Schiller Instituttet har kørt en kampagne i mange år for at indføre Glass/Steagall-bankopdeling i alle nationer. F. eks. stillede aktivister fra Schiller Instituttets Venner op til folketingsvalg i 2013 udenfor partierne med det berømte slogan: “Glass-Steagall — eller kaos”.

“En Glass/Steagall-bankopdeling vil fritage staten og skatteyderne for at skulle dække insolvente bankers spillegæld. Vi vil opdele bankerne i banker, der kun laver normal ind- og udlånsaktiviteter, og som vil have et statsligt sikkerhedsnet, og investeringsbanker a la Saxo-bank, der må leve på egen risiko. Realkreditten skal igen adskilles fra bankerne og yde billige realkreditlån til kunderne i stedet for være en malkemaskine for bankerne. Der skal ikke længere være »banker, der er for store til at gå ned«, som får bail-out, i form af statslige bankhjælpepakker, eller bliver hjulpet af bail-in-aktioner, som den på Cypern, hvor bankerne får lov til at stjæle bankkundernes penge….”

Klik her for at læse mere om Glass/Steagall-bankopdeling fra Schiller Instituttets kampagneavis 16 fra 2013 (html-versionen), eller læs pdf-versionen nedenfor.

Download (PDF, Unknown)

København, 21. september 2018 (EIRNS) – Den Danske Bank, den kæmpestore systemisk vigtige bank i landet, hvor 30 % af befolkningen har konti, er blevet fanget i en gigantisk hvidvaskning af penge i datterselskabet i Estland fra 2007 til 2015. Banken fremlagde onsdag den med spænding ventede undersøgelsesrapport, som den have hyret et advokatfirma til at udarbejde, og afslørede at mindst 230 milliarder dollars (ca. 1.460 mia. kr.) er blevet hvidvasket gennem banken, hovedsagelig af 6.200 kunder, hvoraf mange er russiske, ud af de i alt 15.000 udenlandske kunder i den estiske filial.

Den russiske centralbank advarede faktisk banken i 2007 om, at de mistænkte kriminelle elementer i Rusland var involveret i hvidvaskning af penge gennem Danske Banks estiske filial, men der blev ikke gjort noget. Omkring samme tid meddelte den estiske finansielle tilsynsinstitution banken om deres mistanker, men intet skete. Og der var andre efterfølgende advarsler. Danske Bank havde købt datterselskabet af finske Sampo Bank i 2007.

Som en kommentar til den aktuelle skandale bemærkede formand Tom Gillesberg fra Schiller Instituttet i Danmark, at det vestlige finansielle system var meget glad for at modtage pengestrømme fra det tidligere Sovjetunionen i 2000’erne og ignorerede advarslerne, og at skandalen nu bruges som ammunition til at pege fingre af russerne.

Dette er nogle af konsekvenserne: Selskabets administrerende direktør har trukket sig tilbage, sagen er blevet videregivet til bagmandspolitiet i Danmark, otte ansatte i den estiske filial er blevet anmeldt til politiet, det danske Finanstilsyn fornyer deres undersøgelse, og den danske økonomiminister og de fleste partier i Folketinget har øget bøderne for hvidvaskning med 8 gange.

Men det vigtigste resultat har været at sætte bankadskillelse på dagsordenen, noget som Schiller Instituttet i Danmark har krævet i årevis. Det venstreorienterede parti i Folketinget, Enhedslisten, har opfordret til bankseparation, herunder i en tv-debat i aftes i bedste sendetid, og den konservative Jyllands-Posten, Danmarks største avis, havde en lederartikel i går, som afsluttede med at sige:

“Langt bedre havde det været, om der politisk var grebet ind mod bankernes volumensyge og skabelsen af såkaldt ”finansielle supermarkeder”, hvor kvantitet var vigtigere end kvalitet, og som har skabt finansinstitutioner så store, at samfundet ikke kan tillade, at de går ned…. Det er den virkelige skandale.”

Disse begivenheder har fundet sted en uge efter omfattende dækning i de danske medier, der reflekterer over de 10 år efter finanskrisen i 2008, herunder to meget hårdtslående franske tv-programmer om Goldman Sachs og HSBC, der begge havde interview med Nomi Prince, blandt mange andre. Konklusionen var, at problemerne kun er blevet værre.

Schiller Instituttet i Danmark intensiverer nu kampagnen for Glass-Steagall, som vi er kendte for, herunder valgkampen ført af Schiller Institut-aktivister i 2013 med sloganet “Glass-Steagall – eller kaos”.

Læs artiklen om Glass/Steagall-bankopdeling fra Schiller Instituttets kampagneavis 16 fra 2013.

Vi er samlet her, ikke for at mindes en tragedie, men for at afværge den. Selv når vi samles her i aften, som det var tilfældet for 17 år siden, slås der på krigstrommerne af en gruppe af mennesker i verden, som spænder over forskellige nationer og agenturer, der søger at presse USA til et angreb på Syrien. Et Syrien, som sammen med Rusland og også med bistand fra USA, har reduceret og inddæmmet de kræfter betydeligt, som nogle gange kaldes Al-Nusra, andre gange kaldes al-Qaeda, men altid passende kaldes onde, der var en del af udførelsen af angrebene her for 17 år siden. Angreb, hvor denne kirke og flere andre områder i dette kvarter fungerede som fristed, som nødhjælps-hospitaler, og i nogle tilfælde som stedet, hvor den sidste olie blev givet.
 
Og det er vores situation i aften. Det er vigtigt at {sige} det, fordi vi er forledt til at tro, i vores verden, at tragedien er en nødvendighed. Det er den ikke. En amerikansk statsmand, en 
senator ved navn Richard Black, er for nylig i sidste uge vendt tilbage fra Syrien. Han talte direkte med præsident Assad, og han forsøger, ikke egenhændigt, men meget modigt, at afværge krig. Han er ansat på livstids ved militæret, tidligere kampsoldat og veteran fra Vietnam-krigen, fløj over 200 luftmissioner der, og han har været involveret i den amerikanske efterretningstjeneste i mange årtier. Og som han sagde i et interview, som han gav for nylig, kunne han som kampsoldat ikke vende ryggen til sit flag, marineinfanteriets flag, for at tillade at USA endnu en gang forsøger at udføre en blind, forkert intervention. Og i dette tilfælde, ville skæbnens ironi være, at i en sådan intervention ville det være USA som yder luftstøtten til samme al-Nusra og Al-Qaeda-styrker, der deltog i 9/11 angrebet.
 
Hvornår vil krigen ophøre? Krigen vil ophøre, når menneskeheden vokser op. Beethoven, som vi nogle gange har nævnt, sagde: Hvis folk tog min musik seriøst, ville der ikke være krig. Og i det program, vi har sammensat for denne aften, forsøger vi at trække på, egentlig ikke forskellige genrer af musik, men på det Klassiske princip i musik. Det klassiske princip accepterer ikke, at tragedien er uundgåelig. Ja, der er græske tragedier, og de er klassiske stykker; men så er der værkerne af digteren Friedrich Schiller. For eksempel i den græske tragedie, som citeret af Robert Kennedy, der, i anledning af mordet på Martin Luther King, sagde: “Selv i vores søvn, vil smerter, som ikke glemmes, falde dråbe efter dråbe på hjertet, indtil til sidst, i vores fortvivlelse, mod vores vilje, visdom kommer, gennem den forfærdende nåde af Gud,” og ja, det var synspunktet hos Aeschylus. Men der er en anden indsigt, og det er anskuelsen hos digteren Friedrich Schillers, der sagde:
 
 
+++”Et formål, som højere Fornuft, har undfanget, at mænds trængsler trang, ti tusind gange besejret, kan aldrig være forladt.”+++
 Formålet med oprettelsen af USA var at skabe frihed, og frihed til tænkning, som forudsætning for statsborgerskab. Og krig, specielt krig der anvendes af finansielle og andre kræfter mod menneskeheden, er en gift for denne frihed. Formålet med USA, og formålet som denne idé blev udbredt og vedtaget over hele verden, betyder, at Amerika ikke er et sted, det er en idé. Denne idé er hvad vi ønsker at styrke i aften, fordi når vi bringer mennesker sammen, og vi bruger musik for at komme ud over det hverdagsagtige, det banale, det bogstavelige, det didaktiske, ideologiske,-  kan de bedste sider af vores sind blive parate og væbnet til at vælte vore egne ønsker om uvidenhed, og blindhed.
 
Som en mand sagde engang, der er ingen rigtige mysterier, der er kun blindhed. Og blindhed kan altid overvindes af sandheden. Men for at befæste velmenende mennesker, der måske har mistet deres retning, skal sandheden nogle gange ikke tales – men synges. Og vi håber, at vi i aften, når vi står her for at ære dem der døde ved bunden af World Trade Center, og dem der er døde efterfølgende på grund af sygdomme og på grund af deres tapre indsats den dag, vi håber, at det vi gør her i aften for at forny vores engagement, og engagement i selve USA, via idealet om frihed, kan fortsætte gennem skønhed, i stedet for krig.

