Daniel Ellsberg: Dette er måneden, hvor vi må diskutere,
om vi skal gå i atomkrig pga. Taiwan, Ukraine eller Syrien

Daniel Ellsberg: Dette er måneden, hvor vi må diskutere,
om vi skal gå i atomkrig pga. Taiwan, Ukraine eller Syrien
image_pdfimage_print

11. maj 2021 (EIRNS) - Den berømte Pentagon-whistleblower Daniel Ellsberg, nu 90 år gammel, brugte anledningen af mindedagene den 30. april-1. maj af 50-årsdagen for sin udgivelse af Pentagon Papers [beskrivelsen nedenunder], arrangeret af University of Massachusetts-Amherst, for at afsløre, at USA’s udenrigsminister John Foster Dulles i 1958 havde foreslået, at det amerikanske militærs forsvarskommando [Joint Chiefs of Staff] anbefaler præsidenten, at der startes en atomudveksling med Kina i Taiwan-strædet, selv om det ville betyde, at Taiwan og dets folk ville blive udslettet, med det eneste geopolitiske formål at opretholde USA’s “position” i verden.

”Lad dem forsøge at fængsle mig for at have afsløret denne stadig hemmelige kendsgerning i dag”, erklærede Ellsberg og tilføjede, at han afslørede hemmeligheden, fordi: ”Jeg er ikke i tvivl om, at denne diskussion foregår i Pentagon lige nu… Dette er måneden, hvor vi offentligt bliver nødt til at diskutere spørgsmålet om, hvorvidt vi skal gå i atomkrig pga. Taiwan eller Ukraine eller Syrien”.

Med henvisning til erklæringen fra den nuværende chef for den amerikanske strategiske kommando, admiral Charles Richard, om at USA skal være parat til at gå i krig med Rusland og Kina, udbrød Ellsberg: Dette er ”idiotisk, kriminelt sindssygt. Krig med Rusland og Kina?”Han understregede, at enhver væbnet konflikt med Rusland og Kina ville medføre en høj risiko for atomkrig, og hvis det bliver til atomkrig, ”taler vi om, at menneskeheden næsten bliver udryddet. Nej, der burde ikke være den mindste mulighed, trussel eller tanke overhovedet, om væbnet konflikt med Rusland og Kina, nu eller nogensinde”, insisterede han. ”Vi er nødt til at hæve os over dette system, og det vil ikke ske, medmindre folk i regeringen viser det samme moralske mod som Ed Snowden og Chelsea Manning gjorde... og lad os vide, hvad disse interne planer er. Uden det tror jeg, at civilisationen ikke vil overleve atomvåbnenes æra”.

Ellsberg afslørede, at den daværende udenrigsminister John Foster Dulles, under 1958-krisen i Taiwan-strædet over Quemoy- og Matsu-øerne, havde bedt om et møde med Forsvarskommandoen for at anbefale brug af atomvåben mod Kina. Med henvisning til det stadig hemmeligt stemplede afsnit af RAND Corporation-undersøgelsen, "Krisen i Taiwan-strædet, 1958, en dokumenteret historie (Taiwan Straits Crisis 1958, A Documented History)", citerede Ellsberg Dulles’ besked til mødet: "Intet synes en verdenskrig værd ... indtil man så på effekten af ​​ikke at stå op til udfordringen”. RAND-undersøgelsen forklarede, at ”spørgsmålet dengang var: ville vi som forsvarskommando anbefale brugen af​​ atomvåben til at forsvare Quemoy og Matsu og Taiwan, og muligvis bruge syv til ti kiloton våben med forventning om, at ... Sovjetunionen ville reagere og ville ramme Taiwan?”.

”De talte om at ødelægge Taiwan, fordi hele deres position i verden var afhængig af det”, udbrød Ellsberg - og det er den diskussion, der foregår i Pentagon lige nu.

RAND Corporation har offentliggjort to-tredjedele af denne historie, skrevet af den daværende Pentagon-medarbejder Morton Halperin, men på trods af anmodninger er den tredjedel, som Ellsberg citerede fra, stadig stemplet som tophemmelig.

Ellsberg kom med sin lidenskabelige appel i slutningen af​​ Amy Goodmans interview med Ellsberg og Edward Snowden under "Sandhed, uenighed og arven fra Daniel Ellsberg: En 50-års konference til minde om frigivelsen af Pentagon Papers (Truth, Dissent & the Legacy of Daniel Ellsberg: A 50th Anniversary Conference Commemorating the Release of the Pentagon Papers)", som kan ses her.

Den afklassificerede del af undersøgelsen.

Pentagon Papers: Fra Wikipedia:

Pentagon Papers er en beskrivelse udarbejdet af USA's forsvarsministerium om USA's politiske og militære involvering i Vietnam fra 1945 til 1967. En artikel fra 1996 i The New York Times hævdede, at 'The Pentagon Papers bl.a. havde påvist, at præsident Lyndon B. Johnsons regering "systematisk løj, ikke kun overfor offentligheden, men også overfor Kongressen."[3]

Mere specifikt afslørede dokumenterne, at USA i hemmelighed havde udvidet sit engagement i Vietnamkrigen med bombninger i nabolandene Cambodia og Laos og med angreb på kysterne Nordvietnam, der ikke blev nævnt i medierne. Ellsberg blev oprindeligt tiltalt for sammensværgelse, spionage og tyveri af offentlig ejendom, men tiltalerne blev senere opgivet, da anklagerne knyttet til retsopgøret efter Watergateskandalen konstaterede, at embedsmænd i Nixon-administrationen havde instrueret personerne, der havde stået for indbruddet i Watergate-bygningen i at grave smuds frem om Ellsberg.[4][5]

I juni 2011 blev The Pentagon Papers deklassificeret og fuldt offentliggjort.[6][7]

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*