Parlamentsmedlem fra Die LINKE fremsætter officiel forespørgsel
til den tyske regering om den ukrainske “fjendeliste”

Den 9. august 2022 (EIRNS) – den 2. august 2022 offentliggjorde Andrej Hunko, tysk medlem af Forbundsdagen (Die LINKE), teksten med de officielle spørgsmål til den tyske regering vedrørende den nye “fjendeliste” i Ukraine.” https://twitter.com/AndrejHunko/status/1554532149004587011

Hunko er en meget prominent, mangeårig forbundsparlamentariker, med omfattende internationale aktiviteter; han er medlem af PACE (Europarådets Parlamentariske Forsamling) og har rejst til talrige lande som valgobservatør for OSCE. Han fremsatte tidligere, efter kuppet i 2014, forespørgsler om de involverede nazistiske netværk; han rejste også til Donbass sammen med en kollega for at levere humanitær hjælp, hvorefter han fik indrejseforbud i Ukraine. Han blev desuden placeret på en ukrainsk fjendeliste for to år siden (se nedenfor).

Her er teksten til det spørgsmål, som han stillede ifølge et opslag på twitter:

“Har forbundsregeringen på nuværende tidspunkt forholdt sig til, at tyske statsborgere, herunder offentlige personer som Alice Schwarzer og Dr. Rolf Mützenich, er blevet opført på listen over formidlere af russisk propaganda (se https://cpd.gov.ua/ samt “Ukraine blacklists Alice Schwarzer” i Berliner Zeitung, s. 13, 29.7. 2022) af ” Center for bekæmpelse af Desinformation i Ukraines nationale sikkerhedsråd” og reageret (i bekræftende fald hvordan?), og blev denne liste sat på dagsordenen hos den ukrainske regering af forbundsminister Nancy Faeser (SPD) samt forbundsarbejdsminister Hubertus Heil (SPD) under besøget i Ukraine? (https://www.bmi.bund.de/SharedDocs/kurzmeldungen/DE2022/07/faeserukraine.html) (hvis ja, angiv venligst omstændighederne, f.eks. dato og kontaktniveau).”

Sammen med dette henviser Hunko i et andet indlæg til den “berygtede Mirotworez-liste”. Han er blevet anbragt på denne ukrainske fjendeliste, som har eksisteret i to år. Ifølge dette tweet siger Hunko, at “mindst to af dem på listen er blevet myrdet i mellemtiden”. Den [tyske] forbundsregering fordømte listen, men tog aldrig for alvor initiativ til at fjerne listen.”

Ifølge andre rapporter blev Viktor Orban, Ungarns premierminister, også sat på Mirotworez-listen, fordi han nægtede at lade vestlige våbenleverancer til Ukraine passere, modsatte sig energiembargoen mod Rusland og udøver “anti-ukrainsk” propaganda. Listen indeholder private adresser på politiske fjender.