Taler påbegyndes ved FN’s generalforsamling i denne uge;
tid til at overvinde ‘moralsk anløben ligegyldighed’

19. september (EIRNS) – Der er et begreb i amerikansk lov kendt som "moralsk anløben ligegyldighed". Det refererer til princippet om, at en person er ansvarlig, strafferetligt, hvis de ser passivt til, imens en uskyldig, sårbar person rammes af en forfærdelig skade. Tilfælde af domsfældelse involverer sædvanligvis en eller nogle få mennesker, der er ligeglade med, om en anden person lever eller dør. Men i dag ser vi moralsk anløben ligegyldighed over for lidelse og død af en massiv størrelsesorden, hvilket kunne forhindres.

På den "humanitære" side ser vi for eksempel de dødelige konsekvenser af at fortsætte de økonomiske sanktioner, som USA nu har over for mere end 30 lande, de fleste i længere perioder, herunder Yemen, Syrien, Venezuela, Cuba med flere. Og den overlagte mangel på økonomisk udvikling fortsætter, mens kredsene inden for City of London/Wall Street regerer.

I Afghanistan betyder et afslag fra amerikanske finansinstitutioner på at ophæve deres indefrysning af landets aktiver en ordre om at lukke landet ned, og forårsager massedød midt i kaosset fra pandemien og hungersnøden.

På den "militære" side ser vi oprettelsen af AUKUS – Australiens, Storbritanniens og USA’s militærblok, en del af bestræbelserne for "Global Britain", som også indvarsler farlige konsekvenser gennem konfrontation mod Kina og Rusland og dødelig oprustning.

Som eksempel på krisen har vi det aktuelle forfærdelige drama med haitianerne og deres land. I dag begyndte de amerikanske myndigheder en omfattende udvisning af haitiske flygtninge fra Texas, og at flyve dem tilbage til Haiti. I weekenden var der mere end 12.000 flygtninge, hovedsageligt haitianere, der slog lejr under og nær den internationale bro i Del Rio, Texas, under elendige forhold, efter at de krydsede Rio Grande fra Ciudad Acuna, Mexico. I dag fløj tre fly 320 migranter tilbage til Port-au-Prince; den 21. september forventes yderligere seks fly at ankomme dertil. Alt i alt er der siden fredag den 17. september blevet flyttet 3.300 migranter fra Del Rio med fly hjem eller til amerikanske flygtningelejre. Om en dag forventes yderligere 3.000 at blive bortvist, og alle migranter fjernet inden næste weekend. Mexico har også til hensigt at begynde deportationer.

Disse migranter er ikke fordrevet alene på grund af jordskælvet, der ramte Haiti den 14. august, men mange af dem flygtede for år tilbage, efter jordskælvet i januar 2010 og i de hårde år siden, uden at deres nation blev opbygget. Cirka 4 millioner mennesker i Haiti ud af deres 10 millioner har brug for mad bare for at overleve, og der er flere nødlidende på andre af øerne og områderne for de 44 millioner mennesker i det caribiske øhav. Læg dertil fordrivelsen og nøden i de kystnære områder fra Venezuela til Mellemamerika. I dag var David Beasley, leder af Verdens Fødevareprogram (VFP), i Falcon State, Venezuela, for at sørge for VFP’s skolemadprojekt for børn, en livline for tusinder her og millioner rundt om i verden. Beasley appellerer om nødfinansiering til VFP i Haiti, Venezuela, Afghanistan og for at lindre og derefter stoppe sult overalt. Det betyder grundlæggende at starte økonomisk udvikling.

Det er moralsk anløben ligegyldighed ikke at forstå dette. "Kan 'Vesten' tage ved lære?" er det relevante spørgsmål, der ligger til grund for erklæringen den 5. september fra Schiller Instituttets formand, Helga Zepp-LaRouche, der har fokus på Afghanistan, og opfordrer til at tage ved lære af den dødbringende fejltagelse med den langvarige krig i Afghanistan. ("Kan 'Vesten' tage ved lære? Hvad Afghanistan har brug for nu! Https://larouchepub.com/pr/2021/20210906_lead-editorial.html") Men hendes spørgsmål gælder generelt. Kan Vesten tage ved lære? Udvikling er navnet på fred. Det er også navnet på stabilitet, retfærdighed, sikkerhed, overlevelse og fremtiden.

I sidste uge, den 14. september, begyndte FN's generalforsamling sin 76. session i New York City, og den generelle debatperiode for diskussioner på højt plan mellem stats- eller regeringschefer eller udenrigsministre løber fra 21.-25. september og den 27. september. Erklæringen fra Zepp-LaRouche vil blive cirkuleret, og endvidere er endnu en erklæring fra Schiller Instituttet på vej. Derudover vil et udkast til et udviklingsprogram for Haiti blive udgivet om 10 dage. Nu er tiden inde til at deltage i mobiliseringen.,

Billede af: Lowlova, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons