Kæmp for Syrien, og stop atomkrig
Den 21. februar 2023 (EIRNS) – Hvis det amerikanske folk kunne begribe den rædsel, der overgår Syrien i dag, en rædsel der ikke er forårsaget af den syriske regering, men skabt af den amerikanske regering med forsætlig ondsindethed, “ville denne regering falde,” erklærede den pensionerede oberst Richard Black i dag indtrængende.
Han erklærede dette under en tale på online-seminaret “The Syrian Sanctions Must Be Lifted”, organiseret af Schiller Instituttet og ledet af dets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche.
Hvis tilstrækkeligt mange amerikanere ser dette seminar, vil regeringen falde.
Her beskrev oberst Black og fire øvrige talere, der alle har direkte erfaring med NATO-magternes ødelæggelse af den syriske suverænitet, velstand og territoriale integritet siden 2007, i detaljer de samvittighedsløse handlinger, som disse magter har iværksat mod Syrien, og som de medskyldige vestlige medier nægter at tillade, at man beretter om.
Selv efter de ødelæggende jordskælv fortsætter USA, Storbritannien og EU med at anvende deres ensidige økonomiske og finansielle sanktioner for at blokere ikke blot støtte til genopbygning, men også humanitær hjælp til denne nation. Alle talere insisterede på, at de kriminelle sanktioner straks må ophæves, og at USA’s ulovlige besættelse af Syrien skal bringes til ophør.
Zepp-LaRouche understregede under seminaret, at denne historie skal fremlægges for verdenssamfundet. Syrien, udtalte hun, er ansigtet på det system, som har bragt menneskeheden til randen af udryddelse ved atomkrig – en barsk virkelighed, som blev indskærpet for hele verden i den russiske præsident Putins årlige præsidentielle tale, som han holdt foran den føderale forsamling den 21. februar.
Zepp-LaRouche anbefalede at folk ikke går i panik over alle de individuelle problemer, der hober sig op, et efter et, men i stedet tolker dem, som hendes mand Lyndon LaRouche gjorde, da han for 52 år siden, i 1971, forudsagde, at vi ville komme til dette punkt, efter at Richard Nixon havde vedtaget “denne monetaristiske politik, der kun går ud på profitmaksimering, ved at opgive det gamle Bretton Woods-system”.
Han advarede dengang, tilføjede hun: ’at hvis vi fortsatte på denne vej, ville vi uundgåeligt komme til en ny fascisme, en ny depression, en ny fare for en verdenskrig; eller vi går i retning af et helt anderledes system.’
“Vi er præcis på det punkt nu … Vi befinder os i en utrolig situation. Den er ekstremt farlig, det er der ingen tvivl om. Vi kunne blive sprængt i luften, og hele menneskeheden kunne forsvinde inden for få timer og uger, med en efterfølgende atomvinter, som ville udrydde alt liv på Jorden. Så faren er så alvorlig som aldrig før. Men på den anden side er det også uhyrligheden af situationen under det nuværende system, som bringer folk sammen.”
Hun pegede på nationer, der arbejder sammen om at skabe et nyt økonomisk system omkring BRICS, den Eurasiske Økonomiske Union og Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), et system, hvis styrke allerede overstiger den forfaldne, vestlige liberale model.
Hun påpegede også den begyndende enhed, der blev set i USA på anti-krigsdemonstrationen den 19. februar foran Lincoln Memorial i Washington, D.C., som ” ligeledes en meget vigtig ny faktor”. Mennesker fra hele det politiske spektrum samledes imod faren for atomkrig for at kræve en ende på USA’s opildning af konflikten mellem Ukraine og Rusland, en ende på strategien for permanente krige, på det militærindustrielle kompleks, som profiterer af disse krige, mens det amerikanske folks behov bliver tilsidesat.
Oplevelsen af enhed var en glædelig fornemmelse – og den stoppede ikke med et enkelt møde. I dag har 35-40 personer, der deltog aktivt i demonstrationen, bragt kampen mod systemet ind i Kongressens lokaler. Forskellige hold mødtes med højtstående assistenter for senatorer og repræsentanter og krævede, at Kongressen skrider til handling for at standse bevillingerne til krigen i Ukraine, insisterede på forhandlinger for at afslutte denne konflikt, og undersøgelse af Sy Hershs dokumentation for, at den amerikanske regering har sprængt Nord Stream-rørledningerne i luften.
Schiller Instituttets gruppe, der blev ledet af Diane Sare, der er senatskandidat i New York, omfattede mange unge mennesker, der insisterede på, at det kun er under et nyt system, hvor USA samarbejder med Rusland og Kina om at genopbygge verden – herunder USA – at de har en fremtid.
Veteranorganisatorer fandt en fornyet imødekommenhed hos nogle af Kongressens repræsentanter for at tage affære og for at nå ud til repræsentanter på “den anden side af midtergangen”, da de, der deltog i demonstrationen, havde overvundet deres uenighed for at forene deres kræfter for at stoppe atomkrig.
Samme dag vidnede to fremtrædende amerikanere, også med forskellig baggrunde og synspunkter, økonomen og universitetsprofessoren Jeffrey Sachs og den tidligere ledende CIA-analytiker, nu politisk aktivist, Ray McGovern, ved en høring i FN’s Sikkerhedsråd, hvor de opfordrede FN’s generalsekretær til at acceptere den russiske anmodning om, at der oprettes en uafhængig international kommission til at undersøge, hvilken statslig aktør der har sprængt Nord Stream-rørledningen i luften, i lyset af afsløringerne fra den Pulitzer-prisvindende journalist Sy Hersh.
På randen af en atomkrig er det på tide, at alle verdens borgere slutter sig til denne kamp og går sammen om at hjælpe med at skabe et nyt system, der er menneskeværdigt.
“Der er grund til optimisme på trods af al smerten og problemerne. Og det er, at vi er mennesker, og det betyder, at vi alle er begavet med kreativ fornuft. Det er hvad der adskiller os fra alle andre levende arter; i det mindste dem vi kender på planeten Jorden”, udtalte Zepp-LaRouche som afslutning på dagens seminar om Syrien-sanktionerne.
Foto: Ahmed Akacha, Pexels CCO