Med Tom Gillesberg

Se alle fire paneler her.

Ordstyrer Dennis Speed dedikerede konferencen til to af LaRouchebevægelsens langvarige medlemmer, Ted Andromidas og Phil Rubinstein, der døde for nyligt. Derefter blev der afspillet en video med et uddrag af en tale af Lyndon LaRouche (1922-2019).     

   DENNIS SPEED: For at påbegynde vores første panel i dag er det mig en ære at introducere Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet.   

   HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg hilser jer, hvor end I befinder jer på Jorden, og lad mig i dette meget farlige øjeblik i historien fortælle jer om formålet med denne konference. Hvis menneskeheden skal formå at overvinde den nuværende trussel mod vores eksistens, så må denne konference – samt mobilisering af netværk over hele verden, som er i kontakt med os – skabe en vigtig intervention, der kan trække verden tilbage fra afgrundens rand, atomkrigens afgrund, og dermed – og dette er ikke en overdrivelse – den mulige udslettelse af den menneskelige art! 

Formålet med denne konference i Schiller Instituttet er at foreslå koncepter og løsninger til den indeværende hidtil usete krise. Vi har – som aldrig før – en kombination af en pandemi, der er ude af kontrol, hungersnød, den største økonomiske krise siden afslutningen af 2. verdenskrig, et verserende finansielt sammenbrud og – mest fatalt – risikoen for en ny verdenskrig, samt, sidst men ikke mindst, en dyb kulturel krise. På grund af den enorme størrelsesorden af disse forbundne kriser, kan der ikke være separate løsninger for disse problemer, eller delvise aspekter heraf. Hvad, der er behov for, er et helt nyt paradigme, en løsning på et højere niveau end det, hvorpå alle disse kriser brød ud. Vi er nødt til at skifte til et nyt niveau for tænkning; noget, som Nikolaus Cusanus kaldte »Coincidentia Oppositorum«, modsætningernes sammenfald. 

Hvorfor befinder vi os på randen af krig, og hvorfor kan den nuværende konfrontation meget hurtigt blive en ny verdenskrig? Det korte svar er, fordi det britiske imperium hellere risikerer udslettelsen af den menneskelige art end at lade imperiet erstattes af et system med suveræne republikker. Lige siden præsident Trump til deres overraskelse vandt valget i 2016, har et ubarmhjertigt kupforsøg udfoldet sig, tilskyndet af MI6 i samarbejde med Obama-administrationens efterretningsapparat. Russiagate, som vi vil høre om fra [fhv. teknisk chef for USA’s Nationale Sikkerhedsagentur NSA] Bill Binney, en indsats for en bedragerisk rigsretssag, og et igangværende oprør fra dem, som Trump selv benævner det militær-industrielle kompleks og »den dybe stat« – herunder med voldelige optøjer. 

Ikke alene lovede Trump i 2016, at han ville arbejde for at genoprette forholdet til Rusland – hvilket Russiagate som helhed var designet til at modvirke – men fra Det britiske Imperiums synspunkt var hans præsidentembede et uheld, som aldrig skulle have været tilladt. Tag i betragtning, hvad I netop har hørt i videoklippet med Lyndon LaRouche, hvilket stadig er sandt i dag. Det grundlæggende strategiske spørgsmål i dag er, at der i det væsentlige er to politikker, som står i grundlæggende modsætning til hinanden: Den ene er Det britiske Imperium og den anden er forbundet med principperne i USA’s uafhængighedserklæring og indledningen til USA’s forfatning.    

Den grundlæggende konflikt   

Hele historien igennem de sidste 250 år i den såkaldt vestlige verden og derudover skal ses i perspektivet af denne grundlæggende konflikt. Det britiske Imperium forligede sig aldrig med tabet af deres mest dyrebare koloni. De forsøgte at vinde den tilbage med krigen i 1812, samt i borgerkrigen, hvor Storbritannien åbenlyst var allieret med Sydstaterne. Efter at de indså, at de ikke kunne vinde Amerika tilbage militært, besluttede de at undergrave det amerikanske etablissement for at få dem til at vedtage modellen for Det britiske Imperium fra det britiske Round Table og Fabian Society til H.G. Wells ’»Open Conspiracy« og læren fra William Yandell Elliott, mentoren for et helt samfund af anglofile fra Kissinger til Samuel Huntington og Zbignew Brzezinksi. Med administrationerne under Bush junior og senior samt Obama – Clinton var i det mindste opmærksom på problemet – lykkedes den britiske overtagelse af amerikansk politik endelig. »Project for a New American Century« (Projektet for et nyt amerikansk århundrede), PNAC,  var etablissementets svar på Sovjetunionens sammenbrud og havde sigte på endelig at realisere Bertrand Russels utopi for et verdensimperium: en unipolar verden, hvor alle genstridige regeringer efterfølgende skulle elimineres gennem farvede revolutioner, regimeskifte, interventionistiske krige eller direkte mord, som i tilfældet med Gaddafi. 

Og her var så Trump, der ønskede at normalisere forholdet til Rusland, afslutte de uendelige krige, bringe de amerikanske tropper hjem, og som i starten af hans periode endda talte om venskab med præsident Xi Jinping. 

Der er også andre udtryk for det samme forsøg på at etablere en unipolær verden. I løbet af de seneste år og måneder har der i stigende grad været en acceleration i geopolitiske konfrontationer med Rusland og Kina, der sigter mod at isolere Rusland og inddæmme Kina,  regimeskifte imod præsidenterne Putin og Xi Jinping, samt fuldstændig økonomisk afkobling fra Rusland og Kina – til trods for de strategiske realiteter – for at tvinge verden tilbage under den unipolære »regelbaserede« orden, der køres under kontrol af det angloamerikanske »særlige forhold«. 

Det seneste aspekt af dette er operationen omkring den påståede forgiftning af Navalny med den kemiske nervegift Novichok – berømt fra Skripal-sagen – som angiveligt dokumenteret af et specielt laboratorium i det tyske forsvar i samråd med det britiske laboratorium i Porton Down, Salisbury, som spillede en meget mærkelig rolle i Skripal-affæren. Forskerne bag udviklingen af Novichok, Leonid Rink og Vladimir Uglev, sagde grundlæggende, at hvis der var brugt Novichok, ville Navalny være død, og alle andre mennesker, der havde haft kontakt med ham, ville være blevet forurenet. Så det er totalt latterligt. Hvis Putin ville have Navalny dræbt, hvorfor skulle han så lade flyet lande i Omsk? Hvorfor ikke bruge tiden på hospitalet der til at dræbe ham? Hvorfor ikke nægte ham at blive fløjet til Tyskland? 

En meget tvivlsom rolle i dette spilles af »Cinema for Peace Foundation«, der betalte for et special-team af læger og hyrede et dyrt chartret fly i flere dage. Hvis man ser på, [hvem der sidder i] den internationale komité for denne organisation, finder man Gary Gasparov, David de Rothschild, brødrene Klitschko, Joschka Fischer og andre. Af en eller anden grund bragte Merkel denne sag op på EU- og NATO-niveau. Berygtede høge som Norbert Röttgen, krævede øjeblikkeligt – som en vred, knurrende hund, der blev sluppet løs –  »Lad os nu ophæve Nordstream II«. 

Så hvis man ser på »cui bono« (hvem har gavn) i denne sag, er det tydeligvis ikke Putin. Det gavner klart den side, der ønsker økonomisk afkobling fra Rusland og Kina. At afkoble Rusland og ramme Tyskland på samme tid. 

Forhøjet international spænding   

Igennem de seneste uger har der været en acceleration i antallet af militære flyhændelser, der var tæt på at udvikle sig til ulykker, hvilket er et udtryk for den øgede internationale spænding. Et par eksempler ud af mange:    

Et amerikansk kampfly kom ind i luftrummet i det nordlige Kina, hvor PLA (People Liberation Army, den kinesiske hær, red.) holdt en øvelse med skarp ammunition. Kineserne reagerede ved at opsende to missiler fra to forskellige steder til i det sydkinesiske hav. I forbindelse med en NATO-øvelse, der blev afholdt samtidigt i alle NATO-medlemslandene, fløj B-52-bombefly over Østersøen og blev stoppet af en skarp »intercept« af to russiske Su-27-kampfly. Der var også »intercept« af et RC-135 rekognosceringsfly over Sortehavet. Der blev også opsendt et russisk MiG-31-kampfly fra Nordflåden for at afskære et P-3C Orion maritimt patruljefly fra det norske luftvåben over Barentshavet. Rusland har rapporteret om et dusin sådanne begivenheder på en måned.  

Nogle af disse »intercepts« var på meget tæt hold. Hvis der bliver begået en menneskelig fejl, kunne det øjeblikkeligt udløse en større optrapning. Folk skal reflektere over det faktum, at hvis verdensfreden på nuværende tidspunkt afhænger af en pilots flyveevner, befinder vi os i store problemer. 

Husk på, at alt imens alt dette finder sted, males fjendebilledet af Rusland og Kina hver dag i stadig mere uhyggelige farver, og virkeligheden vendes på hovedet; en farvet revolution og et nazistisk kup påbegyndt af Obama, Biden og Victoria Nuland mod Ukraine fordrejes til en fortælling om, at »Rusland ændrer grænserne til Krim med magt«; Putin forgifter sine modstandere; Kina er ansvarlig for spredningen af coronaviruspandemi og den økonomiske skade forårsaget af nedlukninger; kineserne står bag optøjer i amerikanske byer. Hvor kommer alt dette fra?  

De økonomiske udviklingsplaner af Xi og LaRouche    

I september 2013 i Kasakhstan annoncerede præsident Xi Jinping politikken for Den Nye Silkevej, som hurtigt skulle blive det største infrastrukturprogram i historien. Schiller Instituttet offentliggjorde straks derefter en 360-siders rapport, »Den nye silkevej bliver til verdens-landbroen«, en opdatering af vores økonomiske platform gennem 40 år om, hvordan man overvinder fattigdom og underudvikling i udviklingslandene. Vi var meget begejstrede, fordi der var store lighedstræk mellem Xi Jinpings politik og livsværket fra min afdøde mand, Lyndon LaRouche, og vores bevægelse, som allerede i 1975 foreslog at erstatte IMF med Den Internationale Udviklingsbank, idéen om at have en reel udviklingspolitik i udviklingslandene.    

LaRouche nedsatte allerede i 1973 en biologisk arbejdsgruppe til at undersøge, hvordan IMF-betingelserne – ved at sænke levetidsstandarden for hele generationer over en lang periode – ville øge faren for en genopståen af gamle og opståen af nye sygdomme, såsom den nuværende pandemi. 

Han udviklede Oasis-planen for Sydvestasien i 1975. Vi udarbejdede en første udviklingsplan for Afrika i 1976. I 1982 arbejdede vi med Mexicos præsident López Portillo på en plan for at udvikle Latinamerika. En 40-årig udviklingsplan til udvikling af Indien. Det strategiske forsvarsinitiativ i 1983, som var et koncept for at overkomme militærblokkene – NATO og Warszawa-pagten – samt at udnytte den hertil forbundne videnskabelige udvikling til en gigantisk teknologioverførsel til udviklingslandene. Rapporterne »Den Productive: Trekant Paris-Berlin-Wien« (1988) og »Den Eurasiske Landbro« (1991) indeholdt de mange versioner af LaRouche’s genopretningsprogram, herunder hans forskellige programmer til genopretning af USA, som fremført i forbindelse med hans præsidentkampagner. 

I Lyndon LaRouches opfattelse af fysisk økonomi er tanken, at den eneste kilde til rigdom er individets kreativitet. Opdagelsen af nye universelle fysiske principper anvendt som videnskabelig og teknologisk fremskridt i fremstillingsprocesserne, hvilket leder til en forøgelse af arbejdskraftens produktive evne og kapacitet. Dette kræver en voksende befolkning, en større grad af arbejdsdeling, en stigning i den relative potentiel befolkningstæthed samtidig med stadigt højere energigennemstrømningstætheder.   

En sådan opfattelse af økonomien vedrører naturligvis menneskebilledet. Menneskeheden ses som den hidtil eneste kendte kreative art i universet. Menneskelig kreativitet er den mest magtfulde geologiske kraft i et anti-entropisk univers under udvikling. Og det er denne kraft, der fremskynder denne udvikling på anti-entropisk vis. 

Med Xi Jinpings Nye Silkevej er verdens næststørste økonomiske magt nu i overensstemmelse med denne idé om, at overvinde underudviklingen i udviklingslandene. Dermed trækkes der også tråde tilbage til Franklin Roosevelts hensigt og hvad det oprindelige Bretton Woods-system kunne være blevet til, hvis ikke Roosevelt var død i utide. Idéen om, at fred i verden som helhed kun er muligt, hvis alle menneskers levestandard forøges. 

Dette var kontroversen mellem Roosevelt og Churchill; at stille det amerikanske system for politisk økonomi til hele verdens rådighed, i modsætning til det britiske koloniale system med dets opretholdelse af de øverste klassers privilegier på bekostning af flertallet af befolkningen – såvel de britiske undersåtter som dem, der blev underlagt i kolonierne. 

Det var forbløffende: Snart udvikledes det største infrastrukturprogram i verdenshistorien nogensinde. Med en enorm udviklingshastighed havde man snart seks store økonomiske korridorer, togforbindelser, dæmninger, broer, industriparker. I starten af 2017 var der mere end 130 bilaterale og regionale transportaftaler, 365 internationale vejruter, 4200 direkte flyvninger, der forbinder Kina med 43 Bælte og Vej-lande og 39 godstogsruter mellem Kina og Europa. I april 2017 besøgte præsident Xi Mar-a-Lago, og i maj 2017 afholdtes Bælte og Vej-Forum, som jeg var så heldig at deltage i. Og jeg oplevede, hvad der var sket. Hvordan verden havde ændret sig og blev inspireret af ånden i Den Nye Silkevej. 

Hvad denne ånd indebærer, er et perspektiv for udviklingslandene om for første gang at overvinde underudvikling. Det er muligheden for at overvinde geopolitik ved at lægge et win-win-samarbejde mellem suveræne nationalstater på bordet. Kina agtede eksplicit ikke at erstatte USA som en hegemon, men at respektere den anden parts sociale system, ikke-indblanding i de interne anliggender. En vision om den ene menneskehed og Xi Jinpings opfattelse af et fællesskab omkring menneskehedens fælles fremtid. 

I mellemtiden har der været gentagne tilbud fra Kina om at åbne Bælte og Vej-Initiativet for alle; at have win-win-samarbejde. De har gentagne gange tilbudt USA et stormagts-forhold. Det kom, der aldrig rigtigt et svar på. I november 2017 aflagde Trump et besøg i Beijing – det, som kineserne kaldte et »statsbesøg-plus« – med tilbuddet om et fuldstændigt indblik i Kinas 5000 år gamle historie. Præsident Trump talte på det tidspunkt mange gange om »Min ven, præsident Xi Jinping«. 

Det Britiske Imperium slår tilbage   

Alt dette fandt sted, og der var så godt som ingen dækning af Den Nye Silkevej i de store massemedier i over fire år! Men bag denne mur af tavshed foretog det militærindustrielle kompleks forberedelserne til en komplet geopolitisk modreaktion. Hvad, der udviklede sig, var et vildt og voldsomt modangreb – af kræfter i Det britiske Imperium – for at forhindre, at »den internationale orden efter 2. verdenskrig« – dvs. opretholdelsen af den koloniale, malthusianske kontrol over udviklingssektoren, og principperne om den »regelbaserede orden« – ville blive undermineret ved, at Rusland og Kina tilbød dem adgang til industriel og videnskabelig udvikling såsom atomkraft, infrastruktur, eller endda at springe til de mest avancerede teknologier ved at tilslutte sig »Rum-Silkevejen«. 

I december 2017 var der offentliggørelsen af den amerikanske nationale sikkerhedsstrategi NSS under ledelse af H.R. McMaster, den daværende fungerende nationale sikkerhedsrådgiver, som for første gang på en meget skarp måde definerede Rusland og Kina som geopolitiske rivaler, og udtaler:  

»Kina og Rusland udfordrer amerikansk magt, indflydelse og interesser og forsøger at udhule amerikansk sikkerhed og velstand. De er fast besluttede på at gøre økonomierne mindre frie og mindre retfærdige, at udvide deres militær og at kontrollere information og data for at undertrykke deres samfund og udvide deres indflydelse«.    

