Et skridt væk fra menneskehedens atomare tilintetgørelse!
Den 12. december 2022 (EIRNS) – Følgende erklæring fra Helga Zepp LaRouche, der støtter pave Frans’ forslag om at bruge Vatikanet som mødested for forhandlinger mellem Rusland og Ukraine om en diplomatisk løsning på krigen i Ukraine, blev offentliggjort af Schiller Instituttet i dag med henblik på international cirkulation, og er ved at blive oversat til flere sprog for at opnå den videst mulige udbredelse.
Til alle trossamfund, folkevalgte repræsentanter, samfundsorganisationer og mennesker af god vilje i hele verden
Et skridt væk fra menneskehedens atomare tilintetgørelse!
Det internationale Schiller Institut bifalder pave Frans’ tilbud om at anvende Vatikanet som mødested for forhandlinger mellem Rusland og Ukraine om en diplomatisk løsning på krigen i Ukraine. Konfrontationen mellem USA, NATO og Rusland er eskaleret til et punkt, hvor et enkelt skridt, selv en utilsigtet fejltagelse, en fejlfortolkning fra den ene eller den anden side, kunne udløse affyringen af begge parters samlede atomarsenaler, hvilket kunne føre til en global atomkrig, efterfulgt af en atomvinter på omtrent ti år, hvilket formentligt indebærer, at der efter al sandsynlighed ikke ville overleve ét eneste menneske.
Ifølge den amerikanske “Arms Control Association”, hvor højtstående amerikanske embedsmænd citeres: “Biden har besluttet ikke at efterleve sit løfte fra 2020 om at fastslå, at det eneste formål med atomvåben udelukkende er at afskrække fra et atomangreb mod USA eller dets allierede. I stedet har han godkendt en version af en politik fra Obama-administrationen, der lader muligheden for at anvende atomvåben stå åben, ikke kun som gengældelse for et atomangreb, men også for at imødegå ikke-atomare trusler.”
Som reaktion på denne ændring erklærede den russiske præsident Putin den 9. december på en pressekonference i Bishkek i Kirgisistan, at Rusland vil genoverveje sin atomdoktrin om udelukkende at bruge atomvåben, hvis den russiske stats eksistens er truet, og at Rusland kan reagere på USA’s doktrin om forebyggende angreb ved at vedtage en tilsvarende politik om et forebyggende angreb. Det betyder, at vi er et skridt fra en termonuklear katastrofe.
Vi opfordrer alle mennesker af god vilje til at støtte pave Frans’ tilbud, som er blevet stadfæstet af Vatikanets udenrigsminister, Pietro Parolin, om at bruge Vatikanet til at indlede fredsforhandlinger med det samme og uden forudgående betingelser.
Dette er ikke længere et spørgsmål mellem Rusland og Ukraine, og det har det aldrig været. Det ukrainske folk er ligesom det russiske folk ofre, og deres lidelser bør straks ophøre. Dette er blevet et spørgsmål for hele den menneskelige art, for hvis en sådan atomkrig indtræffer, vil der ikke eksistere nogen overlevende.
Vi opfordrer jer til at forenes med os i anmodningen om en diplomatisk løsning. Deltag endvidere i vores kampagne for at få sangkor i hele verden til at synge fredens kanon, “Dona Nobis Pacem”. Måtte stemmerne for fred bevæge de ansvarlige i deres hjerter og sind.
Helga Zepp-LaRouche, Grundlægger af Schiller Instituttet, 12. december 2022
Kontakt Schiller Instituttet på info@schillerinstituteorg eller PO Box 20244, Washington, D.C., 20041-0244
Schiller Instituttets websted: schillerinstitute.com
Foto: Josh Sorenson, Pexels