Efter et møde i Sotji om sikkerhed i Syrien meddelte Ruslands præsident Vladimir Putin og den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, at der ikke vil komme et almindeligt overgreb mod Idlib i øjeblikket mod terroristerne, men der vil være et samarbejde mellem den syriske regering, Rusland og Tyrkiet for at isolere jihadierne dér, samtidig med at man beskytter civilbefolkningen så meget som muligt. Dette er et betydeligt slag mod den britisk ledede mobilisering for krig i Syrien.
Krigspartiet har hævdet, at ethvert syrisk regeringsovergreb mod Idlib-terrorister – som er medlemmer af al-Qaida og dets forlægninger – ville være grundlag for USA, Storbritannien og Frankrig til at rette angreb mod Syrien, hvilket muligvis kunne udløse en fuldstændig krig. Putin har således overlistet krigshøgene. Selvom de ikke er jaget på flugt, har han afsløret dem. Hvad der ikke er afklaret på denne front er imidlertid, om det kan lykkes de britiske styrker at foretage et gasangreb under falsk flag på civile i Syrien og placere skylden hos Assad-regeringen, og fremskynde militær gengældelse. Et sådant angreb har været i forberedelse i flere uger, og forberedelserne til det er blevet observeret og dokumenteret af den russiske regering i advarsler til det internationale samfund.

Video:

Lyd: 1. del:

Lyd: 2. del:

Konference den 13. september 2018

Panel 1, med Helga Zepp-LaRouche og Jason Ross
Helga Zepp-LaRouche er hovedtaler på konferencen og giver en unik indsigt i den dynamiske kamp mellem den “Nye silkevejs Ånd”, som svæver hen over verden, præget af de seneste udviklinger i Indien og Pakistan, og på topmøderne mellem USA, Sydkorea og Nordkorea, versus tilhængere af det gamle geopolitiske paradigme, der fortsat giver næring til konflikter. Jason Ross beviser efterfølgende, at Kinas massive investeringer i infrastruktur i nationer i Afrika virkelig er gavnlige for begge parter. Konferencen fastlægger evnen til at afværge tragedien i denne skelsættende begivenhed i menneskets historie, og til at skabe et “Nyt Paradigme” af medmenneskelige relationer.

Panel To, med Senator Black, Jim Jatras og Roger Stone
Det andet panel indeholder delstatssenator Richard Black (R-VA10), James George Jatras, den tidligere amerikanske diplomat, Dmitry Polyanskiy, stedfortrædende fast repræsentant for den Russiske Føderation til FN, Roger Stone, som er rådgiver for Trump-fraktionen i det Republikanske Parti og Helga Zepp-LaRouche. Senator Black og James Jatras leverer skarpe advarsler om risikoen for at USA intervenerer på al-Qaedas side i konflikten i Syrien Idlib-provinsen. Mr. Polyanskiy giver et kort, men rammende budskab, der garanterer for at forhandlingerne fortsætter mellem USA og Rusland. Roger Stone præsenterer sin unikke baggrund i det Republikanske Parti og beundring for LaRouches kamp for et retfærdigt økonomisk system. En livlig spørgerunde, der involverer Fru LaRouche, Jason Ross fra det første panel, Roger Stone samt publikum følger efter panelet.

Putins tale på det Østlige økonomiske Forum i Vladivostok, som endte i dag, rejser nogle interessante spørgsmål. Forummet blev afholdt på Russky-øen, som i 2010 havde en befolkning på kun 5.360 mennesker. Russky-øen er hjemsted for Det Fjernøstlige Forbundsuniversitet og det sydlige spændvidde af Russky-broen, verdens længste kabelbrudte bro, der forbinder øen med fastlandsdelen af Vladivostok. Det er klart, at præsident Putin har til hensigt at gentage en version af hvad han i 2014 gjorde med byen Sotji ved Sortehavet, nær den anden ende af Rusland vældige udstrækning. Dengang blev russerne chokerede over, at det havde kostet 50 milliarder dollars at være vært for OL, men Putin sagde, at det i sidste ende ville gavne Sotji og Rusland, og det har det gjort – hvilket selv Washington Post har indrømmet. Investeringerne har muliggjort Sotji at blive et helårs opholdssted, snarere end blot et sommer-badested. Der var seks og en halv millioner besøgende i 2017.
 
            Putin har til hensigt at udnytte det Østlige økonomiske Forum til at gøre Vladivostok, og især Russky-øen, til et stort center for videnskab og teknologi for hele Nordøstasien. (Nordøstasiatisk samarbejde og med-udvikling var et stærkt tema for kinesiske, syd- og nordkoreanske samt japanske repræsentanter i Vladivostok.)
 
            Putin sagde: “Vi mødes her på Russky-øen ved Det Fjernøstlige Forbundsuniversitet, hvor vi har til hensigt at starte et uddannelses- og forskningscenter i verdensklasse og udvikle det yderligere. Dette omfatter selvfølgelig opførelsen af en teknologipark og en ’mega-videnskabelig’ forskningsfacilitet, der vil muliggøre løsning af helt nye grundlæggende videnskabelige og anvendte videnskabelige opgaver indenfor lægemidler, materialevidenskab og andre sfærer.”
 
            “Jeg mener, at vores store virksomheder og virksomheder, der er involveret i fjernøstlige projekter, som Rosneft, Gazprom, Rosatom og Roscosmos, luftfarts-industrielle virksomheder og andre, bør bygge deres tekniske faciliteter, forskning og udviklingscentre på Russky-øen. Regeringen og den øverste ledelse af disse virksomheder bør betragte dette som en direkte instruktion.”
 
            Mere bredt sagde Putin, at Ruslands ‘fjernøsten’, som førhen har været tilbagestående, nu har fået en “ny rolle” som “lokomotiv for den nationale økonomi, innovationer og kultur,” og som “vil fortsætte med at udvide sig i de kommende år. “Forbedringer i livskvaliteten vil muliggøre, at en region med faldende befolkningstal, kan stabilisere sig og begynde at vokse.

Mere end 6.000 delegerede besøgte det fjerde ‘Eastern Economic Forum’ i Vladivostok, som bød på 100 forretningsmøder i løbet af 11.-13. september. Derudover er 175 aftaler for i alt 2,9 billioner rubler, eller 42,07 milliarder dollar, blev underskrevet ifølge Jury Trutnev, den russiske vicepremierminister og præsidentens befuldmægtigede udsending til det ‘Fjernøstlige føderale Distrikt’. “Kl. 09:00 (lokal tid) var 175 aftaler til en værdi af 2,9 billioner rubler blevet underskrevet. Hvis vi genkalder tallene fra de foregående fora – på det første forum nåede tallet 1,3 billioner rubler, det andet 1,8 billioner rubler; det tredje 2,5 billioner rubler,” sagde han ifølge TASS.
 
            Disse projekter omfatter oprettelsen af minedrift og industriel virksomhed baseret på det malmrige Baimsky-område i Chukotka; den asiatiske investeringsfond GenFund investerer i de fjernøstlige projekter under det russiske ’agro’-holdingselskab Rusagro og gødningsfabrikken Nakhodka; leverancer af 100 SSJ-100 russiske regionale passager-jetfly til Aeroflot; og opførelsen af en omladningsterminal til Novatek LNG (Liquid Natural Gas, flydende naturgas -red.)  ved Betjevinskaya-bugten i Kamtjatka.
 
            “Inden for rammerne af forummet blev der afholdt 100 forretningsmøder med fire hovedtemaer: støtteværktøjer til investeringer, prioriterede områder i Fjernøsten, globale fjernøstlige samarbejdsprojekter samt skabelse af livsbetingelser for mennesker … 6.002 delegerede og 1.300 repræsentanter for massemedier deltog i konferencen,” sagde han.
 
            Trutnev udtalte også til Sputnik, at Rusland vil undersøge omkostningseffektiviteten ved opførelsen af en bro mellem den russiske ø Sakhalin og Hokkaido, den nordligste af Japans hovedøer.
 
            “Vi har for nærværende forskellige vurderinger af lastbasis. Vi vil forsøge at udligne evalueringerne. Det er svært at forudsige ‘cost recovery’ af et stort investeringsprojekt. En vanskelig proces er i gang,” sagde Trutnev på sidelinjen af ‘Eastern Economic Forum’.
 
            Putin har tilbage i juli beordret den russiske regering til at studere planer for at bygge en bro fra det russiske fastland til Sakhalin-øen, hvilket giver særlige vanskeligheder. Men disse to broer tilsammen ville gøre Japan til en kontinental stat!
 
            Idet han talte om Ruslands initiativ til en fredsaftale med Japan, bemærkede Trutnev: “Freden skaber fundamentet for relationerne …. Det er ikke et spørgsmål om udveksling …. vi vurderer ikke den økonomiske effekt her.”

Schiller Instituttet forbliver mobiliseret imod de åbenbart britisk ledede forsøg på at organisere et britisk-fransk-amerikansk missilangreb mod Syrien og de russiske styrker, der befinder sig der, hvad enten det sker ved at bruge et kemisk angreb under falsk flag eller selv uden påskud af kemiske våben. Truslen om krig mellem de to førende atommagter er fortsat alvorlig. Schiller Instituttets repræsentanter og samarbejdspartnere har fået pressedækning i Sydvestasien i de seneste dage, idet de har afsløret det falske flag under falsk foregivende og den britiske hensigt om at starte krig. Ulf Sandmark fra Sverige og Odile Mojon fra Frankrig rejste til Homs, Aleppo og Palmyra i Syrien og holdt en pressekonference i Palmyra med syriske embedsmænd for at præsentere fredsalternativet – at bringe Bælt- og Vejinitiativet til Mellemøsten og Afrika for genopbygning og økonomisk udvikling. Kun få dage forinden afslørede senator fra Virginia, Richard Black, under et besøg i Syrien kraftigt det planlagte påskud med ‘kemiske våben’, for hvad der egentligt er et NATO-angreb på russiske og syriske styrker, der forsøger at fjerne al-Qaida fra Syrien.
 
