Indlæg af Xi Jinping og Putin på World Economic Forum i Davos
Xi Jinping om multilateralisme og innovation: I sin tale som bar titlen: ”Lad multilateralismens fakkel oplyse menneskehedens vej frem", udtrykte Xi tillid til, at verden vil overvinde pandemien, men at tingene ikke bare vil vende tilbage til, hvad de var før Covid”. Den første opgave for menneskeheden, sagde han, er at bruge makroøkonomisk politik “til at bringe økonomien ud af junglen”. ”Vi er nødt til at forandre drivkræfterne og vækstmodellerne for den globale økonomi og forbedre dens struktur, for at sætte kursen for en langsigtet, sund og stabil udvikling af verdensøkonomien. ”For det andet bliver lande nødt til at ”opgive ideologiske fordomme og i fællesskab følge en vej med fredelig sameksistens, gensidig fordel og win-win-samarbejde”. Lande er forskellige og har forskellige kulturer og civilisationer, sagde Xi, og denne mangfoldighed bør respekteres, da den er kilden til verdens styrke…
Den vej, som Kina vil gå, er ikke at påtvinge folk nedskæringer, men ved hurtigt at komme videre med udviklingen af videnskab og teknologi. ”Videnskab, teknologi og innovation er nøglefaktorer for menneskelige fremskridt, et stærkt våben til at tackle mange globale udfordringer og den eneste måde for Kina at fremme et nyt udviklingsparadigme og opnå udvikling af høj kvalitet", sagde Xi. “Kina vil investere mere i videnskab og teknologi, og prioritere udvikling af et system der muliggør innovation, omdanne gennembrud inden for videnskab og teknologi til faktisk produktivitet i en hurtigere takt og forbedre beskyttelse af intellektuel ejendomsret, alt sammen med det formål at fremme innovationsdrevet vækst af højere kvalitet”.
Hele talen kan findes her: https://news.cgtn.com/news/2021-01-25/Full-text-Xi- Jinping-s-speech-at-the-virtual-Davos-Agenda-event-Xln4hwjO2Q/ index.html
Merkel: Vi skal ikke vælge mellem USA og Kina
Et andet udtryk for fornuft i forbindelse med internationale relationer kom fra den tyske kansler Angela Merkel. Hun skabte overskrifter ved tage stilling til fordel for præsident Xi Jinpings opfordringer til et nyt system for multilateralisme i implicit modsætning til præsident Bidens bestræbelser på at danne en global anti-kinesisk blok. Merkel sagde, ”Den kinesiske præsident talte i går, og han og jeg er enige. Vi ser et behov for multilateralisme… Jeg vil meget gerne undgå at opbygge blokke. Jeg tror ikke, det ville yde retfærdighed over for mange samfund, hvis vi siger, at dette er USA, og derovre er Kina, og vi grupperer os omkring den ene eller den anden. Dette er ikke min forståelse af, hvordan tingene burde være… ”
Putin: 1930'erne førte til verdenskrig; Kan konflikten undgås i dag?
27. januar (EIRNS) – "I øjeblikket er der ingen direkte paralleller i historien", sagde den russiske præsident Vladimir Putin i sin tale på Davos Agenda Forum. "Imidlertid sammenligner nogle eksperter… den aktuelle situation med 1930'erne… Som man ved, førte manglende evne og manglende vilje til at finde egentlige løsninger på problemer som disse i det 20. århundrede til katastrofen med 2. verdenskrig. Naturligvis, håber jeg, er en sådan ophedet global konflikt principielt umulig. Det er det jeg sætter min lid til, for dette ville være slutningen på menneskeheden. Som jeg imidlertid har sagt, kan situationen tage en uventet og ukontrollerbar vending – medmindre vi gør noget for at forhindre det. Der er en risiko for, at vi står over for et formidabelt nedbrud i den globale udvikling, hvilket vil være fuld af krig med alle mod alle og forsøg på at tackle modsætningerne ved at udpege interne og eksterne fjender, samt ødelæggelse af, ikke kun traditionelle værdier som familien, men de grundlæggende frihedsrettigheder…
”Vi har et fælles ansvar for at forhindre dette scenarie, der ser ud som en dyster dystopi, og i stedet at sikre at vores udvikling tager en anden bane – positiv, harmonisk og kreativ”, fortsatte Putin, der derefter identificerede tre store udfordringer, som det internationale samfund står over for…
Se hele talen her: http://en.kremlin.ru/events/president/news/64938