NSS-doktrinen krævede en genovervejelse af politikken i de foregående to årtier. Dette refererer til accepten af Kina i Verdenshandelsorganisationen WTO og Fukuyamas erklæring om »historiens afslutning« – troen på, at ved at integrere Rusland og Kina i de vestlige institutioner, så ville de til sidst tilslutte sig den liberale model for økonomi og det vestlige demokrati. I stedet udviklede Kina en model meget tættere på det originale amerikanske system: En meget dirigistisk politik med kinesiske karakteristika – men genoplivede samtidigt Kinas 5.000-årige historie. NSS-doktrinen antog, at »Deres inklusion ville gøre dem til godartede aktører og pålidelige partnere. I det store og hele viste denne forudsætning sig at være falsk«, konkluderes det. 

Tilbuddet fra Bælte- og Vej-Initiativet (BRI) til udviklingslandene – og endog de EU-medlemmer, hvis økonomiske udvikling er blevet undertrykt af EU-Kommissionen, såsom de øst- og sydeuropæiske lande – om at deltage i BRI-projekterne, blev betragtet som »at skabe indbyrdes splid mellem vores allierede og partnere«. Dette ville alt sammen underminere amerikanske fordele, og derfor vil USA’s opgave være at »sikre, at amerikansk militærs overlegenhed varer ved«. 

Rusland og Kina blev betragtet som en langt mere alvorlig trussel mod USA end global terrorisme. De »udvikler avancerede våben og kapaciteter, der kan true vores kritiske infrastruktur og vores kommando- og kontrolinfrastruktur«. Kina og Rusland kaldes »revisionistiske magter«, idet det hævdes, at Kina ville forsøge at fordrive USA fra Indo-Stillehavs-regionen, udvide rækkevidden af sin statsdrevne økonomiske model og omorganisere regionen til sin egen fordel.    

Og Rusland – hvilken forbrydelse – »søger at genoprette sin stormagtstatus« (efter at Jeltsin med succes havde samarbejdet med det vestlige oligarki for at gøre Sovjetunionen til et tredjeverdens råvareproducerende og eksporterende land, og blev fornærmet af Obama som værende blot en »regional magt«. De beskylder Rusland for at forsøge at genoprette »indflydelsessfærer nær dets grænser«, fordi de ønskede at udvide NATO op til Ruslands grænser. Dette blev betragtet som generende.    

Kort sagt: »de bestrider vores geopolitiske fordele og forsøger at ændre den internationale orden til deres egen fordel«. Derfor konkluderer dokumentet, at USA og dets allierede skal bevare den militære overmagt, og overbevise modstanderne om, »at vi kan og vil besejre dem – ikke bare straffe dem – hvis de angriber USA«. 

Farlige ændringer i militærdoktriner   

Blot en måned senere, den 19. januar 2018, annoncerede Pentagon »National Defense Strategy«, et dokument, der stadig er klassificeret; denne gang under ledelse af forsvarsminister James Mattis. Det hævder:    

»Det er i stigende grad klart, at Kina og Rusland ønsker at forme en verden, der er i overensstemmelse med deres autoritære model, idet de får vetoret over andre nationers økonomiske, diplomatiske og sikkerhedsmæssige beslutninger«.    

Dokumentet understreger opbygningen af et militært beredskab til »en mere dødbringende fælles styrke«, der prioriterer beredskab til krig, afskrækker aggression i tre nøgleregioner – Indo-Stillehavet, Europa og Mellemøsten – modernisering af nøglekapaciteter, herunder atomstyrker, krigskamp-evner i rummet, cyberspace, kommandokontrol og efterretningssystemer, missilforsvar osv. 

I februar 2018 fulgte Nuclear Posture Review (NPR), der viderefører Obama-administrationens modernisering af atomvåbnene indenfor alle tre ben af »triaden« og tilføjede »supplementer«, som inkluderer udrulningen af sprænghoveder med lav sprængkraft, hvilket de hævder, ikke vil reducere tærsklen til atomkrig – som alle ved, at det gør – men som de hævder, vil hæve denne tærskel – og udstyre et mindre antal Trident ubåde med sådanne sprænghoveder med lav sprængkraft og også hav-lancerede krydsermissiler med atomsprænghoveder. 

Med frigivelsen af disse doktriner skete der også pludselig et skift i alle større transatlantiske tænketanke, som havde ignoreret BRI i fire år. Nu vedtog de alle linjen om, at Kina bliver den strategiske rival. 

I februar 2018 udsendte den tyske tænketank MERICS en undersøgelse kaldet »Authoritarian Advance« (autoritativ fremgang), som, i tråd med amerikanske tænketanke, pressede på med linjen om, at Kina er et autoritært land; Silkevejen er bare en gældsfælde; det sociale kreditsystem spionerer på egen befolkning. Dette er optrappet til den indeværende forstærkede McCarthyisme vendt mod kinesiske studerende, professorer, medier og diplomater i USA. 

En måned senere, den 1. marts, annoncerede præsident Putin nye atomvåbensystemer, det hypersonisk  Avantgardmissilkompleks, det hypersoniske Kinzhal-krydsermissil, et nyt interkontinentalt missil med en hastighed på 20 gange lydens hastighed med fremragende manøvredygtighed, og som derfor kan udmanøvrere alle eksisterende luftforsvar og missilforsvarssystemer og gøre dem overflødige, herunder atomdrevne krydsermissiler, hurtige drone-ubåde og laservåben. 

I de to et halvt år siden har USA’s forsvarsministerium gennemgået en total omorganisering i henhold til de nævnte doktriner. De tilføjede en ubåd med ballistisk missil i Ohio-klassen, som nu inkluderer et eller flere missiler, bevæbnet med W76-3-sprænghoveder med lav sprængkraft og atomvåben-bærende B-52-bombefly, der flyver inden for rækkevidden af russisk og kinesisk luftforsvar. En amerikansk rumkommando blev etableret, og en amerikansk rumstyrke blev oprettet. Rumdoktrinen gør det klart, at målet er amerikansk dominans for at forhindre Kina i at definere nye regler i rummet. Den nye øverstbefalende for US Space Force, hærgeneral James Dickinson, sagde i en nylig tale:    

»Selvfølgelig vil vi forsøge at undgå konflikter, men for at gøre det helt klart: Hvis afskrækkelse ikke lykkes, er vores ordre klar. Vi vil vinde. Jeg vil koncentrere mig om at udvikle, fremme og acceptere en kultur med rumkrig«. 

Alle disse forandringer i militærdoktrin skete i tæt koordinering med briterne. Flere uger efter at NPR blev frigivet, var den britiske minister for de væbnede styrker, Mark Lancaster, i Washington og understregede, at NPR’s politik, NSS, NDS, også var den britiske regerings politik, og at de to programmer var tæt afstemt med stærk vægt på modernisering af alle disse stridskræfter. 

Ud over Pence, der holdt den første store anti-Kina-tale i henhold til disse idéer i 2018, er det Bolton, om hvem Trump korrekt sagde, at hvis han ikke havde smidt ham ud, ville sjette verdenskrig allerede være indtruffet, FBI’s direktør Christopher Wray, National sikkerhedsrådgiver Robert O’Brien, direktør for handels- og fremstillingspolitik Peter Navarro, justitsminister William Barr, og især udenrigsminister Michael Pompeo, der har stået i spidsen for kampagnen mod Kina.    

Pompeo, der i begyndelsen af juli i år i London mødtes med de selvsamme britiske kredse, der indledte russiagate-historien og kuppet mod Trump, tweetede, at det er »fantastisk at være tilbage i London for at bekræfte »det særlige forhold«, som vi deler med vores nærmeste allierede«. Pompeo satte sig derved åbenlyst i selskab med Kissinger, som den 10. maj 1982 fremsatte disse berygtede bemærkninger i Chatham House: »Som national sikkerhedsrådgiver holdt jeg det britiske udenrigsministerium bedre informeret og tættere engageret end det amerikanske udenrigsministerium«. 

Går vi i søvne ind i Tredje Verdenskrig?    

Så i betragtning af al denne militære sabelraslen og opbygning, herunder den nylige militære rapport fra Pentagon, som skildrer Kinas militære magt fuldstændigt ude af proportion i forhold til USA’s fokus på den »asiatiske pivot«-politik, der har været på plads siden Obama administration, og rækken af 400+ militærbaser, som USA har bygget i en ring omkring Kina, og NATO’s nylige bestræbelser på at udvide sin globale politik til Indo-Stillehavet, går vi så i søvne ind i tredje verdenskrig? 

Ja og nej.    

Nej, fordi nogle af militærstrategerne åbenlyst nærer en illusion om, at en regional atomkrig kan vindes; hvilket Rusland igen og igen har advaret imod, og har designet sin egen militære doktrin med henblik på at ødelægge denne mulighed for enhver tænkende modstander. Dette blev gentaget den 2. juni i år, hvor Rusland igen offentliggjorde de betingelser, hvorunder det ville blive tvunget til at gå over til en politik med at bruge atomvåben først. 

Ja, søvngængeragtigt, for som Lyndon LaRouche skrev i en artikel, hvori han diskuterede metoderne til den britiske manipulation af befolkningen i hele verden, »The Toynbee Factor in British Grand Strategy«:    

»I en ordentlig republik (og lige nu har vi ikke en ordentlig republik) – hvilket kræfterne omkring Benjamin Franklin og George Washington forstod korrekt – er den største enkelte kilde til potentiel fare for republikken en slags fremmedgørelse af borgeren fra en rationel forståelse af de nationale politiske spørgsmål, som er fremherskende i USA i dag. Dette spiller, som vi snart vil demonstrere, direkte ind på Toynbee-syndromet«.  

Se, det er i sandhed det største problem. At vi befinder os på randen af 3. verdenskrig; noget, der kunne udløses når som helst, og for hvilket, de militære doktriner er baseret på illusioner om at kunne vinde en mulig regional atomkrig, og at krigen vil kunne stoppes, når der først er taget atomvåben i brug. Jeg tror, at alle, der har beskæftiget sig med skrifter fra sådanne personer som Ted Postol, klart kan se, at når man først har taget atomvåben i brug, så vil hele arsenalet blive brugt. Det er denne fremmedgørelse af den almindelige borger, der ikke er opmærksom på dette, ikke bekymrer sig om det, som gør folk så ekstremt modtagelige for Russiagates synkroniserede propagandakampagner. Og nu, med hensyn til Kina, som den systemiske modstander, og den samtidige internationale dæmonisering af såvel Trump som Putin og Xi.  

Hvad må der gøres?  

Vi er nødt til at vække folk op til den overhængende fare for tilintetgørelse. Vi er nødt til at mobilisere verden over for at topmødet med præsidenterne for de fem permanente medlemmer i FN’s sikkerhedsråd finder sted i denne måned. Disse præsidenter og premierministre må vende tilbage til der, hvor Franklin D Roosevelt – som de alle tidligere har omtalt positivt – ikke var i stand til at realisere sin hensigt med den originale Bretton Woods-aftale. De skal erklære deres hensigt om at afslutte kasinoøkonomien, etablere en global Glass/Steagall-lov, etablere et Nyt Bretton Woods-kreditsystem for at tilvejebringe langfristede, lavt forrentede kreditter til genstart af økonomierne i de industrialiserede lande, og give kredit til et seriøst industrialiseringsprogram for udviklingslandene; hvilket naturligvis må starte med opbygningen af et moderne sundhedssystem i hvert eneste land på planeten, så denne og fremtidige pandemier kan besejres.  

Undersøgelserne, som Schiller Instituttet udviklede, om hvordan »Den nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen« [Fig. 1]  i kombination med et lynprogram til realisering af fusionskraft og et internationalt samarbejde om koloniseringen af Månen og Mars [Fig. 2], som præsident Trump har understreget i sit Artemis-program, kan etablere den nye økonomiske platform, hvorved alle nationer kan drage fordel af en højere produktivitet i økonomien.  

Den reelle velstand, som vil blive skabt af sådanne stormskridt i produktivitet, vil meget hurtigt kompensere for de angivelige tab forårsaget af et stop for stadigt større våbenhandel. Men i modsætning til sidstnævnte vil det øge samfundets reelle velstand i stedet for den slags primitiv akkumulering af den fysiske økonomi, forårsaget af den militære opbygning.  

Når der først er enighed om at erstatte geopolitisk konfrontation med win-win økonomisk samarbejde til menneskehedens fælles bedste, findes der et grundlag for en ny sikkerhedsarkitektur. Præsident Trump har gentagne gange udtalt, at han betragter en ny aftale om atomvåben med Rusland som det største udestående problem i verden. Topmødet bør derfor bekendtgøre, at det er hensigten at forlænge den nye START-traktat, samt atter at bekræfte princippet om at udelukke atomkrig.  

Verden står helt klart ved en korsvej, og det er op til disse fem ledere at sikre, at der ikke vælges en blindgyde, der fører til den egentlige afslutning på historien.  

Tag ikke det værste, men det bedste fra alle store kulturer  

Vi er nødt til at tilføje endnu en dimension. Vi må afvise den afstumpede populærkultur, som alle imperier til alle tider har brugt til at fordumme befolkningen, hvor man kontrollerer den ved at fornedre deres impulser, præcis ligesom romerne gjorde ved at lade masserne samles for at se drab  i cirkus og blive medskyldige i beslutningen om, hvorvidt gladiatorerne skulle leve eller dø. Og vi må drage vores konklusioner af det faktum, at Biden afslørede fordærvet af hans egen modkultur ved at forsøge at gøre sig mere attraktiv ved at samarbejde med sådanne »stjerner« som Cardi B, hvis video, WAP (Wet Ass Pussy), afslører et menneskesyn, som oligarkiet er mere end glade for at befolkningen har, fordi en befolkning, der er så fornedret, aldrig vil udfordre deres magt.  

Hvis menneskeheden skal undslippe den truende katastrofe, har alle store kulturer i verden brug for at frembringe deres bedste traditioner, de højeste idéer fra deres filosoffer og digtere, deres komponisters mest forædlede kompositioner, de smukkeste kunstværker indenfor maleri, skulptur og arkitektur. Vi bør alle blive inspireret af de skatte, som menneskeheden hidtil har produceret og begynde at tænke som patrioter og verdensborgere som en helhed. Ikke kun på planeten Jorden, men som medlemmer af den samme art, der snart vil bo sammen i en beboelse på Månen og en by på Mars. De fem ledere på det kommende topmøde må have modet til at formidle en storslået vision om fremtiden for den menneskelige art, for de millioner af genier, der endnu ikke er født, og som de er nødt til at beskytte ved at skabe et nyt paradigme i internationale relationer. Og de må tænke og handle på niveau med »Coincidentia Oppositorum«, modsætningernes sammenfald.  

Afslutningen 

Helga Zepp-LaRouche afsluttede det første panel som følger:  

»Som svar på spørgsmålet fra Virginia om, hvordan vi kan få folk til at se til stjernerne og løfte sig op over den nuværende fornedrende kultur, og jeg synes virkelig, at det er det vigtigste spørgsmål af alle, for det er min absolutte overbevisning, at enhver politik, uanset hvad den måtte være, udgår fra folks menneskesyn. Hvis man har et fornedret menneskesyn, eller hvis man tror, at kun nogle mennesker tilhører en elite, eller at andre mennesker kan betragtes som kvæg, der kan decimeres, som heloterne i Sparta eller slaverne i Rom, så dikterer dette menneskesyn alle aspekter af ens politik.  

»Så derfor mener jeg – i kombination med dette P-5 eller topmøde mellem fire stormagter, uanset hvilket det måtte være – at der er behov for et topmøde. Hvad der er brug for, hvad der absolut må inkluderes, er en renæssance af klassisk kultur. Dette er meget vigtigt, og jeg har nævnt det allerede, men jeg ved, at mange afroamerikanere synes, at hun er en stor stjerne, denne Cardi B. Men for mig er dette den absolutte inkarnation af slaveri, at acceptere en fornedret sindstilstand, og hvad vi i stedet har brug for – og jeg ved, at folk er meget ejendommelige med hensyn til deres musiksmag – men vi er i Beethoven-året (Beethovens 250-års fødselsdag, red.), og hvis man sammenligner den slags musik med den absolut ophøjende, forædlende ånd fra Beethoven og mange andre klassiske komponister – så burde det være indlysende, at hvis menneskeheden ikke løfter sig ud af dens nuværende tilstand nu, ved at gå tilbage til de største traditioner i hver kultur, så tror jeg ikke vi vil nå det.  

På den anden side er stor kultur absolut tilgængelig, og i morgen vil vi høre en smuk opførelse af sådan musik, og jeg vil gerne have folk til at reflektere over, at vi ikke løser disse problemer, med mindre vi ændrer den måde folk tænker på. Jeg er enig med Friedrich Schiller – og det er grunden til, at Schiller Instituttet er opkaldt efter ham – at det kræver stor klassisk kunst for at gennemføre æstetisk uddannelse, moralsk forædling af mennesker. Jeg kan fortælle jer, at hvis man ser på nutidens unge mennesker; hvis ikke vi forbedrer dem moralsk, hvis vi ikke gør noget, har vi ikke et snebolds chance i helvede for at komme ud af denne krise. Så spørgsmålet om kultur er den absolutte forudsætning for at løse alle disse kriser«. 