                Idlib-provinsen, som Storbritannien forsøger at kyse Syrien og Rusland til ikke at røre, styres i høj grad af en al-Qaida-styrke. Højtlydt jammer er kommet fra britiske FN-repræsentanter, ledet af ambassadør Karen Pearce i Sikkerhedsrådet: Ingen militær indsats mod terroristerne i Idlib; ingen genopbygning af Syrien, ingen “Marshall”- eller ”Bruxelles-plan”; amerikanske styrkers besættelse af det nordøstlige Syrien skal være på ubestemt tid. De amerikanske og franske FN-ambassadører efterplaprede Pearce.
 
                Ironien forbundet med en truende verdenskrig for at beskytte al-Qaida på den. 11. september 2018 er forfærdelig. Og dette udspiller sig mens præsident Trump var i Pennsylvania og roste modet hos passagererne på Flight 93, og alle dem der reagerede på 11. september-angrebet (United Airlines Flight 93 var det fjerde fly, der blev kapret som en del af terrorangrebet den 11. september 2001 -red.) Og mens New Yorks NBC-TV Channel 4 News gav den bedste sendetid til Schiller Instituttets koncert-mindehøjtidelighed til ære for ofrene for angrebet d. 11. september.
 
                Trump havde ret med hensyn til at tage de amerikanske tropper ud af Syrien; og det er stadigvæk det rigtige at have et samarbejde med den russiske præsident Putin for at løse dette problem.
 
                De fortsatte angreb og kupforsøg mod præsidenten – med samme hovedrolleindehaver, Robert Mueller, der som FBI-direktør dækkede over de klare saudi-britiske forbindelser til angrebet den 11. september – skyldes netop præsidentens orientering for samarbejde med de andre stormagter Rusland og Kina.
 
               Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, taler i dag på en vigtig konference i New York City, sammen med Senator Black og diplomatiske repræsentanter, og fortsætter dermed denne mobilisering. Fru LaRouche vil kræve fire-magts-samarbejde – USA, Rusland, Kina, Indien – for nye monetære arrangementer formet efter Franklin D Roosevelts Bretton Woods, og et nyt paradigme for udvikling baseret på Bælt- og Vej, “Verdens Landbro”-modellen.
 
                Denne weekend markerer også 10-året for Lehman Brothers ‘konkurs’, der udløste et globalt økonomisk sammenbrud. Centralbankerne har “reddet” London og Wall Street med en meget større ubetalelig gældsboble end den der bristede dengang, i form af den såkaldte “Emerging Markets Currency Crisis” (valutakrisen i de såkaldte voksende markeder -red), der er en budbringer om et truende nyt transatlantisk nedbrud.
 
                Dette skal stoppes, for i stedet at redde det nye paradigme for udvikling. Den eneste sikre måde at gøre det på er, hurtigt at bryde de store banker op ved at genindføre Glass/Steagall-loven i USA og Europa. Det vil føre til de andre “love”, som Lyndon LaRouche har foreslået som værende nødvendige, herunder oprettelse af institutioner for nationale kreditter til infrastruktur i form af en “Ny Bretton Woods”-aftale.
 
                Frem for alt skal det amerikanske præsidentskab forsvares mod det britisk anstiftede kup, og krigsfraktionen kastes ud, herunder ved midtvejsvalget om kun syv uger.

Leder fra LaRouchePAC den 12. September 2018 — Det Russiske Center for Forsoning i Syrien meddelte i dag, at arabiske og amerikanske tv-kamerahold er blevet sendt til Jisr al-Shughur i Syriens Idlib-provins for at påbegynde optagelserne af det planlagte ‘false-flag’ angreb med kemiske våben, som er blevet forberedt af britiske aktiver med det formål at trække præsident Donald Trump ind i et militært angreb på Syrien. Russerne har overfor FN, OPCW og det amerikanske udenrigsministerium fremlagt beviser for den planlagte iscenesættelse af et angreb, men briterne, franskmændene og neokonservative i USA gentager til bevidstløshed, at Syrien planlægger et kemisk våbenangreb, og at der vil komme et totalt militært angreb på Syrien, så snart det sker. Det faktum at der for regeringen absolut ikke er noget militært formål med at dræbe nogle få civile med kemiske våben, bliver negligeret for blot at gentage til det kvalmende, at Assad er et monster, der dræber sit eget folk. Den kendsgerning at Idlib stort set er under kontrol af terrororganisationer, som er forbundet med al-Qaida, som i dag for 17 år siden myrdede uskyldige i New York, Washington og Pennsylvania, er en ironi der ignoreres af krigsfraktionen, som er villig til at slutte sig til den samme al-Qaida for at vælte endnu en vestasiatisk regering, der ikke udgør en trussel mod nogen. Det ignoreres, at en sådan invasion kunne starte en krig med Rusland og Kina, hvilket kunne betyde enden på civilisationen, som vi kender den.
Det egentlige mål for dette britiske skrækscenario er faren, i deres øjne, for at præsident Trump vil følge op på sin hensigt om at etablere venlige forbindelser med præsidenterne Vladimir Putin og Xi Jinping.
I Rusland i dag, i den fjerntliggende østlige by Vladivostok, er 6.000 politikere og erhvervsledere fra 60 lande forsamlet for at deltage i det fjerde årlige ‘Eastern Economic Forum’ (EEF), der er organiseret af præsident Putin. Konceptet er, at det store russiske ’fjernøsten’ udgør en ny grænseegn for hele Asien – og faktisk for hele verden, hvis de vælger at deltage. EEF følger præcist en uge efter det historiske forum for Kina-Afrika-samarbejde (FOCAC), der blev beværtet i Beijing af præsident Xi, med tilstedeværelse af alle på nær en enkelt af de afrikanske nationer, næsten alle repræsenteret af stats- og regeringschefer.
Hvad der demonstreres af disse to internationale fora er, at flertallet af verdens nationer og mennesker vender sig til Rusland og Kina som ledere af et nyt paradigme, en håbefuld fremtid baseret på transformation af fattigdommen og underdanigheden hidrørende fra koloni- og neokolonial-tiden til en æra af fred og udvikling over hele verden. Til talsmændene for imperiet – både i Storbritannien og i USA og Europa – opfattes denne håbefulde fremtid for menneskeheden som dødsens farlig, selve imperiets endeligt. Den kendsgerning, at præsident Trump ønsker at være en del af det nye paradigme, og afviser de særlige bånd (‘special relationship’ -red.) med Perfidious Albion (‘briterne’ -red.), er årsagen til både det britiske kupforsøg mod USA’s præsident og den vanvittige provokation for krig mod Syrien og potentielt mod Rusland.
I mellemtiden er den amerikanske økonomi i opsving, set i forhold til det sidste årti, som reaktion på stimuleringen gennemført af Trumps skattelettelser, told på stål og aluminium og nedskæringer på både reguleringer og de sindssyge miljømæssige begrænsninger baseret på falsk klimavidenskab. Men den økonomiske boble på over en milliard dollars, der er skabt gennem årtier med spekulation og trykning af penge, vil ikke forsvinde alene gennem vækst, og truer med at trække verdensøkonomien ned når den brister.
Trumps hensigt med at være venner med Putin og Xi er derfor essentiel, ikke blot for fred, men også for udvikling. Kun denne kombination af store nationer og store kulturer kan skabe en ny Bretton Woods-konference, der kan gøre en ende på Casino Mondial (‘verdenskasinoet’, det nuværende finanssystem -red.) og etablere et nyt globalt finansielt system baseret på menneskehedens fælles mål. Dette er vores opgave. Som Friedrich Schiller skrev i sit digt ‘The Artists’ (kunstnerne): “Menneskets værdighed er lagt i dine hænder, oprethold den! Den falder med dig! Med dig vil den rejse sig!”

LaRouchePAC den 11. September 2018 — Det russiske forsvarsministerium erklærer, at filmoptagelsen af det falske kemiske våbenangreb i Syrien nu er begyndt – et falsk angreb, der rent faktisk blev iscenesat af terrorister, der er i opposition til den syriske regering – med henblik på at starte en krig. Yderligere to baggrundsartikler ledsager LaRouchePAC’s eksklusive interview med Senator Black, der advarer mod en fiasko i Syrien for hele menneskeheden. ‘Veterans Intelligence Professionals for Sanity’ (en organisation af tidligere amerikanske efterretningsfolk -red.) offentliggjorde den 9. september et brev til præsident Trump, der opfordrer ham til at arbejde sammen med Rusland for at erklære en præventiv fred i Syrien og ikke at støtte resterne af Al-Qaida, Isis i Idlib.

Senator Black gav også et interview til Sputnik News.

Mens begge artikler giver yderligere oplysninger om aktører i USA, der er ude for at fange præsident Trump i at begå en fatal fejl i Syrien, leverer de ikke det ‘punch’, som kun I, de amerikanske vælgere, der stemte for denne præsident, kan give. Ring til det hvide hus: 202-456-1111. Fortæl at din stemme handlede om ikke at fortsætte de vanvittige mellemøstkrige, der har slidt vores ungdom, vores formue og vigtigst af alt vores hellige ære. Fortæl præsidenten, at han skal fyre enhver, der foreslår krig i Syrien. Det er de samme folk, der står bag kupforsøget mod præsidenten.

LaRouchePAC den 10. september 2018 — Den amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton talte i dag i stærke vendinger om muligheden for et angreb på Syrien, denne gang større end tidligere – og sammen med briterne – som gengældelse for enhver påstand om at Damaskus bruger kemiske våben. Bolton talte til journalister, efter en tale han gav ved Den Internationale Straffedomstol. Boltons seneste ord er endnu et bevis på, hvad ‘Veteran Intelligence Professionals for Sanity’ (en organisation af tidligere amerikanske efterretningsfolk -red.) advarede om i går i deres notat til præsident Trump: “Hvis du ønsker en bredere krig, har Bolton sat dig på det rigtige spor.”

