fiasko, så falder imperie-geopolitikerne, der trækker i Mays tråde, i Thukydid-fælden og løber risikoen for faren for udslettelse af menneskeheden i en atomkrig – alt sammen for at beskytte et fejlslagent og døende system.

Lyt med på torsdag, når fr. LaRouche diskuterer, hvad der er nødvendigt for at udmanøvrere denne galskab.

Leder fra LaRouchePAC, 27. marts, 2018 – For enhver, der ikke er en sinke, er den modbydelige natur af premierminister Theresa Mays og kohorters Skripal-forgiftnings- og anti-Ruslandsmobilisering en åbenlys »Great Game«-manøvre for at forhindre den potentielle realisering af en amerikansk-russisk hældning over mod »Nye Silkevejsrelationer«, for fred og for udvikling. Hele Mays anti-russiske, internationale mobilisering er blot en ny fase af det igangværende Trump-gate kupforsøg, med det formål at bringe det amerikanske præsidentskab til fald. Briterne er ligeledes i centrum for gennemførelsen af denne fase: MI6, Christopher Steele, Richard Dearlove, Sir Andrew Wood, Robert Mueller og andre håndlangere.

Der er ingen legale belæg for Theresa Mays kampagne for at anklage Rusland for forgiftningen i Salisbury den 4. marts – ingen beviser, ingen analyse, ingen juridiske standarder. May selv var politisk på vej ned og ud, inden for ganske få dage, indtil denne beskidte operation blev lanceret; og nu forventes verden at hylde hende som en »anti-Ruslands-heltinde«.

»Det er modbydeligt; det er usikkert«, sagde Helga Zepp-LaRouche i dag og bemærkede, at dette tydeligvis er briterne, der anstifter konfrontation. »Vi kan få det til at give bagslag«, sagde hun. Hold fast i sandheden og brug ethvert middel til at afsløre den onde hensigt og dens gerningsmænd.

Det er rent strategisk meget vigtigt, at den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov i dag gentog, at den forpligtelse stadig er aktiv, som fornylig blev indgået af den russiske præsident Vladimir Putin og præsident Donald Trump, til en dialog om stabilitet og sikkerhed. Det forholder sig således, på trods af gårsdagens amerikanske, pro-britiske ordre til udvisning af 60 russiske diplomater og lukning af det russiske konsulat i Seattle. Ryabkov sagde i dag, rapportret i Sputnik, »Vi har brug for denne dialog, præsidenterne for vore lande talte om det i en telefonsamtale for et par dage siden. Vi opgiver ikke denne dialog, vi vil bevare den.« Herudover fordømte Ryabkov USA’s udvisninger.

I løbet af de seneste 24 timer har ledere i andre lande udtalt sig imod denne briternes ’udsmidning af bumser’. Den østrigske kansler Sebastian Kurz sagde i dag, at hans nation ikke ville udvise russiske diplomater. Han sagde, at Østrig traditionelt er et neutralt land; det er en bro mellem Øst og Vest. Diplomater er velkomne og nødvendige i Østrig.

Der høres også udtalelser imod det britiske/EU-fremstød for konfrontation med Rusland internt i selv Tyskland, og ligeledes i Italien. Det rapporteres, at på EU-topmødet for statsoverhoveder i Bruxelles den 22.-23. marts, fremlagde May og den tyske kansler Angela Merkel krav om nye, skrappe sanktioner mod Rusland, men at dette blev blokeret som værende forkert af den italienske premierminister Paolo Gentiloni. Dernæst rejste han hjem, og på trods af, at han er afgående leder, udviste han to russiske diplomater og demonstrerede således det intense pres, der lægges på de europæiske ledere af briterne og deres kohorter internt i USA. Denne handling blev prompte fordømt af andre i Italien som værende forkert og som en »præmatur« dom.

Torsdag vil Trump besøge det nordøstlige Ohio for at tale om infrastruktur. Dette er i hjertet af Rustbæltet, som ville blive transformeret til et kraftcenter under betingelser, der afgøres af USA’s samarbejde med USA og Rusland og Kina under Bælte & Vej Initiativet, og med LaRouches Fire Love.

Foto: Premierminister Theresa May mødtes med præsident Trump på Davos Økonomiske Verdensforum, 25. jan., 2018.

27. marts, 2018 – Udvisningen af russiske diplomater fra Europa er resultatet af en afpresningskampagne og et pres fra USA, sagde udenrigsminister Sergei Lavrov i dag i respons til et spørgsmål fra TASS. »Den konklusion, der umiddelbart må drages, er, at vi havde helt ret, da vi mere end én gang sagde, at virkeligt uafhængige lande i den moderne verden og i det moderne Europa er meget få«, sagde han. »Når én eller to diplomater bliver bedt om at forlade landet, med undskyldninger, der hviskes i vore ører, så ved vi med sikkerhed, at dette er et resultat af et kolossalt pres og en kolossal afpresning, som er Washingtons hovedværktøj på den internationale scene.« Disse handlinger er i realiteten ikke engang »demokratiske«. De er resultatet af, at eliterne ignorerer befolkningen. Han rapporterede, at Die Welt i Tyskland har gennemført en opinionsundersøgelse, der sagde, at mere end 80 % af respondenterne var imod flere russiske sanktioner.

