Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Stop kuppet mod Trump nu, i tide til at stoppe den
britiske march mod krig og økonomisk nedsmeltning

Stop kuppet mod Trump nu, i tide til at stoppe den
britiske march mod krig og økonomisk nedsmeltning
image_pdfimage_print

8. oktober (EIRNS) – set gennem prismen af den globale strategiske realitet – altid en god idé – kom det mest betydningsfulde øjeblik under vicepræsidentdebatten den 7. oktober hen imod slutningen, da vicepræsident Mike Pence tog meget præcist sigte på demokraternes og efterretningssamfundets operationer for at vælte Trumps præsidentskab. Pence henviste specifikt til de eksplosive nye dokumenter, der er blevet frigivet, afklassificeret, i denne uge, og som peger på den kriminelle skyld hos Barack Obama, Joe Biden, Hillary Clinton og deres kumpaner i efterretningsvæsenet, som tidligere CIA-chef John Brennan, ved at iværksætte, og derefter hemmeligholde, et komplot med henblik på at vælte USA’s forfatningsmæssige præsident.

I de to dage der ledte op til vicepræsidentdebatten, havde præsident Donald Trump udsendt en ilter strøm af tweets om sagen, og afsløret det britisk orkestrerede plot (som han tidligere nøjagtigt har beskrevet det) og krævet øjeblikkelig handling – hvilket betyder inden valget den 3. november. Dagen efter debatten var præsident Trumps første presse-interview med Maria Bartiromo fra Fox, og Trump brugte interviewet til at lange ud efter de højtstående embedsmænd i hans egen administration, der slæber på fødderne i forbindelse med afklassificeringen, og i øvrigt fungerer som femte kolonne: udenrigsminister Mike Pompeo, justitsminister William Barr og FBI-direktør Christopher Wray.

At fjerne blokeringerne for en sådan afklassificering har længe været et krav og mobiliseringspunkt for LaRouchePAC – tillige med at gøre en ende på Pompeo og sådannes katastrofale politik, herunder hans stræben efter konfrontation med Kina og Rusland.

Trumps trussel om at fælde ethvert træ i skoven med mindre end en måned til præsidentvalget fremkaldte en afslørende eksplosion af hysteri fra etablissementets vagthunde i medierne og andre steder. Formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, meddelte for eksempel straks, at hun “i morgen” ville drøfte påberåbelse af den 25. forfatningsændring for at fjerne Trump; den 25. forfatningsændring indeholder bestemmelser om udskiftning af præsidenten, hvis han bliver ude af stand til at udføre sine pligter på kort sigt eller på anden vis.

Det der står på spil i dette er af den højeste strategiske betydning. Den russiske præsident Vladimir Putin bemærkede i et interview den 7. oktober med Rossiya-1 TV – som han tidligere har gjort – at Trump gik ind til embedet med den hensigt at samarbejde med Rusland om at løse de kriser, som planeten står overfor. ”Vi ved alle godt, at den nuværende præsident Trump gentagne gange talte for at dyrke russisk-amerikanske bånd. Og vi sætter stor pris på dette… Imidlertid blev de intentioner, der blev fremsat tidligere af Trump, bestemt ikke gennemført fuldt ud… hovedsagelig på grund af en vis tværpolitisk enighed om behovet for at inddæmme Rusland og bremse udviklingen af vores land… Oven i det hele er denne position en altomfattende holdning til at inddæmme [Rusland] inden for alle områder af dets udvikling. Så vidt vi forstår, fungerer det bestemt som en fastholdelsesanordning for den nuværende amerikanske administration”.

Det er denne “fastholdelsesanordning”, som nu er ved at briste. Helga Zepp-LaRouche understregede i dag, at netop dette må og skal ske, og det forinden præsidentvalget 3. november. Hele planetens evne til at undgå den britiske march mod krig og det voldsomme økonomiske nedbrud, såvel som at samarbejde i fællesskab om at besejre COVID-19-pandemien, er alt sammen på vippen.

For yderligere diskussion og mobilisering omkring de aktuelle opgaver, lyt til ‘Fireside Chat’ (kaminpassiar) den 8. oktober og det kommende ‘National Town Hall Meeting’ (borgermøde) den 10. oktober.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*