Helga Zepp-LaRouches hovedtale ved Schiller Instituttets videokonference den 6. december 2021:
Omikron: Presserende behov for et verdenssundssystem

Helga Zepp-LaRouche: Goddag! Jeg tror, at efter næsten to år med pandemi, siden COVID-19 blev opdaget, er det på tide at gennemgå, hvad vi har lært og hvilke fejl blev begået, og hvilke tiltag omgående må tages for at få pandemien under kontrol – for den er ikke under kontrol. I Tyskland har vi nu den fjerde bølge, som nok, i en vis forstand, kunne være undgået, eller det kunne have været en mindre fjerde bølge, eftersom alle advarselslamperne allerede lyste i sommers. Biologer, epidemiologer fortalte politikerne, at uden visse tiltag kunne dette ske. Vi er nu kommet til det punkt i Tyskland, hvor prioriteringer af patienter diskuteres i flere stater. Prioriteringer er noget, som kun burde ske i tilfælde af uundgåelige naturkatastrofer eller i krigstid; ikke i den fjerde største økonomi i verden. I Frankrig handler det sågar om en femte bølge, og det er tydeligt, at det kunne komme til et sammenbrud af sundhedsvæsenet, fordi dette er, hvad nogle folk fra sundhedssektoren advarer om. Efter højdepunktet sidste år er der nu omkring 5000 færre hospitalssenge; der er en tredjedel af sundhedspersonalet, som enten er trådt tilbage eller er ved at træde tilbage, simpelthen fordi de er ved at bryde sammen. De er fysisk udmattede, og de har ikke fået nogen kompensation for det enorme arbejde, som de har ydet. Så, vi befinder os bestemt ved et punkt, hvor vi omgående må komme op på hesten igen.

Jeg skrev en artikel i begyndelsen af marts 2020, hvor jeg sagde, at dette er en pandemi, og den eneste måde, hvorpå vi kan overvinde denne pandemi, er, at vi skaber et moderne sundhedssystem i hvert eneste land. Det var meget tydeligt, at man ikke kunne løse problemet i de såkaldte rige nationer, når virusset kunne færdes frit i udviklingslandene. Men efter to år, hvad er situationen? På nuværende tidspunkt har de ti rigeste lande fået omkring 60% af vaccinedoserne, hvorimod Afrika, eksempelvis, kun har vaccineret 7% af dets befolkning. Selvom det er for tidligt at sige noget deltaljeret om denne nyeste mutation, omikron, ser det ud til, at den er mere smitsom; det er ikke klart om den er mere dødelig end deltavarianten. Men dette er i hvert fald en tidsbombe for alle, fordi hvis vi ikke forsyner hvert land med et moderne sundhedsvæsen – ikke blot en vaccine – så vil der være områder, hvor der bliver meget lidt vaccineret, hvor virusser muterer i nogle længere tidsperioder. I sidste ende kunne det nå et punkt, hvor det gjorde de vacciner, som allerede er blevet anvendt, ubrugelige. I sådanne tilfælde har forskellige farmaceutiske firmaer sagt, at de kunne udvikle en ny vaccine på tre uger. Men derefter ville der være tre måneders testning og tre måneders produktion, så det ville vare et halvt år inden den nye vaccine kunne anvendes. I mellemtiden kunne en enorm katastrofe bryde ud.