Også viceudenrigsminister Sergei Ryabkov kom i dag med skrappe kommentarer til Sputnik, men han udtalte, at Rusland ikke ville opgive forhandlingerne med Washington om strategisk stabilitet. Han gav udtryk for det synspunkt, at »den aktuelle situation vil ikke vare ved«. Han sagde, »Vi har brug for denne dialog« og forklarede, »vore landes præsidenter sagde … i en telefonsamtale for et par dage siden, vi opgiver ikke denne dialog, vi bevarer den«. Og Ryabkov udtrykte »håb« om en »sund start«, der »før eller senere vil få overhånd«.

Ryabkov angreb Theresa May for at fremlægge flere end 20 teorier, der angiveligt skulle være leveret af Moskva, med hensyn til Skripal-forgiftningen. UK-regeringsfolk, sagde han, »taler fortsat nonsens«. Han gav dem det råd, at de »holdt op med uophørligt at surfe på Internettet, læse aviser, se TV og læse alle udtalelser fra enhver person med et russisk pas, og så fremstille det, som om det repræsenterer Moskvas officielle teori«.

Foto: 14. marts sagde Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov til TASS: »Der har været en meget nervøs reaktion på Ruslands comeback som en ligeværdig partner, der ikke påtvinger andre noget som helst, men som ikke vil tolerere diktater eller ultimatummer. Vore vestlige partneres reaktion på dette er meget smertefuld … «.

Leder fra LaRouchePAC, 26. marts, 2018 – Lyndon og Helga LaRouche har hen over de seneste 35 år spillet en hovedrolle i udformningen af relationer mellem nationer til det bedre: gennem LaRouches idé til præsident Reagans Strategiske Forsvarsinitiativ (SDI) fra 1983, og gennem »LaRouche-doktrinen« for stormagtsrelationer, som ledsagede denne idé; og gennem deres kampagne fra 1989 for den »Eurasiske Landbro«, som sluttelig bidrog til Kinas Bælte & Vej Initiativ, der nu udvikler mange nationer i hele verden. Hele vejen igennem var fjenderne af disse tiltag hen mod et nyt paradigme for udvikling, City of Londons finansimperium og britisk geopolitik.[1]

Denne tidligere, hyppigt skjulte virkelighed er pludselig, på dramatisk vis, blevet åbenlys. Den britiske premierminister Theresa May og udenrigsminister Boris »bondske« Johnson har tyranniseret USA og 14 europæiske nationer ind i en eskalerende konfrontation med Rusland, der tilsigter at ødelægge stormagtssamarbejde for fremskridt gennem projekterne i Bælte & Vej, og som meget hurtigt kan føre til verdenskrig.

I går understregede Helga Zepp-LaRouche, at London har gjort dette som en reaktion på miskrediteringen af det af britisk efterretning styrede Russiagate-kupforsøg mod præsident Donald Trump. Hun sprængte den udokumenterede sag om »russisk nervegift« som værende intet andet end Russiagate fortsat, genopfundet og genoplivet. Denne sags foreløbige succes, efter at Russiagate mod Trump var slået fejl, er ekstremt farlig, sagde hun. Både Kina og Rusland vil reagere på denne ændrede, transatlantiske dagsorden.

Kina har, gennem sin præsident Xi Jinping og sine partiorganer som Global Times, indset, at Kinas fredelige opkomst, konfronteret med et sandt stormløb af britisk geopolitisk og økonomisk krigsførelse, måske ikke vil få lov at blive let eller fredelig.

Men Kina har udløst en udviklingsdynamik og hæver produktivitet og levestandarder i mange nationer, såvel som i sin egen, og bruger et nyt koncept, som Lyndon LaRouche for 30 år siden kaldte »Verdenslandbro-udviklingen«. Kinas Bælte & Vej Initiativ tiltrækker nu også nationer fra selv Vesteuropa. Dets lederskab vil ikke lade sig standse af toldkrig eller investeringsembargo; i stedet anvender det dette nye paradigme for at stoppe dem.