Se alle fire paneler her.

Download (PDF, Unknown)

Her er et uddrag fra EIR Strategic Alert, viet til Schiller Instituttets online internationale konference, den 5.-6. September 2020, hvor talere fra hele verden tog forskellige aspekter op af de presserende strategiske, økonomiske og sundhedsmæssige kriser, som verden står over for, samt de nødvendige tilgange til at løse dem.

Konferencen kommer kun to uger før åbningen af FN’s generalforsamling i New York, og i forbindelse med den russiske præsident Putins opfordring til et topmøde mellem de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd (P5). Konferencen behandlede  temaer, der bør være på dagsordenen for begge disse begivenheder. Blandt dem Covid-19-pandemien, det økonomiske sammenbrud i den transatlantiske verden, det forestående finansielle sammenbrud og den overhængende fare for en ny verdenskrig, som denne gang vil være en atomkrig. Det mest grundlæggende problem er imidlertid den dybe kulturelle krise på grund af den udbredte fordærvede opfattelse af mennesket som en simpel, højere form for dyr fremfor at værdsætte dets unikke kreative evner.

I løbet af de to dages program blev det klart, at Schiller Instituttet i dag indtager en enestående position i forhold til at samle styrker og enkeltpersoner fra hele verden for at diskutere disse problemer på måder, der faktisk er forbudt for “politisk korrekte” etablerede fora og medier.  Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, understregede, at vi, i stedet for at se hver krise i sit eget domæne, er nødt til at tage imod et helt nyt paradigme, en løsning på det højeste niveau, hvorunder alle de andre aspekter er underlagt. Det indebærer en tankegang, som Nicholas Cusanus definerede som ‘Coincidentia Oppositorum’ eller modsætningernes sammenfald.

Alle de mange og varierede præsentationer fra de to dage er tilgængelige på Schiller Instituttets hjemmeside samt Youtube, med simultan-oversættelser på fransk, tysk, spansk og russisk. Vi opfordrer alle vores læsere til at følge dem på  https://schillerinstitute.com/blog/2020/08/13/conference-war-drive-towards-armageddon-or-a-new-paradigm-among-sovereign-nations-united-by-the-common-aims-of-mankind/.

At besejre krigsfraktionen og geopolitikken

Det første panel den 5. september havde titlen: “At overvinde geopolitik: hvorfor et P5-topmøde er presserende nødvendigt nu”. Panelet sendte en opfordring til verdens borgere om at rejse sig for at stoppe den voksende fare for, at verden vil “gå i søvne” ind i en termonuklear tredje verdenskrig, og opfordrede lederne af de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd til at mødes og tackle den flerstrengede krise.

Sessionen begyndte med et videoklip af Lyndon LaRouche fra september 2000, hvori han beskrev det overordnede strategiske spørgsmål i dag, lige som igennem de sidste 300 år af vestlig historie – som den grundlæggende modsætning mellem det Britiske Imperiums politik, som repræsentativt for den oligarkisk model, og USA’s grundlæggende principper som udtrykt i uafhængighedserklæringen og forordet til den amerikanske forfatning. Hovedtalen blev derefter givet af Helga Zepp-LaRouche, der behandlede formålet med konferencen og det tvingende behov for at gøre en ende på geopolitikken baseret på det “del og hersk”-motto, der i den nyere tid mest er forbundet med det Britiske Imperium.

Det manifesteres i dag med forsøget på at påtvinge en “unipolar verden” under angloamerikansk ledelse, hvilket forhindrer enhver (opfattet) fjende – som Kina eller Rusland – i at komme frem. Denne dårskab afspejles i handelskrigen og optrapningen af NATO’s militære provokationer over hele verden, på baggrund af sammenbruddet af City of London og det Wall Street-centrerede finansielle system. (Et uddrag af fru LaRouches tale offentliggøres nedenfor). Hun blev efterfulgt af Andrey Kortunov, generaldirektør for det Russiske Råd for Internationale Anliggender, der advarede om, at nedbrydningen af de forskellige våbenkontrolaftaler bringer verden i fare, men også giver en mulighed for at opnå noget bedre, forudsat at muligheden udnyttes i tide. Han understregede også vigtigheden af internationalt samarbejde mellem staterne for at standse en anden trussel, nemlig international terrorisme, og specifikt faren for at terrorgrupper får adgang til atomvåben.

Panelet hørte derefter fra mange amerikanere, der er meget bekymrede over den potentielt ekstremt farlige situation i USA i dag, hvor resultatet af præsidentvalget til november er af største betydning for hele verden. Ed Lozansky, præsident for det amerikanske universitet i Moskva; Martin Sieff, ledende korrespondent for UPI og en stipendiat fra det samme universitet i Moskva samt tidligere republikanske senatorrådgiver James Jatras har samarbejdet om at afsløre løgnene mod præsident Trump i forbindelse med Russiagate . De talte alle for et bedre forhold mellem USA og Rusland på et tidspunkt, hvor NATO’s militære provokationer har skabt større spændinger end på noget tidspunkt siden Den kolde Krig. Dette kræver fjernelse af “krigsfraktionen”, ikke kun fra Trump-administrationen, men fra Washington helt og aldeles.

At stoppe kuppet i Washington

Efter en livlig spørgerunde hørte offentligheden fra tre andre amerikanere, der åbent og kraftigt har fordømt korruption og direkte forbrydelser fra det såkaldte “deep state”-apparat i USA. Pensioneret oberst Richard Black er den tidligere leder af Pentagons strafferetlige afdeling og tidligere statssenator i Virginia. Han gennemgik de nylige de facto opfordringer til et militærkup for at fjerne præsident Trump fra magten, hvis der skulle være nogen tvivl om valgresultaterne i november – opfordringer der er kommet fra både Joe Biden og Hillary Clinton. Endnu mere bekymrende er de offentlige indgreb i den henseende af to pensionerede oberster såvel som de stærkt medieeksponerede personlige angreb på Donald Trump fra pensionerede flagofficerer som John Kelly og John Allen, der udgør overtrædelser af den samlede militære kodeks for militærretten, og burde retsforfølges. Oberst Black har været en åbenlys modstander af de amerikanske militære indgreb i Sydvestasien og Libyen, der har til formål at vælte de siddende regeringer.

Panelet sluttede med tidligere NSA-embedsmænd Kirk Wiebe og Bill Binney, der er førende medlemmer af ‘Veteran Intelligence Professionals for Sanity’ (VIPS). De afslørede NSA’s kriminelle brug af programmer, som de selv har designet, til at spore terrorister, for i stedet at foretage kriminel masseovervågning af amerikanske borgere og andre. Binney gennemgik yderligere det tekniske bevis for, at hverken russerne eller nogen andre har hacket sig ind i Det Demokratiske Partis e-mails. Derfor er hele “Russiagate”-affæren blevet afsløret som et totalt bedrageri, selvom stort set alle etablerede medier har nægtet at dække deres afsløringer .Det første panel hørte også fra formanden for Europa-Parlamentets Gruppe for Identitet og Demokrati, Marco Zanni fra Italien, der talte om ”Hvorfor EU er dømt til at fejle”.

Han beskrev den knusende nedskæringspolitik, som Bruxelles og ECB pålagde befolkningen i kølvandet på finanskrisen i 2008, som siden er blevet forstærket af virkningerne af Coronavirus og de økonomiske nedlukninger. Han argumenterede stærkt for at vende tilbage til suveræne nationalstater og økonomier baseret på den reelle økonomi, ikke finansielle bobler.

Verden har brug for kerneenergi

Det andet panel, “Videnskabens rolle i skabelsen af menneskehedens fremtid”, der samlede førende fusions- og rumforskere fra USA, Europa og Sydafrika, var en klar illustration af konferencens formål. Fordi gennembrud inden for fusionskraftudvikling, udforskning og udvikling af himmellegemer er afgørende for menneskehedens fremtid, er disse forskere involveret i internationalt samarbejde i alt deres arbejde.

Sanktioner, straftold og andre barrierer og spændinger påvirker for eksempel ikke den internationale termonukleare eksperimentelle reaktor (ITER), som direktøren Dr. Bernard Bigot forklarede publikum; og dette store projekt modtager bidrag i form af teknik og produktion fra snesevis af nationer rundt om i verden.

Panelet blev åbnet af Jason Ross fra Schiller Instituttet, der præsenterede Lyndon LaRouches unikke forståelse af udviklingen af en fysisk økonomi, som skal baseres på videnskabelige gennembrud i forståelsen af universets love og anvendelsen af dem gennem teknologiske fremskridt i produktionsprocesser. I den henseende talte LaRouche meget tidligt for udvikling af termonuklear fusionskraft som det væsentligste næste skridt i menneskelig fremgang. Panelet omfattede foruden Bernard Bigot, direktør for ITER i det sydlige Frankrig (jf. mere nedenfor), Stephen O. Dean, præsident for ‘Fusion Power Associates’, og Michael Paluszek, præsident for ‘Princeton Satellite Systems’, der talte om raketfremdrivning med fusionskraft. Dr. Sergey Pulinets er hovedforsker ved ‘Space Research Institute’ ved det Russiske Videnskabsakademi. Han advarede om farerne ved våbenudnyttelse i rummet, og talte om behovet for internationalt samarbejde inden for rumvidenskab for at forudsige og forhindre fænomener, der påvirker vores jord, såsom klimaforandringer og jordskælv. Han polemiserede også mod brugen af totalt upålidelige “grønne energikilder” til at drive en moderne økonomi.

Kelvin Kemm, tidligere bestyrelsesformand for ‘South African Nuclear Energy Corporation’, insisterede på, at det haster med at udvikle atomkraft i Afrika, samtidig med at han afviste den ”imperialistiske” ideologi bag forsøgene på at forhindre fattige lande i at erhverve avancerede teknologier.

Bælte- og Vejinitiativet bliver til Verdenslandbroen

Det tredje panel fremlagde forudsætningerne for en helstøbt økonomisk udvikling og produktiv beskæftigelse ved hjælp af Kinas Bælte- og Vejinitiativ som det i øjeblikket vigtigste og største projekt til forbedring af levestandard og forbindelser mellem nationer gennem infrastruktur. Dennis Small fra Schiller Instituttet gennemgik Instituttets forslag om at skabe 1,5 milliarder produktive job over hele verden (inklusive 50 millioner i USA), baseret på videnskaben om fysisk økonomi udviklet af Lyndon LaRouche.

Fra Ukraine talte præsident for det Progressive socialistiske Parti og tidligere parlamentsmedlem, Natalia Vitrenko, om de akutte farer i Østeuropa som et resultat af den nye fase i våbenkapløbet, der forventes inden for de næste måneder. Hun beskrev også den beklagelige økonomiske status i Ukraine i dag, seks år efter kuppet på Maidan, sammenlignet med den relative dynamiske udvikling i Hviderusland, som lige nu står over for en NATO-’farverevolution/regimeskifte’-operation. Italiens tidligere vicegeneralsekretær for økonomisk udvikling, Michele Geraci, har været vidne til Kinas fantastiske udvikling på første hånd, efter at have boet der i 10 år. Han opfordrede kraftigt EU og resten af verden til at udnytte Bælte-og Vejinitiativet til at udvikle deres egne økonomier. Han er en fast tilhænger af samarbejde snarere end handelskrige, som meget vel kan vende sig mod dem, der tilskynder dem.

Pakistans Hassan Daud Butt er tidligere projektdirektør for den økonomiske korridor mellem Kina og Pakistan, hvis enorme fordele  i forhold til at transformere alle aspekter af livet i hans land, blev præsenteret. Han blev efterfulgt af Marcelo Muñoz fra Spanien, dekanen for spanske forretningsmænd i Kina, der forklarede Kinas stræben efter samarbejdsforbindelser, herunder de historiske og kulturelle synspunkter.

Fra Tyskland hørte deltagerne fra Dr. Björn Peters, en energianalytiker, der organiserer ‘Nuclear Pride Association’. Han begyndte med at bemærke, at billig energi er nøglen til enhver vellykket økonomi. I det lys har den energiovergang, der blev indført af den tyske regering, været en fiasko, da elektricitet ikke kun er blevet meget dyrere, men den største energikilde, der er både ren og billig, nemlig kernekraft, er blevet afskrevet.

Opbygning af et verdensomspændende sundhedssystem

Panel IIII omfattede endvidere et halvt dusin ledere indenfor offentlig sundhed i bekæmpelsen COVID-pandemien i de sydlige stater i USA, ledet af den tidligere amerikanske sundhedschef, Joycelyn Elders. Hun har tilsluttet sig den begæring, der blev iværksat af Helga Zepp-LaRouche for et par måneder siden om dannelsen af en “Komité for Modsætningernes Sammenfald”. Som hun udtrykte det, ville det skabe et “internationalt kor” for oprettelsen af et slags “Apollo-projekt”, et verdensomspændende sundhedsprojekt, der ville blive udført med samme beslutsomhed og massemobilisering som månelandingsmissionen, søsat på daværende tidspunkt af John Kennedy.

Hvor meget et sådant sundhedssystem er tiltrængt i Afrika, blev taget op af de næste to talere. Ghanas ambassadør i Canada, Ayikoi Otoo, præsenterede de fremskridt der er gjort i hans land de sidste par årtier, med indførelsen af en obligatorisk sygesikringsordning for alle. Regeringen planlægger i øjeblikket at bygge 101 nye hospitaler over hele landet, herunder i geografiske områder, der er vanskelige at få adgang til. Fra Republikken Congo gennemgik Marlette Kyssama-Nsona, leder i Panafrican League, UMOJA, og specialist i folkesundhedsspørgsmål, den katastrofale situation i hendes land, som dog kunne vendes, forudsat at det internationale samfund går ind for det (jf. nedenfor for uddrag fra Kyssama-Nsonas præsentation).

En global renæssance kunne være forestående

Det sidste panel behandlede den klassiske kulturs rolle, såvel som det akutte behov for at brødføde alle verdens folk. I sin indledende præsentation udfordrede den franske præsidentkandidat Jacques Cheminade, nuværende præsident for Solidarité et Progrès, publikum på spørgsmålet om, hvorfor vi i den transatlantiske verden i særdeleshed, i lyset af krigsfaren og det sociale kaos i dag, ikke har igangsat en mobilisering for at forhindre dem og krævet udvikling for de fattigste regioner i verden.

Cheminade fortsatte med at besvare spørgsmålet med mange eksempler på det kulturelle forfald, der har overtaget. På mange måder viste han, at Europa “har forrådt sin egen sande kultur”, nemlig den der stammer fra de forskellige renæssanceperioder, hvilket den indiske filosof Tagore forstod så godt. Et lignende tema blev taget op af Michael Billington, den asiatiske efterretningsdirektør for EIR Washington, der drog en parallel mellem den platoniske tankeskole, der inspirerede alle de efterfølgende store tidsaldre i Europa, og konfucianismen, som nu bevidst genoplives i Kina.

Udfordringen med at brødføde verden og give rimelige priser til producenterne blev behandlet i præsentationer af både Marcia og Bob Baker fra Schiller Instituttet i USA og tre landbrugsledere, der er stærkt involveret i kampen imod fødevarekarteller verden over.

Todages programmet sluttede med videoen af en storslået opførelse af Beethovens messe i C-dur af Schiller Instituttets Kor i New York City fra 2018. Dette værk er et af højdepunkterne i den menneskelige historie, og et dybt vidnesbyrd om det ubegrænsede kreative potentiale i ethvert menneske.

Mens krigstrommerne lydere alt højere, og antallet af truende sammenstød i luften og til søs stiger, er det mere nødvendigt end nogensinde, at et topmøde mellem de mægtigste nationer finder sted så snart som muligt. Den volsende retorik imod Rusland og Putin omkring historien om “forgiftningen” af Navalny – der bliver spredt med den sædvanlige hjælp fra Storbritanniens Porton Down, et laboratorie for kemiske krigsvåben, og fra den britiske presse –  var måske afgørende for Putins beslutning om ikke at deltage i FN’s Generalforsamling i New York i denne måned. 

Afsløringen af en kupfraktion blandt tidligere militærpersonel, af fhv. oberst og advokat Richard Black på Schiller Instituttets konference sidste weekend, giver genlyd vidt omkring, idet den afspejler holdningen blandt patriotiske militærfolk, der afviser ideen om et militærkup mod Trump. 

