PARIS, 21. nov. (EIRNS) – Bevægelsen De Gule Veste – der er opkaldt efter sikkerhedsvesten, som europæiske bilister skal have til motorvejen – fortsatte dens aktiviteter over hele landet i løbet af arbejdsugen, dog med færre personer, men med samme beslutsomhed og ny taktik – efter de meget vellykkede aktioner lørdag den 17. november. Tirsdag den 20. november blev der ifølge regeringen oprettet 27.000 barrikader over hele landet af De Gule Veste, denne gang rettet mod de store motorveje og også centrale tankstationer. Regeringen greb til handling for at fjerne blokaderne den 19. og 20. november, men aktionerne fortsætter i dag, og blandt De Gule Veste cirkulerer der i stigende grad et krav om en stor demonstration på Place de la Concorde i Paris på lørdag den 24. november. Regeringen forsøger at stoppe det under påskud af, at det vil være meget vanskeligt at sikre sikkerheden på denne lokalitet.

Det vigtigste er dog, at bevægelsen er fortsat med at vokse og tiltrække støtte fra andre sektorer af den arbejdende befolkning i en udvikling, der er typisk for massestrejker. I går var transportsektionen i Force Ouvrière National Union – den tredje største nationale fagforening – den første store fagforening til at godkende bevægelsen. Fagforeningens ledelse opfordrede alle sine medlemmer, chauffører, logistik mv., til – ikke at gå i strejke – men til at arbejde for at udvide bevægelsen. Allerede ved blokaderne den 17. november har mange spontant sluttet sig til De Gule Veste for at hjælpe dem med at organisere, herunder at hjælpe med sikkerhedsforanstaltninger og styringen af massebevægelsen. Siden lørdag har også landmænd, der stiller med deres traktorer, og fiskere, hvis energi- og leveomkostninger er steget massivt, tilsluttet sig bevægelsen.

Regeringen forsøger at miskreditere bevægelsen ved at udbasunere isolerede voldshandlinger såvel som en enkelt hændelse, hvor en kvinde, hvis bil var omgivet af Gule Veste, og således forhindret i at bevæge sig, gik i panik og påkørte menneskemængden, og dræbte en af demonstranterne. De Gule Veste er som helhed en spontan bevægelse, som mangler erfaring i at håndtere massebegivenheder.

Sammenslutningen af Franske Borgmestre (AMF), den eneste klasse af valgte embedsmænd, som befolkningen stadig respekterer og stoler på, har mistet tilliden til den franske præsident Emmanuel Macron og hans regering. AMF holder nu deres årlige kongres i Paris, og for første gang deltager Frankrigs præsident ikke. Idet han frygtede fjendtligheden og de aggressive kommentarer han stod til at få, forsøgte Macron at spise borgmesterforeningen af med at invitere en ledende gruppe af dem til at spise med ham på Elysée-paladset i stedet. Flere borgmestre, som besætter høje stillinger i de nationale kommunale organisationer, afviste invitationen. Umiddelbart forud for AMF-kongressen blev der offentliggjort en meningsmåling der viser, at halvdelen af de franske borgmestre overvejer ikke at stille op til genvalg til næste periode på grund af de modbydelige forhold, der er skabt for dem i de seneste år. På den ene side er borgmestrenes juridiske ansvar blevet forstærket, hvilket giver borgerne mulighed for at sagsøge borgmestre, ofte af ulovlige grunde.

Samtidig forværrede krisen i 2008 udvandringen fra landdistrikterne til de større byer, hvilket resulterede i lukning af skoler, offentlig transport, caféer, bagerier og medicinske faciliteter. Derudover har de skiftende nationale regeringer fjernet lokale bolig- og ejendomsskatter, som borgmestrene har brugt til lokale investeringer, et provenutab, som Paris ikke refunderer. Hvad værre er, på grund af budgetstramninger pålagt af EU, har staten reduceret sit bidrag til de lokale myndigheder kraftigt i den seneste periode. Dette har resulteret i en situation, hvor borgmestre, der ofte har arbejdet uden løn og betragtet jobbet som et bidrag til den offentlige velfærd, nu er blevet vrede og ønsker at stoppe!

Den 19. november (EIRNS) – Der er nu ti dage indtil G20-topmødet i Buenos Aires, som giver anledning til møder mellem præsident Donald Trump og præsident Xi Jinping og mellem Trump og præsident Vladimir Putin og andre topartsmøder, der kan skabe kritisk momentum frem mod etableringen af et nyt verdensomspændende kreditsystem, der favoriserer investeringer i udvikling – et »Nyt Bretton Woods« – som vil være en del af »Det Nye Paradigme.« Til stede blandt G20-landene vil være ledere fra de fire stormagtsnationer – USA, Kina, Rusland og Indien. Disse kan, som statsmanden Lyndon LaRouche har påpeget, give ophav til  forandringer i globale anliggender, der i øjeblikket er bydende nødvendige.
Samtidig er udfordringen at standse angrebene mod dette udviklingspotentiale, der kommer fra dem, der er faldet i en ny »Thucydids Fælde«. Disse politiske kræfter og figurer hævder, at Kina og Bælte og Vej Initiativet er en trussel mod den gamle orden ledt an af London og Wall Street, og de støtter geopolitiske konfrontationsstrategier så vidt, at de er villige til at risikere krig.

Se på angrebene mod Kina og BRI i Europa. EU presser på for at etablere et nyt revisionsorgan til at inspicere og afskrække økonomiske investeringer fra Kina i Europa. På den militære front har Frankrigs præsident Emmanuel Macron vrangforestillinger om at skabe en ny europæisk hær for at forsvare sig mod Kina og Rusland. Han og den tyske kansler Angela Merkel talte atter om dette ved en mindehøjtidelighed for Første Verdenskrig i Berlin i dag.

I Stillehavsregionen fremførte USA’s vicepræsident Mike Pence en næsten uafbrudt fordømmelse af Kina og BRI, idet han desværre repræsenterede USA til Asean- (14.-15. november) og Apec- (15.-18. november) topmøderne i Singapore og Papua Ny Guinea. I hans taler på konferencer og til journalister sagde Pence, at »autoritære« Kina lokker nationer til ringe projekter og gældsfælder. Han latterliggjorde BRI som »et trangt bælte og en ensrettet vej.« Pences modsvar er den uformelle geopolitiske blok med navnet »Quadrilateral Security Dialogue« også kendt som »Quad«, der består af USA, Australien, Japan og Indien, som han mener skal lede vejen i regionen omkring Stillehavet og Det Indiske Ocean.

Ikke underligt, at Apec-topmødet for første gang i 29 år ikke kunne udstede en fælles officiel meddelelse. Formuleringen blev offer for den kløft, Pence åbnede mod Kina. Faktisk meddelte Pence under Apec-topmødet, at en ny trilateral infrastrukturfond, der er blevet oprettet af USA, Australien og Japan og har til formål at modvirke Kina i det sydlige Stillehav, nu er gjort operationel. Han meddelte også, at USA ville samarbejde med Australien i sin udvikling af en militærbase på øen Manus, der ejes af Papua Ny Guinea. Denne skal føjes til en amerikansk kæde af baser, fra Manus til Guam, videre til Japan og endelig til Hawaii.

Ligeledes var Pence provokerende over for Ruslands præsident Vladimir Putin. Pences indledende bemærkninger til ham i en uformel udveksling på sidelinjen af en Asean-session 14. november var: »Hvorfor fortsætter Rusland med at blande sig i amerikanske valg?« Kreml-talsmand Dmitry Peskov sagde i går: »Amerikanerne gentager konstant indblandingen i valg som et mantra.«

I går afviste Trump selv tanken om, at der var et samarbejde mellem Rusland og hans kampagne for at blande sig i valget. »Der var intet samarbejde, det er svindel.« Han fordømte disse angreb mod sig i et langt interview den 18. november med Fox News’ kommentator Chris Wallace. Trump forsvarede sin »evne til at kæmpe tilbage« imod sådanne angreb. Han ønsker »sejr til USA.«

Forberedelserne til Trumps aktiviteter ved G20-topmødet er på vej trods Pences uredelige embedsførelse. I Moskva sagde Peskov, at der foregår seriøse forberedelser til det andet møde mellem Trump og Putin. Peskov rapporterede, at hvad Putin svarede på Pences uhøflige spørgsmål var, at de emner, han ser frem til at diskutere med Trump, omfatter INF, Syrien, Iran og Ukraine.

For Xi-Trump-forhandlingerne er der rapporter om, at arbejdsgrupper på hver side under ledelse af hhv. vicepræsident Liu He og finansminister Steven Mnuchin vil konferere i Buenos Aires, ikke i Washington, D.C. som oprindeligt planlagt. På denne måde kan de få mere effektive input til mødet mellem de to ledere. Ser vi mod det nye år og den nye æra, sagde Xi Jinping på Apec, at »menneskeheden står ved en korsvej.« Der er en »udviklings-tendens« på vej, som vi skal følge. Han bekendtgjorde vigtigheden af det andet »Bælte og Vej Forum for Internationalt Samarbejde« i april 2019.

Kun Glass/Steagall-bankopdeling og et Nyt Bretton Woods kreditsystem kan forhindre finanssammenbrud

Jeg er Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark. Tak fordi vi måtte komme.

Den danske offentlighed har haft en brat opvågning til den sande tilstand i den danske finansverden. Danske Bank har i årevis været dybt involveret i hvidvask af enorme pengebeløb og både bankens ledelse og Finanstilsynet svigtede totalt, når de gennem mange år blev gjort opmærksom på problemet. Andre af de store SIFI-banker i Danmark er samtidigt blevet afsløret i medhjælp til skatteunddragelse og svigt i deres bekæmpelse af svindel og hvidvask. Endelig har mange af de danske banker, i lighed med deres internationale kolleger, været medvirkende til at den danske og udenlandske statskasser er blevet plyndret gennem svigagtige udbytteskatrefusioner. Alt dette viser, at det ikke drejer sig om enkelte problemer eller enkelte brodne kar, men er et systemisk problem, hvor hele bank- og finansverdenen er gennemsyret af ukontrolleret grådighed, hvor man sætter sin egen finansielle vinding over loven og det almene vel. Politikken med afregulering, og med at lade finansverdenen styre sig selv, har spillet fallit.

Dette var egentlig allerede tydeligt i forbindelse med nedsmeltningen af det internationale finansielle system i 2007-2008. Jeg, og andre aktivister fra Schiller Instituttet, advarede om dette allerede i 2007, da jeg stillede op til Folketinget med sloganet: Efter finanskrakket – Magnettog over Kattegat. Men man sad vore advarsler overhørigt. Da vi så efter krakket i 2008 – hvor kun en dansk statsgaranti, der dækkede alle finansielle institutioner, forhindrede en nedsmeltning i den danske bankverden – kom med forslag til, hvordan vi kunne rense op i finansverdenen gennem en gennemførelse af Glass/Steagall-bankopdeling, hvor man i processen vil skille skidt fra kanel – udskille samfundsvigtig normal bankaktivitet fra kasinoøkonomi – så nægtede man på institutionelt hold i Danmark og resten af den vestlige verden atter at lytte. Man ville ikke gøre op med den usunde adfærd i finansverdenen, der havde skabt sammenbruddet i 2008. Havde man nemlig ikke afreguleret hele den finansielle sektor, og i 1999 afskaffet Glass/Steagall-bankopdelingen i USA, så havde vi nemlig undgået finanskrisen.