Som det blev citeret af Reuters og andre medier sagde Bolton: “Vi har forsøgt at formidle det budskab i de seneste dage, at hvis der kommer en tredje brug af kemiske våben, vil svaret blive meget stærkere.” Desuden kan jeg sige, at vi har været i samråd med briterne og franskmændene, som sluttede sig til os i det andet angreb, og de er også enige om, at endnu en brug af kemiske våben vil resultere i et langt stærkere svar.

Bolton afblæste enhver ide om et angreb med kemiske våben under falsk flag. “Ruslands regering og andre har sagt, at vi giver autorisation til at al-Qaida kan bruge kemiske våben og forsøge at knytte det til Syriens regering. Det skal i propagandaens historie i det 20. og 21. århundrede være en af de mest uhyrlige påstande, som jeg kan komme i tanke om.”

Som det blev citeret af Reuters og andre medier sagde Bolton: “Vi har forsøgt at formidle det budskab i de seneste dage, at hvis der kommer en tredje brug af kemiske våben, vil svaret blive meget stærkere.” Desuden kan jeg sige, at vi har været i samråd med briterne og franskmændene, som sluttede sig til os i det andet angreb, og de er også enige om, at endnu en brug af kemiske våben vil resultere i et langt stærkere svar.

Bolton afblæste enhver ide om et falsk-flag angreb med kemiske våben. “Ruslands regering og andre har sagt, at vi giver autorisation til at al-Qaida kan bruge kemiske våben og forsøge at knytte det til Syriens regering. Det må i propagandaens historie i det 20. og 21. århundrede være en af de mest uhyrlige påstande, som jeg kan komme i tanke om.”

Leder fra LaRouchePAC den 10. september 2018 — Enhver der ikke lider under det nu velkendte “Trump forstyrrelsessyndrom” kan se, at præsident Donald Trump har begyndt på at fjerne den 60-årige trussel om atomkrig over den koreanske halvø, noget der alene og i sig selv ville være en større bedrift for en enhver præsidentperiode. Det er ligeledes indlysende, at en neo-konservativ krigsfraktion, anstiftet af London og britisk efterretningstjeneste, forsøger at tvinge præsidenten ind i, som minimum, en krigskonfrontation med Rusland i Syrien – en væsentlig bestanddel af et kup for at tvinge ham ud af embedet.

Denne krigsfraktion vil ikke acceptere præsident Trumps afvisning af USA’s geopolitik som den eneste, britisk styrede, dominerende supermagt, samt regimeskiftekrige efter forgodtbefindende. Så de nægter at acceptere det amerikanske folks valg af ham som præsident.

Ligesom den juridiske snigmorder Robert Mueller var medvirkende, da han som FBI-direktør var med til at igangsætte vicepræsident Dick Cheneys katastrofale krig i Irak, bruges Muellers forsøg på justitsmord på Præsident Trump til at starte krig om Syrien. Det kunne føre til atomkrig, med de mange russiske, britiske og amerikanske marinefartøjer. der er samlet og udfører øvelser samtidig i det østlige Middelhav ud for Syrien.

I denne krise er intet vigtigere end at have USA under ledelse af en præsident, der er forpligtet til fredelige stormagtsrelationer med Rusland og Kina og venlige udvekslinger med deres ledere, uanset handelstvister. Den “anonyme klumme-forfatter” i administrationen – hvis han er ægte – udgør faktisk en trussel imod den nationale sikkerhed. Han/hun/det truer med, at krigsfraktionen forsøger på at overtage Det hvide Hus indefra, fra en fredspræsident, der også stadig er åben for en anti-Wall Street-politik, for infrastruktur og investeringer, hvilket han førte valgkampagne på.

Med et afgørende valg om bare få uger er det amerikanske folk nødt til at mobilisere for at forsvare præsidenten mod dette kup. EIR og LaRouchePAC leverer våbnene til afsløringen af krigsfraktionen og våbnene til en økonomisk politik til at besejre Wall Street og City of London.

Publikationen American Banker har netop advaret Wall Street om, at “populisme” truer med et pludseligt politisk ‘comeback’ for Glass-Steagall-loven, og minder om at både kandidater og Præsident Trump offentligt har taget det i betragtning. Den såkaldte “valutakrise på de fremvoksende markeder” truer med et internationalt sammenbrud af virksomhedsgæld og en finansiel nedsmeltning.

Glass-Steagall-bankseparation og massiv kredit til højteknologisk infrastruktur er derfor i bund og grund forbundet med nødvendigheden af fredeligt amerikansk samarbejde med stormagterne Kina og Rusland. Dette er sammensmeltningen af EIR’s grundlægger Lyndon LaRouches “Fire Love” for økonomisk fremgang med Bælt- og Vejinitiativet fra Kina, som bliver en verdensomspændende fornyelse af vigtig, basal økonomisk infrastruktur.

Alt dette står på spil i indeværende valgperiode.

LaRouchePAC den 9. september 2018 — Senator Richard Black fra Virginia rapporterer om hans netop afsluttede 6-dages tur til Syrien, herunder hans møde med præsident Bashar al Assad. Black siger, at hvis USA, Storbritannien og Frankrig afstår fra deres position, hvor de hjælper og bevæbner al-Qaida-terroristerne i deres forsøg på at vælte Assad, kunne krigen i Syrien bringes til ophør inden årets udgang.

Forhandlingerne i dag på topmødet i Forum for Kina-Afrika Samarbejde (FOCAC) i Beijing markerer alle tiders historiske forandring for menneskeheden. Den århundrede lange æra med kolonisering under det Britiske Imperium – eller under hvilken som helst forklædning det er blevet begået i – er nu overstået. Dette var den underforståede præmis for præsident Xi Jinping i hans hovedtale, og i kommentarer fra hans medtalere – alle institutionelle ledere: Præsident Cyril Ramaphosa, Sydafrika, BRICS; Præsident Paul Kagame fra Rwanda, nuværende formandskab for Den Afrikanske Union (AU); Antonio Guterres, generalsekretær for De Forenede Nationer; og Moussa Faki Mahamat, formand for AU-Kommissionen. AU-Kommissionens formand Faki meddelte, at Den Afrikanske Union vil åbne et permanent repræsentationskontor i Beijing under hans besøg.

Selv den dramatiske visuelle opsætning af panelet for Xi understregede betydningen af arrangementet. Stats- og regeringscheferne for 53 afrikanske nationer befandt sig siddende på scenen bag talerstolen, vendt udad mod tusindvis af tilhørere. “De afrikanske lederes selvtillid er nu på verdensscenen”, observerede Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche i dag. I samarbejde med Kina, “vil Afrika vil være et kraftcenter for fremtiden.”

Præsident Xi Jinping annoncerede specifikke planer og engagementer for fælles samarbejde, og talte i magtfulde vendinger om den ånd, der er involveret. Han sagde, at Kina og Afrika sammen vil “gå imod velstand. “Vi vil “tænke med ét sind og arbejde med ét hjerte.”

Det skal særligt bemærkes, at Xi også understregede, at Kina er klar til at arbejde med andre som internationale partnere. Han sagde, at Kina og Afrika vil sætte et eksempel og “præsentere et interessefællesskab for hele menneskeheden.” Han understregede dette metaforisk ved at sige: “Enhver, der isolerer sig selv på en øde ø, har ingen fremtid.” Og også: “Enhver har i sig selv en lille smule af andre.”

FN’s generalsekretær Guterres kaldte FOCAC-mødet et “historisk øjeblik”. Han understregede i sin tale, hvordan samarbejdet mellem Kina og Afrika, og Bælt- og Vejinitiativet nu i sagens natur er involveret i FN’s Agenda 2030 (globalt mål om at bekæmpe fattigdom) samt i AU Agenda 2063 (det 50-årige kontinentale udviklingsperspektiv offentliggjort af AU i 2013,og som markerer 100-året for OAU-charteret i 1963).

Xi annoncerede en liste med otte handlingspunkter for Kina-Afrika samarbejde i 2019-2021 (tre år har været FOCAC’s tidscyklus siden grundlæggelsen i 2000). Kina er forpligtet til 60 milliarder dollar i finansiering over den periode, for hvilken Xi gav en udspecificering i form af hvor meget der vil være private investeringer, offentlige tilskud og lån mv.

Der forventes at komme mere frem om specifikke programmer. For eksempel er der rygter om, at Transaqua kan være på dagsorden for et af FOCAC-møderne. Disse drøftelser i FOCAC sætter fokus på projekter i Schiller Instituttets rapport, der blev udgivet for mindre end et år siden, “Udvidelsen af Den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika,” af Hussein Askary og Jason Ross. Denne rapport er en uundværlig køreplan for hvad der sker i Afrika; og den nye Schiller Institut-rapport: “En fælles fremtid for menneskeheden”, bind. II af Den Nye Silkevej bliver til Verdens-Landbroen” giver verdensbilledet.

En ubehagelig ajourføring er, at en bestemt løgn er blevet gentaget konstant i medier og akademiske kredse imod Kina og FOCAC-udviklingsperspektivet fra kilder i Wall Street/City of London. Løgnen hævder, at Kina presser sårbare nationer til at gå i gældsfælden. Dette bedrag bliver manet i jorden i en ny artikel af de samme to forfattere, Askary og Ross, med titlen: “Hvorfor anklager mod Kina for ‘gælds-diplomati’ er et fupnummer”. Den er tilgængeligt på SchillerInstitute.com i denne uge; og vil blive udsendt af {EIR} i udgaven d. 7. september.