Præsidenten pegede selv på “krigspartiets” rolle i en pressekonference den 7. september, hvor han talte om Eisenhowers advarsel om det militære industrielle kompleks, og beslutningen, der blev meddelt onsdag, om at trække de amerikanske styrker ud af Irak er et tegn på, at det er hans klare hensigt at holde sit løfte og bringe en ende på de “uendelige krige”.

I sin beskrivelse af denne farefulde strategiske situation, opfordrede Helga Zepp-LaRouche sit publikum til at bruge Schiller Instituttets konference til at opløfte niveauet for dialog blandt befolkningen. Spørgsmålet der må stilles er: “vil du have krig eller fred?”. Hvis du vil freden, så tilslut dig vores kampagne for at sikre, at et topmøde finder sted FØR det amerikanske valg, for denne opgave vil kun blive sværere som tiden går, netop fordi krigspartiet forbereder en total forfatningsmæssig krise i forbindelse med valget. 

Konferencehøjdepunkter

Taler liste:

Helga Zepp-LaRouche (Tyskland), grundlægger og præsident, Schiller Instituttet

Velkomst og åbningstale

Lyndon H. LaRouche Jr. (1922-2019)

Tale holdt på Schiller Instituttets “Labor Day”-konference i år 2000.

Andrey Kortunov (Rusland), generaldirektør for Det russiske råd for internationale Anliggender

Den strategiske betydning af forholdet mellem Rusland og USA. 

Oberst Richard H. Black (USA ret.), Tidligere leder af hærens strafferetlige afdeling i Pentagon; tidligere statssenator, Virginia

Uforenelige problemstillinger skubber verden i retning af en katastrofe. 

Risikerer vi et militærkup?

Kirk Wiebe, tidligere Senior Analyst, National Security Agency

Den 11. september, en unødvendig tragedie.

William Binney (USA), tidligere teknisk direktør, National Security Agency

Forsvar forfatningen mod overvågningsstaten! 

Klik her for en opdateret version af Helga Zepp-LaRouches hovedtale:

Panel I: At overvinde geopolitik: Hvorfor et P-5-topmøde er presserende nødvendigt nu.  Hovedtale af Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale præsident 

1. Jacques Cheminade (Frankrig), leder af Solidarite & Progres, tidligere præsidentkandidat

2. Marcia Merry Baker (USA), EIR-redaktionen

3. Bob Baker og amerikanske landbrugsledere:

Ron Wieczorek, South Dakota cattle rancher, LaRouchePAC
Nicole Pfrang, Kansas Cattlemen’s Association Secretary-Treasurer, cattle rancher
Mike Callicrate, Colorado, cattle rancher, Owner, Ranch Foods Direct:
4. Paul Gallagher (U.S.), EIR Editorial Board

5. Fred Haight (Canada), Schiller Instituttet

6. Michael Billington (US), chef for asiatiske anliggender, Executive Intelligence Review

7. Spørgsmål og svar

8. Beethoven-messe i C-dur, opførelse af Schiller Instituttets kor i New york
City.

1. Dennis Small (USA), latin-amerikansk redaktør, EIR

2. Dr. Natalia Vitrenko (Ukraine), præsident for Progressive Socialist Party, tidligere parlamentsmedlem og præsidentkandidat

3. Michele Geraci (Italien), tidligere minister for økonomisk udvikling

4. Hassan Daud Butt (Pakistan), tidligere projektdirektør, CPEC; Administrerende direktør for Khyber Pakhtunkhwa Provincial Board of Investment & Trade

5. Marcelo Muñoz (Spanien), grundlægger og præsident emeritus for Cátedra China, dekan for spanske forretningsmænd i Kina

6. Dr. Björn Peters (Tyskland), fysiker, iværksætter og politisk rådgiver inden for energi, bæredygtighed og råvarer

7. Spørgsmål og svar, del 1

8. Dr. Joycelyn Elders (USA), tidligere chef for USA’s sundhedsvæsen m.m.

9. Marlette Kyssama-Nsona (Republikken Congo), farmaceutisk kemiker, politisk leder af Panafrican League UMOJA og specialist i folkesundhedsspørgsmål

10. Spørgsmål og svar, del 2

1. Jason Ross (USA), videnskabsrådgiver ved Schiller Instituttet

2. Dr. Bernard Bigot (Frankrig), generaldirektør for den internationale termonukleare eksperimentelle reaktor (ITER), tidligere direktør for den franske kommission for alternativ energi og atomenergi (CEA)

3. Sergey Pulinets (Rusland), Principal Research Scientist, Space Research Institute, Det Russiske Videnskabsakademi

4. Dr. Stephen O. Dean (USA), præsident, Fusion Power Associates (10)

5. Michael Paluszek (USA), Princeton Satellite Systems

6. Philip Tsokolibane (South Africa), head of LaRouche South Africa

7. Dr. Kelvin Kemm (South Africa), CEO, Stratek Business Strategy Consultants, former board chairman, South African Nuclear Energy Corporation

6. Spørgsmål og svar

Den 3. september (EIRNS) – Kinas præsident sendte i går Ruslands præsident en besked i anledning af fejringen af 75-året for afslutningen af 2. verdenskrig, som markerede
nederlaget for fascismens svøbe, hvori han lovede ”resolut at beskytte sejren under 2. verdenskrig” mod dem, der i dag ville rulle den tilbage. Præsident Xi Jinping opfordrede
også hele det internationale samfund til at slutte sig til Kina og Rusland for at fremme “opbygningen af et samfund med en fælles fremtid for menneskeheden for at give
fremtidige generationer mulighed for at nyde en verden med varig fred, universel sikkerhed og fælles velstand”.

Disse prisværdige mål for hele menneskeheden – fred, sikkerhed, velstand – er en ret præcis gentagelse af FDRs mindeværdige fire friheder, der blev bekendtgjort i 1941, og
som han også krævede indført overalt i verden.

Men hvordan kan dette gøres, når verden befinder sig ved et minut før midnat? Når rækken af amerikanske og NATOs militære provokationer mod Kina og Rusland kunne
tippe over til faktisk krigsførelse i løbet af et øjeblik? Når den britiske marionetdukke, Mike Pompeo, i teatralsk raseri, forsøger at gennemføre en fuld økonomisk afkobling mellem
USA og Kina og afviklingen af Bælte- og Vejinitiativet? Når COVID-pandemien fortsætter sin dødbringende march over planeten? Når præsident Donald Trump, og rent faktisk det
amerikanske forfatningsmæssige system, forbliver i sigtekornet af et britisk kup?

”Vi må begynde ud fra en klar opfattelse af det niveau, hvorfra der er en vej ud af dette,” sagde grundlægger af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, den 1. september“, og
det er niveauet for Lyndon LaRouches løsninger, som han udviklede i løbet af det sidste halve århundrede”. Denne fremgangsmåde vil lede drøftelserne i weekendens konference
i Schiller Instituttet. Zepp-LaRouche sagde, at med dens fremtrædende talere fra hele verden er konferencen “lige nu en yderst vigtig platform til at ændre verdens dagsorden fra
ekstrem konfrontation, forhåbentlig, at få tilstrækkelig mange til at forstå, at hvis dette fortsætter er vi på vej mod krig, og at vi er nødt til at erstatte den slags tilgang med dialog,
samtale og samarbejde, der fører til gennemførelsen af Lyndon LaRouches politik”.

Med formand Tom Gillesberg

31. august (EIRNS) – Påmindelse: begivenheden udsendes live på Zoom og YouTube. Der vil være simultantolkning på spansk, fransk og tysk på Zoom-platformen.

Dette opdaterede program udgives også på Schiller Instituttets NationBuilder-websted:  https://schillerinstitute.nationbuilder.com/20200905_conference#program

Bevægelse hen imod krig og Armageddon – eller et nyt paradigme mellem  suveræne nationer, der er forenet af menneskehedens fælles mål?

PANEL I (lørdag 16:00 – 22:00): At overvinde geopolitik: Hvorfor et P-5-topmøde er
presserende nødvendigt nu
1. Helga Zepp-LaRouche (Tyskland), grundlægger og præsident, Schiller Instituttet

2. Andrey Kortunov (Rusland), generaldirektør for Det russiske råd for internationale Anliggender

3. Zhu Feng (Kina), professor i internationale relationer og administrerende direktør, China Center for Collaborative Studies of the South China Sea, Nanjing
University

4. Dr. Edward Lozansky (US), American University i Moskva; Moskow State University

5. Martin Sieff (USA), senior korrespondent for udenrigsanliggender, UPI; Senior Fellow, American University i Moskva

6. James Jatras (USA), tidligere rådgiver, det amerikanske senats republikanske lederskab

7. Spørgsmål og svar, del 1

8. Marco Zanni (Italien), formand, Europa-Parlamentets gruppe for identitet og demokrati

9. Oberst Richard H. Black (USA ret.), Tidligere leder af hærens strafferetlige afdeling i Pentagon; tidligere statssenator, Virginia

10. William Binney (USA), tidligere teknisk direktør, National Security Agency og andre

11. Spørgsmål og svar, del 2

PANEL II (21:00 – 24:00 ): Videnskabens rolle i skabelsen af menneskehedens fremtid
1. Jason Ross (USA), videnskabsrådgiver ved Schiller Instituttet

2. Dr. Bernard Bigot (Frankrig), generaldirektør for den internationale termonukleare eksperimentelle reaktor (ITER), tidligere direktør for den franske
kommission for alternativ energi og atomenergi (CEA)

3. Sergey Pulinets (Rusland), Principal Research Scientist, Space Research Institute, Det Russiske Videnskabsakademi

4. Dr. Stephen O. Dean (USA), præsident, Fusion Power Associates (10)

5. Michael Paluszek (USA), Princeton Satellite Systems

6. Spørgsmål og svar

PANEL III (16:00 – 20:00): Bælte- og Vejinitiativet bliver til 'Verdenslandbroen': Franklin D.
Roosevelts uafsluttede projekt
1. Dennis Small (USA), latin-amerikansk redaktør, EIR

2. Dr. Natalia Vitrenko (Ukraine), præsident for Progressive Socialist Party, tidligere parlamentsmedlem og præsidentkandidat

3. Michele Geraci (Italien), tidligere minister for økonomisk udvikling

4. Hassan Daud Butt (Pakistan), tidligere projektdirektør, CPEC; Administrerende direktør for Khyber Pakhtunkhwa Provincial Board of Investment & Trade

5. Marcelo Muñoz (Spanien), grundlægger og præsident emeritus for Cátedra China, dekan for spanske forretningsmænd i Kina

6. Dr. Björn Peters (Tyskland), fysiker, iværksætter og politisk rådgiver inden for energi, bæredygtighed og råvarer

7. Spørgsmål og svar, del 1

8. Dr. Joycelyn Elders (USA), tidligere chef for USA's sundhedsvæsen m.m.

9. Marlette Kyssama-Nsona (Republikken Congo), farmaceutisk kemiker, politisk leder af Panafrican League UMOJA og specialist i folkesundhedsspørgsmål

10. Spørgsmål og svar, del 2

PANEL IV 21:00 – 24:00): Opbygning af tillid i internationale relationer: Klassisk kulturs
rolle og bekæmpelse af global hungersnød
1. Jacques Cheminade (Frankrig), leder af Solidarite & Progres, tidligere præsidentkandidat

2. Marcia Merry Baker (USA), EIR-redaktionen

3. Bob Baker og amerikanske landbrugsledere

4. Fred Haight (Canada), Schiller Instituttet

5. Michael Billington (US), chef for asiatiske anliggender, Executive Intelligence Review

6. Spørgsmål og svar

7. Beethoven-messe i C-dur, opførelse af Schiller Instituttets kor i New york City.

Denne uges webcast er en forkortet promovering (ca. 12 minutter) for weekendens konference. Helga diskuterer, hvorfor denne konference er nødvendig i betragtning af de voksende strategiske spændinger og farer. Hun gennemgår, hvad der vil blive præsenteret i de fire paneler, og appellerer til seerne om at deltage i mobiliseringen for at få succes med et presserende nødvendigt paradigmeskifte.

Den 27. August, 2020.

HARLEY SCHLANGER: Hej, det er Harley Schlanger. Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche. Det er i dag den 27. august 2020.

Som mange af jer nok er klar over, tænker man ofte på ‘agurketiden’ i august som en tid, hvor der ikke sker ret meget, men faktisk er det i denne periode at krige ofte starter, når folk ikke er opmærksomme. Der foregår en række ting, der fortjener opmærksomhed, men det vigtigste er, at vi holder en konference den 5. september og 6. september: Og Helga, jeg synes det er et godt sted at begynde, fordi folk har brug for at komme væk fra medierne og komme væk fra de falske nyheder og faktisk komme i en situation, hvor de kan tænke kritisk over, hvad der vil ske i fremtiden, og hvad de skal gøre. Fortæl os lidt om den kommende konference?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Denne konference vil forsøge at hæve diskussionen op på et andet plan, for hvis man ser på alle de forskellige kriser, der tager til og vokser – der er en pandemi, et økonomisk sammenbrud; man har en yderst farlig optrapning af konfrontationen mellem USA og Kina, men i virkeligheden også i forhold til Rusland; der er en fare for, at alt dette vil gå fuldstændig ud af kontrol. Og formålet med denne konference vil være et forsøg på at formulere et nyt paradigme, at diskutere behovet for et helt nyt økonomisk system, et kreditsystem, et Nyt Bretton Woods-system, for at genoprette ideen om global økonomisk udvikling med ‘Verdenslandbroen’, for at etablere ideen om et verdenssundhedssystem, at have en dialog mellem civilisationer og faktisk et grundlag for, hvordan verden og de forskellige nationer i verden kan samarbejde og have en fredelig fremtid i stedet for krig. Så dette er formet som en meget vigtig intervention for også at inspirere nogle af drøftelserne på FN’s Generalforsamling, men især med fokus på P-5-topmødet, som præsident Putin har anmodet om, mellem de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd.

Og vi får et yderst spændende program: Vi har førsteklasses talere fra  hele verden. Så jeg vil virkelig opfordre jer til at finde tid til at deltage i denne konference. Hvis man ikke er engelsktalende, kan man – hvis man tilmelder sig – få simultantolkning til mange sprog; og også medvirke i forbindelse med ‘spørgsmål og svar’. Så reservér denne dato den 5. og 6. september: Det bliver den vigtigste begivenhed, i det mindste i  indeværende periode. https://schillerinstitute.nationbuilder.com/20200905_conference#reg

SCHLANGER: Og dette vil være en online-konference, hvor man kan tilmelde sig på  https://www.schillerinstitute.com, som er sponsor for konferencen.

Helga, du sagde, at det bliver en spændende konference. Nu har vi set disse partikonventer udfolde sig. Det demokratiske konvent var en dødkedelig affære, og hvad vi mest lærte af det demokratiske konvent er, at de fleste demokrater hader Donald Trump. Det republikanske konvent har haft nogle interessante udviklinger, både hvad angår det der er blevet sagt, og reaktionerne på det. Hvad er dit indtryk af det du hidtil har set?

ZEPP-LAROUCHE: Nuvel, jeg havde ikke tid til at følge alt, men jeg holdt naturligvis øje med de gode ting og dårlige ting, der skete. For at starte med den dårlige ting, holdt Pompeo denne utroligt krigeriske tale fra Jerusalem, hvor han ikke havde noget bedre at give sig til end at angribe “Det kinesiske Kommunistpartis aggressive politik” for at “sprede død” – jeg mener, sproget var bare så provokerende. Så det skulle han ikke have gjort, for som nogle eksperter bemærkede, var det med stor sandsynlighed en overtrædelse af ‘Hatch’-Loven (hatch Act from 1939 –red.), som skulle forhindre medlemmerne af administrationen i at blande sig i partipolitik. Så dette var dårligt.

Jeg tror på den anden side, at Rand Paul var i skarp modsætning til dette ved at påpege, at Trump-administrationen er den første siden Reagan-administrationen, som ikke har påbegyndt en ny krig, og at Trump faktisk har forsøgt at gennemføre sin politik for at afslutte de endeløse krige. Jeg mener, der var mindst to afstemninger – jeg synes, at demokraterne i deres kommentarer til dette konvent virkelig demonstrerer, at de på en eller anden måde er ‘gået fra koncepterne’. Hillary Clinton gik helt sikker fra sans og samling, efter at hun tabte valget i 2016, og hun kan tilsyneladende ikke komme sig over det. I ved, hun hun rådede Biden til under ingen omstændigheder at anerkende valget, indtil den sidste stemme er talt op – hele denne idé om at der vil blive tumult omkring stemmeoptællingen, de manglende stemmesedler, at Trump vil nægte at forlade Det hvide Hus, selvom han taber valget. I ved, at vi har haft hele denne diskussion mellem disse to oberster [Nagl og Yingling], om at militæret skulle fjerne ham, hvilket siden hen blev benægtet af Pentagon. Men alle forberedelserne i retning af at få en stor forfatningsmæssig krise på valgdagen, har været i spil.