Men nu blev fokusset at redde bankerne – og alle andre aktører i finansverdenen – med bankpakker og kvantitative lempelser; på bekostning af realøkonomien og almindelige menneskers levestandard. Derfor står vi i dag over for en kommende finanskrise, der er potentielt langt værre end den, som vi oplevede i 2008. De danske tiltag med at lade banker og realkreditselskaber polstre sig (med kundernes penge) vil ikke forhindre en ny krise. Uden en opdeling af aktiviteterne i de finansielle supermarkeder har vi stadig, som i 2007-2008, ingen branddøre, der kan forhindre, at ildebrand i en del af finansverdenen spreder sig til hele det finansielle hus.

Det forestående finanssammenbrud

Der er mange tikkende bomber under det internationale finanssystem. I kølvandet på den amerikanske føderalbanks rentestigninger er der stadigt flere advarsler om en kommende nedsmeltning af det 3.500 mia. dollars store marked for amerikansk virksomhedsgæld, hvor stadig mere usikre lån bliver pakket om og gensolgt i mange forskellige forklædninger – i lighed med dårlige amerikanske boliglån i 2007-2008. Dette har fået følgeskab af nedgang på børserne og et kraftigt fald i den økonomiske vækst i USA og Europa. Bank for International Settlements advarede om denne farlige udvikling i sin årlige rapport i juli og noget lignende gjorde Bank of England i oktober. Så kom IMF’s udtrykkelige advarsel om faldende virksomhedsobligationsmarkeder i IMF-bloggen den 12. november.

Et kollaps af markedet for virsomhedsgæld vil have større konsekvenser end kollapset af den amerikanske subprimelån-boble i 2008. Når først krisen er udløst, vil det ramme bankerne verden rundt, og bag den blankpolerede overflade er de blevet endnu større og endnu mere bankerotte, end de var i 2008. I lighed med optakten til krisen i 2007-2008 har der også været et kollaps og en kapitalflugt fra de såkaldte ”emerging markets” og det gigantiske uregulerede marked for finansielle derivater kan implodere når som helst.

Løsningen

Der er ingen lille lappeløsning, der kan rette op på dette, men Schiller Instituttet og den internationale LaRouche-bevægelse har fremlagt en sammenhængende løsning for, hvordan vi kan bortoperere den spekulative kræftsvulst og skabe kreditter til produktive investeringer – både på internationalt plan og her i Danmark.

1. Vi skal med i Den Nye Silkevej

Mens størstedelen af økonomien i den vestlige verden har ligget underdrejet i de seneste 10 år – hvor de fleste har oplevet en faldende levestandard – så har man i Kina oplevet fortsat kraftig økonomisk vækst og været i stand til at løfte stadig flere mennesker ud af fattigdom. Man brugte krisen i 2008 til at påbegynde massive infrastrukturprojekter, så Kina har nu flere kilometer højhastighedstog end resten af verden tilsammen. Man har bygget nye byer, vandprojekter, kraftværker og anden infrastruktur, der gør det muligt at tage sig af en voksende befolkning med en stigende levestandard.

I 2013 lancerede Kinas præsident Xi Jinping så denne udviklingspolitik på internationalt plan med Bælte- og Vej-Initiativet, også kaldet Den Nye Silkevej, der i dag er 12 gange større end USA’s Marshallplan efter 2. verdenskrig og som over 60 lande nu deltager i. Danmark burde være en fremtrædende del af denne udviklingsdagsorden, specielt i Afrika og Sydvestasien.

2. Et Nyt Bretton Woods kreditsystem

Den 30. november er der G20-topmøde i Argentina, og Schiller instituttet har foreslået, at topmøderne mellem præsident Trump, Xi Jinping og Putin bruges til at etablere et nyt Bretton Woods kreditsystem, i samarbejde med Indiens premierminister Modi. En ny version af det gamle fastkurssystem, der blev etableret efter 2. verdenskrig, men nu for at skabe langfristede kreditter til udvikling af alle nationer. Dette er det eneste, som kan forhindre, at den igangværende disintegration af det nuværende City of London- og Wall Street-baserede finanssystem fører til kaos og mulig krig.

3. LaRouches fire love

I Danmark kan vi i mellemtiden forberede tiltag, der kan beskytte vores økonomi imod den kommende finansielle tsunami. Schiller Instituttet har fremlagt Lyndon LaRouches fire love, der er en konceptuel drejebog for at få vores økonomi drejet væk fra finansiel spekulation og tilbage til fysisk økonomi og videnskabeligt og teknologisk fremskridt:

• Gennemførelsen af en Glass/Steagall-bankopdeling af den danske finanssektor, hvor vi sanerer banksystemet og adskiller normal bankaktivitet fra finansiel spekulation. De finansielle supermarkeder skal opdeles i normale banker, investeringsbanker, realkreditaktivitet og forsikringsvirksomhed. Bankerne og andre finansielle institutioner skal opdeles og reduceres i størrelse, så de ikke længere udgør en systemisk risiko, og den statslige indskudsgaranti vil kun gælde for normale banker.
• Vi må skabe statskreditter til produktive investeringer i økonomien;
• Vi må kanalisere en del af disse kreditter ind i store infrastrukturprojekter og andet, der kan øge produktiviteten og energigennemstrømningstætheden i økonomien og skabe den næste højere økonomiske platform for Danmark, som f.eks. en Kattegatbro og et nationalt magnettognet, og faste forbindelser mellem Helsingør og Helsingborg og under Femern Bælt.
• Vi må investere massivt i forskning og udvikling af de områder, som skaber fremtidens teknologier som f.eks. kernekraft, fusionsenergi, rumforskning etc.

Den største fejl, som vi kan begå, er at tro, at vi kan overlade disse spørgsmål til den finansielle verden. Den har bevist, at den hverken har det moralske kompas eller de nødvendige løsninger, til at sikre vores fremtid. Derfor må staten nu påtage sig sit ansvar, og etablere de nødvendige love og regler, der kan sikre det almene vel og Danmarks og danskernes fremtid. Det er der, i lyset af de seneste bankskandaler, en bred offentlig opbakning til.

Tak for ordet.

Slides fra mødet:

Den 19. november (EIRNS) – Formanden for det britiske Labour Parti, Jeremy Corbyn, præsenterede sit alternativ til den britiske premierminister Theresa Mays Brexit-plan i en tale til Den Britiske Sammenslutning for Handel og industri (British Confederation of Business and Industry, CBI) i dag. Han gjorde sine bemærkninger, efter at May selv talte til CBI i dag.

Corbyn kaldte Mays regering en “regering i uorden”, som forhandlede en “forkludret” Brexit-aftale. Han sagde, at hans parti ville stemme imod aftalen og opfordre til nyvalg. Han sagde, at ‘business as usual’ ikke virker …. For at imødegå de største udfordringer for vores land i dag, bør vi ikke frygte forandring, vi bør omfatte den. Dybtliggende ændringer er nødvendige for at undgå en skadelig Brexit, der vil gøre ondt på erhverv, jobs og levestandard, og i stedet bruge det som katalysator for økonomisk transformation, “sagde han.

Han sagde, at der er behov for en forandring for at tackle den enorme ulighed, der har forvrænget økonomien og vansiret vores samfund. En god Brexit-plan for dette land handler ikke kun om, hvad der kan forhandles med Bruxelles; det skal også omfatte et radikalt investeringsprogram og reelle forandringer på tværs af vores regioner og nationer.

“I 2016 stemte landet for at forlade EU på baggrund af den økonomiske nedtur i Storbritannien efter finanssammenbruddet: en million familier, der modtager føden fra godgørende organisationer, over 4 millioner børn der lever i fattigdom, og reallønninger der er lavere i dag end i 2010.”

“Velstanden er ikke nået frem til de nedre lag i samfundet. I stedet har streng og forældet økonomisk tænkning bidraget til at skabe en situation, hvor 20 procent af Storbritanniens rigdom er i hænderne på kun 1 procent af befolkningen.”

Han opfordrede til forhandling om en permanent toldunion med EU.

I mellemtiden giver en vælgerundersøgelse foretaget af The Observer Labour-partiet en tilslutning på 39%, en føring på 3 procentpoint over Det Konservative parti, som ligger på 36% sammenlignet med en måned siden.

Den 14. november (EIRNS) – I skrivende stund balancerer regeringerne i hhv. Storbritannien og Israel på kanten af sammenbrud. På den ene side afvises Theresa Mays sjuskede Brexit-indsats både af medlemmer af hendes eget parti og af Parlamentet. På den anden side er Bibi Netanyahu konfronteret med muligheden for, at hans koalition bryder sammen, og for, at hans parti mister regeringsmagten, efter at hans forsvarsminister Avigdor Liberman trådte tilbage som resultat af våbenhvilen med Hamas. I midlertid er den nye Napoleon i Frankrig, Emmanuel Macron, der har opfordret til at danne en europæisk hær, der skal bekæmpe de »autoritære nationalister« i Rusland, Kina og USA, til grin i hele verden, mens hans sammensvorne Angela Merkel har trukket sig tilbage fra formandsposten i CDU (efter 18 år) – og desuden kan blive tvunget til at gå af som kansler inden valgperioden officielt slutter i 2021.

I USA blev der i dag udgivet to hysteriske rapporter, en af kongressens tværpolitiske kommission ved navn »United States-China Economic and Security Review Commission« og en af en anden af kongressen blåstemplet kommission, begge talte med store bogstaver imod Kina. Den første hævder, at Kinas Bælte og Vej er en militær og økonomisk sammensværgelse for at overtage en stor del af verden, som skal stoppes, og den anden, at USA risikerer at lide militært nederlag mod Kina og/eller Rusland, hvis ikke landet massivt øger forsvarsudgifterne og forbereder sig på krig.

Alligevel forbereder præsident Donald Trump sig uden forbehold til atafholde topmøder i fuldt format med både Vladimir Putin og Xi Jinping i forbindelse med G20-topmødet i Argentina, der afholdes den 30. november. til 1. december, og han insisterer endnu engang på, at »det er en god ting at være venner med Rusland og Kina.« Han har også instrueret to af sine økonomiske embedsmænd, Wilbur Ross og Larry Kudlow, til at opprioritere genoprettelsen af forhandlingerne med Kina på alle niveauer. Både Ross og Kudlow udtrykker optimistisk, at det tætte forhold mellem Trump og Xi Jinping i begyndelsen af Trumps formandskab kan genoprettes.

Hvad sker der?

Verden er faktisk fuld af modsætninger. Vi risikerer både at »vandre krigen i møde som søvngængere,« som vi gjorde i første verdenskrig, og står samtidig over for økonomisk ruin, med en derivatboble på mere end en trillion dollars – der er klar til at eksplodere.

Men der er ingen løsninger på de enkelte krisepunkter rundt om i verden. Der er kun et relevant spørgsmål: Hvorvidt har menneskeheden den moralske evne til at overleve? Det gamle paradigme med intrigant geopolitik i et nulsumsspil ledt an af britisk imperialistisk Hobbes-inspireret tankegang har drevet verden til randen af en katastrofe værre end mareridtene i det 20. århundredes depressioner og krige. Alligevel giver det kinesiske mirakel i de sidste 30 år – og den forbløffende udviklingsproces skabt af den Nye Silkevej, der har frigjort den tidligere kolonialiserede verden fra håbløs fattigdom og tilbageståenhed – menneskeheden en model for samarbejde og et nyt paradigme for alle nationer og folkeslag, der kan føre til en løsning. Med præsident Trumps valgsejr, hvorved det republikanske flertal i det amerikanske senat bevaredes, har han nu frihed til både at knuse den britiske, Obama-anførte sammensværgelse, der søgte at få ham afsat, og til at slutte sig til Kina og Rusland og andre, der vil være med til en »win-win«-politik blandt suveræne nationalstater, der samarbejder om udviklingsprojekter for menneskeheden som helhed.