Andre begivenheder i dag, med fokus på Argentina, peger på den presserende nødvendighed af at handle på det princip, som FOCAC står for, nemlig at presse på med en global dialog mellem stormagter for et Nyt Bretton Woods-system til at iværksætte udvikling, og komme ud af fælden på Wall Street/City of Londons faldefærdige, døende monetære system. Præsidenten og finansministeren i Argentina gik på tv for at annoncere pludselige, drastiske nedskæringer i regeringsfunktioner, pensioner, løn og arbejdsvilkår, i en nyttesløs udstilling af eftergivenhed overfor IMF’s og Wall Streets betingelser, i håb om bistand mens landet drukner i kaos.

Dette peger på, hvad der virkelig står på spil i det amerikanske midtvejsvalg; i LaRouchePAC’s intervention med en “Kampagne for at vinde fremtiden.”

Med kun to måneder til det afgørende midtvejsvalg til den amerikanske Kongres, bruger præsident Trump omkring halvdelen af sin tid til at holde valgmøder rundt om i landet, idet han giver opbakning til de kandidater, der støtter hans program, mens han afviser det Demokratiske Partis indsats for at gøre valget til en folkeafstemning for eller imod Trumps afsættelse ved en rigsretssag. Kandidater, som Trump har godkendt i de republikanske primærvalg, har vundet, selv når de var bagud i afstemningerne til deres republikanske modstandere før anbefalingen, men udfaldet af valget i november står uklart.

Det kan ikke overvurderes, hvor afgørende det er for den menneskehedens fremtid, at det demokratiske partis indsats – (støttet af et antal neokonservative republikanere og næsten hele ’fake-news’ pressen) – knuses. Kampagnen for afsættelse ved en rigsretssag blev født i Storbritannien af førende skikkelser indenfor det britiske efterretningssamfund, tidligere MI6-agent Christopher Steele, tidligere chef for MI6, Richard Dearlove, og tidligere GCHQ-chef Robert Hannigan (som trådte tilbage sidste år). Hannigans møder med den ustabile CIA-chef John Brennan lancerede den hektiske indsats for at forhindre Trump i at opnå nominering, mens Steele forberedte det falske dossier til at lancere fupnummeret med Russiagate, og i den forbindelse arbejdede direkte sammen med Comey-McCabe-Strzok-Ohr-Mueller, forræderne i Justitsministeriet og FBI, for at udføre et kup mod den valgte regering i USA – kulminationen af en næsten 250-årig britisk kampagne for at tage deres koloni tilbage.

Overvej hvorfor det britiske imperialistiske slæng hader Trump:

* Trump ønsker at bryde den imperialistiske opdeling af Verden i øst og vest, en opdeling der er kernen i imperiets ‘del og hersk metode’ til at øge dets magt. Hans etablering af legitime venskaber med Xi Jinping og Vladimir Putin er, i forhold til Imperiet, casus belli (latin: grund til krig, -red.)

* Trump afviser “frihandel”, det centrale koncept i Londons historiske kontrol over verdensøkonomien og dets kampagne for at ødelægge det “amerikanske system” af politisk økonomi efter Hamiltons principper med statslige kreditter til produktive investeringer. Trumps afvisning af TPP, TTIP, NAFTA, KORUS, og især hans succesfulde forhandlinger om en {fair trade} aftale med Mexico sidste måned, er et lige så alvorligt casus belli i forhold til Imperiet;

* Trump afviser fupnummeret med “Global Opvarmning”, et primært værktøj for Imperiet, der på det seneste går tilbage til den racistiske eugenik-bevægelse (drevet af briterne og nazisterne) før nazisternes holocaust, derefter omdannet til “miljøvidenskabelige løgne” til at overbevise verden om, at der er “grænser for vækst”, især for, hvad imperiet betragter, som de “mindre racer”, at befolkningen skal reduceres med alle nødvendige midler og industrielle fremskridt vendes for at stoppe “ødelæggelsen af Jorden.” Trumps afvisning af “Paris-Aftalen” og udnævnelsen af ministre, der går ind for vækst og kræver re-industrialisering af nationen og ekspansion af energiproduktionen, herunder kernekraft, kan ikke tolereres af Imperiet;

* Trump modsætter sig “Dope, Inc.”, Verdens største ‘business’, der køres fra City of London, som har overtaget de store banker i USA; en business, der lancerer den kriminelle “legalisering af narkotika”-bevægelse gennem George Soros og Barack Obama. Hvad end der ellers er galt med statsadvokat Jeff Sessions, så støtter han stærkt Trumps anti-stofmisbrugskampagne;

* Trump afviser “regimeskifte”, igangsat gennem den britiske skabelse af “Responsibility to Protect”, en eufemisme for ødelæggelsen af FN-charterets garanti for suverænitet og for neokoloniale krige i sektoren af udviklingslande. Trumps samarbejde med Rusland for at knuse terrorbevægelsen i Syrien (finansieret og bevæbnet af briterne og Bush- og Obama-administrationerne), og hans hensigt om at få amerikanske militærstyrker ud af Syrien og Afghanistan, er endnu en casus belli for det Britiske Imperium.

Hvert af disse koncepter har været kernespørgsmål for LaRouche-bevægelsen igennem det sidste halve århundrede. Idet den i det væsentlige har kæmpet alene i det meste af denne tid, men på basis af den grundlæggende sandhed, at historien er drevet af kraften i store ideer, som er i tråd med universets love, er denne bevægelse nu klar til at skabe et nyt paradigme for menneskeheden. Rammerne for dette nye paradigme eksisterer i ånden af Den Nye Silkevej – et andet koncept indført af LaRouche, og som hans organisation har kæmpet for – og som nu bringer nationerne i Asien, Afrika, Latinamerika, og endda flere europæiske nationer sammen under det kinesisk ledede Bælt- og Vejinitiativ.

Hvis Trump fjernes fra embedet, vil USA næsten helt sikkert vende tilbage til sin status som en “dum kæmpetjener’ for den britiske krone, som vi oplevede det så åbenlyst under Bush og Obama. Øjeblikket er fyldt med potentialet for en ny, positiv fremtid for menneskeheden, hvis patrioterne i vores nation og verdens borgere vokser med opgaven.

Schiller Instituttets Ugentlige Nye Paradigme Webcast

med Helga Zepp-LaRouche den 6. september 2018

Klik her for at se videoen.

Med åbningen af forummet for Kina-Afrika Samarbejde (FOCAC) denne uge i Beijing, bliver dem med mod og fantasi tilbudt et glimt af menneskehedens fremtid. I nærværelse af 53 afrikanske statsoverhoveder fremlagde Kinas præsident Xi Jinping en strategi for deres nationer, til at foretage et spring ind i fremtiden; en strategi for at realisere et “samfund med interessefællesskab for hele menneskeheden” gennem deltagelse i de videnskabelige og teknologiske gennembrud i forbindelse med Bælt- og Vejinitiativet.

Kina og Afrika, sagde han, vil “sammen gå imod velstand” og “vil tænke med ét sind og arbejde med ét hjerte.” I den forbindelse lovede han 60 milliarder dollars til finansiering af udviklingsprojekter i løbet af de næste tre år, mens han sagde, at deltagelse i disse projekter er åben for alle nationer, der ønsker at deltage.

Sammenlign dette med den ynkelige tilstand for økonomien i de nationer, der er fanget af den gæld, som pålægges dem af det for nuværende bankerotte transatlantiske finanssystem. En ny gældskrise for de fremvoksende lande er her allerede, men også for såkaldt udviklede lande, da de såkaldte finansielle innovationer i de sidste årtier ikke er andet end producenter af værdiløst, spekulativt papir, der forfalder på ubetalelige niveauer.

Kinas dristige initiativer henvender sig til dem i USA og Europa, der ønsker at være en del af denne positive fremtid, men de må bryde med det britiske imperialistiske system for at deltage. Det er det Britiske Imperium, der skabte denne gæld, og som bruger sine gamle redskaber, som f.eks. del-og-hersk politik, ‘false-flag’ provokationer, krige og regimeskifte – også i USA – for at forhindre vestlige regeringer i at forfølge deres nationale interesser ved at slutte sig til Kina og dets voksende antal samarbejdspartnere.

Få den seneste opdatering fra Helga Zepp-LaRouche om den spændende udvikling i Beijing, og desperationen hos de britisk dirigerede geopolitikere for at forhindre at det nye paradigme skaber en smuk fremtid for menneskeheden.

Med formand Tom Gillesberg

Video 1. del:

Video 2. del, diskussion:

Lyd:

Af Helga Zepp-LaRouche, den 1. september 2018

Medens den politiske elite i Europa stadig er af den opfattelse, at den er i besiddelse af den eneste saliggørende visdom, hvad de “vestlige værdiers” overlegenhed angår, så har stadig flere såkaldte “almindelige borgere” for længst bemærket, at der eksisterer en stadig dybere kløft mellem politikernes og mediernes officielle fremstilling og den virkelighed, der fremtræder inden for livets forskellige områder. Mange har en anelse om, at mediernes negative fremstilling af Kina og Den nye Silkevej måske også er Fake News. Rent faktisk har vi med de såkaldte “vestlige værdier” og konceptet om “Den nye Silkevej” at gøre med to helt forskellige værdibegreber og med helt forskellige menneskeopfattelser.

Efter at Kina for godt ti år siden, og endnu stærkere i de sidste fem år, har engageret sig i talrige infrastrukturprojekter inden for rammerne af dets silkevejs-initiativ. Blandt andet har Kina opført jernbanelinjer, industriparker, vandkraftværker og industrialiseret landbrug i Afrika. Mange afrikanske statschefer såvel som deres befolkninger er blevet grebet af en helt ny selvbevidsthed: De ser for første gang en realistisk chance for at overvinde fattigdom og underudvikling inden for en overskuelig fremtid. Takket være den kinesiske hjælp har en hel række afrikanske stater sat sig det mål, at opnå en rigtigt god levestandard for hele deres befolkning i en overskuelig fremtid.