Og demokraterne spiller tydeligvis dette ‘game’. Pelosi udtaler med dette utrolige sprogbrug, at “landets fjende” bor i 1600 Pennsylvania Avenue og i Kongressen. Jeg mener, disse demokrater er virkelig – jeg tror de er gået fra forstanden: De er krigsfraktionen, de er ubarmhjertige i deres forsøg på at få Trump ud af Det hvide Hus, på den ene eller anden måde.

Og jeg synes, Melania holdt en ganske interessant tale, som hun fik stor påskønnelse for, undtagen fra London Guardian, som naturligvis ikke kan sige noget positivt om hr. og fru Trump. Jeg synes virkelig dette burde være overstået: Trump er kandidaten. Og jeg synes, at det er nu er på tide at gå i retning af løsninger, og ikke sidde fast i partipolitik.

SCHLANGER: Jeg synes, at en af de mest bemærkelsesværdige kendsgerninger var, at demokraterne fortsætter med at bruge denne påstand om at Rusland greb ind, at Putin ‘ejer’ Trump, at russerne vil gribe ind igen. Det kommer non-stop fra dem. Men en af de ting der kom frem, du nævnte udsagnet fra Rand Paul om de endeløse krige: Det er klart, at Biden har til hensigt at fortsætte disse krige. Men jeg tror, at det andet der til en vis grad blev diskuteret på det republikanske konvent, og som kunne pege på, hvorfor republikanerne bør være opmærksomme på hvad vi vil diskutere på vores konference, er, at de bragte handelspolitik op, behovet for fortsat at bevæge sig væk fra disse globale frihandelsaftaler; vækst i modsætning til ‘Green New Deal’, det demokratiske partis anti-vækstpolitik; og så naturligvis afslutningen af krigene. Se, et af problemerne ved at afslutte krigene er, at man har Pompeo, der, som du påpegede, tydeligvis slutter sig til Biden og krigspartiet som helhed. De militære konfrontationer i Bohai-bugten, hvad er de seneste hændelser der, Helga?

ZEPP-LAROUCHE: Denne konfrontationspolitik som det amerikanske militær har i Stillehavet, i Det sydkinesiske Hav, i det nordlige Kina, jeg mener virkelig, at dette antager en meget farlig dimension, hvor endnu et ‘U-2-øjeblik’ vil kunne forekomme. Der var faktisk en hændelse, hvor et amerikansk fly fløj ind i flyveforbuds-zonen, hvor PLA i det nordlige Kina holdt en øvelse med skarp ammunition, og dette var en klar provokation, en krænkelse af luftrummet; kineserne reagerede praktisk talt øjeblikkeligt ved at sende to missiler op fra to forskellige steder til Det sydkinesiske Hav, hvor tilstedeværelsen af både amerikanske militærfly og amerikanske militærfartøjer i den seneste periode har været stigende.

Og det er absolut en optrapning, hvilket gør disse hændelser så farlige: Alt hvad der skal til er en fejltagelse, en misforståelse, en fejllæsning eller endda en planlagt provokation, hvilket faktisk kunne udløse en krig! Det er absolut en umiddelbar mulighed.

Og så kan man også se, at den fraktion i USA, der rent faktisk ønsker en  økonomisk afkobling fra Kina, er fuldt ud på vej. USA har nu fremsat en liste over 24 kinesiske firmaer, der er involveret i forskellige aspekter af byggerier på disse kunstige øer i Det sydkinesiske Hav, og de lægger bare sanktioner på dem, hvilket betyder, at ethvert firma, der samarbejder med dem, vil blive ramt af disse økonomiske virkninger. Så dette er tydeligvis rettet mod Bælte- og Vejinitiativet, og jeg tror ikke der er nogen måde hvorpå det kan ende godt. Fordi de amerikanske og de kinesiske økonomier er så afhængige af hinanden, eller sammenblandet, at enhver bestræbelse på at afskære dem egentlig er en krigshandling, og burde virkelig ikke foregå.

Du ved, USA og Kina er nødt til at samarbejde på alle felter, især om bekæmpelse af pandemien, udvikling af vacciner og distribution af dem over hele verden: Dette er en helt forfærdelig kurs, hvilket enhver, der har sans for historien vil vide – og du nævnte august måned – jeg håber ikke, at dette er ‘augusts kanoner’ (the guns of august), der fører til 3. verdenskrig, for det er en mulighed, der ikke kan udelukkes, og som endda erfarne mennesker, som Joseph Nye, advarer om vil kunne føre til atomkrig. Og det er ikke den første, der nævner det; vi havde en hel række andre folk: Kevin Rudd, Scott Morrison, m. fl. kommentatorer. Og man skal være klar over, hvordan disse konflikter bryder ud. Det kunne være en gentagelse af 1914, hvor en lille hændelse udløser en række ”skaktræk”, der har været forberedt igennem meget lang tid, og som fører til det utænkelige. Så dette er en kurs, som absolut må vendes, hvis verden skal overleve.

KØBENHAVN den 29. august – William Binney, fhv. tekniskchef for USA’s NSA (Det Nationale Sikkerhedsagentur) var i dag gæst på LaRouchePAC live-programmet “William Binney AMA tour: Lad ingen spørgsmål forblive ubesvarede” (The William Binney AMA tour: Leave no questions unanswered på  LaRouchePACs youtube kanal i samarbejde med ‘Action for Assange’ og en undergruppe på Reddit.com.

Som det første spørgsmål blev han bedt om at svare på rapporten fra Schiller Instituttets næstformand i Danmark, Michelle Rasmussen, med titlen “Efterretningsskandale i Danmark: Forsvarets Efterretningstjeneste har givet enorme mængder rå elektroniske data til NSA”; rapporten blev læst op for ham af ordstyrer José Vega.

Her er rapporten og hans svar, som begynder 6 min. inde i programmet.):

Efterretningsskandale i Danmark: Forsvarets Efterretningstjeneste har givet enorme mængder elektroniske rå-data til National Security Agency (NSA)

KØBENHAVN 28. august 2020 (EIRNS) – For et par dage siden blev chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) hjemsendt sammen med øvrige medarbejdere efter massiv kritik fra en institution, der blev oprettet i 2014 for at føre tilsyn med tjenesten. I dag videregav DR information fra flere kilder om at skandalen er, at FE før 2014 har aflyttet centrale kommunikationskabler, og givet NSA adgang til enorme mængder rå elektroniske data, som kan omfatte e-mails , sms’er og telefonopkald fra mange danskere, hvilket er ulovligt. Ifølge DR er deling af efterretningsmateriale med en udenlandsk efterretningstjeneste kun lovligt, kun hvis det drejer sig om data fra enkelte danskere. Flere whistleblowers har givet oplysninger til tilsynsmyndigheden (Tilsynet med Efterretningstjenester). FE beskyldes også for at holde oplysninger tilbage for tilsynsorganet. (Michelle Rasmussen)

Ordstyreren bad derefter Binney om hans reaktion:

Dette er netop det problem jeg så, nemlig at NSA, CIA, FBI og Bush – det startede med Bush, Cheney og [tidligere NSA-direktør Michael] Hayden og [tidligere CIA-chef George] Tenet. De startede denne proces i 2001, og udvidede den derefter til forskellige andre lande i verden, inklusive ‘Five Eyes’ [USA, Storbritannien Canada, Australien, New Zealand]. De samarbejdede alle om at gøre dette, og de gør det alle hver især, inklusive Japan, Polen, sandsynligvis Israel, vil jeg tro, og der er et par andre nøglepunkter i Europa, som Holland, og jeg tror, at Frankrig skulle være en del af det. Men.. du ved, jeg kender bestemt ikke alle disse lande, men jeg var klar over, at Danmark blev involveret for ganske længe siden. Og så…

Pointen er, at de alle dybest set narrer alle andre på planeten. Det har aldrig været et problem at være i stand til at finde ‘slemme fyre’ hvor som helst, uden at opgive sikkerhed. Vi beviste det i 2000, og også i 1999… [det] var det tidligste, vi viste – at det var muligt at gøre det.

Problemet er, at det ikke kostede mange penge, og det var det som efterretningssamfundet var ude efter, og så sagde de, at vi var nødt til at foretage denne masseovervågning, fordi det er ekstremt dyrt, og vores budgetter er på vej op. Vores viden og information om mennesker i verden, herunder alle parlamentsmedlemmerne i ethvert land i verden såvel som alle de mennesker i verden, der aktivt deltager  på ethvert elektronisk apparat.

Så jeg mener, at det er sådan man får ‘overhånd’ over alle og enhver Hvis nogen gør sig ud til bens har man noget at gå tilbage og se på, og analysere med tilbagevirkende kraft, og derefter kan man gå ud og foretage… og derefter kan man udnytte det på enhver måde, som man måtte ønske.

Så det er grundlæggende set en forbrydelse mod menneskerettigheder over hele verden, og det er de en del af… og nu er danskerne, i det mindste, begyndt at tage det alvorligt.

Jeg tror også østrigerne. Deres parlament forkatede et forslag eller et forsøg på at få en lov på plads, hvor de kunne tillade masseovervågning. De nedstemte det, og deres højesteret, eller højeste domstol, besluttede, at det var forfatningsstridigt i henhold til østrigsk lov. Jeg mener, at det er forfatningsstridigt i henhold til amerikansk lov.

Og Elliot Schuchardt og jeg har en lov… eller en begæring i Højesteret, der vil blive gennemgået den 29. september, og det udfordrer det forfatningsmæssige grundlag for NSA, CIA og FBI, der alle deltager i denne masseindsamling af data på amerikanske borgere og alle andre på planeten.

Problemet, som jeg havde, da jeg var teknisk direktør, var, at jeg var klar over, at massedata gjorde vores analytikere dysfunktionelle. Så jeg var nødt til at finde ud af en måde at være i stand til at løse dette problem på… at skaffe dem et rigt informationsmiljø for at kunne lykkes. Det gjorde jeg, men [NSA-direktør Michael] Hayden og hans folk kasserede det, fordi det ikke kostede mange penge, og det effektiviserede tingene, så de ikke behøvede at bygge ting som Bluffdale… nogle få milliarder dollars her og der til flere lagercentre overalt i landet, ovre ved Ft. Mead, i Denver og forskellige andre steder. Alt dette blev gjort for pengenes [skyld], og det blev gjort, fordi efterretningssamfundet ønskede at få magt over alle.

Det var derfor, at præsident Trump – da han tiltrådte embedet – udgjorde en trussel mod dette Han ønskede at reformere det. Derfor var general Flynn en trussel mod dette. Han ønskede at revidere og foretage ændringer i hele processen, der foregik. Så det ville sætte en kæp i hjulet på efterretningssamfundet. Derfor sagde [New York Senator Charles] Schumer, at de har seks dage [om ugen] efter søndag til at komme efter dig, hvis du går imod dem.

Jeg mener, dette er hele problemet her. Vi er nødt til at slippe af med det. Og der er måder at gøre det på. Der er måder at udslette alle disse data fra deres system, så ingen af dem er i stand til at bruge det og krænke folks rettigheder hvor som helst i verden. Det er en nem ting at gøre.

Jeg kalder dette for den ‘første svindel’. Dette var en stor svindel fra efterretningssamfundets side mod hele USA’s befolkning. De svindler os for titusinder af milliarder dollars hvert år.

Og det gælder også de andre lande, der deltager. De bliver også svindlet. Og folk i alle disse lande mister deres menneskerettigheder under deres forfatning, og det er det største problem rundt om i verden.

Derfor er denne indsigelse i USA’s højesteret så vigtig.

Derfor er det så vigtigt, hvad de gjorde i Danmark. Jeg har sørget for, at Elliot Schuchardt kender til det, så han kan inkludere det i sin appel, når han træder frem for højesteret, forhåbentlig tidligt næste år.

Den 25 august (EIRNS) – Demokraternes konvent i sidste uge demonstrerede for hele verden, at mindet om Franklin D. Roosevelt og John F. Kennedy er blevet fuldstændigt udslettet fra grødhovederne i partiets elite, både de ældre ‘boomere’ og den narkotikaplagede yngre generation. Der var ingenting om FDR’s store infrastrukturelle programmer, som skabte den elektrificerede nation, der var i stand til at frembringe “demokratiets arsenal”, som besejrede fascismen. Der var heller ikke tilnærmelsesvis en antydning af inspiration, som i JFK’s erklæring om, at ”Vi vælger at rejse til Månen i dette årti samt gøre de andre ting, ikke fordi de er lette, men fordi de er svære, fordi dette mål vil tjene til at organisere og målrette vores energier og færdigheder”. I stedet for dette præsenterede det smuldrende Demokratiske Parti et racistisk portræt af “identitetspolitik”.

Som Kamala Harris udtrykte det – giver vi folk chancen for at stemme på mennesker, der “ligner dem selv”. Eller som manikæiske Joe udtrykte det: stem på mig, fordi: “Jeg vil være en allieret med lyset, ikke med mørket.” (https://da.wikipedia.org/wiki/Manik%C3%A6isme, –red.)

Nancy Pelosi rasede i dag i medierne, i en tilstand af høj ængstelse, at præsident Donald Trump og hans tilhængere i Kongressen er “statens fjender… indenlandske fjender”, der forsøger at “skræmme folk fra at stemme”, og til at ”bifalde russisk indgriben i vores valg ved at tillade Putin at beslutte, hvem der skal være præsident i stedet for det amerikanske folk”.

Til anerkendelse for det Republikanske Parti, modvirkede de den første aften af deres konvent demokraternes racistiske “identitetspolitik” med optimisme og tro på fremtiden. En række sorte valgte embedsmænd og personligheder pegede på præsident Trumps bekymring for den mest grundlæggende af de menneskerettigheder, der bliver nægtet mindretallene i USA – hvad FDR kaldte “frihed for mangel”. Senator Tim Scott fra South Carolina lukkede konventet og drøftede ”mulighedszoner”, som han og præsidenten har lanceret i de indre byer i Amerika med det formål at skabe job og jobtræning for nationens ”glemte mænd og kvinder”. Han talte om “udviklingen af det sydlige ’hjerte’ [af USA]” og pegede på sin valgsejr over sønnen til en berygtet racist og bemærkede, at hans bedstefar, der droppede ud af skolen i tredje klasse for at plukke bomuld, levede for at se sit barnebarn blive den første sorte mand, der blev valgt til Kongressen og derefter til senatet fra South Carolina. En anden sort valgt embedsmand, statsrepræsentant Vernon Jones, en demokrat fra Georgia, sagde, at det Demokratiske Parti “ikke ville have, at sorte mennesker skulle forlade plantagen,” og roste Trump for at yde finansiering til de historiske sorte universiteter og for at gennemføre kriminalretsmæssige reformer samt for at forsvare politiet mod anarkiet på gaderne.

Matt Gaetz, en republikaner fra Florida, bemærkede, at Donald Trump er den første præsident siden Ronald Reagan, der ikke har startet en krig.

Men republikanerne har endnu ikke taget fat i de foranstaltninger, der kræves for at vende den eksistentielle trussel, som nationen og verden nu står overfor, som LaRouche-bevægelsen præsenterede i programmet: ”The LaRouche Plan To Reopen the U.S. Economy: The World Needs 1.5 Billion New, Productive Jobs.”  (LaRouche-planen for at genåbne den amerikanske økonomi: Verden har behov for 1,5 milliarder nye, produktive job).

Ironisk nok har præsident Trump selv på forskellige tidspunkter taget fat på flere af de vigtigste punkter i dette program. Han forsøgte at afslutte de ”uendelige krige”, alt imens han forsøgte at opbygge venskab og samarbejde med Rusland og Kina. Men det var ikke kun demokraterne, der samarbejdede med den britiske efterretningstjeneste i “Russiagate” og nu “Chinagate” for at stoppe ethvert amerikansk venskab med Rusland eller Kina – de republikanske kredse, der omgiver præsident Trump – med udenrigsminister Mike Pompeo i spidsen – er lige så opmærksomme på at bryde denne indsats, at dæmonisere både Rusland og Kina og drive verden til randen af krig.