Som Helga LaRouche udtrykte det, så er Kina omsider i færd med at feje Londons århundredelange Malthus-politik og nulsums-geopolitik til side; og Kina erstatter det med et Nyt Paradigme for gensidig fordel for nationer, for udryddelse af fattigdom, videnskabeligt fremskridt og for »et fællesskab for en fælles skæbne«. Lyndon LaRouche har i 50 år insisteret på nødvendigheden af denne udskiftning. Hans LaRouche-bevægelse har fremlagt ammunitionen til overvindelse af angrebene mod præsident Trump, som kommer fra britisk efterretning, og for de tiltag for en økonomisk politik, der kan virkeliggøre Amerikas fremtid på den »Nye Silkevej«.

[1] Se Harley Schlangers præsentation af geopolitikken historie, fra serien, ’Hvad er det Nye Paradigme’ (video; dansk pdf.)

Foto: Præsident Donald Trump i samtale med britiske PM Theresa May under et bilateralt møde i det ovale kontor, 27. januar, 2017. Premierminister May var det første statsoverhoved, der aflagde statsbesøg i Det Hvide Hus. (Official White House Photo)

26. marts, 2018 – Den finske regering annoncerede den 9. marts sin beslutning om at planlægge en arktisk jernbanelinje til Norges mest østlige beliggende by, Kirkenes, ved Barentshavet. Denne beslutning har afgjort denne jernbanelinjes rute, som flere norske havne og den russiske havn Murmansk har konkurreret om. Ruten fra Kirkenes vil åbne for adgang til et potentielt meget rigt område for minedrift i det nordlige Finland. Den vil løbe til Rovaniemi, der via jernbane er forbundet til resten af Finland. Jernbanen vil bringe hele Finland og Sverige i kontakt med den nordlige sejlrute, såvel som med de enorme energiprojekter i det arktiske område.

Den finske minister for transport og kommunikationer Anne Berner arbejder for en række projekter, der forbinder den nordlige sejlrute, gennem Finland, direkte med Centraleuropa og Tyskland. Hun arbejder aktivt for tunnelprojektet mellem den finske hovedstad, Helsinki, og den estiske hovedstad, Tallinn. Herfra findes projektet Rail Baltica som et af de ni sovende EU-korridorprojekter (TEN-T), der forbinder hele Europa. Minister Berner er meget aktiv med at etablere kontakt med de relevante institutioner i Norge, Sverige og de Baltiske Stater, såvel som med de hjemlige oprindelige folk i området, hvor den arktiske jernbane (fra det Arktiske Hav) skal løbe. Berner var den finske regerings repræsentant ved Bælte & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, 2017.

Finland arbejder også for, at Sverige skaber en Botnisk Korridor i begge lande, på begge sider det Baltiske Hav (Østersøen). Den hesteskoformede jernbanekorridor vil, sammen med Helsinki-Tallinn-tunnelen, Rail Baltica og jernbanenettet i Danmark, Tyskland og Polen, fuldstændiggøre en Baltisk Ring omkring hele det Baltiske Hav.

I en rapport om Arktisk Hav-jernbanen (Arctic Ocean Railway) gøres det klart, at det er planen at arbejde sammen med Kina i hele det arktiske område. Et kapitel med overskriften, »Arktisk Hav-jernbanen er den del af det globale transportsystem« er visionært: »På en bredere skala er Arktisk Hav-jernbanen også forbundet til de førnævnte projekter, dvs., Rail Baltica og Helsinki-Tallinn-tunnelen. Arktisk Hav-jernbanen bør derfor ses som en del af det globale transportsystem … Arktisk Hav-jernbanen ville forbinde det arktiske område og dets udstrakte naturlige resurser med både Finlands jernbanenet og – via Helsinki-Tallinn-tunnelen og Rail Baltica – med Centraleuropa og hinsides. Arktisk Hav-jernbanen ville give en alternativ rute for finsk eksport og import. En forbindelse til det Arktiske Havs dybe, isfrie havne ville åbne for en forbindelse til Atlanterhavet og Nordøstpassagen og herved på signifikant vis øge Finlands transportkapacitet og forbedre dets logistiske position og tilgængelighed. Takket være disse forbindelser, ville Finlands betydning som en nordeuropæisk transportrute vokse.«

Det Finske Transportagentur udgav sin Arctic Ocean Railway Report i år.

Tidligere er betydningen af Arktiske Hav-jernbanen blevet beskrevet i en tale for Schiller Institut-konferencen i Berlin, 25.-26. februar, 2012 af EIR’s Stockholm-korrespondent Ulf Sandmark, »Man in the Arctic – But How?«, udgivet i EIR, 6. april, 2012.

26. marts, 2018 – Ifølge en embedsmand fra det Russiske Forsvarsministerium, blev formlen på nervegassen Novichok offentliggjort i USA så langt tilbage som i 1998, rapporterer TASS i går.