Forud for FOCAC-topmødet (Forum on China-Africa Cooperation), hvortil 53 afrikanske stats- og regeringschefer ventes, udtrykte Ghanas ambassadør i Kina, Edward Boateng, i en kommentar i Global Times sin begejstring for den nye silkevejs ånd, som har grebet Afrika. “Kineserne er overbeviste om, at det er muligt for et land som Ghana at forvandle sig til en moderne, teknologisk udviklet økonomi inden for en halv generation.” Boateng har i løbet af det år, han har tilbragt i Kina, besøgt mere end 16 provinser og mange byer for at studere følgerne af “det kinesiske økonomiske mirakel” og har draget følgende konklusion i Global Times: “Jeg tror, at Ghana kan benytte Kina som et spejl for, hvordan vi selv kan slå ind på en tilsvarende succesrig udvikling. Her fremhæver jeg især, at Kina har forvandlet sig til et betydende økonomisk og teknologisk kraftcenter, samtidig med at det har været i stand til at bevare klare aspekter af sin rige kultur.” Boateng understregede, at den menneskelige kapital, en udbredt disciplin, en samvittighedsfuld måde at løse problemer på for alle områder, utrættelig fornyelse, økonomisk vækst og udbygningen af infrastruktur har medvirket dertil. En disciplineret vilje til at løse opgaverne samt tillid til de traditionelle kulturelle og humanistiske værdier hører med til den åndsholdning, som Ghana i høj grad kan lade sig inspirere af. Han mindede om, at Ghana var det første afrikanske land, der afkastede kolonialismens åg, og at dets første præsident, Dr. Kwame Nkrumah, var fader til den panafrikanisme, der har indgravet sig dybt i Afrikas og afrikanernes bevidsthed.

Vestens kolonialistiske tankegang

Selvfølgelig havde europæerne længe kunnet udvikle det afrikanske kontinents infrastruktur og industri, sådan som Kina har gjort det i de sidste ti år. Det, der hindrede dem i det, var den fortsatte kolonialistiske tankegang, sådan som den kom til udtryk i IMF’s brutale lånekrav og Verdensbankens udviklingsundertrykkende politik. Medens Kina og de afrikanske stater understreger deres dybtgående gensidige venskab, synes de få europæere, der er vågnet op i anledning af de gennemgribende ændringer i Afrika, i bedste fald at bekymre sig om, hvordan Kina og andre asiatiske lande sikrer sig adgang til Afrikas råstoffer.

Den tyske udviklingsminister Müller kritiserede under sin sidste afrikarejse, der førte ham gennem syv lande, EU’s og den tyske regerings afrikapolitik, der hidtil kun har bestået i at opføre mure mod flygtningene: “I de næste ti år vil der blive bygget mere i Afrika end i hele Europa i løbet af de sidste hundrede år”, understregede Müller. I Mozambique så han, hvilke store ressourcer dette kontinent rummede; kineserne, Indien, Japan og amerikanerne var her allerede, kun tyskerne var her ikke, men havde ladet de mange muligheder ligge.

Forbundskansler Merkel, der på samme tid besøgte Senegal, Nigeria og Ghana, hvor hun mødte Müller, fik efter et møde med Ghanas præsident Nana Akufo-Addo en pludselig erkendelse af, at EU kun ville kunne få en velhavende fremtid, hvis man kunne “styre” indvandringsproblemet og problemet med et partnerskab med Afrika; hun troede ikke, at EU’s sammenhold kunne garanteres på nogen anden måde.

Og nu må man se, hvad denne “styring” vil sige konkret, og om den går ud over den hidtidige kyniske politik med aftaler med afrikanske regeringer om stop for indvandringen og opførsel af lejre, som allerede pave Frans har sammenlignet med koncentrationslejre. Der er ikke meget godt at vente fra det nyeste forslag fra den tyske regerings medarbejder for afrikanske anliggender, Günter Nooke, der i fuld alvor foreslår en ny form for kolonialisme (Reuters, 29.8): “Hvorfor laver man ikke særlige udviklingszoner i de lande, hvor staterne afgiver deres overhøjhed for 50 år og for eksempel giver EU lov til at fastsætte investeringsrammerne for udenlandske firmaer?”

Endnu mere uhyrlig er en artikel i Bayernkurier den 26. august “På vej mod Eurafrika”, der hovedsageligt efterplaprer de absolut skræmmende teser i Stephen Smiths nyeste bog ‘La Ruée vers L’Europe’ (Storm mod Europa: Det unge Afrika på vej mod det gamle kontinent). Afrika oplever nu den “voldsomste befolkningstilvækst” og et “ungdomsoverskud”. Med deres udviklingshjælp “skyder de rige lande sig selv i benene”, citeres der fra Smith, “idet de hjælper de fattige lande med at opnå den bølge af velstand, der overhovedet gør det muligt for dem at drage af sted, så de opmuntres blot til udvandringen.” For “tilbagevendingen til protektoraterne” (ligesom Nooke også kræver det), som han opfatter som den eneste mulighed til at afværge “migrant-stormfloden”, anbefaler han EU’s begyndende aftaler med afrikanske “diktatorer”. Øjensynligt finder Bayernkurier sig ikke for god til her knap syv uger før delstatsvalget at ophidse helt i Björn Höckes ånd. Altså med andre ord: Udviklingshjælp for ikke at tale om investeringer afskaffes, menneskene bør forblive fattige og dø hurtigst muligt. Og med disse “kristelige værdier” prøver Bayernkurier altså at hjælpe CSU med valget!

Noget helt andet fremgår fra Xinhua, Kinas førende nyhedsbureau, der den 31. august som dagens vigtigste nyhed meddelte, at præsident Xi Jinping i et brev til professorerne for det kinesiske akademi for de skønne kunster (CAPA), understregede den æstetiske opdragelses betydning for ungdommens fysiske og åndelige udvikling. Den æstetiske opdragelse spiller en vigtig rolle i udformningen af en smuk ånd og en smuk sjæl. Og selv om den skinverden, som de vigtigste medier i Tyskland søger at opretholde, ikke har nogen anelse om det: Verden bevæger sig med hurtige skridt i den retning, som Lyndon LaRouche og den med ham forbundne association har stræbt at virkeliggøre i årtier. Således virkeliggør Kina nu den politik, som vi offentliggjorde allerede i 1980 om Afrikas industrialisering og siden har præsenteret på mange konferencer, blandt andet under BüSo’s delstatsvalgkamp i 2009 med sloganet: “Hessens fremtid ligger i Afrika!” 1)

Og præsident Xis betoning af den æstetiske opdragelse beviser også rigtigheden af denne forfatters påstand fra en tale i New York i april 2017 om, at der er et nært slægtskab mellem menneskebilledet og den æstetiske opdragelsesmetode hos Konfucius og Friedrich Schiller 2) Forskellen består i, at Kina holder sin klassiske tradition højt, medens vi her i Tyskland har fjernet os langt fra vor klassiske humanistiske kultur. Men måske er det ikke for sent endnu – vi må lade Nikolaus af Kues, Kepler, Leibniz, Beethoven, Schiller, von Humboldt, for blot at nævne nogle få, blive levende i vore unges sjæl og ånd og lægge større vægt på deres æstetiske opdragelse end på deres karriere, på at tjene mest muligt og på at tilfredsstille alle deres lyster lige her og nu. Og dersom De, ærede læser, måtte dele denne opfattelse, så bør De blive aktiv i BüSo (Schillerinstituttet).

    zepp-larouche@eir.de

Bemærkninger:

1. Se https://solidaritaet.com/neuesol/2008/52/hessen.htm

2. Se https://solidaritaet.com/neuesol/2017/17/hzl.htm

English: See below

Bestil vores nye rapport på engelsk!: 500 kr. for den trykte rapport, 374 sider

Forsendelse: porto 50 kr. pr. rapport.

Rapporten kan også hentes på vores kontor: Sankt Knuds Vej 11, kld. t.v., Frederiksberg

Rapporten kan bestilles fra Schiller Instituttet i Danmark: tlf. 53 57 00 51 eller 35 43 00 33 eller e-mail si@schillerinstitut.dk

Homebanking: 1551-5648408; Giro: 564-8408

Dankort/Paypal: via vores butik

LaRouche-bevægelsen har spillet en enestående rolle i udviklingen af forslag til international økonomisk udvikling og sat retningslinjer for politiske beslutninger, som nu i stigende grad er udbredte i verden. Ved slutningen af Den kolde Krig, og den deraf følgende mulighed for internationalt samarbejde om menneskehedens fælles mål, foreslog Lyndon og Helga LaRouche i 1997 “Den Eurasiske Landbro” som en “Ny Silkevej … for Global Økonomisk Udvikling”. Efter bekendtgørelsen af Bælt- og Vejinitiativet fra den kinesiske præsident Xi Jinping i 2013 (et forslag i samklang med LaRouche-forslaget) offentliggjorde LaRouche-bevægelsen det første bind af “Den Nye Silkevej bliver til Verdens-Landbroen”, en 374-siders rapport der indbefatter store udviklingsprojekter fra hele verden under rammerne af den økonomiske tilgang, som er grundlagt af Lyndon LaRouche.

