Xi Jinping hylder Kina og Italien som symboler på østlig og vestlig civilisation’
Den 20. marts (EIRNS) – Præsident Xi Jinping, der har planlagt at ankomme til Italien i morgen til det historiske topmøde, hvor Italien planlægger at slutte sig til Bælte- og Vejinitiativet, har forfattet et gæsteindlæg i den førende italienske avis, Corriere della Sera. Udgivet på engelsk af CGTN (China Global Television Network, red.) under titlen ‘Østen møder Vesten – Et nyt kapitel i kinesisk-italiensk venskab’, begynder Xi: “Kina og Italien er begge glimrende eksempler på østlige og vestlige civilisationer, og begge har skrevet fantastiske kapitler i historien om de menneskelige fremskridt. Som fødested for oldtidens romerske civilisation og renæssancens vugge, kender det kinesiske folk Italien for sine imponerende historiske levn og mesterværker af store navne i kunst og litteratur.” Han går igennem silkevejs-forbindelserne mellem Han-dynastiet og Romerriget; Marco Polos rejser og skrifter, der “vakte den første bølge af ‘Kina feber’ blandt europæiske lande”; de italienske jesuitter, der genetablerede øst-vest videnskabelige og kulturelle udvekslinger i det 16. og 17. århundrede; til 1970 og etableringen af relationerne mellem Italien og P.R.C. (Peoples Republic of China, red.)
“Kina håber på at arbejde med Italien for at fremme Bælte- og Vej-samarbejdet”, skriver Xi. “Vore to lande kan udnytte vores historiske og kulturelle bånd, der blev smedet gennem den gamle Silkevej, samt vores geografiske placeringer, for at tilpasse forbindelsesmæssigt samarbejde under Bælte- og Vejinitiativet med Italiens plan om at udvikle sine nordlige havne og ‘Invest Italia-programmet’, og i fællesskab bygge den nye æras Bælte og Vej, på land, i luften, i rummet og indenfor det kulturelle domæne.”
Hvad er reaktionen fra etablissementet i den vestlige verden på dette store skridt i retning af at realisere menneskehedens historiske mission om at bringe verden sammen for at samarbejde om at skabe en bedre fremtid for menneskeheden? Hysteri, mod Italien, og mod Kina, for at vove at forstyrre Vestens ‘fælles formål’ med at imødegå den kinesiske ‘trussel’ mod ‘vores livsstil.’ Dette var tydeligt i mediernes reaktion på den offentlige begivenhed i Milano om 13. marts, hvor lederen af den italienske regerings ‘Task Force China’, Michele Geraci, talte side om side med Schiller Instituttets Helga Zepp-LaRouche til støtte for at bringe verden sammen i ånden af den Nye Silkevej. Den vestlige elite er endnu mere bange for Lyndon LaRouches ideer efter hans død – hans ideer har nægtet at dø med kødet.
Et lignende fænomen sås i Tyskland i dag, da Bildzeitung bragte et sønderlemmende angreb på formanden for den Føderale Forening for det Tyske Silkevejsinitiativ (BVDSI), Hans von Helldorff, der talte med fru Zepp-LaRouche på et Bælte- og Vejseminar sponsoreret af Schiller Instituttet i Berlin den 27. februar. Man kan være sikker på, at Xi Jinpings tur til Italien, Monaco og Frankrig vil ændre dynamikken i hele Europa.
Overalt konfronteres folk med sådanne sindssyge programmer som ‘the Green New Deal’ og anti-Bælte- og Vej-hysteriet – for ikke at tale om faren for global krig – og folk genkender sandheden af LaRouches advarsler og hans løsninger.
Tiraderne imod Kina og Italien har gentagne gange portrætteret Italien som gående imod præsident Donald Trumps ønsker. Men det er simpelthen ‘falske nyheder’, som Trump ville sige. Mens flere af Trumps ministre og hans vicepræsident regelmæssigt angriber Bælte & Vej som et imperialt komplot for at tage verden væk fra ‘den eneste supermagt’, var den eneste gang pressen har rapporteret en anti-Bælte- og Vej-kommentar fra Trump selv, en tredjehånds rapport fra et privat møde, som efterfølgende viste sig at være løgn.
Næste uge sender Trump sine forhandlere til Kina for at fortsætte med planerne om en handelsaftale mellem USA og Kina, en aftale som burde kunne skabe betingelserne for at USA kan slutte sig til Italien i samarbejdet om Bæltet & Vejen, en politik som LaRouche længe insisterede på som et nødvendigt skridt i retning af at afslutte det angloamerikanske krigspartis march mod konfrontation med Rusland og Kina, og skabe et nyt paradigme baseret på menneskehedens fælles mål.
Russiagate er tæt på at kollapse, og Trump selv er begyndt at identificere det britiske ophav til hele svindlen. Opvågningen af nationen til den underliggende krises natur – konfrontationen, til den bitre ende, med det imperiale britiske system mod genoprettelsen af det amerikanske system med Hamilton, John Quincy Adams, Lincoln og Roosevelt, gennem LaRouches geniale opdagelser – kræver, at kampagnen for at frifinde LaRouche spredes vidt og bredt.