»Så langt tilbage som i 1998 gennemså vi en fast udgave af spektraldatabasen, udgivet af U.S. National Bureau of Standards, der har spektraldata på omkring 300.000 kemiske stoffer og jævnligt opdateres, for at finde et stof, der fangede vores opmærksomhed, da det var et organophosphat-kemikalie. Vi forstod, at det måtte have dødelig virkning. Det viser sig nu, at, at dømme ud fra navnet på dette stof, det var Novichok A234. Det er ude i det åbne«, sagde Igor Rybalchenko, chef for ministeriets kemilaboratorie, i et interview med »Voskresny Vecher« nyhedsoversigten på Rossiya-1 Tv-kanalen.

25. marts, 2018 – En talsmand for den russiske ambassade i London fremførte i dag, at en udtalelse fra chefen for Storbritanniens Porton Down, Gary Aitkenhead, faktisk bekræfter, at de er engageret i udvikling af giftige kemikalier til militærbrug. Aitkenhead, der for to dage siden blev spurgt af BBC, om der var nogen mulighed for, at nervegiften Novichok kunne være blevet taget fra Porton Down, svarede: »Vi ville ikke få lov at operere, hvis vi manglede kontrol, som kunne resultere i, at der var noget, der forlod vore faciliteters fire mure her.« Til hvilket den russiske diplomat responderede: »Den britiske side har faktisk bekræftet, at udvikling og forskning af nye, giftige substanser til militærbrug er i gang i denne hemmelige facilitet. Desuden benægtede Aitkenhead ikke, at der var et lager af kemiske våben, som angiveligt skulle omfatte nervegiften A-234, der, i overensstemmelse med de officielle forsikringer fra den britiske side, var blevet brugt til at forgifte Skripal og hans datter … «

Ifølge TASS mindede den russisk ambassades pressesekretær om, at den britiske udenrigsminister Boris Johnson antydede, at UK havde sådanne prøver, i respons til et spørgsmål fra 19. marts om, hvorvidt Porton Down havde »nogen prøver på Novichok, med hvilke man kunne sammenligne beviserne. Johnson svarede, »Det har de«.

»Disse udtalelser efterlader os intet andet valg end at forstærke vore krav om, at vi får udleveret fuld information om undersøgelsen, og at programmet for at fremstille kemiske stoffer i Porton Down, til militærbrug, offentliggøres«, sagde diplomaten fra den russiske ambassade.

Foto: Giftgas, 1. Verdenskrig.

26. marts, 2018 – I et opkald tidligt i morges til reportere annoncerede Det Hvide Hus, at det udviser 60 russiske »efterretningsofficerer« af USA. Overordnede folk i administrationen sagde desuden under briefingen til pressen, at USA også lukker det Russiske Konsulat i Seattle, Washington. Dette skete, sagde en overordnet embedsmand, pga. det russiske »angreb på vores vigtigste allierede« med henvisning til de britiske beskyldninger om Ruslands involvering i Skripal-angrebet. »Vi er solidariske med USA’s nærmeste allierede«, sagde en af brieferne.

To af brieferne sagde, der stadig er mulighed for bedre relationer med Rusland, men at Rusland bør ophøre med sine aggressive aktiviteter. Den anden briefer sagde, at relationer med Rusland kunne forbedres, når de først har indrømmet, at de stod bag forgiftningen af Skripal! Disse handlinger, hævdede en briefer, »vil være med til at indskrænke Ruslands aggressive efterretningsaktivitet«. Seattle blev valgt, sagde de, pga. af dets nærhed til vigtige militær- og flådeinstallationer i området.

EIR spurgte, om USA selv havde analyseret det materiale, der blev brugt til at forgifte Skripal og hans datter, og om de havde gjort noget for at lytte til russernes anmodning om, at de også fik en prøve på materialet til deres analyse. Brieferen svarede, at USA havde enedes med briterne om ikke at udlevere prøverne, men indikerede, at OPCW ville blive inddraget i efterforskningen. »At udlevere prøver til Rusland ville ikke give større afklaring. Russerne ville blot skabe yderligere forplumring«, sagde han.

Brieferne sagde, at de her til morgen havde givet den russiske ambassadør besked om udvisningerne, og at de ville briefe Kongressen i løbet af dagen. De sagde også klart, at der i ugens løb havde været intense, internationale telefonsamtaler om sagen, med den britiske regering og med USA’s allierede. Trump skulle angiveligt også have talt med Theresa May om spørgsmålet. »Havde præsidenten været i forbindelse med præsident Putin om spørgsmålet?«, blev de spurgt. Trump havde ikke talt i telefon med præsident Putin, siden sidste tirsdag, sagde brieferen.

I en åbenlys koordineret reaktion til, og i umiddelbar forlængelse af, USA’s handling, udviste halvdelen af EU’s medlemsstater – 14 nationer inkl. Tyskland, Frankrig, Holland, Polen og Italien – ligeledes russiske diplomater for at støtte UK’s udokumenterede anklager mht. angrebet på Skripal og hans datter.