Hvorfor er det, at USA har mere end 750.000 dødsfald med en befolkning på en smule mere end 300 millioner? Tyskland, med en befolkning på omkring 80 millioner, har haft mere end 100.000 dødsfald? Men Kina, med en befolkning på 1,3 milliarder mennesker har indtil nu ikke engang haft 5.000 dødsfald? Der en en tydelig lærestreg. I en vis forstand, hvis ikke Vesten er villig til at overveje hvad Kina gjorde godt og reflektere over årsagerne til, at fejltagelserne blev begået i Europa og USA, tror jeg ikke, at der kan rettes op på dette. Hvad de gjorde i Kina var, at de øjeblikkeligt anvendte alle de kendte standardtiltag i tilfælde af pandemi: isolation, karantæne, og de lukkede ned for en hel provins – Hubei – og byen Wuhan med 11 millioner mennesker; lukkede det ned i to måneder, anvendte alle tiltag disciplineret og havde derefter et system med en absolut nøje, digital kontaktsporing og omgående isolation, når et nyt tilfælde blev fundet. Argumentet var altid, at Kina er et meget styret land, og at man ikke kan gøre dette i såkaldte liberale samfund. Men i Tyskland blev der begået en masse fejl. Allerførst sagde sundhedsministeriet i begyndelsen, at virusset aldrig ville komme til Tyskland, hvilket var en så meningsløs udtalelse, at det er svært at tro. Derefter var der ingen masker, og vacciner blev bestilt for sent. Dernæst, frem og tilbage, ingen koordinering, selv indenfor ét land. Så, meget af befolkningens tillid gik tabt, og en masse mennesker døde af grunde, som kunne havde været forhindret. Jeg mener, at vi nu bliver nødt til at genoverveje situationen og indse, at denne sygdom kunne blive hos os, og nye sygdomme kunne opstå hvert eneste øjeblik. Der er nogle virologer, der allerede studerer muligheden af, at andre virusser udbredes og bliver til pandemier. Så, det er på høje tid, at vi virkelig påbegynder den slags tiltag, som burde være taget fra begyndelsen. Jeg tror, at det nu dæmrer, at medmindre vi fjerner hele kontinenters modtagelighed – at være en slags petriskål for udbredelsen af virusvarianter og -mutationer – så vil dette ikke blive bragt under kontrol.

Hvad det betyder er, at vi bliver nødt til at drage konklusionen af det faktum, først og fremmest, tror jeg, i Europa og USA, at privatiseringen af sundhedsvæsenet var en stor fejltagelse; fordi sundhedspleje er et af de områder, hvor det almene vel må komme først, og ikke profitmaksimering. Det er simpelthen ligesom uddannelse, ligesom grundlæggende infrastruktur, disse er områder, som tilhører statens domæne. Det kan diskuteres, men jeg tror, at hvis vi ønsker at blive mere effektive i at sørge for folkets almene vel, så er dette hvad der må gøres.

Hvis man betragter udviklingslandene, så er de værste tilfælde lige nu åbenlyst Haiti og Afghanistan. Jeg kunne nævne Syrien og Yemen og andre lande, men lad os blive ved Afghanistan et øjeblik. Dette er et land, som, efter 20 år med krig under NATO-regi, var et land i ruiner, en uge, to uger efter at NATO havde trukket sig ud. Mere end 90% af befolkningen har ingen fødevaresikkerhed, hvilket betyder, at mange millioner kunne dø denne kommende vinter. Mere end 90% af befolkningen har overhovedet ingen medicinske forsyninger. Dette er, midt under en pandemi, åbenlyst en uholdbar situation.

Så, derfor har vi foreslået at begynde dér med et moderne sundhedssystem; det betyder, at man må bygge moderne sygehuse. Kina har bevist i Wuhan, at man kan bygge et moderne sygehus med 1.000 senge på to uger. Vi kunne fremstille sådanne hospitaler i de industrialiserede lande og fragte dem til udviklingslande, som Afghanistan, og bygge dem hurtigt. Men dernæst er der brug for grundlæggende infrastruktur. Det kræver elektricitet; det kræver rent drikkevand. Der er to milliarder mennesker i verden, som ikke har adgang til rent vand. Det må der hurtigt gøres noget ved. Dernæst, for alt dette er der brug for omkring 200 gigawatt fra en stabil og sikker strømforsyning. Og naturligvis kræver alt dette, at der bygges grundlæggende infrastruktur. Så, i en vis forstand, hvis vi forstår, at denne pandemi har lært os, at vi er ét verdenssamfund, en menneskehed, så burde vi begynde med at bygge disse moderne sygehuse i hver nation og betragte det som begyndelsen på overvindelsen af underudvikling, hvilket er grunden til, at denne pandemi kunne hærge på den måde, som den gjorde.

