Sammenkædning mellem Skandinavien og Europa med ’Bæltet & Vejen’ via Pakistan

Sammenkædning mellem Skandinavien og Europa med ’Bæltet & Vejen’ via Pakistan
image_pdfimage_print

STOCKHOLM, 29. april 2021 (EIRNS) – Zoom-webinarmødet i 'Bælte- og Vej-instituttet i Sverige sammen med Pakistans og Kinas ambassade i Sverige var en ekstraordinær succes. Mere end 130 deltagere var til stede, da der var flest deltagere. Den første del af programmet blev ledet af Pakistans handelsattaché for Sverige, Norge, Danmark og Finland. Fokus var på 'China Pakistan Economic Corridor' (CPEC) og det enorme potentiale for europæiske og skandinaviske forretningsinteresser i at investere i særlige økonomiske zoner (SEZ), der er forbundet med den nuværende industrialiseringsfase af CPEC.

Der var velkomstbemærkninger fra Pakistans ambassadører i Sverige og Danmark og af Kinas ambassadør i Sverige. Udenrigsministeriets webside på kinesisk fremhævede dagen efter BRIX-begivenheden [Belt and Road Initiative Experts, red.] og trykte den kinesiske ambassadør Gui Congyous hilsener ved begivenheden.

Der var adskillige førende statslige agenturer fra Pakistan, såsom 'Board of Investment', samt regionale embedsmænd, der skitserede det store potentiale for investeringer og forretninger på alle områder, i takt med at den grundlæggende infrastruktur, især elkraft, udbygges. Der var også vigtige præsentationer fra 'Business Sweden', 'Innovation Norway' og 'Danmarks Handelsråd' for at byde velkommen og yde støtte og hjælp til skandinaviske virksomheder, der er klar til at investere i Pakistan. Betydningen af Pakistans samarbejde med Kina om BVI blev fremhævet, og mange forretnings-interessenter fra Kina deltog også.

Anden del af webinaret fokuserede på vigtigheden af Bælte- og Vejinitiativet (BVI), og hvordan Bælte og Vej-instituttet i Sverige fortsætter med at præsentere sandfærdig og nøjagtig information om BVI, på trods af bevidst fordrejning fra vestlige medier og andre institutioner.

Dette afsnit blev ledet af Stephen Brawer, næstformand for Bælte- og Vej-instituttet i Sverige og BRIX’s ansvarlige leder for webinarer og seminarer. Hans indledende bemærkninger opsummerede tre af de vigtigste punkter om BVI som en global udviklingspolitik, der er åben for alle nationer, og nødvendigheden af at fjerne ekstrem fattigdom på verdensplan, hvilket er opnået i Kina i 2020. Han bemærkede også vigtigheden af den Westfalske Fredstraktat fra 1648, som et princip for samarbejde, hvor andres interesser er primære, i modsætning til kun at tjene egne interesser, dvs. geopolitik.

Der var fire talere på eftermiddagsmødet. Professor Michele Geraci fra Italien pegede på forrangen af de kommercielle forhold bag de meget diskuterede og dramatiske geopolitiske kontroverser. Henry Tillman fra Storbritannien rapporterede fra sine egne undersøgelser om den skyhøje vækst i den kinesiske farmaceutiske industri på kun et år, der viser hvordan Kina og Indien nu er de vigtigste leverandører af vaccine til verden, alt imens USA og Europa har begrænset deres leverancer til deres hjemmemarkeder. I Storbritannien er hele vaccineproduktionen 100 procent forbeholdt den britiske befolkning.

Dr. Maria Sultan fra Pakistan placerede CPEC i det globale landskab af containerhandel og digitale transmissioner, der udviser enorm vækst i korridorerne i Asien-Europa og Stillehavsområdet med de pakistanske havne Karachi og Gwadar som centrale. Hussein Askary fra BRIX fremhævede 'Health Silk Road' som den eneste mulige tilgang til at imødegå de nuværende og fremtidige pandemier og tilvejebringe den nødvendige infrastruktur til et moderne sundhedssystem.

Deres præsentationer fokuserede detaljeret både på de forretningsmuligheder, der opstår i Asien og rundt om i verden, især i lyset af COVID-pandemien, samt farerne på grund af løgne og vildledende fremstilling af virkeligheden. (Se linket til invitationen til begivenheden: https://www.brixsweden.org/updated-invitation-the-china-pakistan-economic-corridor-what-is-in-it-for-the-world/?)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*