Trump erkender, at Europa er ved at forfalde. Se bare hans tweet, som latterliggør Macrons vanvittige opfordring til krig og ironisk konkluderer: »Make France Great Again!« Han erkender, hvor afgørende det er hurtigst muligt at slutte fred med Rusland og Kina. På den anden side er den spekulative boble, der sprængte i 2008, på trods af at Trump har forpligtet sig til at genopbygge den industrielle infrastruktur i USA, vendt eftertrykkeligt tilbage; den er halvanden gang så stor som før 2008-nedbruddet. Hverken den Nye Silkevejs-proces eller Trumps »Make America Great Again« vision kan opretholdes uden genoprettelsen af det Amerikanske System; den Hamiltonske kreditpolitik, som LaRouche har fremført som sine fire love.
Igen er der ikke et utal af løsninger, der er faktisk kun en. I weekenden vil Schiller Instituttet demonstrere denne til en fest i New York City, der fejrer Friedrich Schillers fødsel. Helga Zepp-LaRouche vil deltage i et forum på lørdag (som kan ses dagen efter på larouchepac.com) og diskutere det uopsættelige i, at Rusland, Kina og USA sammenkalder en ny Bretton Woods-konference. Denne begivenhed vil på søndag blive ledsaget af Schiller Instituttets NYC kor og koncertorkester, der favner det æstetiske menneskes dannelse gennem musikken af Beethoven, Brahms og Amerikanske Spirituals.

Schiller Instituttet og Executive Intelligence Review (EIR) inviterer dig til at deltage i et seminar:

Verden efter det amerikanske midtvejsvalg
Glass/Steagall-bankopdeling og et nyt Bretton Woods kreditsystem kan udvikle den nye Silkevej til Verdenslandbroen

Inklusive: Præsentation af Schiller Instituttets nye specialrapport: Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen Bind II: En fælles fremtid for menneskeheden

Internationale gæstetalere:

Verden efter det amerikanske midtvejsvalg:

Helga Zepp-LaRouche: grundlægger og international formand for Schiller Instituttet, formand for det tyske politiske parti Bürgerrechtsbewegung Solidarität (BüSo), medforfatter af Schiller Instituttets nye specialrapport (via live video)

Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen:

Hussein Askary: Vestasienkoordinator for Schiller Instituttet and Executive Intelligence Reviews arabiske redaktør, medforfatter af den nye specialrapport

Hvorfor Glass/Steagall-bankopdeling og et Nyt Bretton Woods kreditsystem er nødvendigt for at undgå et nyt finansielt sammenbrud:

Paul Gallagher: EIR’s økonomi redaktør

Moderator: Tom Gillesberg: formand for Schiller Instituttet i Danmark, Bureauchef for Executive Intelligence Review i København

Dato: Torsdag den 29. november 2018

Tid: 9:00 – 12:30

Sted: København, hør nærmere ved tilmelding

Seminarsprog: Engelsk

Gratis adgang men forhåndsregistrering nødvendig

Registrering og information: Feride Istogu Gillesberg: 25 12 50 33 eller 35 43 00 33

Michelle Rasmussen: 53 57 00 51 eller 35 43 00 33, eller på

e-mail: si@schillerinstitut.dk

Om seminaret:

Resultatet af midtvejsvalget i USA kan give præsident Trump mulighed for at tilslutte sig andre internationale ledere med henblik på at implementere Schiller Instituttets omfattende program for fred gennem økonomisk udvikling, men dette vil kræve beslutsomme handlinger. De seneste bankskandaler i Danmark og resten af Europa, herunder Danske Banks hvidvaskning af penge i Estland, og det faktum, at nogle af Europas største banker var involveret i at plyndre massive beløb fra landes statskasser gennem skattetænkning i aktieudbytte, er kun en indikation på, at der er noget systemisk råddent i det transatlantiske banksystem centreret i City of London og Wall Street.

Den større fare er, at der er mange tegn på et kommende nyt finansielt sammenbrud, der vil blive værre end det i 2008. Selv IMF har i deres ”Stabilitetsrapport for Global Finans oktober 2018: Ti år efter den globale finansielle krise: Er vi mere sikre?” advaret om, at “store udfordringer for at forhindre en ny stor depression truer verdensøkonomien.” Rapporten understreger den kæmpestore boble af virksomhedsgæld, og at pengestrømmen ud af “emerging markets”, skaber stor ustabilitet. Derudover kan vi tilføje den gigantiske derivatboble, som en af de mange tikkende bomber under det finansielle system.

Og alligevel dukker de, i takt med at det gamle paradigme i det Londonbaserede finansielle og unipolære geopolitiske system kollapser, et nyt paradigme for international fysisk-økonomisk udvikling op, i kølvandet på Kinas Bælte & Vej-Initiativ (BRI), Den Nye Silkevej og tilhørende kreditmekanismer, som over 100 land allerede deltager i.

Hvis et sammenstød mellem disse to tektoniske plader ikke skal ende i krig, hvilket der er en reel fare for, skal den omfattende plan, der foreslås af Schiller Instituttets, vedtages. Vi opfordrer præsidenterne Trump, Putin, Xi og premierminister Modi til at lave aftaler om at gennemføre den på deres kommende topmøder.

1. Den Nye Silkevej:

Danmark og de lande i Europa – samt alle andre, herunder USA, – som ikke allerede er fuldt engageret i opbygningen af Den Nye Silkevej, bør blive det. BRI baserer sig i vid udstrækning på principper defineret af Lyndon LaRouche, den amerikanske økonom og statsmand, og promoveres af hans kone Helga Zepp-LaRouche, kendt som “Silkevejsdamen.” Schiller Instituttets nye rapport: “Den Nye Silkevej bliver til Verdens-andbroen, bind II: En fælles fremtid for menneskeheden”, er et omfattende overblik over projektets fremskridt og principper.

2. Glass/Steagall-bankopdeling og Lyndon LaRouches fire love:

Lyndon LaRouches fire love er designet til at undgå en økonomisk krise og tilvejebringe kredit for den produktive økonomi: 1. Vedtag Glass/Steagallbankopdeling, som rent faktisk vil sætte banksystemet under konkursbehandling; 2. Skab nationale kreditter ; 3. Brug kreditterne til at øge den fysiske økonomis produktivitet og energigennemstrømningstæthed, herunder bygning af moderne infrastruktur; og 4. start hasteprogrammer for videnskabelige projekter, især fusionsenergi og rumprogrammer.

Aktivister fra Schiller Instituttet i Danmark er for berømte for deres valgkampagne i 2011 for en Glass/Steagall-bankopdeling, som for nylig blev drøftet på Deadline på DR2 den 20. oktober 2018, som et historisk fortilfælde for håndtering af bankkriser (https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-9/deadline20181020?queryhash=!%2F00%3A16%3A03)

3. Et nyt Bretton Woods kreditsystem:

Opret en fire-magts alliance mellem USA, Rusland, Kina og Indien for at etablere et nyt internationalt Bretton Woods kreditsystem til finansiering af økonomisk udvikling, som alle lande kan deltage i.

Vi håber, at du vil være i stand til at deltage for at diskutere dette unikke perspektiv og udsigterne for dets gennemførelse.

****

Schiller Instituttets Special Rapport

“The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge Volume II: A Common Future for Humanity”

er tilgængelig for køb før eller efter konferencen.

Klik her for den detaljerede indholdsfortegnelse og den fulde introduktion til rapporten.

Her er den korte version:

I. INTRODUKTION, inklusive A Shared Future for Humanity, Helga Zepp-LaRouche

II. PRINCIPPER FOR FYSISK ØKONOMI

III. RAPPORTER OM FREMSKRIDT

IV. DET TRANSATLANTISKE OMRÅDE ER VED EN SKILLEVEJ

V. UDEN LAROUCHES ‘FIRE LOVE,’ VIL FINANSIELT SAMMENBRUD BETYDE KAOS

VI. DE NÆSTE 50 ÅR

Pris: Trykt udgave 500 kr. (ved afhentning); 550 kr. hvis den skal sendes med bpost; 580 kr. for dag-til-dag-forsendelse.

Som pdf-fil: 300 kr.

Tel: 53 57 00 51 eller 35 43 00 33.

E-mail: si@schillerinstitut.dk

Betaling til Schiller Instituttet i Danmark Home banking: 1551-5648408 Giro: 564-8408 eller kontant betaling ved seminaret.

****
Hjemmesider:

Dansk: www.schillerinstitut.dk

Engelsk: www.schillerinstitute.com www.larouchepub.com www.larouchepac.com

Andre sprog: Klik her

Helga tog følgende hovedtemaer op:

Hvordan Macrons forfængelighed satte en lejlighed til en vigtig diskussion mellem Trump og Putin over styr d. 11. november under mindehøjtideligheden for afslutningen af 1. verdenskrig: Macron fremturede med ideen om et nyt “europæisk imperium” – i modsætning til “nationalisme” – netop som det europæiske projekt er i færd med at kollapse: Brexit, Italien versus EU.

Der udgår ingen trussel fra Kina: Helga sætter de positive udviklinger på topmødet i Singapore og genåbningen af forhandlingerne mellem USA-Kina (Kudlow, Ross) i modsætning til det vanvittige krigsmageri fra Rubio og Kongressens neokonservative.

Det Demokratiske Parti, der er fanget mellem Obama-Hillary-traditionen, som favoriserer rigsretssag og krig, og dem der ønsker at gøre noget ved sammenbruddet i levestandard mv. – især nu, hvor de ødelæggende brande i Californien kræver en genopbygningspolitik, der overgår partipolitiske hensyn.

En afsluttende appel om at tilslutte sig Schiller Instituttet for at imødegå den dybe moralske krise, som menneskeheden står over for, med en ny renæssance baseret på samarbejde til gensidig fordel.

Den 12. november (EIRNS) – Amerikanske demokrater, herunder nyvalgte demokratiske repræsentanter, har nu valget foran dem, enten at føre korstog mod præsident Donald Trump for at drive ham ud af embedet for enhver pris – og fremmedgøre vælgerne og splitte deres parti i processen – eller fremlægge en dagsorden for økonomisk udvikling og arbejde sammen med ham om det. Republikanerne, som præsidenten førte gennem et vanskeligt midtvejsvalg med en succes, de ikke selv havde fortjent, skal afslutte deres Churchill-lignende krigsfantasier. De er nødt til at støtte ham i hans forsøg på at få gennemført de »handler«, som han ønsker med Rusland og Korea for fred, Kina for økonomisk vækst, handel med Japan osv.

Hvilke slags »handler« skal gennemføres? Kina har lige vist et glimrende eksempel. Landet har indgået en aftale om at finansiere og hjælpe med at skabe et stort udviklingscenter for magnettog på Filippinerne. Med andre ord planlægger Kina at overdrage et center for kombineret forskning, udvikling, uddannelse og produktion – ikke af gamle tekstiler, ikke af dele til smarttelefoner, men af på verdensplan banebrydende transportteknologi. I bund og grund vil de i fællesskab udvikle denne fantastiske nye magnetbane-teknologi med Filippinerne. Hvis Kina skaber kredit til dette, er det slet ikke vigtigt, om Filippinerne betaler den tilbage; »afkastet« vil for Kina være, at landets togindustri på stor skala vil blive opgraderet fra almindelige højhastighedstog til maglev. Det er denne slags »handler«, der både kan genoplive industrien i industrilande – som f.eks. USA – og bygge produktiv industri i udviklingslande.

