En chance for at kæmpe imod
Den 31. okt. 2022 (EIRNS) – Paven har tilsyneladende tilbudt Vatikanstaten som vært for forhandlinger mellem USA, Europa og Rusland vedrørende såkaldte “fælles sikkerhedsforanstaltninger”. Tidligere er det blevet rapporteret, at paven havde henvendt sig til præsident Biden angående Vatikanets medvirken til at arrangere fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine; men de blev ignoreret. I stedet for at fortvivle og overlade tingene til skæbnen, er den rette løsning at intensivere opfordringen til forhandlinger om fælles sikkerhed. En sådan fremgangsmåde går videre end en skrøbelig og ustabil våbenhvile, som omgår problemstillingen. Aftalerne om “fælles sikkerhed” er faktisk præcis den nødvendige diskussion, som blev afvist sidste år, da Rusland bragte det uhøflige emne på bane, om hvorfor en militær styrke uophørligt bevægede sig frem mod deres grænse. [I december foreslog Rusland desuden to traktater om sikkerhedsanliggender med USA og NATO, og hvis der havde været en forhandlingsløsning, ville man muligvis have undgået udbruddet af krigen i Ukraine].
Det niveau af overvejelser, der er nødvendigt for at håndtere sådanne “fælles sikkerhedsspørgsmål”, har man kunnet iagttage i mere end et par måneder på konferencerne i Schiller Instituttet. Nu fortsætter det gennembrud, der fandt sted i sidste uge med aktive og pensionerede lovgivere fra hele verden på initiativ af Schiller Instituttets “Andet seminar for nuværende og tidligere valgte embedsmænd fra hele verden” den 27. oktober, dagligt frem mod et tredje seminar den 22. november, “For verdensfred: Stop faren for atomkrig nu”, som ligeledes finder sted i et mødelokale i Mexicos forbundskongres. (https://schillerinstitute.com/blog/2022/10/25/conference-for-world-peace-stop-the-danger-of-world-peace/ ; https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20221122 )
Hver dag er afgørende. Kina opsendte en ny rumstation i dag. Ruslands Putin afholdt i dag et møde i Sochi med den armenske premierminister, Nikol Pashinyan, og Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, for at håndtere de problemer, der har drevet de to lande tilbage i konflikt. Brasiliens Lula da Silva vandt officielt præsidentvalget over Jair Bolsanaro i Brasilien, hvilket giver en reel mulighed for, at BRICS-gruppen (Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika) kan komme op i et højt gear. I skrivende stund pågår der adskillige rænkespil, hvor man forsøger at finde ud af, om Bolsanaro kan lukke landet ned og kaste Brasilien ud i en borgerkrig. Farerne er reelle, for selv om den atlantiske bande ikke har historien på sin side, er menneskearten i eksistentiel fare hver eneste dag, hvor deres vanvittige vrangforestillinger hærger planeten.
Den nyligt offentliggjorte amerikanske militærdoktrin truer, med hensigt, verden: Vi har en række udløsende faktorer til at indlede en atomudveksling, men I bliver bare nødt til at gætte. …
Idéer fungerer. Gode ideer skaber gode løsninger. Der er tre uger til den mest kraftfulde demonstration på planeten af, hvordan det fungerer. De uafhængige borgerkandidater i USA, Joel Dejean og Diane Sare, er i centrum for denne frigørelsesproces i den første af disse tre uger. Alt, hvad man kan bede om, er en chance for at kæmpe.
Foto: Pexels, CCO