2. juli (EIRNS) – Den rette måde at højtideligholde det kommende 4. juli-jubilæum for underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen, et dokument af universel betydning for alle nationer frem til i dag, er at føre denne samme ånd videre til at arrangere et hastetopmøde for verdens ledere omkring den amerikanske statsmand Franklin Delano Roosevelts (FDR) politik for en ‘New Deal’ og godt naboskab. I sin ugentlige webcast i går valgte Schiller Instituttets grundlægger og formand, Helga Zepp-LaRouche, at tage fat i den britiske premierminister Boris Johnsons meddelelse om hans regerings vedtagelse af en nye økonomisk politik i stil med FDR’s New Deal, ved at udtale:
”Hvis Boris Johnson imidlertid ville være seriøs omkring det [New Deal-metoden], og han umiddelbart ville acceptere at deltage i det topmøde, som Putin har opfordret til, og ville insistere på, at en New Deal i Franklin D. Roosevelts tradition bliver gjort til hovedspørgsmålet for et sådant P5-topmøde, så kunne det tages alvorligt og ville faktisk være et nyttigt bidrag”.
Der er ingen tvivl om, at en sådan tilgang ville blive hilst velkommen af den kinesiske præsident Xi Jinping, der under et besøg i USA i 2016 fortalte en gruppe erhvervsfolk i Seattle: ”I mine yngre år… var jeg interesseret i Washington, Abraham Lincoln, Franklin Roosevelt og andre amerikanske statsmænds livshistorie og tænkning”.
Det samme gælder den russiske præsident Vladimir Putin, hvis opfordring til en ny, global sikkerhedsarkitektur i hans berømte tale på Münchens Sikkerhedskonference i 2007 blev formet omkring FDR’s tilgang efter 2. Verdenskrig: ”Det er velkendt, at området for international sikkerhed går langt ud over spørgsmålene om militær og politisk stabilitet. Det involverer stabiliteten i verdensøkonomien, at overvinde fattigdom, økonomisk sikkerhed og udviklingen af en dialog mellem civilisationer. Denne altomfattende, udelelige karakter af sikkerhed kommer til udtryk i det grundlæggende princip om, at ‘sikkerhed for den enkelte er sikkerhed for alle’. Som Franklin Roosevelt udtrykte det i de første dage efter udbruddet af Anden Verdenskrig, ‘Når freden er blevet brudt ét sted, er freden i fare overalt i alle lande’. Disse ord forbliver aktuelle i dag”.
Trump har også refereret direkte til FDR ved adskillige lejligheder, herunder i sin sejrstale på valgnatten i 2016, hvor han sagde: “De glemte mænd og kvinder i vores land vil ikke blive glemt længere”. Præsident Trumps førende deltagelse i et sådant internationalt topmøde ville også være det perfekte modtræk til de britisk ledede bestræbelser på at fjerne ham fra embedet, enten nu, med fabrikerede skandaler (som det absurde russiske ‘bounty-gate’ -fupnummer), eller ved at søge at besejre ham ved valget i november ved at bebrejde Trump for økonomien og kriserne som følge af coronavirus-pandemien, som briterne faktisk forårsagede med mere end 50 år af deres politik for økonomisk udplyndring.
Der er heller ingen tvivl om, at den globale systemiske sammenbrudskrise gør et sådant topmøde for ledere presserende nødvendigt, uanset om det er under ledelse af et fire-magts møde mellem USA, Kina, Rusland og Indien, som Lyndon LaRouche længe foreslog, eller de fem faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, som Putin har bedt om – så længe dagsordenen er at opbygge et nyt paradigme for verdensfred, baseret på universel økonomisk udvikling.