Præsident Franklin Roosevelt forstod denne form for »handel« meget nøjagtigt. Han introducerede »Lend-Lease« i 1940 ved at bruge den berømte metafor om at låne din vandslange til din nabo, hvis hus står i flammer. FDR sagde: Glem penge; det er ligegyldigt, om Storbritannien eller Rusland betaler Amerika tilbage for nye skibe og fly under Lend-Lease; vi opbygger den amerikanske økonomi, demokratiets arsenal. Og FDR’s store infrastrukturprojekter som »Tennessee Valley Authority« (TVA), Hoover-dæmningen og Bonneville-dæmningerne havde allerede opbygget så megen ny elektrisk kraft, at USA kunne være demokratiets arsenal og tilvejebringe en høj levestandard på samme tid.

Og Roosevelt fortsatte de samme »handler« efter krigen, og efter hans død, ved i 1944 at lancere Bretton Woods valutasystemet for at skabe kredit til infrastrukturprojekter og eksport af kapitalgoder til udviklingslande. Et »Nyt Bretton Woods« er den rigtig store »handel«, USA kunne lave gennem topmøder med Kinas præsident Xi Jinping, Ruslands Vladimir Putin, Indiens premierminister Narendra Modi – og måske Japans premierminister Shinzo Abe. Disse magter kan oprette et »Nyt Bretton Woods« og en udviklingsbank til at skabe de mange billioner i kredit, der faktisk kræves for at finansiere store projekter af højteknologisk økonomisk infrastruktur, herunder i USA.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche, der har appelleret direkte til lederne af de første fire stormagter om at iværksætte et sådant kredit- og udviklingssystem, har opfordret til en offentlig mobilisering for det nu. USA skal tage teten, og den amerikanske præsident vil enten være fri til at håndtere disse beføjelser, eller bundet af »rigsretssagsmænd«; stråmænd for den britiske efterretningstjeneste og dens »liberale imperialistiske« sam-tænkere.
Et »Nyt Bretton Woods« er således lige så vigtigt for fred som for produktivitet. Som en observatør bemærkede på Veteranernes Dag, der ærer de døde fra krigen, »stop med at lave så mange af dem.« Se hellere deres børnebørn skabe ting, de kun kunne have forestillet sig.

Den 13. november (EIRNS) – Meget i verden er omskifteligt og meget farligt. Men ved at se tingene ovenfra og ikke låse sig fast til et sted eller et problem kan vi se, at der eksisterer betingelser for at gribe ind på en måde, der vil resultere i et mirakel og tilvejebringe en ny fase af fremskridt for menneskeheden. Det, der kræves, er at lederne af de store magter – USA, Kina, Rusland, Indien med flere – indleder en dialog for at skabe et nyt finansielt system fokuseret på udvikling; et »Nyt Bretton Woods«, og at nationerne træffer nationale foranstaltninger i overensstemmelse hermed.

Den positive dynamik for udvikling er meget tydelig i Asien i denne uge, hvor næsten 16 statsoverhoveder samles til gruppe- og udenrigspolitiske møder, der er centreret om Asean-møderne i Singapore fra i dag til torsdag; topmødet i Østasien finder sted 14.-15. november; derefter følger Apec »Economic Leaders Week« 12.-18. november i Papua Ny Guinea. Til stede i Singapore er præsidenter eller statsministre fra Rusland, Kina, Indien, Sydkorea, Japan, Indonesien, Malaysia, Australien, New Zealand og mange flere. Den kinesiske premierminister Li Keqiang mødtes i dag med forretningsledere i Singapore. Adspurgt om forholdet mellem USA og Kina sagde Li, at »så længe vi opretholder jævnbyrdighed i forhandlingerne omkring vores uoverensstemmelser og forskelle og udvider de fælles interesser og fordele, vil dette gavne begge lande og verden.«

På torsdag holder præsident Xi Jinping hovedtalen til Apecs administrerende direktører på mødet i Port Moresby, Papua Ny Guineas hovedstad. Xis besøg omfatter også særlige møder med lederne fra Papua Ny Guinea, med det overordnede formål at fremme den Maritime Silkevej til Stillehavsøerne. Fra den 15.-21. november tager Xis tur ham fra Papua Ny Guinea til Brunei, og derfra til Filippinerne. Hans sidste stop er ved et af de nye fælles projekter mellem Kina og Filippinerne, en fabrik, der primært skal producere magnettog til det asiatiske marked.

Disse positive begivenheder i Asien udstiller, hvor billig den franske præsident Emmanuel Macron må være, for at have gennemtvunget en dagsorden ved mindehøjtideligheden i Paris af Første Verdenskrigs våbenhvile den 11. november, som gjorde det umuligt for præsident Donald Trump og præsident Vladimir Putin og andre verdensledere at mødes og drøfte strategiske spørgsmål om fred og sikkerhed, der potentielt kunne bevæge verden i en positiv retning.

Trump udsendte flere forskellige tweets i dag om »Emmanuel«, f.eks. »Problemet er, at Emmanuel lider af en meget lav vælgertilslutning i Frankrig, 26%, og en arbejdsløshed på næsten 10%…« Trump konkluderede: »Make France Great Again!« Om mindre end to og en halv uge får Trump og Putin samt Trump og Xi Jinping en vigtig mulighed for at tale sammen på G20-topmødet d. 30. nov.-1. dec. i Buenos Aires om potentiel diplomati mod et nyt paradigme for økonomisk udvikling og fred. Det er afgørende hurtigt at udvide og uddybe den internationale kreds, der bakker op om et »Nyt Bretton Woods« på tidspunktet for dette møde. (Det skal bemærkes, at den kinesiske vicepremiereminister Liu He siges at have uformelle samtaler med amerikanske embedsmænd fra handelsministeriet nogen tid før G20.)

I den forbindelse udsender LaRouchePAC i løbet af de næste to uger en række korte, animerede info-grafikker for at fremme folks forståelse af, hvordan det nuværende transatlantiske »britiske frihandelssystem« er farligt og døende; og hvad der kræves for at indføre et »Nyt Bretton Woods«-system. For eksempel: Global valutahandel er steget til over 5 billioner dollars om dagen, men hvor meget af denne handel med valutaer bruges til fysisk økonomisk aktivitet? Kun 2%! Resten, 98%, er rent spekulativt spil. Et andet, mere positivt eksempel: Grunden til at faste valutakurser er vigtige for at skabe stabile betingelser for langsigtede internationale investeringer.

At nå ud til folk i USA er helt afgørende, da der er et stort tomrum i det politiske indhold, der er mere akut siden midtvejsvalget, idet flere begynder udelukkende at tænke »hvordan vindes i 2020!« I drøftelserne herom med amerikanske kolleger i dag understregede Schiller Instituttes internationale formand Helga Zepp-LaRouche vigtigheden af, hvad hun kaldte »her og nu’et«. Hun anbefalede at tale til folk fra et standpunkt, der ligger uden for partipolitik, ikke blot ved at tale tværpolitisk, men ved at præsenterede »hele pakken« af, hvad der skal gøres. Gør det klart, hvad gennemførelsen af »LaRouches Fire Love« indebærer. Afslør det døende Wall Street / London-systems rådne karakter.

Zepp-LaRouche tilføjede: »Dette er ikke et tidløst spørgsmål« om, hvad menneskeheden skal gøre. På et hvilket som helst tidspunkt kan den forestående økonomiske krise bryde ud med dødbringende kaos som konsekvens. Derudover diskuterer alle slags gale krigshøge udviklingen af nye amerikanske våben ud fra det standpunkt, at man skal forberede sig til krig med Kina og Rusland.

Helga Zepp-LaRouche taler den kommende weekend til den ugentlige Manhattan Dialog den 17. november med live video transmission. Denne efterfølges søndag den 18. november af en koncert i anledning af Friedrich Schillers fødselsdagsfest med Schiller Instituttets NYC kor og orkester, der opfører Beethovens Fantasi for klaver, kor og orkester og hans Messe i C-dur under overskriften: »Genforen USA … med Beethoven!«

Af Helga Zepp-LaRouche

Det er typisk for vor tids kortsigtede tankegang, at BDI (Bundesverband der Deutschen Industrie) for tiden er bekymret over, at der foregår en “systemkonkurrence” mellem “vor egen model med det åbne marked og Kinas statsstyrede økonomi”. Mulighederne for økonomisk udveksling bør nok udnyttes, men afhængigheden af det kinesiske marked bør formindskes, så at selv mulighederne for kortfristede konkurrencefordele fuldkommen ignoreres. Og sidstnævnte hænger ikke mindst sammen med de fremtidige arbejdskræfters menneskelige egenskaber, altså hos nutidens børn og unge. Vesten befinder sig set fra dette synspunkt i en dyb kulturel krise, der netop er resultatet af de “vestlige værdier”, der angiveligt skulle gøre os absolut overlegne i forhold til andre kulturområder.

13 døde og adskillige sårede under et skyderi i en bar i Thousand Oaks i Californien, hvor Ian David Long, en veteran fra US Marine Corps, gik amok, er blot det seneste eksempel på et endeløst mareridt i USA, der fortsætter så godt som dag for dag. I 2015 var der 209 masseskyderier, i 2017 allerede 346, og i dette år foreløbigt over 300 – og der er allerede folk, der med nød og næppe har undsluppet 2 sådanne rædselssituationer. De liberale medier er hurtige til at finde de påståede ansvarlige: Den nationale riffelassociation (NRA) og den anden tilføjelse til den amerikanske forfatning, nemlig retten til at bære våben. Men denne forklaring dækker ikke alle de andre udtryk for forråelse, først og fremmest hos yngre børn. Her skal jeg blot som eksempel nævne det tilfælde fra Florida, hvor en 16-årig kvalte sin moder, fordi han ikke brød sig om hendes kritik af hans karakterer i skolen, for derefter at køre hende i en trillebør til en varevogn og videre til en kirke i nærheden, hvor han begravede hende under et ildsted. Med hjælp fra 2 venner iscenesatte han derefter et indbrud og foretog så i følge sine egne ord et “grammyvindende opkald til 911” det gængse nødopkaldsnummer i USA. Sådanne “rå forbrydelser” finder ikke udelukkende sted på den anden side af Atlanten. I Berlin blev en tiårig for kort tid siden voldtaget på en klassetur af en anden tiårig. To elleveårige holdt offeret fast, medens to andre elever kikkede på.

Naturligvis har der altid forekommet chokerende tilfælde på kriminel adfærd, men ingen kan bestride, at selv mindre børns uhindrede tilgang til alle former for vold og pornografi på internettet sammen med en tilsvarende manglende opdragelse, der skulle give dem en indre moralsk dømmekraft, har ført til en katastrofal forråelse. Følgen er et helt fordærvet menneskesyn, især i forhold til kvinder og seksualitet. Og medtager man desuden de tilfælde, hvor et overdrevent forbrug af videospil har medført et mere eller mindre autistisk socialt forhold, så tegner der sig et meget negativt billede for de kreative muligheder hos en ikke ringe del af den næste generation. Foreningen for Dannelse og opdragelse (VBE) udsendte for nylig “i anledning af forråelsen af omgangsformerne og aktuelle hændelser som den for nylig i Chemnitz” en rundspørge om forældres og læreres syn på opdragelse og værdier i Tyskland. Over 90 % af begge grupper hævdede, at de fandt disse ting meget vigtige, men at det kneb med virkeliggørelsen af dem. Andre rundspørger fremhævede, at volden mod lærere havde nået et skræmmende omfang. Lærere udsættes tiltagende for skældsord, trusler og angreb. Rundspørgerne viste, at “tonen i samfundet er blevet mere rå, sproget forrået, konflikter eskalerer tiere og lettere, og at autoriteter ikke anerkendes mere. Der er tale om et “fænomen i hele samfundet” og det drejer sig ikke kun om mennesker med indvandrerbaggrund.