Det betyder, at vi har brug for omkring 30.000 nye sygehuse i hele verden. Vi har brug for omkring 10 millioner nye hospitalssenge i disse sygehuse. Vi har brug for millioner af nye læger og sygeplejersker og sundhedsarbejdere. Dette burde omgående begynde med et træningsprogram, særligt for de unge mennesker, som burde få missionen at hjælpe med at uddanne befolkningen i hvad en pandemi er, hvorfor grundlæggende hygiejnetiltag er nødvendige. Optræningen af disse unge kunne blive begyndelsen på at integrere dem i et uddannelsesprogram for dette moderne sundhedssystem verden over.

Jeg tror, at hvis vi gjorde dette og begyndte i et par lande – vi burde gøre det i alle lande – hvis alle internationale kræfter ville arbejde sammen, herunder alle de største nationer, hvis de ville arbejde sammen om dette spørgsmål om et globalt sundhedsvæsen, så kunne vi øjeblikkeligt begynde at forandre retningen. Vi kunne få pandemien langt bedre under kontrol. Selvfølgelig er der mange tiltag, som også burde tages, såsom at ophæve (vaccine-)patenterne indtil videre, indtil vaccineproduktionen er tilstrækkelig i hele verden. Men jeg tror, at det centrale spørgsmål er at indse, at underudviklingen af hele kontinenter med milliarder af mennesker, at dette ikke er en naturlig tilstand for menneskeheden. Hvis vi ønsker at gøre noget for menneskeheden som helhed, så burde vi begynde med at overvinde denne underudvikling. Den bedste måde at gøre dette på er ved at bygge moderne sygehuse i hvert land og gennemføre de programmer, som hører med til det, hvilket alt i alt ville kræve omkring 1,5 mia. ny arbejdspladser. Hvis du tror, at det er for meget, så har ILO [Den internationale Arbejdsorganisation] udgivet tal, [som viser] at under pandemien, alene i 2020, gik en halv milliard arbejdspladser tabt. Og det tager ikke engang hensyn til undergrundsøkonomien, så 1,5 milliarder nye produktive arbejdspladser er ikke for lidt.

I tilfældet af Afghanistan – jeg tror, at Dennis allerede henviste til det – hvad er mere åbenlyst end at give dette navnet Operation Ibn Sina? Ibn Sina, som levede fra 980 til 1037, var et universalgeni af fortræffelig kvalitet. Han hører til i samme kategori som Platon, Konfucius og Leibniz. Han var ikke blot et universalgeni, der udviklede de dybeste filosofiske begreber, men han er mest kendt for sit enestående bidrag til lægevidenskaben. Den mest berømte af hans mange bøger er Medicinens Kanon, som er en samling af både kroppens anatomi og forbindelsen mellem musklernes og nervernes systemer. Han opdagede mange nye sygdomme, som var fuldstændig skelsættende på hans tid. Han udviklede et helt medicinsk katalog. Hans bøger var delvist standarden indtil det 19. århundrede i Europa. Han er tydeligvis en af de enestående tænkere, som hører til blandt den bedste tradition af folk, hvor han kommer fra. I dette tilfælde er der en vis debat, angående om han tilhører usbekerne, tilhører afghanerne eller tilhører iranerne. Det er ikke så vigtigt, fordi han var fra denne region. Måske var kun hans far født i Afghanistan og han selv i Usbekistan, men det er blot en detalje, der ikke er relevant i forhold til det argument, som jeg fremsætter. Det jeg siger er, at en nation som Afghanistan, der nu er fuldstændig ødelagt efter 40 år med krig, hvor der er en overhængende fare for at miste millioner af mennesker, må have et synonym for den mest stolte og smukkeste tradition, hvor en søn af dette folk bidrog til universal viden. Fra den tilbagemelding, som vi har fået indtil videre fra mange mennesker i regionen, fra Yemen, fra Syrien, fra Pakistan, fra Iran, Afghanistan selv, er det en idé, som kan give denne bestræbelse et navn der inspirerer, og som giver et løfte om en bedre fremtid for hele det afghanske folk.