Trump må tage ved lære af Ronald Reagan, der brød med det britiske imperiums kontrollerede miljø for den imperialistiske opdeling af verden i øst mod vest, ved at arbejde med Lyndon LaRouche, og vedtage LaRouches forslag om at samarbejde med russerne (det daværende Sovjetunionen) om opbygning af et rumbaseret forsvar mod atomvåben, for dermed at ”gøre kernevåben forældede”, som Reagan udtrykte det i sin berømte tv-tale til nationen den 23. marts 1983. Hvis præsident Trump fulgte dette eksempel og accepterede LaRouche-planen om et møde mellem lederne af USA, Rusland, Kina og Indien, for at stå op imod det britiske imperiums “del og hersk” og tackle de mange trusler mod civilisationen, som menneskeheden står overfor i dag, kunne disse problemer løses. Putin har foreslået en variation af LaRouches ”fire magts-forslag”, med et topmøde mellem de fem faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, hvilket er blevet accepteret af alle fem ledere, men uden en bestemt dato.

 Schiller Instituttets konference, der er planlagt til 5.-6. september, vil være et eksempel på den slags samarbejde mellem nationer der er påkrævet, med en dagsorden der dækker hele spektret af den globale krise – strategisk, videnskabelig, økonomisk og kulturel. Mobiliser alle I kender til at deltage i denne virtuelle begivenhed. Tilmeld jer til konferencen: “På krigsstien mod Armageddon”, eller “Et nyt paradigme blandt suveræne nationer, der er forenet af de fælles mål for menneskeheden?”

Den 23. august (EIRNS) – Uden en vision at stræbe efter kan der ikke være nogen fremtid. Hvad er det for en vision, der opildner dem som skaber betingelserne for ekstremt kaos i verden?

 Mike Pompeos trick i FN torsdag den 20. august – hvor han forelagde breve til FN’s generalsekretær og den nuværende præsident for Sikkerhedsrådet med krav om en genoptagelse af sanktionerne mod Iran – var helt klart ikke beregnet på at opnå støtte for USA’s holdning, men at forårsage en krise i selve FN’s Sikkerhedsråd. Det totale fravær af opbakning sås i forbindelse med resolutionen, der af USA blev forelagt FN’s Sikkerhedsråd den 14. august, og hvori der blev opfordret til sanktioner mod Iran; [resolutionen] modtog en enkelt jastemme – fra Den Dominikanske Republik – veto fra Rusland og Kina, mens alle andre nationer afholdt sig fra at stemme. Iranske lovgivere har indført en lov om at trække sig ud af atom-aftalen i tilfælde af et sådant ‘snapback’ af sanktioner.

 Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov forklarede det på denne måde: at opfordringen til genoptagelse af sanktionerne ”vil ikke producere noget resultat alligevel, men det kunne muligvis føre til en meget alvorlig skandale og en splittelse i FN’s Sikkerhedsråd, og i sidste ende undergrave dets autoritet. ”Hvordan? Hvad sker om 30 dage, når sanktionerne mod Iran ifølge Pompeo skal genoptages, med fraværet af en modsatrettet FN-resolution (en beslutning, som USA ville nedlægge veto imod)? Hvem vil være i stand til at tage stilling til fordelene ved den amerikanske holdning? Dette er som en forfatningskrise uden en højesteret. Lavrov understregede, at dette er en del af en række handlinger, der erstatter “international lov” med den (britisk støttede) opfattelse af en “regelbaseret orden”.

 Husk at Trump afviste at iværksætte et luftangreb mod Iran med henvisning til antallet af dødsfald, som operationen ville forårsage. Dette behagede ikke Sir Kim Darroch – den britiske ambassadør i USA og koordinator for ‘Trump-hviskere’… Darroch skrev i et memo til London: “[Trumps] påstand om at han ombestemte sig på grund af forudsigelsen om 150 dræbte og sårede holder imidlertid ikke; han ville givetvis have hørt dette tal i hans indledende briefing. Det er mere sandsynligt, at han aldrig var fuldt ud indforstået, og at han var bekymret for, hvordan dette tilsyneladende omslag af hans kampagneløfter fra 2016 ville se ud i 2020 [ved det næste valg]”. Med sin tænkehat på gennemtænkte Sir Kim, hvad der kunne ændre resultatet: ”Blot et yderligere iransk angreb et sted i regionen kunne udløse endnu en kovending af Trump. Desuden vil tabet af et enkelt amerikansk liv sandsynligvis gøre en afgørende forskel. ”Et halvt år efter at Sir Kim forlod Washington, D.C. i skam, blev den iranske general Qassem Soleimani dræbt af en amerikansk drone, mens han foretog en diplomatisk mission i Irak. Grunden? Trump: “Soleimani planlagde forestående og uhyggelige angreb på amerikanske diplomater og militært personel.” Hans død var berettiget, da han angiveligt forhindrede netop det scenario, Sir Kim havde visualiseret.

 Det var i umiddelbar forlængelse af Soleimanis drab, at Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche opfordrede til et hastetopmøde mellem USA, Rusland, Kina og Indien for at forhindre optrapning af konflikten og for at tackle årsagerne til den strategiske ustabilitet i verden – britiske finanskredse og geopolitik. Den russiske præsident Vladimir Putin har siden opfordret til et topmøde mellem lederne af de fem faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, netop det ledelsesorgan i verden, der i øjeblikket trues af Pompeos destruktive handlinger. Alle fem ledere er principielt enige om et sådant topmøde, og FN’s Generalforsamling i september giver en fremragende, gunstig og nu rettidig mulighed.

 Et blik på den amerikanske indenlandske situation afslører et igangværende kup udført af efterretningstjenester (udenlandske og indenlandske) mod den valgte præsident, en senil opponent, hvis takketale indeholdt gentagne, uhyggelige henvisninger til en kamp mellem “lys” og “mørke”, krigslignende situationer i Portland og andre områder, der i al væsentlighed er terrortræning, samt en udenrigsminister, Pompeo, der kører sit eget kup mod Trump: både ved at blokere tidligere teknisk direktør for NSA, Bill Binneys, bevis for, at den grundlæggende præmis for Russiagate var en komplet and, og ved at agere i opposition til Trumps kampagneløfter om at opbygge gode forhold til andre lande, som USA med fordel kunne indgå i produktivt økonomisk samarbejde med – et kup rettet imod Trumps potentiale og hans udtrykkelige intentioner.

 En omfattende diskussion af de ekstreme farer som verden i øjeblikket står overfor, og den smukke fremtid, der kunne blive vores – en fremtid for økonomisk udvikling, videnskabelige gennembrud og rumforskning – vil udfolde sig i weekenden 5.-6. september, sponsoreret af Schiller Instituttet.

Den 20. august (EIRNS) – Når man overvejer det spørgsmål, må man ikke overse den kendsgerning, at Mike Pompeo er det britiske imperiums muldvarp indenfor Trump-administrationen, der ligesom Henry Kissinger før ham sværger feudalt troskab til London, hvis politik er konfrontation, ikke samarbejde, med Rusland og Kina. Og glem heller ikke, at Londons erklærede intention er, med alle midler, at forhindre en anden Trump-administration.

Pompeo meddelte, at han vil mødes med FN’s Sikkerhedsråds præsident den 20. august for at “bekendtgøre en hurtig genindførelse”, dvs. det amerikanske krav om, at alle sanktioner mod Iran, der gradvist blev ophævet under JCPOA-aftalen, genindføres igen. Dette til trods for, at USA for år tilbage ensidigt ophævede og trak sig ud af JCPOA. Pompeo fortsatte med direkte at true Rusland og Kina med yderligere sanktioner mod dem, hvis de ikke gik med på genindførelsen. Det er unødvendigt at sige, at topembedsmænd i både Rusland og Kina straks afviste Pompeos arrogante trusler og beskrev dem som “absurde”.

For en uge siden fortalte den kinesiske ambassadør i USA, Cui Tiankai, til et publikum hos Brookings Institutionen i Washington, at forholdet mellem USA og Kina ”går i den forkerte retning”, af nogle beskrevet som et ”frit fald”. Han sagde, at “det er alarmerende, at der er forsøg på “at ophæve det gode samarbejdsforhold, der blev opbygget i årevis mellem de to lande, på præcis det tidspunkt hvor en “hærgende pandemi og den deraf følgende nedadgående økonomi” kræver mere, ikke mindre samarbejde. Han opfordrede USA til at “samarbejde med Kina og andre lande for at sikre, at den internationale orden og det globale system imødekommer behovene i hele det internationale samfund”, og for ikke “at lade situationen komme ud af kontrol”.

Tro ikke et øjeblik på, at briterne ikke vil udløse egentlig krigsførelse for at opnå deres strategiske mål. Helga Zepp-LaRouche gik direkte til spørgsmålet i sin ugentlige webcast den 19. august, hvor hun forklarede, at nogle eksperter “er bekymrede over, at en militær konfrontation mellem USA og Kina ikke er utænkelig. Nogle mennesker er endda bekymrede for, at dette kan ske før valget – der kan nemt skabes en hændelse, som Trump derefter vil blive konfronteret med, som vi har set det mange gange i den forgangne tid”.

Zepp-LaRouche var af samme mening: ”Jeg tror, at der absolut er fare for, at hvis det kommer dertil, vil det kunne komme ud af kontrol. Og hvis man studerer logikken i atomkrig, er det givet, at sandsynligheden taler for, at det vil føre til generel atomkrig. Så dette er en meget farlig situation der kræver en fuldstændig holdningsændring. Det faktum, at demokraterne og folk i Trump-administrationen, som Pompeo, Esper, Navarro m.fl., alle har lagt sig fast på denne anti-Kina-kurs, må virkelig imødegås.

”Vi har brug for samarbejde mellem USA og Kina om alle relevante spørgsmål – økonomien, pandemien, verdenssundhedssituationen… Vi har virkelig at gøre med civilisations overlevelse som sådan”.

Zepp-LaRouche behandlede derefter løsningen på krisen:

”Og som vi gentagne gange har argumenteret for, at den eneste måde man kan opnå dette er at få de førende regeringer i verden, eller i det mindste en god repræsentation af sådanne regeringer, til at vedtage den slags altomfattende omorganisering, som min mand, Lyndon LaRouche, kæmpede for igennem 50 år af hans liv: Der er brug for et nyt Bretton Woods-system, der giver billige, langfristede kreditter til industrialiseringen af udviklingslandene, for at re-industrialisere USA og Europa, for at samarbejde med Rusland og Kina om udvikling af især Afrika, Latinamerika samt asiatiske lande, for at overvinde fattigdom og den nuværende tilstand, der gjorde det muligt for denne pandemi at løbe ud af kontrol, især i den såkaldte Tredje Verden”.

Derfor er et topmøde mellem P-5-lederne, for at drøfte løsninger inden for de retningslinjer som Lyndon LaRouche nærmere har angivet, den mest presserende strategiske prioritet.

Læs begyndelsen og slutningen på engelsk her:

Helga Zepp-LaRouche Address to Ibero-America on a Plan for an International Security Architecture

… I betragtning af det faktum, at spændingerne lige nu er stigende mellem USA og Kina, hvilket der gives forskellige mulige årsager til – Kina ønsker angiveligt at overtage verden; Kina er ansvarlig for pandemien – så er virkeligheden den, at Kinas opstigen til at blive en førende, hvis ikke dén førende, magt i verden, rent faktisk ikke truer med at erstatte USA’s herredømme. Men ikke desto mindre står vi på randen af en potentiel krig mellem de to største økonomier; USA og Kina. Derfor er spørgsmålet, hvor løsningen under disse omstændigheder skal komme fra. Jeg udsendte i begyndelsen af januar i år en opfordring om, at det som minimum kræver enighed blandt USA, Rusland og Kina for at overvinde geopolitikken og etablere fælles regler for at imødegå de udfordringer, som hele menneskeheden står overfor.

 Uafhængigt heraf opfordrede præsident Putin fra Rusland få dage senere til et topmøde mellem de permanente lande i FN’s Sikkerhedsråd for at drøfte og udarbejde principper for, hvordan civilisationens langvarige overlevelse kan sikres; hvordan man indfører principper i verden, så de farer, som vi lige nu står over for, kan overvindes.

 Før jeg kommer til spørgsmålet om, hvad der skal gøres for at opnå dette… og et af formålene med denne konference er at samle alle lande fra Latinamerika og den spansktalende verden for at spille en rolle i dette. Fordi jeg tror, at hvad der er nødvendigt for at opnå dette er et kor af internationale stemmer; af regeringer, enkeltpersoner og institutioner, der alle samarbejder om at kræve, at denne krise har brug for en overordnet løsning. Vi skal have en komplet ændring af systemet. Lad mig hurtigt gennemgå hvem ‘vi’ er, da mange mennesker, der deltager i eller overværer dette program, måske ikke er opmærksomme på den afgørende rolle, som LaRouche-organisationen og Lyndon LaRouche har spillet i denne kamp.

 Vi har i dag har den meget berømte dato den 15. august, ikke blot Ferragosto (kendt helligdag i Italien –red.), men også den dag, hvor præsident Nixon for 49 år siden afsluttede det gamle Bretton Woods-system, som det blev oprettet i efterkrigstiden. Han koblede dollaren fra guldstandarden; han tilendebragte systemet med faste valutakurser og erstattede det med flydende valutakurser. Ikke mange mennesker, om nogen, indså den historiske betydning af dette skridt. Min afdøde mand, Lyndon LaRouche, studerede de systemiske mangler ved Bretton Woods-systemet, som det havde eksisteret hidtil, idet det faktiske Bretton Woods-system aldrig blev gennemført, som Franklin D Roosevelt havde haft til hensigt på grund af hans utidige død, men mere var udtænkt af Churchill og Truman, der virkelig var en lille mand, fuldstændig underlagt Churchills indflydelse. Det udelod det vigtigste aspekt; nemlig at Roosevelt havde i sinde, at Bretton Woods-systemet skulle overvinde udviklingslandenes underudvikling og øge levestandarden for hele verdens befolkning som en forudsætning for fred og en stabil verdensorden i efterkrigstiden. Dette blev udeladt, og da Nixon tog disse skridt, indså min mand øjeblikkeligt hvilken retning ‘de højere magter’ i City of London, Wall Streets finansverden, var slået ind på. Han sagde, at hvis man fortsatte på denne vej, dvs. med at gennemføre en monetaristisk politik, så ville der være en fare for fascisme, fare for en ny depression og risiko for krig… eller man kunne etablere en helt anden ny, retfærdig økonomisk verdensorden.

 Han indså også straks, at IMF’s og Verdensbankens politik på det tidspunkt – de berygtede betingelser (‘conditionalities’) – dybest set nægtede udviklingslandene at investere i sundhedssystemer, infrastruktur og uddannelsessystemer. Så han nedsatte en ‘Biologisk holocaust Arbejdsstyrke’, der havde til opgave at undersøge hvad virkningen af denne IMF-politik på udviklingslandene ville være. Efter at have foretaget intensive undersøgelser sagde han, at det medførte faren for pandemier, fordi man ikke kan sænke levestandarden for hele kontinenter over en lang periode uden at invitere til genopblussen af gamle sygdomme og udviklingen af nye pandemier.

 Han begyndte straks at fremlægge løsninger. En af de mest eksistentielle, grundlæggende løsninger, som han foreslog, var faktisk den 27. april 1975, efter en rejse, han havde foretaget til Irak, hvor han havde mødtes med mange ledere fra udviklingslandene, og derefter holdt en pressekonference i Bonn, Vesttyskland, hvor han foreslog oprettelsen af Den Internationale Udviklingsbank, som skulle erstatte IMF. Dette koncept ville have fungeret, og LaRouches medarbejdere over hele verden begyndte straks at diskutere det med Gruppen af alliancefri Lande igennem et helt år. Forslaget ville have oprettet en international udviklingsbank, som hvert år kunne have givet 400 milliarder dollars i langfristede, lavt forrentede kreditter til veldefinerede industrialiseringsprojekter i Afrika, i Latinamerika, i Asien. Det ville have startet den form for teknologioverførsel, der, hvis gennemført, i betragtning af at det nu er 45 år siden, ville have betydet, at der ville være blomstrende haver overalt på disse kontinenter. Denne idé blev absolut godt modtaget af landene i Gruppen af alliancefri Lande, som i deres endelige resolution i Colombo, Sri Lanka, i 1976, grundlæggende støttede hele forslaget og vedtog det. Det var tre fjerdedele af den menneskelige race, der sagde: “Vi ønsker en ny verdensøkonomisk orden”.

 På det tidspunkt forelagde Guyanas udenrigsminister, Fred Wills, forslaget på FN’s generalforsamling i New York. Der var bred støtte til det, og det kunne være blevet gennemført. Det skete altså ikke, fordi man have den voldsomste modreaktion fra City of London og det britiske imperium – som i det væsentlige er alle centralbankerne, investeringsbanker, forsikringsselskaber, hedgefonde og generelt det militærindustrielle kompleks, der er forbundet med disse finansielle kræfter. Og så fik man de mest omfattende destabiliseringer mod Indira Gandhi, mod fru [Sirimavo] Bandaranaike fra Sri Lanka. Zulfikar Ali Bhutto, Pakistans premierminister, blev dræbt. Henry Kissinger erklærede, hvilket vi dengang offentliggjorde i dokumenter, der hidtil ikke er blevet gendrevet: ”Vi vil lave et blodigt eksempel ud af Bhutto,” fordi han udfordrede det daværende system. Præsident General Juan Velasco Alvarado fra Peru blev også destabiliseret.

