Energi-gennemstrømningshastighed som kriterium for fysisk økonomi – af Helga Zepp-LaRouche
27. maj (EIRNS) — Det årlige Akademiske økonomiske Forum i Moskva blev afholdt den 26.-27. Maj 2021 under titlen: ”Global transformation af moderne samfund og Ruslands nationale udviklingsmål”. Grundlægger af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, blev inviteret til at tale under et panel ved 'Financial University of Moscow' den 27. maj som en del af konferencen. En rapport og evaluering af de mange andre taler der blev holdt ved den lejlighed, hvilket omfattede adskillige fremtrædende repræsentanter fra Ruslands politiske, økonomiske og finansielle institutioner, vil følge. Det følgende er en ikke-redigeret version af hendes bemærkninger, og bør ikke offentliggøres i denne form.
Jeg vil gerne takke arrangørerne af denne meget vigtige konference for at invitere mig til at tale til jer.
Det er næsten halvandet år siden udbruddet af COVID-19-pandemien: Hvad har vi lært om, hvordan de forskellige modeller for styring og økonomi – USA og EU på den ene side og Kina og nogle andre asiatiske lande på den anden – var i stand til at klare krisen? Man kender svaret: mens pandemien stadig ikke er under kontrol i det såkaldte "Vesten" og raser ude af kontrol i mange lande i Latinamerika, Asien og Afrika – havde Kina stort set bragt situationen under kontrol inden for to måneder, og det samme gjorde nogle andre asiatiske lande, hvis grundlæggende værdisystem prioriterer det almene vel frem for den overdrevne individualisme, man finder i Vesten.
Pandemien afslørede også de grundlæggende svagheder ved det privatiserede sundhedssystem i Vesten, såsom sårbarhed i forsyningskæderne for medicinsk udstyr på grund af udlicitering af produktion til lande med "billig arbejdskraft", sammenlignet med effektiviteten af den kinesiske model.
Men det var udviklingslandene, der betalte den højeste pris, da det neoliberale system fratog dem mulighederne for at have effektive sundhedssystemer. Allerede i 1973 havde min afdøde mand, Lyndon LaRouche, advaret om, at Den internationale Valutafonds politik med betingelser pålagt den såkaldte 3. verden, som satte gældsbetalinger før investeringer i sundhed, uddannelse, infrastruktur osv., ville føre til fremkomsten af pandemier, gamle såvel som nye sygdomme, da man ikke kan sænke immunforsvaret for hele kontinenter over længere perioder uden at forårsage sådanne virkninger….
Efter den systemiske finanskrise i 2008 blev der ikke gjort noget for at korrigere krisens grundlæggende årsager. I stedet førte centralbanker ubønhørligt en politik med kvantitative lempelser, nul- og endog negative rente, der favoriserede spekulation på bekostning af investeringer i realøkonomien. Det udvidede kløften mellem rige og fattige, udhulede produktiviteten i den fysiske økonomi og opbyggede en inflationsboble, der forblev skjult i nogen tid. Da Covid-19-pandemien og de efterfølgende nedlukninger ramte, tjente de forskellige "stimulanser" og "genopretningsprogrammer" som et velkomment påskud til fortsat at holde hånden under et allerede bankerot finanssystem.
Federal Reserves (Den amerikanske Centralbanks) samlede aktiver voksede fra under 1 billion i 2008 til over 4,1 billioner i september 2019 til 7,8 billioner ved udgangen af 2020. Tilsvarende voksede Den europæiske Centralbanks balance fra 1,5 til 4,6 til 7,5 billioner med udgangen af april 2021. På indeværende tidspunkt er der en hidtil uset stigning i pengeskabelsen på 75 % år for år, hvilket er vejen ind i et hyperinflationært sammenbrud, som en nylig rapport fra Bank of America latterligt betegnede som en "forbigående hyperinflation."
Det er den forestående konkurs i det transatlantiske system, som centralbankerne forsøger at udskyde ved hjælp af "Great Reset", "Green New Deal" eller "Green Deal", som formodes at udplyndre den reelle industri- og landbrugsproduktion for titusinder af billioner af dollars og dirigere alle investeringer ind i en ”grøn" finansboble. Bortgangen fra fossile brændstofrelaterede industrier til "kulstofneutral" produktion, konstruktion og arkitektur (træ og bambus) repræsenterer et gigantisk teknologisk tilbageskridt. For de såkaldt avancerede lande vil det føre til enorme prisstigninger, et fald i levestandarden og socialt kaos. For udviklingslandene vil det ikke alene betyde evindelig fattigdom og underudvikling, men også – og især under de nuværende forhold med pandemi og hungersnød – massiv affolkning.
