Stop kampagnen for global krig på to fronter!
Den 7. februar 2023 (EIRNS) – Den nationale demonstration mod “krigsmaskinen”, der er planlagt til den 19. februar foran Lincoln Memorial i Washington, D.C., sker ikke for tidligt.
Krig mod én atommagt er ikke nok. Udenrigsministeriet meddelte i denne uge, at de har travlt med at organisere en “koalition af ligesindede lande”, der skal arbejde i “takt med hinanden” for at konfrontere Kina, og de nævner eksemplet med den “koalition af ligesindede lande”, som pressetalsmand Ned Price endnu en gang pralede med, at Biden-administrationen organiserede mod Rusland – som allerede har bragt os på randen af atomkrig.
Og nu skal vi forberede os på at konfrontere en anden atommagt omkring højtflyvende luftballoner, som den amerikanske regering bindegalt hævder, svæver “over fem kontinenter”?
Betragt et øjeblik, hvordan situationen ser ud fra Kinas synsvinkel. Rusland og Kina behandles i USA’s strategipolitiske dokumenter som modstandere, der skal holdes i skak eller afspores. Kineserne hører amerikanske militære og civile embedsmænd gentage, at målet med krigen i Ukraine er Ruslands “strategiske nederlag”. Antallet af amerikanske flådeoperationer i nærheden af Kina øges. Nabolandet Japan bliver budt velkommen som partner i NATO, og japanske medier rapporterer nu, at USA drøfter en aftale om at installere langtrækkende, endog hypersoniske missiler på japansk territorium. Højtstående embedsmænd i Pentagon meddeler offentligt, at de forbereder sig på krig mod Kina, og en general i luftvåbnet sender et memo til sine tropper, hvori han råder dem til at få styr på deres familiære og juridiske forhold, fordi de sandsynligvis vil skulle kæmpe mod Kina i 2025 – og han er ikke blevet afskediget i unåde. Kina betragter sådanne amerikanske diplomater som Victoria “Maidan-coup” Nulands udsendinge, den ene efter den anden med det formål at organisere provokationer og modstand imod Kina fra landene langs Kinas grænse til Himalaya.
Der var et forsigtigt håb i Kina om, at aftalen fra november 2022 mellem præsident Biden og Xi Jinping der gik ud på, at uoverensstemmelser mellem USA og Kina bør håndteres forsigtigt gennem hårdt diplomatisk arbejde for at undgå konflikter, udgjorde en modsætning til “krigsmaskinen”. Nu er denne aftale “sat på standby”, imens en international anti-Kina-koalition hidses op omkring en kinesisk højtflyvende luftballon, som general Glenn VanHerck, leder af NORAD, North American Aerospace Defense Command, indrømmer, at Pentagon var bekendt med dage forud for, at skræmmekampagnen indledtes, og at det var hans vurdering, “at denne ballon ikke udgjorde en fysisk militær trussel mod Nordamerika”.
Dette er en politik på udkig efter en anledning – og denne politik satser på at fremprovokere og vinde opgør med to atommagter.
Dette vanvid kommer samtidig med, at ødelæggelserne i Tyrkiet og Syrien efter to jordskælv i træk kalder på, at menneskeheden må stå sammen og samarbejde om at redde liv! Og hvad foretager den amerikanske regering sig? Præsident Biden og udenrigsministeriet nægter at ophæve de brutale sanktioner, som USA i årevis har pålagt Syrien – og enhver nation, der ønsker at hjælpe eller handle med denne nation – med det formål at “beskytte” det syriske folk.
Disse forbrydelser mod menneskeheden går for vidt. Schiller Instituttet har udsendt en opfordring og kræver, at sanktionerne ophæves. Mellemøstens Kirkeråd (MECC), der repræsenterer alle de forskellige kristne trosretninger i området, opfordrer indtrængende til, at sanktionerne ophæves. Fra USA’s side har den tidligere senator, oberst Richard Black (pensioneret), i dag udsendt et skarpt indlæg mod denne kriminelle politik.
Andre amerikanere må følge efter og kræve, at denne politik bringes til ophør. Folk fra omkring 50 lande, der deltog i Schiller Instituttets konference den 4. februar, “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?”, udviste den kampgejst, der også er begyndt at bryde frem i USA for at omstøde denne folkemorderiske politik for uendelig krig, der fører til atomkrig. Slut dig til os og vær med til at organisere den kommende demonstration den 19. februar ved Lincoln Memorial i Washington og lignende demonstrationer i adskillige byer i USA, Europa og Latinamerika.
Foto: Pexels CCO