Om det drejer sig om veteraner, der lider af posttraumatisk stresssyndrom efter krigstjeneste i Mellemøsten – i USA begår en veteran selvmord hvert 65.minut – eller om det skyldes de virtuelle oplevelser under voldelige videospil eller såkaldt underholdning, så er i begge tilfælde tærsklen for voldsudøvelse sænket bekymrende helt ned til drab på andre mennesker. Og selv om denne udvikling længe har været åbenlys, foretager man sig intet i et samfund, der holder på sine “liberale værdier” og siger “alt er tilladt”, for at stoppe dette styrt ned i grænseløst forfald.

I fuldstændig modsætning dertil har Kina for nylig forbudt hip-hop-musik og banale quiz-shows, eftersom schlager-teksterne giver et nedværdigende kvindebillede, og fordi showene forhindrer tilskuernes kreativitet. Endnu vigtigere: Præsident XI Jinping understregede for nylig i et brev til otte professorer på det Centrale Akademi for Skønne Kunster (CAPA) den overordentlige vigtighed af en æstetisk opdragelse for en sund opvækst hos den kinesiske ungdom, både i fysisk, men også i åndelig henseende. Den æstetiske opdragelse spiller en afgørende rolle i udviklingen af en skønnere ånd, den fylder de studerende med kærlighed og fremmer skabelsen af store kunstværker.

I Kina går betydningen af en æstetisk opdragelse tilbage til Konfucius, men også i nyere historie har betydende lærde og opdragere anvendt denne metode med henblik på den moralske forædling hos elever og studerende. Een af den moderne æstetiks grundlæggere, Wang Gouwei fra Qinghua-instituttet for Æstetiske Studier, hengav sig til udforskning af den menneskelige elendighed, der i følge ham opstod af begæret. Begærligheden gør menneskene ulykkelige, får dem til at ville eje ting, hvad der kan føre til tvangsmæssig adfærd og ved tab af den ønskede genstand til indre ulykke og ydre sociale problemer. Er der så en vej til at overvinde denne begærlighed? Ja, siger Wang Gouwei, det er skønheden. Et lignende synspunkt var den tidligere rektor for Pekings Universitet, Cai Yuanpei, kommen til, der i en afhandling fra den 10.maj 1919 skrev: “Jeg tror, at roden til vort lands problemer ligger i den kortsynethed hos så mange mennesker, der får dem til at stræbe mod hurtigere succes eller hurtigere penge uden en højere moralsk tankegang. Den eneste medicin herimod er en æstetisk tankegang.”

I den samme filosofiske tradition skrev Zhu Guanggian i sit skrift “Æstetik forklaret”, at samfundets problemer lå i, at de fleste menneskers hjerter var slette. For at rense hjerterne må man kultivere ånden og sjælen, sætte sig højere og renere mål end bare at blive rig, have smukke klæder eller en høj stilling inden for regeringen. For at rense et menneskes ånd må man først forskønne dets liv. Hele Friedrich Schillers samlede værker er viet til denne opgave: forædlingen af mennesket gennem en æstetisk opdragelse. Men først og fremmest i sine Æstetiske Breve, som han havde skrevet som reaktion på Jakobinernes terror under rædselsperioden i Den franske Revolution. Her beskæftigede han sig med spørgsmålet om, hvorfra en forædling af menneskene kunne komme, når regeringerne er korrupte og masserne forråede. Ene og alene den store klassiske kunst ville være i stand dertil, fordi den indeholdt den ufejlbarlige nøgle til menneskesjælens højeste rørelser og overhovedet kunne opstille det højeste ideal for det menneskelige. I forordet til “Bruden fra Messina” udtalte Schiller, at den store klassiske kunst vækkede en kraft i menneskesjælen, der også varede ved, efter at kunstoplevelsen var ovre.

Hvis Vesten fortsætter som før med sin kultur, hvor “alt er tilladt”, så står det allerede klart, hvem der kommer til at vinde den “systemkonkurrence” som BDI taler om. For Kina gør enormt meget for at bringe sin 5000 år gamle kultur ud til flest muligt af sine borgere, og Xi Jinping er personligt optaget af, at udbrede den konfucianske filosofi i alle samfundets porer. Vi i Vesten har i hvert fald et kæmpe problem, fordi vi på grund af Kongressen for Kulturel Frihed, på grund af Frankfurter-Skolen og på grund af det af 68-erne fremkaldte adfærdsmønster allerede har flere generationer, der bevidst har rettet sig imod idealerne fra vor klassisk-humanistiske tradition. Men trods det vil det kun være muligt at overvinde den kulturelle og moralske krise, dersom vi vender tilbage til idealerne hos Nikolaus af Kues, Leibniz, Lessing, Schiller og von Humboldt, Bach og Beethoven – for blot at nævne nogle få – og videregive dem til de nuværende og kommende generationer. De, kære læser, kan ikke fejre Schillers 259. fødselsdag på nogen bedre måde end ved at melde Dem ind i Schiller-Instituttet.

Den 12. november (EIRNS) – De anti-amerikanske medier i USA udstikker deres instruktioner til den nye Kongres. Washington Post, der sammen med New York Times fører an i det britiske kupforsøg mod Trump, lægger i dag ud med en artikel om hvad dagsordenen for den 116. Kongres vil være. Dens ledende artikel beordrer, hvad denne dagsorden burde være.

De to ting er det samme: ”undersøgelser” af Trump.

En artikel på forsiden hævder, at demokrater er “friske fra en rungende midtvejsvalgssejr”, mens overtagelsen af Repræsentanternes Hus faktisk var forventet, og skiftet var meget mindre end det skete med de sidste tre præsidenter. Artiklen citerer kun Rep. Gerald Nadlers og Rep. Adam Schiffs synspunkter om dagsordenen: Forsvar af “Mr. FBI” Mueller; forsvar af verdens rigeste mand, Jeffrey Bezos, imod enhver anti-trust handling (monopoltilsyn); forsvar af AT & T, Time-Warner og CNN imod eventuelle anti-trust handlinger; en husundersøgelse af Trumps sexliv, selvangivelser mv. De skriver: “Alt imens de er forsigtige med risikoen for at fremmedgøre de vælgere der støttede præsidenten, antager Kongres-demokrater fuldt ud deres midtvejssejr i sidste uge som et mandat til at grave dybt ned i præsidentens handlinger.” ‘the Post’ citerer derefter sin egen meningsmåling, der siger, at de demokratiske vælgere “mener, at Kongressen skal påbegynde proceduren med at afsætte præsidenten ved en rigsretssag.”

  Wall Street Journal fulgte trop, dog ikke på forsiden: “Muellers undersøgelser topper Demokraternes prioritering.” Og atter baseret på Nadlers udtalelser på ABC News-programmet ‘”This Week” i søndags, samt den indkommende ‘majoritetsleder’ i Senatet, Chuck Schumers, påstand om, at det repræsenterer en forfatningsmæssig krise, at Matthew Whitaker bliver fungerende statsadvokat.

CFR’s (Counsel for Foreign Relations) Foreign Affairs kom først og publicerede allerede den 7. november: “Hvordan Kongressen kan genvinde udenrigspolitikken: En drejebog for Capitol Hill”, med Demokraterne, der kontrollerer Repræsentanternes Hus. Mens man går igennem en lang liste over måder at vende eller blokere Trumps udenrigspolitik på – især med hensyn til Nordkorea, Iran og Paris-klimaaftalen – siger den: “I den øverste del af lovgivnings-kalenderen må den indkommende formand for Kongressen planlægge en tidlig afstemning om lovgivning til at beskytte Mueller-undersøgelsen. Trump har antydet, at han kan standse undersøgelsen før tid. Kongressen må ikke tillade at det sker. På baggrund af de russiske sanktioner, der blev vedtaget i 2017, bør Kongressen også straks overveje “Forsvar af Amerikansk Sikkerhed for Aggression fra Kreml” -loven af 2018, tværpolitisk lovgivning indført i Senatet i august 2018, som medfører yderligere sanktioner over for den russiske energisektor og nye værktøjer til beskyttelse af det amerikanske valgsystem imod udenlandsk indblanding.”

De britiske ordrer kan blive kastet tilbage i ansigtet på dem af en mobiliseret amerikansk befolkning.

Med formand Tom Gillesberg

Video 2. del om mødet med Hussein Askary den 29. november på Frederiksberg (2 min.)

Den 11. november (EIRNS) – EIR magasinet skriver i denne uges leder med titlen »Det amerikanske folk ønsker en økonomi«: »En første gennemgang af valgresultaterne viser, at det vigtigste ikke var skiftet i styringen af Repræsentanternes Hus, som var forudset, men at amerikanerne kræver en fuldt udarbejdet økonomisk genopbygnins- og vækstpolitik. […] Dette indikerer også, at vælgerne insisterer på, at de demokratiske lovgivere opfylder deres forpligtelse til at regere landet sammen med den valgte præsident og ikke bruger al deres tid på at lække løgne om ham til pressen. Alt tyder på, at præsident Trump vil fremføre samme sag og være helt åben overfor samarbejde med demokrater omkring spørgsmål, som de er enige om – mestendels økonomiske spørgsmål.«

Præsident Trump gjorde det klart dagen efter valget, og den sandsynlige taler for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi bekræftede det: Nøglen til tværpolitisk samarbejde er lovgivning til finansiering og opbygning af ny, grundlæggende økonomisk infrastruktur. De fleste amerikanere støtter det – ja kræver det. Demokratiske »radikale«, som kun ønsker en rigsretssag eller endeløse undersøgelser mod præsidenten, er sabotører. Republikanske »radikale«, der modsætter sig al finansiering af offentlig kredit, bør sættes ud af spillet, netop som Trump beskrev det den 7. november.
Men for at opbygge denne tværpolitiske bro for lovgivningsmæssige tiltag skal USA træne den praksis at bygge virkelige, nye broer – og højhastighedstog og nye kraftværker og energiteknologier, nye vandveje og havne og nye kraftige løfte-raketter til rumfart…

I en klumme i denne uge var rep. John Delaney fra Maryland, en af demokraterne med et forslag om en infrastrukturbank, spændt over Kinas nye Hong Kong-Zhuhai-Macao næsten 55 kilometer lange brotunnelsystem over Zhujiang-flodens munding, bygget med 120 års levetid! »Og vi bygger ikke noget!« begræd Delaney.
Han havde ret. USA kan ikke få undergrundsbaner eller metrotog til at krydse en by eller en flod uden at bryde ned eller afspore. USA har ingen højhastighedstog. USA kan ikke bygge atomkraftværker, og hver eneste amerikaner får nu mindre el-kraft hvert år. USA kan ikke sende astronauter i omløb om jorden og bringe dem sikkert tilbage; NASA har ikke engang en aktiv plan mere til at bygge løfteraketter for at sætte amerikanerne tilbage på månens overflade.
Dette skyldes ikke, at USA ikke har haft gode ingeniører eller forskere; men at USA’s folkevalgte repræsentanter siden Vietnamkrigen og den britiske ødelæggelse af præsident Franklin Roosevelts Bretton Woods-valutasystem ikke har stillet kredit til rådighed for nogen stor infrastrukturel eller industriel indsats, medmindre det drejede sig om et hangarskib, en bombemaskine eller en ny tank.