Gennem sin videnskab om fysisk økonomi udviklede Lyndon LaRouche den metrik, der er nødvendig, ved at definere den nøjagtige sammenhæng mellem den bagvedliggende energi-gennemstrømningstæthed i produktionsprocessen, og den tilsvarende relative potentielle befolkningstæthed, som kan opretholdes på hvert niveau. Da vind og sol har meget lave energitætheder, og mange lande, såsom Tyskland, går væk fra atomkraft, truer den "store nulstilling" med at føre til en befolkningsreduktion på milliarder af mennesker, hvilket er det resultat, som de neomalthusianske fortalere ønsker af "den grønne" økonomi. The Green New Deal er det modsatte af Franklin D. Roosevelts 'New Deal': det er genoplivningen af Hjalmar Schachts økonomi med de samme resultater: massedød og krig.
Heldigvis repræsenterer den nylige aftale mellem de russiske og kinesiske regeringer om et tæt samarbejde omkring udvikling af atomenergi en stærk modpol. Mere generelt har den kinesiske økonomiske model – der som bekendt har løftet 850 millioner mennesker ud af fattigdom – gjort det muligt for Kina i løbet af 40 år at udvikle sig fra et meget fattigt, underudviklet land til et land, der har det mest imponerende system af højhastighedstog i verden, og som hurtigt kunne indhente de førende rumfartsnationer i verden og blive de første til at lande på den fjerne side af Månen, og som er på forkant med udviklingen af termonuklear fusionsteknologi.
Bælte- og Vejinitiativet tilbyder for første gang et konkret perspektiv for udviklingslandene til at overvinde fattigdom og underudvikling, hvorfor næsten 150 nationer har tilsluttet sig det. Det er det største infrastrukturprogram i historien og rummer potentielt svaret på at imødekomme de presserende behov for regioner rundt om i verden, der for indeværende er truet af pandemi og hungersnød af "bibelske dimensioner", som David Beasley fra 'Verdens Fødevareprogam' udtrykte det, såsom Sydvestasien, Afrika og Latinamerika.
I lyset af truende hyperinflationære sammenbrud af det transatlantiske finanssystem, er der et presserende behov for en reel global 'New Deal' som en beskyttelse mod virkningen af et sådant kollaps; en 'New Deal', der starter med en global bankseparation i traditionen af Roosevelts 'Glass/Steagall-lov', der vil sætte en stopper for 'kasinoøkonomien' og bane vejen for et nyt kreditsystem baseret på et system af nationalbanker i Alexander Hamiltons tradition. Et nyt Bretton Woods-system – som det var tiltænkt af Roosevelt, og ikke som det blev gennemført af Truman og Churchill – må tilvejebringe den nødvendige langsigtede kredit med lave renter, især for udviklingslandene, og muliggøre reel industrialisering
Denne pandemi og truende nye pandemier, som Verdenssundhedsorganisationens direktør, Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, advarer om, understreger den presserende nødvendighed af straks at etablere et globalt sundhedssystem, hvilket betyder, at hvert eneste land på planeten skal have et moderne sundhedsvæsen, som det kineserne var i stand til at mobilisere i Wuhan.
Den menneskelige art er den eneste der besidder evnen til skabende fornuft, og menneskehedens udvikling indtil nu beviser, at Vladimir Vernadskys opfattelse af noösfærens voksende betydning er en universel lov. Derfor er der håb om, at geopolitisk konfrontation kan erstattes med et nyt paradigme for samarbejde hen imod menneskehedens fælles mål, herunder internationalt samarbejde inden for fusionsforskning og rumforskning, hvilket vil demonstrere, at der er større gevinst for alle ved at bringe civilisationen ind i en ny æra. Topmødet mellem de permanente fem medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, som foreslået af præsident Putin, kunne blive begyndelsen på et sådant nyt paradigme. Vi må organisere en international anti-malthusiansk alliance for at støtte et sådant nyt paradigme!