            Vi er glade for at annoncere udgivelsen af dette andet bind, “Den nye Silkevej bliver til Verdens-Landbroen: En fælles fremtid for menneskeheden”, hvor vi giver dig et opdateret billede af fremskridtene i Kinas Bælt- og Vejinitiativ, herunder detaljerede analyser region for region og nyligt opdaterede kort. Vi fremhæver også principperne for fysisk økonomi og økonomiske metrikker opdaget af Lyndon LaRouche; metrikker, på hvilke muligheden for at hæve levestandarden for menneskeheden afhænger. Vi undersøger de vestlige nationers strategiske forhold til det nye paradigme, og hvilke udfordringer der skal imødegås for at overvinde det gamle paradigmes tilgang med britisk geopolitik, og erstatte det med LaRouches overordnede program for at overvinde det truende økonomiske kollaps i Vesten.

Som Schiller Instituttets grundlægger og præsident Helga Zepp-LaRouche har sagt: “Jeg tror, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en ide, hvis tid er kommet; og når en idé på den måde bliver til en materiel realitet, manifesterer det en fysisk kraft i universet.

“Udnyt dette kraftfulde værktøj til politisk beslutningstagning og politisk organisering!

Helga Zepp-LaRouches introduktion til rapporten:

Download (PDF, Unknown)

English:

Table of Contents and Helga Zepp-LaRouches introduction to the report:

Download (PDF, Unknown)

Mødet om Syrien i FN’s sikkerhedsråd den 28. august blev en udstillingsplatform for hele verden, der viste endnu en runde løgne fra britiske talsmænd for at dække over deres verserende ‘false-flag’ angreb med kemiske våben i Syrien, med det formål at fremprovokere et modangreb fra USA, Frankrig, og Storbritannien. Dette indebærer ikke blot en ødelæggelse af potentielt positive relationer mellem USA og Rusland og andre stormagter, men risikoen for en altomfattende atomkrig.
            Hele denne åbenlyse operation – en gentagelse af to andre iscenesatte ‘false-flag’ hændelser med kemiske våben og modangreb i Syrien – er nu blotlagt, og er en opfordring til at mobilisere imod gerningsmændene, kernen i det døende britiske geopolitiske system. De ansvarlige kredse er de samme, som også står bag “Russiagate”-kuppet mod det amerikanske præsidentskab og den amerikanske nation. Deres undergravende virksomhed bliver mere åbenlys for hver dag der går.
            I går i FN gik den britiske ambassadør Karen Pierce bersærk som reaktion på de oplysninger, der blev offentliggjort i denne uge af russiske myndigheder, som identificerede britiske hemmelige tjenester og de Hvide Hjelme som involveret i fordækte forberedelser af, hvad der skal være en ny hændelse med kemisk krigsførelse, som Damaskus skal beskyldes for; forberedelser, der omfatter klor, video og andre elementer. Pierce afviste de russiske afsløringer som en “lind strøm af falske nyheder”, og fordømte Rusland for at være “længere ude” end nogensinde før for at driste sig til at rette sådanne specifikke anklager. Hun sagde: “Vi har ingen oplysninger om, at der er ved at blive leveret klor, og derfor hvis det russiske ministerium har sådanne oplysninger, er den mest sandsynlige forklaring, at det er et forebyggende forsøg på at sætte dagsordenen og diskursen for et kommende angreb.” Hun gentog på et andet tidspunkt, at russiske oplysninger er “et røgslør for et eventuelt forestående angreb fra det syriske regime, endnu engang mod dets eget folk i Idlib.”
            Dette er ond galskab. Det er en yderligere opfordring til at borgerne handler for at stoppe løgnene og drabene. Da det er et globalt opgør og risikoen for atomkrig, der står på spil, er der ikke plads til, at man tænker “nogen andre vil gøre jobbet” og redde dagen. Som altid er det ikke mere “information”, der er udslagsgivende, men mere mod.
            I går udsendte den uafhængige kandidat til Kongressen for Texas (CD 9), Kesha Rogers, udtalelsen: “Verden må forene sig for at standse det britiske ’false-flag’ kemiske angreb i Syrien,” og “alle borgere opfordres til at handle nu for at kræve en ende på briternes løgne. Præsident Trump må ikke falde i den fælde, der er lagt for ham.” Med et link til hendes videoerklæring fra april i år, der afslører det ”fupnummer med kemiske våben der blev brugt sidste gang for at presse præsident Trump til en hovedløs konflikt med Rusland i Syrien”, opfordrer Rogers folk: “Ikke flere løgne! Ring til Det Hvide Hus og fortæl præsidenten, at det er en fælde! Stop den britiske kampagne for krig en gang for alle. Ring til omstillingen i Det Hvide Hus …”
            På ‘Russiagate’-fronten er tingene ved at falde fra hinanden. To sager er iøjnefaldende fra gårsdagens lukkede høring i den fælles kongreskomité, med vidnesbyrd fra Bruce Ohr, den højtstående embedsmand i justitsministeriet, som ulovligt samarbejdede direkte med den britiske efterretningsoperatør Christopher Steele imod præsidenten. For det første rapporteredes det (af den sædvanligvis kompetente undersøgende journalist John Solomon), at kongresmedlemmerne blev informeret om, at specialanklager Robert Mueller mærkværdigvis aldrig har stillet spørgsmål til Ohr eller hans medsammensvorne hustru, Nellie! For det andet påpeger Rep. John Ratcliffe (R-Texas) nu ihærdigt, at det næste skridt efter gårsdagens Bruce Ohr-vidneudsagn er, at han skal henvende sig til Utahs amerikanske advokat John Huber, som samarbejder med inspektør Michael Horowitz om at undersøge justitsministeriets og FBI’s misbrug af overvågning. Ratcliffe selv er en tidligere føderal anklager og juraprofessor. Budskabet fra gårsdagens høring er klart: De retshåndhævende myndigheder blev lovbrydere. Sæt dem i fængsel!
            I dramatisk modsætning til dette farlige rod opbygges der momentum for store resultater på det kommende Forum for Kinesisk-Afrikansk Samarbejde (FOCAC.) Hver dag ankommer mange afrikanske statsoverhoveder til Beijing for at deltage i aktiviteter forud for de formelle møder den 3.-4. september. Kun to uger efter vil FN’s generalforsamling på Manhattan derefter indkaldes sammen med snesevis af verdensledere, som nu aktivt vil indgå i et nyt verdensprospekt for udvikling. Den kinesiske ambassadør for FOCAC-anliggender, Zhou Yuxiao, sagde i denne uge, at et vigtigt aspekt at se på er den kombinerede virkning af Bælt- og Vejinitiativet sammen med FN’s Agenda2030 og Africa2063 (den 50-årige udviklingsplan for kontinentet der blev annonceret i 2013). Zhou sammenlignede betydningen af resultatet af FOCAC-forsamlingen med en “totaktsmotors” drivkraft: BVI og FOCAC. Den fælles fremtid for menneskeheden ser lys ud.

De russiske og syriske regeringer har i løbet af de sidste tre dage afsløret hensigten med de britisk støttede terrorister i Syrien samt deres “Hvide Hjelme” terrorist-støtteapparat, om at etablere et falsk kemisk våbenangreb, filme de Hvide Hjelmes “redning” af ofrene, slå videoerne stort op rundt om i verden på ‘fake news’ nyhedsmedier og tilskynde præsident Trump til at give krigsfraktionen mulighed for at udløse et missil- og luftangreb på Syrien. Det har fungeret to gange før, selvom Trump begrænsede angrebene til mindre, indskrænkede angreb med få dødsfald. Med ISIS stort set besejret af den syriske hær forsøger briterne imidlertid at fremprovokere en bredere krig, både for at forhindre præsident Trump i at udføre sin hensigt om at trække amerikanske styrker tilbage fra Syrien, og at sabotere indsatsen fra både præsident Trump og Putin for at bringe USA og Rusland ind i et venskabeligt samarbejdsforhold. I det Britiske Imperiums øjne markerede topmødet i Helsinki mellem Trump og Putin en dødbringende trussel mod selve imperiet.

Lad der ikke herske nogen tvivl: Briterne foretrækker langt et termonukleart opgør, eller endog en termonuklear krig mellem USA og Rusland, frem for at se den imperialistiske opdeling af verden i øst og vest elimineret. Magten i City of London og dets underafdeling i Wall Street afhænger helt af denne opdeling.

Det første falske kemiske angreb i Syrien fandt sted, mens Trump mødtes med Xi Jinping i Florida i april 2017, og havde til formål at undergrave Trumps personlige samarbejde med Kinas leder. Det andet angreb kom i april i år, baseret på en video fra de Hvide Hjelme, der bevisligt var iscenesat af de Hvide Hjelme selv, hvilket blev bekræftet af flere vidner og vidnesbyrd selv fra “ofrene”.

Forskellen nu er, at russerne og syrerne har beviser for det falske kemiske våbenangreb og har offentliggjort det, og opfordrer verden til at stoppe det. Talsmand for den russiske forsvarsminister, Gen. Igor Konashenkov, fortalte pressen den 25. august: “For at kunne udføre det angivelige “kemiske angreb” i byen Jisr al-Shugur i provinsen Idlib, har militanter fra Tahrir al-Sham [Jabhat al Nusra i Syrien] …, leveret otte tankvogne med klor til en landsby et par kilometer fra Jisr al-Shugur. Denne provokation, med aktiv deltagelse af de britiske specialtjenester, vil tjene som endnu et påskud til, at USA, Storbritannien og Frankrig udfører et missilangreb imod den syriske regering og økonomiske faciliteter.” Han identificerede både de Hvide Hjelme og “Olivengruppen”, en 5.000-mands stærk britisk organisation af lejesoldater med base i Abu Dhabi, som aktive deltagere i forberedelsen af provokationen.