I dag når selv de mest seriøse demokrater, der er mest engagerede i, hvad rep. Peter DeFazio (D-OR) kalder »reel finansiering af reel infrastruktur«, langt fra den Amerikanske Sammenslutning af Civile Ingeniørers regning på 4-5 milliarder dollars for at opretholde og udskifte den grundlæggende infrastruktur, der kommer i årene fremover. De taler om at finansiere muldvarpeskud sammenlignet med de bjerge af ny banebrydende højteknologisk infrastruktur, der bliver mestret af Kina, Japan og Rusland – med atomkraft – og Indien med rumteknologi.
USA skal bygge de mest avancerede og vigtige projekter i verden – Kra-kanalen for at forbinde Stillehavet og det Indiske Ocean; Transaqua-projektet for at genoprette Tchad-Søen og for at redde Afrika syd for Sahara fra at blive en ørken; atomar afsaltning for at stoppe ørkendannelse af USA’s eget vesten; Et brotunnelsystem over Beringstrædet for at forbinde Nordamerikas transportsystem til Eurasien. Hvor på jorden USA bygger gør ingen forskel; Det vil genopbygge USA’s økonomis industrielle og teknologiske muskler.

Dette kan gøres, men kun ved at samarbejde med de fremmeste øvrige industri- og infrastrukturlande. Lyndon LaRouche har skitseret det siden århundredeskiftet: Et nyt Bretton Woods; en fire-magts aftale med Kina, Rusland og Indien, der åbner op for andre industrielle kræfter som Japan, for at skabe kredit på en skala af mange billioner dollars til infrastrukturprojekter, der vil forandre økonomier, menneskelig produktivitet og levestandarder. På grund af den amerikanske dollars uformelle, men internationale reserve status, kræver dette Nye Bretton Woods kredit system frem for alt USA’s deltagelse.

Glem hvad mediernes kloge hoveder og anti-Trump’erne siger. Midtvejsvalget var ingen sejr for demokraterne, men ændrer situationen i USA til det bedre. I denne uges webcast diskuterer Helga valget med dets konsekvenser for amerikansk politik, og for Europa. Ironisk nok vil Trump, som et resultat af hans succes, komme til Paris i denne uge i en stærkere position end både Macron og Merkel!

Hun identificerede også det enorme potentiale af Shanghai Expo med dets implikationer både for at løse handelsproblemerne mellem USA og Kina, men også for at bevæge sig mod en New Bretton Woods.

Med henvisning til Paris understregede Helga, at det var nødvendigt at bruge mindehøjtideligheden den 11. november for afslutningen på 1. verdenskrig til at lære lektionerne om, hvorfor den britiske geopolitiske æra straks må bringes til ophør.

Hun opfordrede seerne til at studere Xis tale i Shanghai, som et eksempel på hvordan kreativitet og innovation skal være en kontinuerlig proces til menneskehedens forbedring, hvilket Lyn har talt om i årevis.

Link til webcast:  https://larouchepac.com/20181108/use-trumps-midterm-victory-build-momentum-new-paradigm

Den 6. november (EIRNS) – Tre vigtige strategiske udviklinger er i gang i dag, den 6. november 2018, som i forening er afgørende for menneskehedens nye fremtid.

1) Det amerikanske midtvejsvalg finder sted med muligheden for et fremtidigt britisk forsøg på statskup mod Trump-administrationen. Valget drejer sig uomtvisteligt om USA’s forbindelser med Rusland og Kina, herunder Trumps hensigt om at afholde personlige topmøder med præsidenterne Putin og Xi i den nærmeste fremtid. Krig og fred, og den økonomiske genopbygning af planeten omkring Bælte og Vej Initiativet, er afgørende.

2) Schiller Instituttet afholdt i dag et seminar i Paris for at præsentere den netop offentliggjorte franske version af »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«; en specialrapport, der indeholder Lyndon LaRouches videnskabelige tilgang til fysisk økonomi. Foran et publikum på over 100 højtstående personer, herunder diplomater, flere VIP’er og medier, leverede Helga Zepp-LaRouche hovedpræsentationen efterfulgt af korte rapporter fra Karel Vereycken, Sébastien Périmony og Odile Mojon. Fru Zepp-LaRouche er netop vendt tilbage fra et højt profileret besøg i Rusland, på tærsklen til det amerikanske valg, hvor hendes dybdegående diskussion af, hvad der faktisk står på spil i disse valg, og af de globale politiske løsninger til krisen, udtænkt af Lyndon LaRouche, fortsætter med at give kraftig genklang, både i Rusland og internationalt.

3) Den Kinesiske Internationale Import Export messe (CIIE) i Shanghai fortsatte ind i sin anden dag, hvor forretningsfolk og politiske ledere fra hele verden samles for at opbygge Bælte og Vej Initiativet som alternativet til det kollapsende transatlantiske finansielle system. Kinas egen udvikling og dets engagement i »en fælles fremtid for menneskeheden« fortsætter med at inspirere andre nationer og ledere til at handle. Et eksempel  er ordene fra Japans tidligere premierminister Yasuo Fukuda, der udtrykte beundring over den måde, hvorpå »Kina har hjulpet Afrika med at opbygge masser af infrastruktur og forbedre folks levestandard. Hvis Japan kan bistå Kina i at udvikle Afrika, ville det i høj grad være til gavn for det afrikanske folk. Det er ikke kun gavnligt for Afrikas økonomi, men også for verdens fred og udvikling.«

Den vejledende tilgang til det igangværende CIIE-møde blev fremlagt i gårsdagens hovedtale af præsident Xi Jinping: »Det er vigtigt for alle lande at forfølge innovativ vækst og fremskynde transformationen af vækstdrivere« sagde Xi, »Innovation er den afgørende motor for udvikling. Kun med dristig innovation og reform, kan vi bryde stagnationen i den globale vækst. Verdensøkonomien er netop kommet ud af skyggen af den internationale finanskrise, og opsvinget er stadig ustabilt. Der er et presserende behov for samordnede indsatser fra verdens lande for at fremme videnskabelig innovation og fremme nye vækstdrivere. Menneskets velvære er den største drivkraft for videnskabelig innovation … Vi skal udnytte mulighederne i en ny runde af teknologisk og industriel revolution, styrke samarbejdet inden for grænseområderne … og arbejde sammen om at fremme ny teknologi, nye industrier og nye former for forretningsmodeller.«

I anledning af udgivelsen af den franske version af Schiller Instituttets rapport “Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen” fremlægger Helga Zepp-LaRouche den påtrængende nødvendighed for at gøre dette nye paradigme til virkelighed.

København d. 2. november 2018 (EIRNS) – Israels offentlige tv-station KAN rapporterede, at den israelske efterretningstjeneste, Mossad, gav oplysninger, der hjalp med at arrestere den iransk-norske statsborger, som er blevet arresteret for at yde hjælp til et plot om at myrde iranske oppositionspersoner bosat i Danmark.

Den tidligere danske udenrigsminister Mogens Lykketoft (Socialdemokratiet) har i et diskussionsprogram på TV2 udtalt, at hvis oplysningerne kom fra CIA eller Mossad, skulle der sættes spørgsmålstegn ved dem, idet begge organisationer har deres egne dagsordener.

Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, udtalte i en tale i går aftes, at denne sag ligner Skripal-sagen i Storbritannien, derved at der ikke er blevet fremlagt beviser – udover at den arresterede mand er blevet observeret tage billeder af det iranske oppositionsmedlems hus.

Han sagde også, at Iran ikke har nogen grund til at risikere et mord i Danmark midt i de kritiske forhandlinger med Europa om at opretholde økonomiske forbindelser med Iran, når USA’s olie- og gassanktioner træder i kraft den 5. november.

af Tom Gillesberg

Denne danske resumé (nedenfor) er et redigeret sammendrag af en artikel »Vitus Bering and the Rediscovery of America« (nedenfor), der blev skrevet som et bidrag til et festskrift for Lyndon LaRouche i anledning af hans 85 års fødselsdag den 8. september 2007.

Med bygningen af en magnettogforbindelse mellem København og Århus over Kattegat, som den første del af et dansk magnettognet, bryder vi med opfattelsen om Danmark som et lille land, der blot kan følge i de større landes fodspor. I stedet er det os, der går foran og gør et afgørende teknologisk kvantespring muligt. Med bygningen af et dansk magnettognet revolutionerer vi ikke blot den danske økonomi, i og med at hele Danmark bliver til et sammenhængende lokalområde, men vi sætter også en ny standard, som vil betyde magnettog i hele Europa. Med det russiske initiativ til at bygge en tunnelforbindelse under Beringstrædet, vil vi med tiden kunne tage magnettoget hele vejen fra Aalborg til Los Angeles.

Det er et af historiens smukke sammenfald, at Danmark har fået mulighed for at spille denne historiske rolle netop nu, for derigennem går vi faktisk i fodsporene af den berømte danske skibsfører og opdagelsesrejsende Vitus Bering, der gennem sit modige lederskab ud i det ukendte genopdagede Amerika og lagde navn til Beringstrædet…. Læs mere:

Dansk resumé: Klik her.

English, full article: Click her.

STOCKHOLM, den 31. okt. 2018 (Xinhua)

Schillerinstituttet bringer her egen oversættelse af det kinesiske nyhedsbureau Xinhua´s interview med dansk minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs.

Kinas økonomiske udvikling bidrager væsentligt til den globale økonomiske udvikling, “Dette har gavnet os alle enormt”, udtalte Ulla Tørnæs, dansk minister for udviklingssamarbejde, for nyligt i et eksklusivt interview til det største kinesiske nyhedsbureau, Xinhua.

Ordene faldt umiddelbart før hun tager af sted til Shanghai for at deltage i den kommende begivenhed ‘China International Import Expo(CIIE)’.

Tørnæs vil – som særlig repræsentant for den danske statsminister – deltage i den første CIIE i Shanghai, der afholdes fra d. 5.-10. november 2018, hvilket i år også markerer 40-års jubilæet for Kinas reform og åbning.

“Som dansk minister for udviklingssamarbejde anerkender jeg først og fremmest Kinas store præstation med hensyn til at reducere fattigdommen og øge den kinesiske befolknings økonomiske velfærd,” sagde Tørnæs, idet hun kommenterede betydningen af Kinas åbning.

“Det er ikke nogen nem opgave at opretholde høje økonomiske vækstrater i årtier, og at sikre at den økonomiske vækst gavner hele befolkningen i et land på størrelse med Kina og med en befolkning på næsten 1.4 milliarder mennesker,” tilføjede hun.

“Kinas åbning og reformproces har givet muligheder for danske virksomheder”, sagde Tørnæs, og tilføjede at mange danske virksomheder har etableret sig i løbet af processen, og nu “betragter Kina som deres andet hjemmemarked”.

Desuden har “Kinas økonomiske udvikling bidraget væsentligt til den globale økonomiske udvikling, hvilket har gavnet os alle enormt.” sagde Tørnæs

“Med stor personlig fornøjelse” har Tørnæs planlagt at besøge Kina i begyndelsen af november, hvor hun vil have bilaterale møder i Beijing og – som repræsentant for den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen – deltage i CIIE, som over et dusin danske virksomheder har registreret deres deltagelse.

“Danmark vil være til stede på CIIE med både en national og en kommerciel pavillon. Dette er en klar demonstration af vores engagement i samarbejdet med Kina, kommercielt og politisk”, understregede hun.

2018 markerer også tiårsdagen for etableringen af det omfattende strategiske partnerskab mellem Kina og Danmark. Og som Tørnæs ser det, er de bilaterale relationer er på et “alle tiders højdepunkt”.

“I løbet af de sidste 10 år er samarbejdet udvidet enormt, og dækker nu en bred vifte af sektorer, herunder sundhed, fødevaresikkerhed, energieffektivitet, miljøbeskyttelse, kreativ læring og innovation, forskning og universitetssamarbejde, handelsfremme, kulturudveksling, mv.” sagde hun.

