Hvis du kan lide Londons igangværende kup imod Trump,
vil du elske termonuklear 3. Verdenskrig

Hvis du kan lide Londons igangværende kup imod Trump,
vil du elske termonuklear 3. Verdenskrig
image_pdfimage_print

Den 5. marts (EIRNS) — Ledende kongresdemokrater bøjede sig til nyt lavmål den 4. marts, hvor de sendte et brev til Det Hvide Hus og krævede, at de udleverer alle dokumenter og oplysninger om præsident Donald Trumps offentlige og private kommunikation med den russiske præsident Vladimir Putin, idet de hævder, at disse kontakter kan bevise, at Trump ikke agerer “i nationens interesse”. De siger endda, at Trump måske har ændret USA’s udenrigspolitik på grund af disse udvekslinger – hvilket i deres forkvaklede optik betyder, at Trump er en russisk marionet.

Med andre ord siger de på vegne af deres britiske foresatte: Præsident Trump, du er udenfor manuskriptet – det manuskript, som vi altid sørger for til amerikanske præsidenter. Dine synspunkter afviger fra den accepterede britiske politik. Vi vil behandle USA som en ’bananrepublik’ og vælte landets regering, fordi vi ikke kan lide den mand som det amerikanske folk har valgt, og de ting som han gør.

Disse demokrater, der ledes af folk som repræsentanterne Schiff, Engel og Cummings, har ingen patriotisme, intet fædreland, ingen interesse i sandheden. De danser efter andres pibe. Og i den forbindelse forsøger de at stoppe ethvert tænkeligt samarbejde – eller endda kommunikation – mellem USA og Rusland, præcist det punkt der desperat kræves for at forhindre udbruddet af en termonuklear 3. verdenskrig. Der er i øjeblikket ingen dialog af betydning mellem USA og Europa, eller med Rusland.

Planeten går i søvne ind i 3. Verdenskrig, understregede Helga Zepp-LaRouche i dag. Verden er på kanten af et ‘globalt opgør’; det transatlantiske finansielle system er ligeledes på kanten; og der er i øjeblikket i Vesten ingen strukturer på plads, der kan bremse denne proces. Den russiske regering bliver ved med at understrege, at hvis USA og NATO – med et USA, der trækker sig ud af INF-traktaten – nu fortsætter med at udstationere mellemdistanceraketter i Europa, vil Rusland blive tvunget til at gøre det samme. Og det vil sænke tærsklen for krig dramatisk- herunder ved simpel fejl eller fejlkalkulation. Alt i alt står briterne og deres amerikanske allierede og alle deres utopiske intentioner overfor et alvorligt problem med at få verden til at gå med på deres vanvittige politik: Den hårde virkelighed kan ikke bare ønskes (eller trues) væk.

1. Putins Rusland har nægtet at give efter for afpresning, og har gjort det klart, at ingen vil overleve et termonukleart opgør.

2. Det London-centrerede transatlantiske finanssystem er en død sild, og det kinesisk ledede Bælte- og Vejinitiativ er et langt mere attraktivt alternativ.

3. Den globale massestrejkeproces, der indvarslede en bølge af systemkritiske regeringer og politiske bevægelser i løbet af de sidste par år, er kun blevet stærkere – i Italien, USA, Ungarn, Mexico og videre.

Det er denne globale kontekst, der nu udformer den kommende valgkamps-periode i USA, udtalte Zepp-LaRouche i dag. Strategien må være at bringe USA ind i det nye paradigme, der tager form omkring Kinas nye silkevejspolitik. Enten arbejder USA med Kina og Rusland, eller også er der intet, der vil fungere, understregede Zepp-LaRouche. Og intet af dette vil ske, medmindre vi sikrer den æstetiske uddannelse af befolkningen, især ungdommen, der nu bliver ødelagt og bestialiseret af grasserende grøn ideologi og selvmorderisk ‘malthusianisme’ (efter Thomas Malthus, 1766-1834, britisk demograf og økonom, red.) “Vi er nødt til at stikke hånden i hvepsereden og redde disse unge fra at blive vanvittige”, insisterede Zepp-LaRouche, og give dem en renæssance af klassisk kultur og en ny følelse af identitet og mission som mennesker.” Dette var Lyndon LaRouches livsværk, og det er nu mere presserende end nogensinde før. Det er derfor at fru Zepp-LaRouche konkluderede, at rense LaRouche og yde hans ideer retfærdighed, samt befri Trumps præsidentskab fra det britiske kup, er én og samme sejr.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*