USA’s Præsident opfordrer til »storhed« og »det fælles bedste«;
det amerikanske folk skal svare – med LaRouche
Den 6. februar (EIRNS) – Liberale aviser og medier fra Washington Post til aviser i London og Berlin reagerede med vrede og forstilt foragt på præsident Donald Trumps anden tale til nationen. Et rasende tysk eliteblad fór i flint over, at de kongresmedlemmer, der stod og klappede af præsidentens tale, dermed fremstod som foragtelige »spytslikkere.« Det viser, at Trumps tale til Kongressen og ca. 47 millioner amerikanere, som så med, var effektiv.
Og ved fortsat at insistere på, at »store nationer ikke kæmper uendelige krige« og de handlinger, der følger med, var talen mere end tilstrækkelig til igen at forvirre den mislykkede britiske imperiums elite og dens geopolitiske krigeriske kolleger, som vil have Trump anklaget eller på anden måde fjernet. Samtidig med, at han udtalte sig om sine politiske kampe med Rusland og Kina, nægtede præsidenten at kalde nogen af dem modstandere, endsige fjender, og roste atter Kinas præsident Xi Jinping som en ven og medleder. Men præsidenten opfordrede til mere. Han erklærede sig klar til at arbejde med kongressen »ikke som to partier, men som én nation.« Og han bad den om at »omfavne samarbejdet, kompromiset og det fælles gode.« Hans afsluttende ord var bevægede: »Generationer af amerikanere før jer vandt deres frihed, afsluttede slaveriet, besejrede fascismen og brød igennem videnskabens grænser. Hvad skal vi gøre med dette øjeblik? Hvordan vil vi blive husket? Jeg beder mændene og kvinderne i denne kongres om at gribe dette øjeblik… Tiden er inde til at genskabe den amerikanske forestillingsevne. Jeg beder jer om at vælge storhed.«
De planer, som præsident Trump havde foreslået i talen på dette punkt, var ganske vist prisværdige, men ikke i overensstemmelse med dette hans højere mål.
Det er det amerikanske folk, der kan gøre dette til virkelighed ved at kæmpe for Lyndon LaRouches »Fire Love For At Redde Nationen.« Flere transatlantiske lande er på vej tilbage i en recession, og ledere af centralbankerne frygter med egne ord et kommende nedbrud. Det »fælles gode« kræver beskyttelse mod Wall Streets megabanker – man bryder dem op og tager magten fra dem ved udstedelsen af statslige kreditter til opbygning af den højteknologiske infrastruktur, vi behøver, og som udviklingslande i Afrika og andre steder har brug for; til gennembrud i videnskabens grænseland: Et forceret program til at styre den ubegrænsede og uendelige, fleksible fusionskraft, udvikle fusionsraketter til rumfart samt plasmaer til metalstøbning og -forarbejdning. I mellemtiden har nationer over hele verden behov for kernekraft – til elektrificering og til udvikling.
»Igen at sætte vore fodaftryk på andre verdener« var den »tilbagevenden til storhed« som præsident Trump talte om i sin første tale til kongressen, og i hans video fra Det Hvide Hus fra marts 2017 om at vende tilbage til rummet. Dette vil kræve fælles missioner om at arbejde på Månen og udforske solsystemet med de fremgangsrige rummagter Kina, Indien og Rusland, og langt flere midler til NASA til planlægning og gennemførelse af sådanne missioner.
Vi kan opbygge et helt nyt internationalt system. »Omfavn samarbejdet og kompromiset« mellem Amerika og de andre stormagter, som Trump krævede som præsidentkandidat og igen som præsident.
At han ikke pegede mod sådanne storladne missioner i går aftes, er en refleksion af de nu i tre år rasende angreb, han har lidt under, styret af den britiske efterretningstjeneste. Det amerikanske folk må tage de næste skridt. Lyndon og Helga LaRouche har arbejdet i årtier på at gøre dem mulige nu.