“Kina er i dag vores sjette største eksportmarked, og vi håber på at øge det kommercielle samarbejde endnu mere,” sagde Tørnæs; “med hensyn til vores fremtidige samarbejde tror jeg, at vi har meget til fælles og kan opnå endnu mere sammen.”

Idet jeg ser fremad “forestiller jeg mig, at de næste 10 år vil styrke vores bilaterale samarbejde endnu mere til fordel for vore to lande, men jeg håber også, at de næste 10 år vil blive præget af et stærkt samarbejde mellem Kina og Danmark om at bidrage til at løse globale udfordringer og opnåelse af målene for bæredygtig udvikling”, tilføjede Tørnæs.

Leder fra LaRouchePAC den 4. november 2018 — Mandag, 5. november, den sidste dag før det vigtigste amerikanske midtvejsvalg i historien, vil vi se Donald Trump tale til tre forsamlinger i Cleveland, Ohio; Fort Wayne, Indiana; og Cape Girardeau, Missouri. Pressen med dens falske nyheder er hysterisk over, at Donald Trump måske har overvundet den britisk indledte »McCarthyistiske« heksejagt mod ham, der har til formål at fremprovokere en krig med Rusland og Kina. Dette er eksemplificeret i krigspartiets førende avis, Washington Post, hvis ledende klumme i dag af Dana Milbank har titlen: »Nu har vi ingen undskyldninger. Vores øjne er vidt åbne.« Et fremtrædende punkt på Milbanks liste over Trumps onde gerninger er, at »han vægtede Vladimir Putins ord højere end den amerikanske efterretningstjenestes, accepterede Ruslands benægtelse af, at det blandede sig i vores valg.« Skal vi have endnu en krig? Det er spørgsmålet i dette valg.

Helga Zepp-LaRouche, der ser frem til det kritiske møde mellem Donald Trump og Vladimir Putin umiddelbart efter valget i forbindelse med arrangementet, der ærer 100-årsdagen for Første Verdenskrigs afslutning, der finder sted i Paris den 11. november, udsendte erklæringen: »Søvngængere – har vi lært hvordan Første Verdenskrig opstod?«, hvor hun beretter om sin oktoberrejsen til Moskva. I denne erklæring skriver hun, at hendes mange møder med repræsentanter for førende institutioner gav hende et »førstehåndsindtryk af, hvorledes den strategiske situation tager sig ud fra et russisk standpunkt: På baggrund af de forskellige tiltag fra Vesten og Natos side – Natos ekspansion op til Ruslands grænser, opbygningen af missilforsvarssystemet i Rumænien og Polen, som kan omdannes til et offensivt system indenfor meget kort tid, annulleringen af ABM-traktaten og nu af INF-traktaten samt de forskellige ‘narrativer’, der skildrer Rusland som fjenden og Putin som en dæmon, har det russiske lederskab tydeligvis konkluderet, at en større krig ikke kan udelukkes.«

Første Verdenskrig kan ikke retfærdiggøres. Briterne troede på Halford Mackinder-doktrinen om »geopolitik«; at de for at opretholde deres magt, baseret på kontrol over haverne og det globale finansielle system, havde brug for at forhindre enhver koalition af nationer på tværs af Eurasien i at opnå magt til at udfordre imperiet. Udviklingsprojekter som Tysklands Berlin-Bagdad jernbane eller Ruslands Trans-Sibiriske jernbane, der skabte forbindelser mellem Eurasiens nationer, var i sig selv uacceptable trusler mod imperiet. Hellere sætte ind med en »rask lille krig« for at holde verden splittet og svag. Denne krig ødelagde Europa og straffede de tabende tyskere med Hitlers fremmarch og Anden Verdenskrigs rædsler som et næsten uundgåeligt resultat.

Og igen i dag har det Britiske Imperium og dets aktiver i USA udløst hysteri og løgne mod Rusland og Kina og mod den Nye Silkevejs forenende effekt. Det er klart villigt til, om nødvendigt, at udløse en eksplosion for at bevare imperiet, der med urette siges at repræsentere »den vestlige levevis« eller »retsstatsprincippet«. Hvad imperiet frygter mest, er det faktum, at næsten alle nationer i Asien, Afrika, Latinamerika – og endda mange europæiske nationer – åbenlyst tilslutter sig Rusland og Kina i det nye paradigme om »win-win«-udvikling gennem Bælte og Vej Initiativet, som kunne betyde afslutningen for Imperiet – især hvis USA’s endnu nye præsident får lov til at udføre sin erklærede hensigt om at etablere venligsindede forbindelser mellem USA, Rusland og Kina. Udover mødet med Putin i Paris planlægger Trump at holde topmøder i helformat med både Putin og Xi Jinping i slutningen af november i sammenhæng med G20-topmødet i Argentina, blot et par uger efter midtvejsvalget.
Helga Zepp-LaRouche ender hendes erklæring med en opfordring til et fuldstændigt ophør af geopolitik, som skal erstattes af »et nyt paradigme med ideen om menneskeheden som helhed. Hvis vi har lært noget af tragedierne i det 20. århundrede, så må vi nu lære at tænke på menneskeheden på en helt anden måde.« Amerikanerne bliver testet på tirsdag; vil de afvise det »demokratiske« krigsparti og tilslutte sig den presserende kampagne for at opbygge det nye paradigme?

Den 4 november 2018

Af Helga Zepp-LaRouche

Bare fem dage efter det forestående valg til kongressen i USA, der bliver afgørende for indstillingen til krig eller fred, mødes præsidenterne Putin og Trump i Paris i forbindelse med årsdagen for afslutningen af første verdenskrig. Der kommer det blandt andet til at dreje sig om USA’s ensidige opsigelse af INF-aftalen og forhåbentligt også om, hvordan disse to førende nationer trods den ekstremt anspændte internationale situation kan sikre, at menneskeheden spares for en tredje verdenskrig.

Denne gang én, der vil udslette menneskeheden.

Under min nylige rejse til Moskva havde jeg under flere samtaler med repræsentanter for førende institutioner lejlighed til at danne mig et førstehånds indtryk af, hvordan den strategiske situation ser ud set ud fra russisk synsvinkel. Den russiske ledelse har draget den ganske klare slutning ud fra Vestens og NATOs forskellige skridt  –  såsom udvidelsen af NATO op til Ruslands grænser, opbygningen af raketforsvarssystemer i Polen og Rumænien, der på meget kort tid kan omdannes til et angrebssystem, opsigelsen af ABM- og nu INF-aftalerne, såvel som de forskellige ”hændelser”, der beskriver Rusland som fjenden og Putin som en dæmon  –  at en kommende storkrig ikke lader sig afvise.

Få dage senere, den 26. oktober, understregede vicedirektøren for ikkespredning og nedrustning i det russiske udenrigsministerium, Andrej Belussov, over for FN i New York: ”USA har for nylig her på dette møde sagt, at Rusland forbereder sig på krig. Ja, Rusland forbereder sig på krig, jeg har bekræftet det. Vi forbereder os på at forsvare vort hjemland, vor territoriale integritet, vore principper, vore værdier, vort folk – vi forbereder os på sådan en krig. . .   Rusland forbereder sig på krig, og USA forbereder sig på krig. Hvorfor vil USA ellers trække sig ud af (INF-) aftalen, opbygge sit atompotentiale og udstede en ny atomvåbensdoktrin?”

Den 31. oktober offentliggjorde Mikhail Khodarenok, militærkommentator på Gazeta.ru i RT.com under titlen: ”Atomkrig: Mulige scenarier samt Ruslands gengældelsesmuligheder” en beskrivelse, der burde kunne slå koldt vand i blodet på folk, der arbejder med, hvordan sådan en krig ville kunne forløbe. Han understregede, at der ikke eksister nogen finansiel, territorial eller ideologisk konflikt mellem USA og Rusland, der burde kunne føre til en massiv anvendelse af atomvåben. Men så fortsatte Khodarenok med at give en detaljeret beskrivelse af forløbet med kodede beskeder, forseglede befalinger lige til affyringen af kærnevåbensarsenalet. I samme øjeblik som et massivt angreb af interkontinentalraketter fra US-territorier og undervandsbåde opfanges, beregnes målene i Rusland samt flyvetiden. Den russiske ledelse beslutter ”launch on Warning” (affyring efter advarsel), og efter 7-9 minutter følger det massive gengældelsesangreb med strategiske kærnevåben fra russisk territorium og omkringliggende farvande.

Den værste mulighed vil være udslettelsen af den politiske og militære ledelse og den deraf følgende umulighed for at udstede de nødvendige befalinger. I dette tilfælde aktiveres perimeter-systemet eller den tilsvarende moderne betegnelse, et atomvåbensføringssystem, der oprindeligt udvikledes og installeredes under den kolde krig, og som automatisk udløser et altomfattende modangreb. Khodarenok understreger til sidst, at samtlige muligheder for anvendelsen af atomvåben betyder en katastrofe for de deltagende parter såvel som for alle andre nationer på hele Jorden. Atomvinteren vil indfinde sig kort tid efter affyringen af kærnevåbnene og true de få mennesker, der måtte have overlevet atomkrigens Ragnarok.

Khodarenok henviser dermed til den aktuelle gyldighed for denne mekanisme, der var en bestanddel af den almindelige viden under den kolde krig. Men i mellemtiden har den veget pladsen for illusionen om en ”taktisk kærnevåbenskrig, der kan vindes”.

Fuldstændigt som om det handlede om et dagligdags konversationsemne udtalte den tidligere kommandant for de amerikanske tropper i Europa, Lt. Gen. Ben Hodges, for nylig på sikkerhedskonferencen i Warszawa, at sandsynligheden for en krig med Kina inden for de næste 15 år var meget høj. På spørgsmål fra den amerikanske internetside Daily Beast svarede Hodges, at det havde været hans hensigt at gøre det klart for europæerne, at størstedelen af det amerikanske våbenarsenal ville blive indsat i Stillehavet under en samtidig krig med Rusland og Kina.

I betragtning af de hyppige krigslystne udtalelser fra diverse militærpersoner, frem for alt amerikanske og britiske, såvel som talrige provokationer som for eksempel den nuværende NATO-manøvre ”Trident Juncture”, der simulerer ”et lands” overfald på et NATO-medlem, er det på høje tid at indse, at enhver indsats af atomvåben sætter hele ”dommedagsmekanismen” i gang. Jeg vil blot her henvise til den amerikanske militæranalytiker Ted Postols argumentation for, hvorfor det ligger i atomkrigens natur, at alle våben vil blive bragt i anvendelse.

Hundredårsdagen for afslutningen på den første verdenskrig, hvis forhistoriske begyndte med afskedigelsen af Bismarck og efterfulgtes af et kvart århundredes britisk inspirerede geopolitiske manipulationer – fra La Entente Cordiale over Tripleententen, den russisk-japanske krig i 1904-05, og frem til balkankrigene, indtil attentatet i Sarajevo endelig blev den vilkårlige udløser. Alt dette burde være en god anledning til at indse, hvor let menneskeheden vandrer som ”søvngænger” ind i katastrofen på et allerede forberedt skakbræt. Ingen af den første verdenskrigs deltagere kunne forudse dens forløb. Men især for de tyske og franske soldater, der nedslagtede hinanden i fire års meningsløse skyttegravskrige, betød denne krig den totale ødelæggelse af en hel generation. Grundstenen var lagt for nationalsocialisternes magtovertagelse og den anden verdenskrig.