 Men min mand og hans bevægelse fortsatte denne kamp. Vi præsenterede den første omfattende udviklingsplan for Afrika på en stor konference i Paris i 1976. Allerede i 1975 foreslog min mand en udviklingsplan for Sydvestasien, der blev kaldt Oasis-planen. Dette var ideen om at udvikle nye former for vandforsyning gennem afsaltning af store mængder havvand ved hjælp af atomkraft; at bruge andre moderne teknologier, som de lige nu bruges i Israel og nogle af Golfstaterne. I den følgende periode, i 1982, blev min mand opfordret af López Portillo til at forsvare Mexico, da pesoen blev angrebet, og enorme mængder kapitalflugt fandt sted. Han skrev et program for hele udviklingen af Latinamerika, kaldet Operation Juárez, der ligesom Afrika-planen gik ud fra antagelsen om, at både Afrika og Latinamerika ikke havde nogen infrastruktur, der var værd at tale om, på grund af den kolonialistiske tradition. Så grundlæggende ville det første trin i industrialiseringen af disse to kontinenter have været udvikling af storstilet infrastruktur, havne, jernbaner, integreret med motorveje, produktion af energi, distribution af energi, kommunikationssystemer; alt sammen som en forudsætning for en reel industriel udvikling og industrialisering af landbruget.

 I 1982 arbejdede vi også sammen med premierminister Indira Gandhi fra Indien om en 40-årig udviklingsplan for Indien, som hun påbegyndte gennemførelsen af, før hun blev myrdet. Den blev videreført af hendes søn, Rajiv Gandhi, og i en vis forstand var det den samme idé om at bringe teknologioverførsel til udviklingslandene, der også var kernen i for det Strategiske Forsvarsinitiativ, som min mand havde arbejdet på, og som derefter blev vedtaget af Reagan-administrationen. Det var et revolutionerende koncept for at opløse de militære blokke, NATO og Warszawa-pagten; udvikle nye teknologier for at gøre kernevåben forældede; anvende de nye teknologier fra det militære område til civile formål som en gigantisk videnskabelig drivkraft, og bruge disse til at øge produktiviteten i verdensøkonomien – og derefter have en teknologioverførsel til udviklingslandene; samt ophøre med at bruge disse lande som stedfortrædere i krige mellem supermagterne.

 Politiken blev videreført med Lyns og mit forslag til hvad der skulle gøres efter Sovjetunionens sammenbrud; nemlig at opbygge en Eurasisk ’Landbro’, der forbinder Europas befolkninger og industrimagter med befolkningerne i Asien. Og bruge ‘den Nye Silkevej’ til at oprette forbindelse mellem alle disse andre udviklingsprojekter….

Læs begyndelsen og slutningen på engelsk her:

Helga Zepp-LaRouche Address to Ibero-America on a Plan for an International Security Architecture

Paris den 30. juli (Nouvelle Solidarité) – Den 28. juli lykønskede præsidenter og premierministre fra bl.a. Kina, Rusland, Japan, Indien, Sydkorea og Frankrig deltagere i en ceremoni, hvor man lancerede montagefasen af ​​den Internationale Termonukleære Eksperimentelle Reaktor ( ITER) på megaprojektets byggeplads i Cadarache, Frankrig.

Indtil nu har mange kraftige fusionsanlæg været i stand til at opnå et eller flere af de mange kriterier, der kræves for at opnå breakeven-betingelser (hvor man producerer mere energi, end det kræver at køre maskinen) i en magnetisk indesluttet plasma (temperatur, densitet, varighed osv.), men ITER er designet til ikke blot at opfylde enkelte af de krævede betingelser (Lawson-kriterier) men dem alle sammen i et enkelt gigantisk anlæg af tokamak-typen. Uanset det endelige resultat af disse anstrengelser vil vi lære meget.

Som fortalt på dets hjemmeside var ITER-projektet, som oprindeligt blev foreslået af russiske og amerikanske forskere, et af resultaterne af Genève-topmødet i november 1985 mellem præsidenter Ronald Reagan og Mikhail Gorbachov, der lettede på krigsspændinger og åbnede en ny æra i forholdet mellem USA og Sovjetunionen.

Generalsekretær Mikhail Gorbatsjov og præsident Ronald Reagan understregede »den potentielle betydning af arbejdet, der sigter mod at anvende kontrolleret termonuklear fusion til fredelige formål, og i den forbindelse talte de for  den bredest mulige gennemførlige etablering af internationalt samarbejde, som kan give os denne energikilde, som i alt væsentligt er uudtømmelig, til gavn for hele menneskeheden.« De to præsidenter bekræftede deres engagement i fusionsinitiativet på deres topmøde i Reykjavik den 11.-12. oktober 1986, der blev nedsat et firesidigt initiativsudvalg med EURATOM og Japan, og »Kæmpemaskinen« var godt på vej og blev snart efter navngivet ITER.

Anlægget vil veje 23.000 tons og vil have en maksimal plasmavolumen på 830 kubikmeter, langt højere end toka­makerne, der fungerer i dag, og som har en maksimalt plasmavolumen på 100 kubikmeter. De 35 partnerlande, der har samlet deres enorme ekspertise og ressourcer, er EU-landene, Storbritannien, Schweiz, Kina, Indien, Japan, Sydkorea, Rusland og USA.

ITER: Verdens største puslespil

Den 12. august (Schiller Instituttet) – For at illustrere den milepæl, som starten på monteringsfasen af​​den gigantiske ITER-fusionstokamakreaktor repræsenterer, har ITER lagt en spændende 8-minutters video ud på sin hjemmeside med titlen, ITER: Verdens største puslespil. Videoen har animationer af samlingsprocessen af de mange elementer fra hele verden: [https://youtu.be/MP2aV26X-70]

Se også EIR’s interviewer, der blev lavet i København i 2018, med Luo Delong, generaldirektør for ITER China, som i øjeblikket er formand for ITER-rådet og med kommunikationsdirektøren for Fusion for Energy, der administrerer det europæiske bidrag for ITER, og andre på:

www.schillerinstitut.dk/si/?p=23977

DR’s radioavis dækkede begivenheden i radioavisen den 28. juli kl. 12, med begyndelse 11 min. inde i udsendelsen:

www.dr.dk/radio/p4/radioavisen/radioavisen-2020-07-28-12-00/

Den 8. august 2020. Jeg slår alarm! De fleste af vore samtidige undervurderer den eskalerende amerikanske kampagne mod Kina, og kinesiske analytikere frygter, at det kan føre til en militær konflikt inden det amerikanske præsidentvalg i november. Den tidligere australske premierminister Kevin Rudd advarer i en artikel i Foreign Affairs med den skæbnesvangre titel: »Pas på »augusts kanoner« – i Asien«, med en klar henvisning til udbruddet af Første Verdenskrig: »Det engang utænkelige resultat – egentlig væbnet konflikt mellem USA og Kina – ser nu ud til at være muligt for første gang siden afslutningen af Korea-krigen. Vi står med andre ord overfor udsigten til – ikke kun en ny kold krig, men også en varm krig«. [1] Den nuværende australske premierminister Scott Morrison deler denne frygt for, at krig mellem USA og Kina, der »tidligere var utænkeligt og endog ikke blev anset som et muligt eller sandsynligt udfald«, ikke længere betragtes således«.

Den samme bekymring kommer også fra russisk side: På 75-årsdagen for brugen af atomvåben i Hiroshima advarer den russiske udenrigsminister Lavrov mod en ændring i den amerikanske militære doktrin, der nu betragter atomvåben som »anvendelige«.

Blot 75 år efter afslutningen af Anden Verdenskrig, der efterlod store dele af verden i ruiner, hvordan har verden kunnet nå frem til dette punkt med potentiel udryddelse? For det ville være følgen af den tredje, termonukleare verdenskrig. Det startede med metoden til »Schrecklichkeit« (afskrækkelse), med demonstrationen af en så frygtelig handling, at man overbeviser en potentiel modstander om, at han alene kan redde sig ved ubetinget underkastelse.

Lyndon LaRouche havde allerede fordømt denne brug af atomvåben som militært unødvendig for 25 år siden, i en kommentar til 50-årsdagen for Hiroshima og Nagasaki. Japan var blevet besejret for længe siden og havde undersøgt muligheden for en overgivelse og en afslutning på krigen så hurtigt som muligt gennem forhandlinger mellem kejser Hirohito og Giovanni Montini, som var daværende sekretær for pave Pius XII og senere blev pave Paul VI. Disse rapporter, som LaRouche modtog gennem samtidige vidner, er nu blevet bekræftet af dokumenter, der er tilgængelige i Nationalarkivet i Washington, og rejser spørgsmålet, om det ikke er på høje tid, at denne uhørte handling behandles og diskuteres som en ekstraordinær krigsforbrydelse. Denne handling, der blev begået med Storbritanniens godkendelse, og på baggrund af hvilken mere end 200.000 mennesker, for det meste civile, omkom, mens utallige flere efterfølgende led og døde.

»Der var ikke behov for en militær invasion af de japanske øer. Der var ingen militær grund til at smide disse atomvåben på to byer, Hiroshima og Nagasaki, for Japan var blevet fuldstændig besejret; der var kun et britisk geopolitisk motiv, som næsten ikke havde noget at gøre med Japan som sådan«, skrev LaRouche. [2]

Krigen var praktisk talt forbi. Japan blev afskåret fra sine forsyningslinjer af den amerikanske marineblokade og den russiske besættelse af Korea og det nordlige Kina. »I denne situation«, understregede den russiske udenrigsminister Lavrov, »var USA’s atombombning faktisk bare en magtdemonstration og en test af kernevåbnenes virkning på civile«. Scott Ritter, tidligere FN-våbeninspektør i Irak, skrev i en kommentar til denne årsdag, at Trumans inderkreds, inklusive udenrigsminister James Byrnes og krigsminister Henry Stimson, gik ind for anvendelsen af atomvåben, fordi de troede, at det ville hjælpe med at skræmme Sovjetunionen fra en fremtidig krig.

Afskrækkelse som metode
Bag dette lå hele strategien, som HG Wells gentagne gange havde understreget, allerede før Anden Verdenskrig, og som Bertrand Russell offentliggjorde i sin artikel i 1946: »Atombomben og krigsforebyggelsen«, nemlig at gøre oplevelsen af krig så forfærdelig, at enhver mulig modstander, og især Sovjetunionen, kunne tvinges til at opgive sin suverænitet og underkaste sig en verdensregering.

Ritter citerer også direktøren for Manhattan-projektet, der fremstillede de to atomvåben, general Leslie Groves, som sagde til de involverede forskere: »Formålet med hele projektet var at underkue russerne«. Så det handlede ikke om at redde menneskeliv og afslutte krigen i Stillehavet på den mest humane måde, som den tidligere, officielle version om Hiroshima og Nagasaki har hævdet, men som teoretikeren for inddæmningspolitikken mod Sovjetunionen, George Kennan, har udtrykt det, handlede det om at organisere efterkrigstiden »i vores billede«.

I en artikel i Los Angeles Times den 5. august opfordrede Gar Alperovitz til en »ærlig national samtale« om den skæbnesvangre første brug af atomvåben, som »fortsat truer vores overlevelse.« [3] Hvad, der virkelig er behov for, er en international debat, der inkluderer Churchills dominerende rolle i forhold til Truman, samt de anglofile kredse omkring Averell Harriman.
Det er ikke en akademisk øvelse at identificere hensigten bag den oprindelige brug af atomvåben mod civilbefolkningen, eftersom det ser ud til, at det nuværende amerikanske etablissement er vendt tilbage til at bruge »afskrækkelse« som en metode til at fremme dets interesser, ikke kun mod Kina.

Hvad skal det ellers betyde, når de tre amerikanske senatorer, Ted Cruz, Tom Cotton og Ron Johnson, skriver i et brev til ledelsen af havnene i Sassnitz og Mukran på den tyske ø Rügen, at de enten afslutter samarbejdet med Northstream 2-gasledningen, eller USA vil træffe foranstaltninger, der ødelægger havnenes økonomiske levedygtighed. Rørledningen er allerede 90 procent færdig og er vigtig for energiforsyningen ikke kun i Tyskland men også i andre dele af Europa, men i brevet siges det: »Sanktionerne er obligatoriske, og der vil ikke blive lagt fingre imellem i forhold til at håndhæve dem… Hvis I fortsætter med at levere varer, tjenester og støtte til Nord Stream-projektet, herunder ved at stille [rørlægningsskibe] Fortuna og Akademik Cherskiy til rådighed, vil I ødelægge den fremtidige økonomiske levedygtighed af jeres virksomhed«. [4]

Hvis det er tonen, når man taler til de såkaldte »allierede«, hvad skal lande så tænke, når USA officielt har erklæret dem for at være »strategiske modstandere« og »fjender«?

Den britiske terroroffensiv
Efter at Pompeo opfordrede til oprettelse af en interna​​tio
nal alliance mod Kina og {de facto} udstedte en opfordring til det kinesiske folk om en opstand mod regeringen, blev indsættelsen af den amerikanske flåde i det Sydkinesiske og det Østkinesiske Hav såvel som amerikanske jagerfly langs den kinesiske kyst forøget. Sundhedsminister Azars besøg i Taiwan provokerede igen Kina. Dette er det højest rangerede besøg fra USA siden 1979 og betragtes af Kina som en klar krænkelse af »ét-Kina-politikken«, som hidtil har været grundlaget for forholdet mellem USA og Kina. Den officielle reaktion fra Beijing var, at besøget bringer freden i fare.
Med Obamas politik om en »akse til Asien« blev udvidelsen af militærbaser i Stillehavsregionen fremskyndet, hvilket i dag repræsenterer en komplet omringning af Kina med over 400 sådanne baser fra Australien til Japan, Korea til Afghanistan og Indien. Forskellige krigsplaner fra Rand Corporation, herunder en med titlen »Krig med Kina: gennemtænk det utænkelige«, konkluderer, at jo før krigen begyndes, jo færre amerikanske tab ville der være. Jo mere Kina kan udvide sin A2AD-kapacitet (’anti-access area denial« er en militær kapabilitet), jo færre vil de kinesiske tab være, hvilket ville reducere den amerikanske evne til at angribe. Amitai Etzioni, som for mange år siden skrev en bog om at undgå krig med Kina, udtrykker bekymring over, at de igangværende krigsforberedelser kunne overbevise Kina om, at et forebyggende angreb for at eliminere dets atomvåben kunne være under forberedelse, hvilket kunne give Kina et frygteligt valg, om hvorvidt man skal angribe først, hvilket ville føre til en atomkrig.

Hvor langt vi er kommet ad denne vej fremgår tydeligt i en artikel af chefredaktøren for Global Times den 7. august. Under overskriften: »Hvis der udbryder krig mellem Kina og USA, hvilken side vil stå stærkest?« diskuterer Hu Xijin spørgsmålet om, hvad der sker, hvis Taiwan, som er en af Kinas kerneinteresser, af USA opfordres til at overskride den røde linje, og der opstår en militær styrkeprøve.

Uanset det faktum, at USA’s samlede militære magt er den stærkeste, er det, der tæller, når det kommer til Kinas kerneinteresser, kombinationen af militær gennemslagskraft, moral og viljen til at kæmpe. Hvem ville være den stærkeste i en krig ved Kinas kyst? Kina ville på ingen måde afgive det første skud, men Kina er godt forberedt på at afgive et andet skud som svar på det første. Når det kommer til Kinas kerneinteresser, vil det ikke bakke ud igen.

Fortællingen, sammenstykket af tidligere MI6-chefer Sir Richard Dearlove og John Sawers, Henry Jackson Society og Niall Ferguson, om, at Kina var ansvarlig for den verdensomspændende spredning af coronavirus-pandemien, var udformet til at bestemme valgtemaerne for det indeværende præsidentvalg i USA. Denne fortælling er sort propaganda beregnet til at tjene som baggrund for den militære konfrontation med Kina.