Så, vores forslag er, at vi mobiliserer vores kræfter omkring Operation Ibn Sina for at sige, at vi omgående har brug for at tage hånd om denne situation, ved at opbygge et moderne sundhedssystem, og at gøre dét til modellen for hvert eneste udviklingsland i verden. På den måde kan vi også begynde at give lande i den såkaldte udviklingssektor, der for det meste ikke ser særligt udviklede ud, at give dem en mission. Fordi en stor del af problemerne, som har ramt vores samfund, ligesom dette enorme tillidstab mellem folket og regeringerne, hvilket er et fremtrædende problem i USA og mange europæiske lande, som regeringernes opførsel i forbindelse med pandemien har bidraget til; det skal der hurtigt rettes op på. Og der er ingen bedre måde at rette op på det, end at give dem en fælles mission.

Dr. Elders, som I vil høre fra om et øjeblik, har skrevet dette brev for at tage hånd om dette spørgsmål, fordi på trods af videnskaben om virusset, så er der stadig et stort antal mennesker, der nægter at blive vaccineret. De har alle mulige forklaringer om, hvad vaccinationens formål er, hvilket er fuldstændig i modsætning til videnskaben om den. I Tyskland ser vi nu, at med de nye regler – den såkaldte G2-regel og andre sådanne regler – er der nu mange folk, som, måske også på grund af omikron-varianten, bliver vaccineret for første gang. Men der er stadig en del af befolkningen, som helt og holdent tror på, at dette er en sammensværgelse for at dræbe dem, og jeg vil ikke engang gå igennem de forskellige argumenter. Dette blander en masse virkelighed og fortolkning sammen, som gør det helt forkert. Så derfor opfordrede Dr. Elders virologer rundt om i verden til at samarbejde for at påbegynde en uddannelseskampagne for at forklare nogle meget grundlæggende fakta til befolkningen, hvilket tydeligvis ikke blev gjort af regeringerne i tide. For eksempel, hvad er forskellen mellem en pandemi og en epidemi? Hvad er standardprocedurerne i tilfældet af en pandemi? Hvordan fungerer et virus? Alle disse spørgsmål, som de fleste mennesker ikke har en klar forståelse af. Bør vi have en obligatorisk vaccination eller ej? Dette er en stor debat i Tyskland lige nu, hvor tendensen fører i retningen af en obligatorisk vaccination. Er det den rigtige idé? Hvad er de etiske spørgsmål, der er involveret? Jeg tor, at det er meget vigtigt at inddrage befolkningen i en dialog, hvor idéen må være at genopbygge tilliden i befolkningen.

Så, jeg tror, at dette er en presserende nødvendighed. Jeg mener, at princippet som igen må stå i forreste række, hvilket jeg synes har meget at gøre med den hippokratiske ed, med lægelig ære, er, at menneskelivet må behandles som værende absolut enestående. Hvis man gerne vil diskutere det fra standpunktet af den religiøse tro, kan man sige at hvert menneskeliv bør betragtes som helligt. Det er helligt og unikt, fordi den menneskelige art er den eneste art i universet, der er blevet begavet med kreativ fornuft. Vi er den eneste art, der igen og igen kan opdage universets fundamentale love, hvilke, når de anvendes i videnskabelig og teknologisk fremskridt i produktionsprocessen, fører til en forøgelse i levestandarden, levetiden og en forbedring af livsbetingelserne. Det er det, som vi burde gøre for hele den menneskelige art. Så, jeg tror at dette menneskesyn bør være i denne diskussions centrum og ikke andre overvejelser – som profit eller andre idéer – som folk kunne have. Jeg ønsker at lade det være ved dette, med denne appel, at vi efter to år bliver nødt til at lære  fra det der er sket, og virkelig bliver seriøse med at opbygge et moderne sundhedssystem i hvert eneste land på denne planet.