Da briterne, uden beviser, hævdede, at Assad brugte kemiske våben i 2013, beordrede præsident Obama forberedelsen af et omfattende militært angreb på Syrien. Kun massemobiliseringen af borgerne tvang Obama til at holde sig tilbage, efter et ramaskrig imod endnu en ulovlig og folkemorderisk krig mod et sydvest-asiatisk land, som ikke var nogen trussel mod Vesten, og som faktisk var standhaftigt imod terrorisme.

En lignende mobilisering må og skal i dag forhindre den aktuelle britiske plan for krig. At præsident Trump, i modsætning til Obama, er imod regimeskifte, ønsker at trække sig ud af Syrien så snart ISIS er helt elimineret, og ønsker at USA og Rusland skal samarbejde om denne og andre opgaver betyder, at afsløring af denne britiske provokation også i høj grad vil bidrage til at stoppe det britiske kupforsøg mod Trump gennem Muellers ’Russiagate’-heksejagt.

Faktisk blev præsident Trump valgt netop fordi han har til hensigt at bryde det særlige forhold (‘special relationship’) med briterne, et forhold der har forvandlet USA til en postindustriel skrotbunke med en omtåget og demoraliseret befolkning og en politik for permanent krigsførelse. LaRouche-bevægelsen ved hvad der er nødvendigt for at gøre Trump til en stor præsident og virkelig gøre Amerika stort igen: Han skal befries fra kupforsøget og frigøres til at slutte sig til Rusland og Kina og Indien i en ny Bretton Woods-aftale med henblik på at sætte det vestlige finansielle system under konkursbehandling og genoprette de industrielle økonomier i Vesten, i sammenslutning med den Nye Silkevejs udvikling af hele verden. Hvis ikke USA tager dette dramatiske skridt, er der ingen mulighed for, at verden undgår katastrofe, og der er ingen mulighed for at USA tager dette skridt, hvis Trump bliver bragt til fald af krigsfraktionen.

Det Nye Paradigme er inden for vores rækkevidde, hvis vi som menneskehed rejser os til øjeblikket, og fjerner geopolitik og imperiet fra Jordens overflade.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC den 27. august 2018 — For næsten ti år siden, den 18. november 2008, leverede Lyndon LaRouche en historisk webcast, der præsenterede hans forslag om at udfri det Britiske Imperium fra dettes (og planetens) elendighed med en fire-magts alliance bestående af USA, Rusland, Kina og Indien, som den igangsættende kraft for et Nyt Bretton Woods internationalt finanssystem. Det gamle spekulative system var dengang, i 2008, midt i sin dødskrise, fra hvilken den stadig ikke kan – eller nogensinde vil – komme sig.

Verden ville være et helt andet sted i dag, hvis LaRouches opfordring var blevet hørt dengang. Men det mellemliggende årti har ikke været forgæves.

For det første har et globalt alternativ til det bankerotte britiske imperium manifesteret sig, især i løbet af de sidste fem år, i form af Kinas Bælt- og Vejinitiativ. Endnu vigtigere end de hundredvis af milliarder af dollars til de store projekter, der har været lanceret, udløser initiativet bølger af optimisme – hvilket Helga Zepp-LaRouche har omtalt som Ånden i den Nye Silkevej – i hjørner af planeten, der tidligere var nedsænket i fortvivlelse. Hvad ellers kan man tænke, når man læser bemærkningerne af Togos præsident, Faure Gnassingbé, på tærsklen til Forum for Kina-Afrika Samarbejde (FOCAC) i Kina d. 3-4. september? Han udtalte til CGTN TV: “Der er ingen ende på vejen til vækst. Der er ingen begrænsninger i vores fremskridt indtil nu. Vi har opnået nogle fremskridt, men mere kan lade sig gøre.”

For det andet er der for nylig blevet valgt nye regeringer i USA, Italien og andre steder, regeringer, der er villige til at arbejde med de fire magter identificeret af LaRouche, og parate til fundamentalt at forandre den globale orden, herunder dens katastrofale frihandels-dogmer og aggressive regimeskifte-krige. Den ultimative regimeskifte-krig er i gang inden for USA selv, med det Britiske Imperium, der benytter sine aktiver i FBI, medierne og de politiske partier til et angreb mod den amerikanske forfatning og Trumps præsidentskab.

Den britiske krig mod USA skal besejres, ligesom vi tidligere har besejret lignende britiske krige – fra Uafhængighedskrigen, til Borgerkrigen, til Anden Verdenskrig. Perioden fra nu af og til midtvejsvalget i november bliver et afgørende slag i den krig.

At mønstre kræfterne for at opnå dette, og få USA med ombord på Bælt- og Vejinitiativet, kræver den form for dybtgående forståelse af både problemet og dets løsning, som Lyndon LaRouche leverede i hans webcast den 18. november 2008 – af hvilken årsag vi inkluderer nogle relevante uddrag nedenfor.

“Sådan har verden – gennem sådanne midler som derivater i størrelsesordenen billarder af dollars! – skabt en udestående gæld langt større end alt, hvad der nogensinde vil kunne betales. Så, vi kommer aldrig til at betale denne gæld! Vi kan ikke betale denne gæld. Så vi kommer aldrig til at betale den.

“Hvad gør man i et sådant tilfælde? Hvad gør USA i en sådan sag i henhold til vores forfatning? Man erklærer disse gældsforpligtelser konkurs. Og hvad gør man med disse konkurser? Man udreder dem! De ting, der bør understøttes, vil blive understøttet, og resten af det vil bare vente eller dø ud. Det store flertal, det store flertal af udestående forpligtelser i dag, i form af nominelle krav mod lande, vil blive annulleret. De ting, der bør betales, vil blive betalt. De andre vil aldrig blive betalt – de ville alligevel aldrig blive betalt, under nogen omstændigheder!

“Nu er der to veje at gå: Enten lader man verden bryde sammen, med sult og massedød til følge. Eller man lader sagen gå igennem en konkursbehandling. Og hvordan gør man det? Nuvel, det jeg specificerede er meget elementært: Jeg har fire nationer i tankerne, nationer, der kan tage føringen med det. Og fire nationer, som tilsammen repræsenterer de største konsolideringer af magt på denne planet: Disse nationer er USA, Rusland, Kina og Indien, med mulighed for at andre nationer kan komme ind og deltage i den samme aftale. Vi lader verden gennemgå en konkursbehandling. Hvordan gør vi det? Vi bruger USA’s forfatning til at gøre det.

“USA’s forfatning er enestående fordi vi har en form for forbundsforfatning: at vores dollar ikke er en monetaristisk dollar; det er en kredit dollar ….

“Hvis nu USA siger, at vi vil bakke vores dollar op, og indgår en aftale med Rusland, Kina og Indien om at slutte sig til os, og til andre lande, der gør det samme, nemlig sætter verden under konkursbehandling, ved hvilken vi vil annullere de fleste af de udeståender, finansielle forpligtelser: Det må ske. Ellers er der ingen planet! Hvis man prøver at inddrive gæld for billarder af dollars i udestående fordringer, fra hvem skal man inddrive, på hvilken måde og hvad vil effekten være af det?  Det strider imod naturlov at inddrive den gæld! Hvor mange mennesker skal man dræbe for at inddrive den gæld? Hvor mange lande skal man ødelægge for at inddrive den gæld?

“Så vi har denne udenforstående monetære myndighed, som har traktataftaler med regeringer, men som ellers ikke har nogen reel forpligtelse overfor regeringerne, med undtagelse af traktataftalen. Denne aftale har resulteret i skabelsen af en umådelig stor verdensgæld, en monetær gæld, som aldrig kan betales. Selvfølgelig er systemet konkurs! Man lukker systemet ned og sætter det under konkursbehandling – det er det eneste middel.

“Derfor kan vi oprette et nyt kreditsystem imellem lande, som, tror jeg, hvis USA, Rusland, Kina og Indien er enige om det, de fleste nationer i verden med glæde vil tilslutte sig, især i betragtning af alternativet. Og derfor kan vi skabe et nyt verdenssystem, et nyt pengesystem, et kreditsystem i modsætning til et monetært system. Og under disse omstændigheder kan vi fortsætte med at fremme kredit i stor skala til genopbygning af verdens fysiske økonomi. Vi kan organisere et opsving af samme type, som vi foretog med præsident Franklin Roosevelt tilbage i 1930’erne og 1940’erne. Og det, tænker jeg, vil vi ikke afvige fra, når først vi har gjort det.

“Det er det eneste alternativ.

“Hvad dette indebærer politisk er enden på det Britiske Imperium; eller hvad der kaldes det Britiske Imperium. Det Britiske Imperium er det nuværende verdens imperium. Med undtagelse af det Britiske Imperium er der ikke noget andet imperium på denne planet i dag. Anvendelsen af betegnelsen ‘imperium’ for at beskrive et hvilket som helst andet system er inkompetent. Det britiske er det eneste imperium, og det Britiske Imperium er det, som styrer dollaren, den flydende dollar i dag, den monetære dollar.

“Så under disse omstændigheder går vi videre med en rekonstruktion af verden. Og hvad vi gør, i stedet for det nuværende frihandelssystem, er at gå tilbage til et protektionistisk system, et system med faste valutakurser; med andre ord: valutaerne vil have en fast vekselkurs i forhold til hinanden, eller justeres i henhold til traktat-arrangementer, men de flyder ikke. Og så fortsætter vi med at yde kreditter til store infrastrukturinvesteringer, hvilket vil drive den fysiske genopbygning af planeten.

“Det er det eneste hjælpemiddel.”

Del gerne linket:

http://international-schillerinstitute.nationbuilder.com/nbw_petition_danish?recruiter_id=2945