I Rusland er erindringen om ”Den store fædrelandskrig”, der kostede 27 millioner russere livet, absolut nærværende – også hos de yngre generationer. I Vesten derimod er holdningen meget forskellig hos den generation, der bevidst har oplevet følgerne af den anden verdenskrig, og de efterfølgende generationer. For mange yngre mennesker er forestillingen om en krig lige så virtuel som deres videospil. Ellers ville det vel være uforklarligt, hvor virkelighedsfjernt konsekvenserne af de udspredte fjendebilleder af Putin og Rusland opsuges af en næsten patologisk ”gruppetænkning” hos de vestlige eliter.

I Rusland opfatter befolkningens absolutte flertal, trods den sidste tids modvilje med hævelsen af pensionsalderen, Putin som den nationale redningsmand, der har befriet landet fra Jeltsin-tidens frygtelige årti. I Vesten er det i stor udstrækning glemt, men i den russiske befolkning står erindringen ganske klart om den fra Vestens side påtvungne chokterapi, hvormed Jeffrey Sachs fra 1991-94 reducerede Ruslands industrielle kapacitet til blot 30 % af det tidligere. Det efterfølgende sammenbrud af den demografiske kurve – den russiske befolkning skrumpede ind med en million mennesker om året – oplevedes af befolkningen som folkemord.

Putin derimod opfattes som den præsident, der har inddæmmet oligarkernes magt, i det mindste på det politiske område, og tilintetgjort Vestens planer om at reducere Rusland fra en supermagt i Sovjetunionens tidsalder til et råstofeksporterende tredjeverdensland. I Rusland elskes og æres Putin for det; for Vestens geopolitiske eliter, der allerede regnede med at have fået fingrene i Ruslands enorme råstofforekomster, ligger her den sande grund til deres dæmonisering af Putin.

Ifølge en nylig rundspørge fra Military Times side blandt aktive amerikanske soldater og officerer er 46 %, altså godt halvdelen, overbeviste om, at deres land i 2019 inddrages i en stor militær konflikt med Rusland. Som pensioneret oberst Rolf Bergmeier, tidligere oberst i generalstaben og viceafdelingsleder for ”planlægning og ledelse” i NATO, endnu engang mindede om i en kritik af NATO-manøvren Trident Junction  –  som han betegnede som en unødvendig provokation  –  så risikerer Tyskland at blive den nukleare slagmark i en krig mellem øst og vest med den nuværende NATO-strategi.

For de tidligere præsidenter Reagan og Gorbatjov, der underskrev IBM-aftalen i 1987, stod det klart, at en atomkrig ikke kan vindes. Med den truede opsigelse af INF-aftalen fra USA’s side, kan vi meget hurtigt glide ind i en situation, der udviser paralleller til mellemdistanceraketkrisen i begyndelsen af 1980-erne. Dengang gik hundredtusinder på gaden, fordi det stod dem klart, at Tyskland ville blive udslettet i en krig mellem Øst og Vest. I dag er den overordnede situation langt farligere. Vandrer vi også denne gang som ”søvngængere” ind i en tredje verdenskrig?

Vi bør bruge årsdagen for afslutningen på første verdenskrig som anledning til den erkendelse, at vi er nødt til at overvinde geopolitikken og erstatte den med et nyt paradigme om den ene menneskehed. Den kinesiske præsidents forestilling om hele menneskehedens skæbnefællesskab, som ligger til grund for initiativet om Den nye Silkevej, beskriver dette paradigme som en helt ny form for internationale forhold, opbygget på samarbejde til gensidig fordel. Såfremt vi har lært noget af det 20. århundredes tragedier, så må vi lære at anskue menneskeheden på en helt ny måde.

Leder fra LaRouchePAC den 24. oktober  – Der er noget både symbolsk og dejligt vedrørende rapporten om, at Panamas vicepræsident og udenrigsminister Isabel de Saint Malo de Alvarado i Thailand, som led i en Sydøstasiatisk tur for at fremme sit lands “tilslutning” til Bælte og Vej-Initiativet, opfordrede Thailand til at fortsætte med opførelsen af det store Kra Kanal-projekt. “Jeg tror, det er mægtigt på alle måder for sammenhængskraften i fremtiden. Der er et stort vækstpotentiale for Thailand,” sagde hun.

Lyndon LaRouche har længe støttet Kra Kanal-projektet, ikke kun som vigtigt i sig selv, men også som en nøglefunktion, sammen med den udvidede Panama-kanal, den foreslåede nicaraguanske Store Inter-Ocean Kanal og den udvidede Suezkanal – til at transformere global infrastruktur, for at skabe et enkelt verdenshav: en planetarisk Søfarts-silkevej. Så her er lille Panama – med en befolkning på 4 millioner, et areal mindre end South Carolina – der lige er blevet kanøflet og truet af det Britiske Imperium og dets udenrigsministeriums håndlangere, med forfærdelige konsekvenser, for at driste sig til at etablere diplomatiske forbindelser med Kina og tilslutte sig Bælte og Vej-Initiativet. Men i stedet for at bukke og skrabe i frygt, satser Panama på det nye paradigme, der opføres omkring BVI.

Problemet som det Britiske Imperium står overfor er, at det ikke kun er Panama, der afviser deres trusler og afpresning; det er ikke udelukkende Italien. Det er også i stigende grad USA selv – og det udgør en langt, langt større strategisk krise for dem. Reflekterende over deres værste frygt, advarede en CNN-analyse i går om at “Trump er på toppen af sit farlige spil, når midtvejsvalget nærmer sig” – helt sikkert farligt for det Britiske Imperium, – og at han “fremstår som en præsident, stadig mere selvsikker og rolig ved at udøve sin magt.”

De afgørende amerikanske midtvejsvalg den 6. november finder sted i en meget urolig strategisk situation, påvirket af afgørende punkter, som finder sted i de næste fire til seks uger på de fleste af de vigtigste internationale fronter, der har ført til det globale oprør mod den herskende politik og partier, de seneste år – dvs. Brexit, valget af Trump, Italiens valg, Mexicos valg osv. Udviklingen omkring hver enkelt vil have indflydelse, og vil blive kraftigt påvirket af hvad der sker i USA i de kommende uger.

5.-10. november: Den første internationale Kina Import/Expo messe (CIIE) vil blive afholdt i Shanghai, med deltagelse af over 130 lande og regioner, mere end 2.800 virksomheder og 300.000 besøgende forventes, og byder på højteknologiske industrivarer og andre produkter. USA har desværre på nuværende tidspunkt nægtet at sende en repræsentant på højt niveau, med det sædvanlige falske argument om Kinas “rovgriske” praksis.

Den 11. november: Præsident Donald Trump og den russiske præsident Vladimir Putin har planlagt at mødes bilateralt i Paris, ved fejringen af hundredeårsdagen for Første Verdenskrigs våbenstilstand.

Medio november: Fristen for Italien om at overholde EU’s krav om budgetnedskæringer, ellers!

Medio november: Deadline for derivat-finansinstitutionerne, til enten at blive eller forlade London, da dødvandet omkring Brexit lurer faretruende med en endelig frist i marts 2019. Som Reuters rapporterede i går: “Storbritannien og EU er tættere på afgrunden, da de to sider forbliver fastlåst i Brexits hårdknude.”

Den 30. november: G20-ledernes topmøde afholdes i Buenos Aires, hvor Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping planlægger at mødes bilateralt. Putin, Indiens premierminister Narendra Modi og andre verdensledere vil også være til stede.

Den 30. december: Andrés Manuel López Obrador vil blive indsat som præsident for Mexico; han har udtrykt ønske om at have et godt samarbejde med både USA og Kina, funderet omkring fælles økonomisk udvikling. Kort sagt, hele verden kunne snart vrænge næse ad den britiske dronning.

Efter at være vendt tilbage fra en rejse til Rusland, har Helga Zepp LaRouche genoptaget sin ugentlige webcast med en skarp besked til verden: Det egentlige underliggende spørgsmål, der ligger til grund for alle kommende politiske begivenheder er krig eller fred?

I hendes udsendelse dækkede Helga følgende emner:

*1. Der er et omfattende iscenesat “kaosscenario”, der leder op til det amerikanske midtvejsvalg, og spørgsmålet er i virkeligheden global krig eller fred? Det såkaldte Russiagate-bedrageri er blevet afsløret og udstillet som en britisk operation (måske skal det nye navn være “Britishgate” eller “Muellergate”?), og folk må forstå, hvorfor denne britiske intervention blev lanceret.

*2. Efter Helgas tur til Moskva præsenterer hun et tilbageblik på, hvorfor den russiske præsident Vladimir Putin er hadet af det vestlige oligarki. Putins interventioner for at afværge den folkemorderiske økonomiske ‘chokterapi’ – forsøget på [fra vestlig side] at ødelægge Rusland – har været afgørende i forhold til at genskabe Ruslands rolle i verden, og folk skal forstå, at russerne er villige til at forsvare sig ved en altomfattende krig!

*3. I Tyskland ser vi kansler Angela Merkel kollapse – men inden man fejrer det må man spørge “Hvad er alternativet?”

*4. Der er et stort potentiale for globale diplomatiske gennembrud efter det amerikanske midtvejsvalg. Præsident Trump har planlagt at mødes med den russiske præsident Vladimir Putin kort efter valget, og derefter den kinesiske præsident Xi Jinping mod slutningen af måneden. Topmødet mellem Trump og Putin vil finde sted ved en begivenhed, der højtideligholder 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig, en krig skabt af britisk imperialistisk geopolitik – en vigtig påmindelse om vores opgave i dag: At afslutte den britiske geopolitiske æra!

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

København, den 31. oktober (EIRNS) – Den danske regering har tilbagekaldt sin ambassadør i Teheran, og har opfordret til overvejelser i EU som reaktion på påstande i går fra chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET) om, at iransk efterretningstjeneste aktivt har været ved at planlægge et mord på en iransk oppositionsfigur i Danmark fra den Arabiske Kampbevægelse for Befrielse af Ahwaz (ASMLA), en arabisk separatistgruppe. En iraner fra Norge er blevet arresteret for medvirken til at etablere aktionen ved at tage billeder af hjemmet til målet for mordet, men der er hidtil ikke blevet offentliggjort andre beviser. De Svenske og Norske efterretningstjenester er også involveret i undersøgelsen.

Den danske regering modtog straks støtte fra Storbritanniens premierminister Theresa May og USA’s udenrigsminister Mike Pompeo, og krisen kan bruges til at intensivere konfrontationen med Iran. Den danske statsminister går imidlertid stadig ind for at bevare JCPOA-atomaftalen med Iran. Det oprindelige krav om at tilbagekalde den danske ambassadør til Iran kom fra en højrefløjsparlamentariker, der er gift med en israelsk statsborger.

Den danske chef for PET afslørede også, at dette var årsagen til Danmarks hidtil usete nedlukning den 29. september, hvor alle større broer og grænseområder blev lukket, hvilket forårsagede kaos.

Iran har anklaget ASMLA for at stå bag angrebet den 22. september, et angreb der var rettet mod en iransk militærparade, og som dræbte 25 mennesker, hvilket en talsmand for ASMLA i Danmark kaldte for legitime mål. Efter angrebet indkaldte den iranske regering ambassadørerne fra Danmark, Holland og Storbritannien og anklagede disse lande for at huse medlemmer af gruppen.

I en udtalelse i dag nægtede den iranske regering at have planlagt mord på ASMLA-medlemmer i Danmark og kalder det “misinformation” drevet af en sammensværgelse af modstandere af Iran for at skade forbindelserne med EU, som er så vigtige på dette kritiske tidspunkt.