Løsningen i form af et topmøde
I betragtning af den hidtil usete kombination af kriser, som menneskeheden i øjeblikket står over for, er topmødet med de fem faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, der er taget initiativ til af præsident Putin, muligvis den sidste chance for at afvige fra den nuværende selvmordkurs og opnå et nyt højere samarbejdsniveau blandt de atombevæbnede nationer. Dette topmøde må afhjælpe den egentlige årsag til krig – det bankerotte transatlantiske finanssystem – ved at etablere et nyt kreditsystem, et nyt Bretton Woods-system og etablere en ny platform for internationalt samarbejde i bekæmpelsen af pandemien. Dette topmøde må føre til en fredelig orden, der begynder med opførelsen af et moderne sundhedssystem i hvert eneste land på Jorden, og som fokuserer på de fælles mål for menneskeheden, som f.eks. den forestående realisering af nuklear fusion og internationalt samarbejde inden for rumrejser.

Enhver person og enhver nation med interesse for menneskehedens overlevelse bør aktivt støtte gennemførelsen af dette topmøde. Dette er intet mindre end prøvestenen for vores moralske egnethed til at overleve.

–zepp-larouche@eir.de

1. https://www.foreignaffairs.com/articles/united-states/2020-08-03/beware-guns-august-asia

2. https://larouchepub.com/lar/1995/hiroshima.html

3. https://www.latimes.com/opinion/story/2020-08-05/hiroshima-anniversary-japan-atomic-bombs

4. https://www.cruz.senate.gov/files/documents/Letters/2020.08.05%20Final%20Mukran%20Port%20Letter.pdf

Panel I: Se det engelske afskrift nedenunder. Her er talerlisten:

1. Helga Zepp-LaRouche (Tyskland), grundlægger og præsident, Schiller Instituttet

2. Andrey Kortunov (Rusland), generaldirektør for Det russiske råd for internationale Anliggender

3. Dr. Edward Lozansky (US), American University i Moskva; Moskow State University

4. Martin Sieff (USA), senior korrespondent for udenrigsanliggender, UPI; Senior Fellow, American University i Moskva

5. James Jatras (USA), tidligere rådgiver, det amerikanske senats republikanske lederskab

6. Spørgsmål og svar, del 1

7. Marco Zanni (Italien), formand, Europa-Parlamentets gruppe for identitet og demokrati

8. Oberst Richard H. Black (USA ret.), Tidligere leder af hærens strafferetlige afdeling i Pentagon; tidligere statssenator, Virginia

9. William Binney (USA), tidligere teknisk direktør, National Security Agency og Kirk Wiebe, tidligere Senior Analyst, National Security Agency

10. Spørgsmål og svar, del 2

Hele konferencen:

Dato: Lørdag og søndag den 5.-6. september 2020

Tid: kl. 16 – 24 dansk tid, eller fra arkivet bagefter.

Sted: Hvis du tilmelde dig her, får du et link sendt direkte til din e-mail.

Ellers vil vi lægge YouTubes live stream på vores danske hjemmesides forside.

Paneler: Talerlisten findes nedenunder

PANEL II (Lørdag 21:00 – 24:00 dansk tid)
Videnskabens rolle i skabelsen af menneskehedens fremtid:

PANEL III (Søndag 16:00 – 20:00 dansk tid):
Bælte- og Vejinitiativet bliver til Verdenslandbroen & Franklin D. Roosevelts uafsluttede projekt:

PANEL IV (Søndag 21:00 – 24:00 dansk tid):
Opbygning af tillid i internationale relationer: Klassisk kulturs rolle og bekæmpelse af global hungersnød:

Tilmelding: Klik her for at tilmelde dig og modtage talerlisten og opdateringer

Ellers kan den ses her: www.schillerinstitut.dk eller www.schillerinstitute.com 

Kontakt: for mere information: Michelle Rasmussen +45 53 57 00 51, si@schillerinstitut.dk

Foreløbigt konferenceprogram:

Arrangementet udsendes live på Zoom og YouTube. Der vil være simultantolkning på spansk, fransk og tysk på Zoom-platformen.

 (Det følgende er en delvis liste over talerne. Hvert panel indeholder rigelig tid til spørgsmål og svar.)

PANEL II (21:00 – 24:00 ): Videnskabens rolle i skabelsen af menneskehedens fremtid
1. Jason Ross (USA), videnskabsrådgiver ved Schiller Instituttet

2. Dr. Bernard Bigot (Frankrig), generaldirektør for den internationale termonukleare eksperimentelle reaktor (ITER), tidligere direktør for den franske kommission for alternativ energi og atomenergi (CEA)

3. Sergey Pulinets (Rusland), Principal Research Scientist, Space Research Institute, Det Russiske Videnskabsakademi

4. Dr. Stephen O. Dean (USA), præsident, Fusion Power Associates (10)

5. Michael Paluszek (USA), Princeton Satellite Systems

6. Philip Tsokolibane (South Africa), head of LaRouche South Africa

7. Dr. Kelvin Kemm (South Africa), CEO, Stratek Business Strategy Consultants, former board chairman, South African Nuclear Energy Corporation

6. Spørgsmål og svar

PANEL III (16:00 – 20:00): Bælte- og Vejinitiativet bliver til 'Verdenslandbroen': Franklin D.
Roosevelts uafsluttede projekt
1. Dennis Small (USA), latin-amerikansk redaktør, EIR

2. Dr. Natalia Vitrenko (Ukraine), præsident for Progressive Socialist Party, tidligere parlamentsmedlem og præsidentkandidat

3. Michele Geraci (Italien), tidligere minister for økonomisk udvikling

4. Hassan Daud Butt (Pakistan), tidligere projektdirektør, CPEC; Administrerende direktør for Khyber Pakhtunkhwa Provincial Board of Investment & Trade

5. Marcelo Muñoz (Spanien), grundlægger og præsident emeritus for Cátedra China, dekan for spanske forretningsmænd i Kina

6. Dr. Björn Peters (Tyskland), fysiker, iværksætter og politisk rådgiver inden for energi, bæredygtighed og råvarer

7. Spørgsmål og svar, del 1

8. Dr. Joycelyn Elders (USA), tidligere chef for USA's sundhedsvæsen m.m.

9. Marlette Kyssama-Nsona (Republikken Congo), farmaceutisk kemiker, politisk leder af Panafrican League UMOJA og specialist i folkesundhedsspørgsmål

10. Spørgsmål og svar, del 2

PANEL IV 21:00 – 24:00): Opbygning af tillid i internationale relationer: Klassisk kulturs
rolle og bekæmpelse af global hungersnød
1. Jacques Cheminade (Frankrig), leder af Solidarite & Progres, tidligere præsidentkandidat

2. Marcia Merry Baker (USA), EIR-redaktionen

3. Bob Baker og amerikanske landbrugsledere:

Ron Wieczorek, South Dakota cattle rancher, LaRouchePAC
Nicole Pfrang, Kansas Cattlemen’s Association Secretary-Treasurer, cattle rancher
Mike Callicrate, Colorado, cattle rancher, Owner, Ranch Foods Direct:
4. Paul Gallagher (U.S.), EIR Editorial Board

5. Fred Haight (Canada), Schiller Instituttet

6. Michael Billington (US), chef for asiatiske anliggender, Executive Intelligence Review

7. Spørgsmål og svar

8. Beethoven-messe i C-dur, opførelse af Schiller Instituttets kor i New york
City.

Mange mennesker rundt om i verden, som er uvidende om, at en løsning til de mangfoldige kriser i den nuværende verden potentielt eksisterer, reagerer med stadigt større fortvivlelse og radikalisering på den ene eller anden måde, eller trækker sig tilbage til deres privatsfære. Mistilliden til regeringer og førende institutioner i størstedelen af verden har aldrig før været så stor. På et og samme tidspunkt er vi konfronteret med en pandemi, der er ude af kontrol, et økonomisk sammenbrud udløst, men ikke forårsaget, af pandemien, et kommende kollaps af det transatlantiske finanssystem og den stigende fare, ikke blot for en ny kold krig, men for at det utænkelige rent faktisk kunne ske, og en tredje, denne gang atomar, verdenskrig kunne bryde ud. Vi er i sandhed konfronteret med et systemisk sammenbrud – enden på en epoke.

Det bliver nu stadigt tydeligere for mange kredse rundt om i verden, at Lyndon LaRouches advarsel i 1971 var absolut profetisk: at Richard Nixons ophævelse af Bretton Woods-systemet, ved at erstatte de faste valutakurser med et internationalt system for flydende valutakurser, og åbningen af vejen til monetarisme, ville føre til faren for en ny fascisme, depression, pandemier og krig. Det er også klart, at hvis vores verden skal undslippe disse meget reelle farer, så må vi implementere en presserende reorganisation af verdens finansielle og økonomiske system i den fysisk-økonomiske tradition fra Leibniz og Hamilton, som LaRouche har været fortaler for i årtier.

Lyndon LaRouche har i lang tid opfordret til en firemagts-aftale mellem USA, Kina, Rusland og Indien, som det bedste udgangspunkt for at påbegynde et sådant nyt paradigme. I dag er den eneste synlige struktur, som, realistisk set, hurtigt kan føre i denne retning, en konference blandt de fem permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, som foreslået af Præsident Putin i januar. De fem atommagter har et særligt ansvar for at blive enige om principper, som kan garantere menneskehedens overlevelse på lang sigt. Dette er særligt presserende i lyset af det faktum, at vores verden, med ophævelsen af så mange internationale traktater om våbenkontrol og andet, er faretruende tæt på at styrte ind i lovløshedens æra.

Men disse fem nationer må understøttes af et kor af andre nationer, individer og institutioner fra hele verden, som må kræve, at de trækker verden tilbage fra afgrundens rand. Dette topmøde må tilskyndes til at adoptere følgende:

– En mekanisme til at løse alle internationale problemer gennem dialog og diplomati.

– Et Nyt Bretton Woods-system – i overensstemmelse med Franklin D. Roosevelts intention og uddybet af Lyndon LaRouche – med det eksplicitte formål, at overvinde fattigdom og underudviklingen af de såkaldte udviklingslande, og som må begynde med skabelsen af et moderne sundhedssystem i alle lande.

– En aftale om at gøre programmet »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen« til grundlaget for sikringen af de mest moderne standarder i infrastruktur og industriel udvikling for alle lande på kloden.

– En ny sikkerhedsarkitektur baseret på verdenssamfundets fælles økonomiske interesser, hvilket indebærer sikkerhedsinteresserne for hver enkelt nation. De farvede revolutioner og destabiliseringer, som i øjeblikket orkestreres af det Britiske Imperium og dets bankerotte finansinteresser, mod regeringer, som de ikke kan lide, må have en ende – dette inkluderer blandt andet destabiliseringen af Donald Trumps, Xi Jinpings og Vladimir Putins regeringer.

– Et internationalt samarbejde i et forceret program for at bemestre fusionsenergi, et internationalt samarbejde indenfor rumfart for at bygge en by på såvel Månen som Mars, og et videnskabeligt samarbejde om forståelsen af liv.

– En aftale for at påbegynde en sand kulturel dialog, hvor hver kultur og civilisation forpligter sig til at lære om de bedste traditioner og universelle bidrag af andre, som grundlaget for fred og forståelse, og en ny verdensomspændende renæssance.

Der er præcedens for sådan en tilgang. Efter 150 år af religiøs krigsførelse i Europa, hvilket kulminerede i Trediveårskrigen, blev alle grupper, der tidligere havde bekriget hinanden, enige om vedtagelsen af Den Westfalske Fred. De indså, at hvis kampene fortsatte, så ville der ingen være nogen tilbage, som kunne nyde sejren. Den aftale etablerede det moderne grundlag for alle internationale love blandt nationer. Det er nu på tide, at basere international lovgivning på den lovmæssighed der findes i det fysiske univers. Det er det eneste sprog, som har evnen til at eliminere enhver misforståelse og tilsyneladende interessekonflikter på et lavere niveau.

Schiller Instituttets kommende konference vil stræbe efter at bidrage med idéer hen imod dette mål.

Tilmelding: Klik her for at tilmelde dig og modtage talerlisten og opdateringer

Ellers kan den ses her: www.schillerinstitut.dk eller www.schillerinstitute.com 

Download (PDF, Unknown)

Den 10. august (EIRNS) – Denne uge markerer årsdagen for d. 15. august, 1971, da Præsident Richard Nixon blev overtalt til at ødelægge Franklin Roosevelts valuta- og kreditsystem (Bretton Woods), hvilket sendte den industrielle sektor ud i ukontrolleret spekulation og lønnedgang i et halv århundrede. Lyndon LaRouche fordømte dette tiltag af Richard -”Jeg er nu en Keynesianer i økonomi”-Nixon, og sagde at det åbnede døren til en fascistisk nedskæringspolitik og økonomisk depression, medmindre det blev forkastet. LaRouche besejrede en af verdens førende keynesianere angående dette tema i en debat på et universitet i december 1971, og satte sig for at ændre denne skrækkelige fejl ved at genoplive Roosevelts oprindelige intention ved Bretton Woods – kreditter til teknologisk og industriel udvikling af Eurasien, Afrika og Sydamerika.

I de næste 45 år var dette hans livs arbejde, og det gjorde ham til en foragtet modstander af det finansielle imperium i City of London og Wall Street, og i særdeleshed – som Roger Stone betonede dette i LaRouches Politiske Aktionskomités webcast, d. 2. august – Bush-familien.

Denne uge, næsten som om de ønskede at markere denne dato, d. 15. august, bragte Foreign Affairs en hovedartikel under titlen ”Den pandemiske depression: Den globale økonomi vil aldrig blive den samme igen”; et dybt pessimistisk indlæg af to af USA’s ”førende økonomer”, Carmen Reinhart (Harvard Kennedy School) og Vincent Reinhart (cheføkonom for Bank of New York–Mellon). Deres idé om de centrale aktører i denne krise er, at ”centralbankerne” forsøger at opretholde udlån, og ”finanspolitiske myndigheder” øser ud af penge til husholdninger til forbrug; og de forventer at det vil tage mange år blot for at vende tilbage til verdensøkonomiens allerede faldefærdige niveau fra begyndelsen af 2020. De udelader fuldstændig Kinas voksende økonomi, samt deres Bælte- og Vejinitiativ for infrastrukturelle projekter.

Med hensyn til udviklingslandene demonstrerer to citater fra Reinhart og Reinhart ørkesløsheden i den nu konventionelle økonomiske tænkning i de store centralbankers verden. ”G20-landene har allerede udsat gældsbetalinger for de fattigste 76 lande”, skriver de. Men, ”flere selvstændige låntagere er i dette år blevet nedgraderet af rating-agenturerne end i noget andet år siden 1980”. Og deres konklusion, ”løsningen”, i den grad at de tillader en sådan for disse nationer, der er blevet desperate af den pandemiske depression? ”Embedsmænd bliver nødt til at fortsætte med finanspolitiske og monetære incitamenter.”

Tilbage i august 1971, begyndte LaRouche, i grel modsætning hertil, at mobilisere for et topmøde – på den tid blandt Gruppen af de alliancefrie Lande – der tilsluttede sig hans foreslåede Internationale Udviklingsbank, som dog derefter blev saboteret af Henry Kissinger på vegne af City of Londons finansinteresser. Økonomierne kunne ikke blot genoplives, som LaRouches udviklingsplaner viste, men genskabes gennem store projekter i økonomisk infrastruktur, såsom Verdenslandbroen, med transport-, energi- og kommunikationskorridorer, der ville strække sig hen over kontinenterne.

Ved markeringen af den dag, hvor det Britiske Imperium gjorde en ende på Roosevelts Bretton Woods-system, samt erindringen om Lyndon LaRouches profetiske advarsler om konsekvenserne heraf, er et nyt sådant topmøde presserende.

Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, har siden januar argumenteret for et topmøde, der, som et minimum, skulle involvere lederne fra USA, Kina og Rusland, for at erstatte disse landes faretruende konfrontationer med et samarbejde for et Nyt Bretton Woods, baseret på Roosevelts model. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har været i gang med at organisere for et topmøde (ikke virtuelt, men i virkeligheden) blandt de lande, som grundlagde FN, hvilket i dag er Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer. Lyndon LaRouches plan for processen omkring et sådant topmøde blev formuleret for 38 år siden, denne måned, i et omfattende dokument, Operación Juárez, skrevet til den mexicanske præsident, José López Portillo: omorganisering af gælden, baseret på Alexander Hamiltons principper; nationalbank-kreditinstitutioner i hvert land; fælles kreditudstedelse fra de store nationer, som har til hensigt at eksportere kapitalgoder for udvikling; brugen af lynprogrammer indenfor rumforskning og videnskab som motorer for hurtig teknologisk fremskridt.

Anvend disse principper fra LaRouche i en sådan proces omkring topmødet nu: Dermed kan truslen for konfrontation mellem stormagterne, såvel som den ”pandemiske depression” hurtigt stoppes – begge på den eneste mulige måde.