Trump ryster Pentagon, retter slag mod den permanente krigsfaktion

Det officielle Washington blev taget på sengen, da præsident Trump mindre end en uge efter valget fyrede forsvarsminister Mark Esper, og bragte Christopher Miller ind som fungerende minister. Mens Esper har været i ‘bad standing’ hos Trump, siden han offentligt erklærede sig uenig i præsidentens hævdelse af retten til at bruge militære tropper til håndtering af hjemlige optøjer og voldelig hooliganisme i bycentre, går striden meget dybere end det. Den går til kernen af et problem, som Trump har været stillet overfor, siden han blev præsident og bekendtgjorde sine mål om at afslutte de “endeløse krige” såvel som Amerikas rolle som verdens politibetjent, hvilket krigshøgene blandt forsvars- og efterretningsmyndigheder og neokonservative i begge partier har modsat sig.

Den nye fungerende minister, Christopher Miller, tilsendte straks forsvarsministeriet et notat, der understøtter tilbagetrækning fra Afghanistan og sagde: ”Vi er ikke et evigt krigsførende folk – det står i modsætning til alt hvad vi står for, og hvad vores forfædre kæmpede for. Alle krige må komme til ophør”. Derefter, den 17. november, meddelte Miller officielt planen om at reducere de amerikanske tropper til 2.500 i henholdsvis Irak og Afghanistan.

Trumps træk udløste hysteriske reaktioner fra mange af dem, der i årevis har prøvet at fjerne ham. Tidligere CIA-direktør John Brennan er ”så bekymret”, at han opfordrede vicepræsident Pence og kabinettet til at fjerne ham under den 25. forfatningsændring! Han advarede om, at Trump “vil lange ud”, hvorved han mener, at præsidenten kunne beordre en ”fuldstændig frigivelse af efterretningsdokumenter for at fremme sine egne politiske interesser”. Det er klart, at dette er alarmerende for Brennan, da det antages, at der blandt de nuværende hemmeligstemplede dokumenter er mange, som involverer ham i kriminelle handlinger, fra støtte til CIA-tortur og krigsforbrydelser (bestilling af drone-anslag på civile sammen med Barack Obama) til at presse på med den fabrikerede historie om russisk indblanding til fordel for Trump.

Det virkelige formål med Russiagate var, som vi har rapporteret, at forhindre præsident Trump i at arbejde sammen med Ruslands præsident Putin for at løse nogle af de farlige brandpunkter, der var blevet antændt af Brennan og hans allierede gennem deres geopolitiske manipulationer.

At afslutte de “endeløse krige” i Mellemøsten, der blev igangsat under George W. Bush og optrappet under Barack Obama, har været et centralt tema for Trump. Han har konsekvent opfordret til fuld tilbagetrækning af amerikanske tropper fra regionen, herunder fra Afghanistan, som har udviklet sig til at blive nationens længste vedvarende krig. Forsvarsminister Esper advarede, ifølge en nylig rapport om et hemmeligt notat, mod yderligere nedskæringer i amerikanske landstyrker. Dette notat bekræfter den dybt forankrede modstand i militære kredse imod præsidentens intention.

Hvad Brennan og andre frygter, er at Trump stadig kunne udrense medlemmer af det permanente bureaukrati, der er loyale over for “det militær-industrielle kompleks”, og afslutte det korrupte forhold mellem dræbere som John Brennan, og deres bagmænd, der driver virksomhedskartellerne.

En meget effektiv flanke, som Trump kunne udnytte, er at tilgive den tidligere NSA-tekniker Edward Snowden, hvilket han allerede har overvejet at gøre, og at ophæve anklagerne mod Julian Assange, grundlæggeren af WikiLeaks, der i øjeblikket dør langsomt i et fængsel i London, mens han afventer udlevering til USA. Disse to ”whistleblowere” kunne derefter uden censur fortælle alt hvad de ved om det samlede overvågningssystem, der i dag drives af den såkaldte “dybe stat”, samt afsløre løgnene om Russiagate.

Præsident for Smartmatic, admiral Peter Neffenger, er nu medlem af Joe Bidens overgangsteam. Han er også aktiv i Atlanterhavsrådet, en tænketank, der har været stærkt kritisk over for Trump, og hvis ledere var involveret i at fremme skrønen om russiagate og sabotere Trumps bestræbelser på at forbedre de amerikanske forbindelser med Rusland.

Billede: Kilde – Licens Public Domain Mark 1.0