Politisk orientering den 5. juli 2023 med formand Tom Gillesberg

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk Dansk: www.schillerinstitut.dk

Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:    • Schiller Institut…  

Andre vigtige hjemmesider:

English: www.schillerinstitute.com

www.laroucheorganization.com

www.larouchepub.com

www.larouchepub.com/eiw

Den 3. juli 2023 (EIRNS) – Mens USA (eller i det mindste nogle i USA) fejrer Uafhængighedsdagen, er det værd at reflektere over, hvad der menes med “liv, frihed og stræben efter lykke”.

Lyndon LaRouche forklarede ideen bag den amerikanske republik i en diskussion med unge i Californien i januar 2006: “Hensigten med Uafhængighedserklæringen, som er klar i det den siger, indeholder én formel, som er afgørende for al amerikansk forfatningsret og retsopfattelse, i modsætning til det affald, som er blevet populariseret i de senere perioder af alle mulige frafaldne og forvirrede idioter og lignende. Og det er princippet om den almene velfærd.

” Altså, det generelle velfærdsprincip, som er spørgsmålet i den nylige, første encyklika fra Benedikt XVI, drejer sig om den generelle velfærd, om *agape*, som er en forestilling, der er uddybet som kernen i begrebet om republikken, i Platons *Republik*. Og det kommer især til udtryk i Sokrates’ opgør med Thrasymachus og Glaukon, som er alternative opfattelser af regeringsførelse.

Så man har tre opfattelser: Thrasymachos, som er ideen om det føderalistiske samfund! Med andre ord er dette hvad der fordømmes og afsløres som et skræmmebillede af Platon i *Republikken: *Republikken*, der er det dokument, som danner reference for udarbejdelsen af USA’s forfatning.”

Han fortsatte med at sige, at i udformningen af Uafhængighedserklæringen “tog de en sætning direkte fra Leibniz’ angreb på Locke, i “New Essays on Human Understanding” af Leibniz. Det var et vigtigt referencepunkt for amerikanerne, og især for Franklin, da de dannede USA.

“Udtrykket er ‘stræben efter lykke’. ‘Stræben efter lykke’ handler ikke om grådighed eller utilitaristiske, nyttige forestillinger,men snarere om det faktum, at vi alle er dødelige individer – vi dør. Vi dør alle sammen. Dør vi derfor som dyr, eller dør vi som noget andet? Og hvor ligger denne skelnen? Og Leibniz er klar på dette punkt, ligesom Platon er det: Forskellen mellem menneske og dyr, ligger i de kreative kræfter, som jeg nævnte igen i dag, i form af evnen til at opdage et universelt fysisk princip, eller til at opdage den samme særlige form for idé, i form af, skal vi sige, Furtwänglers ide om at “spille mellem tonerne”… 

“Så, denne idé om kreativitet, som en skelnen mellem mennesket og dyret, er betydningen af “lykke”. Det vil sige, at vi alle skal dø, så hvordan kan vi glæde os over det faktum, at vi skal dø? Vi kan kun glæde os over, at vi skal dø, når det vi gør, mens vi er i live, på en eller anden måde har permanent værdi for samfundet: at vi vil leve i fremtiden, på den måde, og praktisk talt, som vores forfædre, vores forgængere, der gjorde principielle opdagelser, som vi deler, lever i os. Så derfor er retten til at have et liv, mens vi lever, som er en opfyldelse af det, der gør os til mennesker snarere end aber, “stræben efter lykke” – “stræben efter lykke” – retten til udvikling, på en måde. Retten til uddannelse: Det var et stort spørgsmål! Hvad angår spørgsmålet om slaver – det var ulovligt – man kunne blive dræbt, som en forbrydelse mod den lokale stat, hvis man tillod en slave at blive uddannet til at læse og skrive.

“Det er det samme spørgsmål, der rejses i Prometheus i Lænker, som Zeus’ anklage mod Prometheus for at lade folk vide, hvordan man bruger ilden. Og på samme måde var slaveriets princip enfoldighed: Du kan leve, hvis du er dum. Og så, da friheden kom, havde man liberale i USA, som havde været imod slaveriet, men som alligevel sagde: “Vi må ikke overuddanne børnene af disse eks-slaver”. Med andre ord, igen, det samme: Fasthold dem i uvidenhed! Og fortæl dem, at det er i deres interesse at være enfoldige! At tænke simple ting! At udelukke ideer fra deres liv – at være “i deres natur”, det vil sige åndsvage, uuddannede. I modsætning til Frederick Douglass og alle frihedskæmperne, som sagde, at frihed og udvikling af sindet er det første skridt til frihed for kroppen. Hvis vi ikke har frihed i sindet, er friheden for kroppen en skrøbelig ting, som man let kan miste – på grund af vores indbyrdes tåbelighed.

“Så derfor er spørgsmålet om ‘lykke’ et spørgsmål om uddannelse og udvikling af mennesket: Således at vi, mens vi har et dødeligt liv, har den forudviden, at vores liv er uendeligt, fordi det er et redskab til at bidrage med noget af uendelig værdi fra fortiden, fra vores eget liv, ind i fremtiden.

“Og det er forestillingen om den almene velfærd. Dette begreb er ikke nyt. Begrebet er princippet om *agape*, som er kernen i den første encyklika fra den nyligt indsatte pave, Benedikt XVI: princippet om *agape*. Det er for eksempel princippet i Første Korintherbrev, 13. Det er princippet.”

Konfronteret med provokationer og farer rundt om i verden, må vi i dag se hen til dette princip for at lede vores overvejelser og handlinger i at danne en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur for vores planet!

Se: https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/

Læs LaRouches fulde udtalelser, der er citeret ovenfor, på: https://larouchepub.com/lar/2006/3306vs_john_yoo.html

Foto: Element5 Digital, Pexels CCO

Den 2. juli 2023 (EIRNS) – Anglo-amerikanerne forbereder sig på deres NATO-topmøde i næste uge med den hensigt at redde den kuldsejlede krig mod Rusland i Ukraine, mens de udvider den “nordatlantiske” alliance til Asien. Mens verden vrimler med rapporter om fiaskoen for Ukraines meget omtalte “modoffensiv”, erstatter en åben diskussion om en atomar konflikt mellem USA og Rusland den muntre snak om, at Ukraine “vinder” den krig, der ikke kan vindes.

NATO afholder et topmøde i Litauen den 11.-12. juli, hvor de håber at få Ukraine (og Sverige) med i atomklubben mod Rusland og Kina, samtidig med at de udvider “Global NATO”-konceptet ved at få Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand involveret i deres NATO-relaterede konflikt med Kina. Lederne af disse fire asiatiske lande deltager i topmødet og planlægger at udvide deres relationer til krigsapparatet.

Men resten af verden gør grin med de tidligere kolonimagter for deres snak om klimaforandringer og krigsmageri og kræver reel udvikling, hvis de vil bevare nogen form for agtværdighed over for det Globale Syd. På det fejlagtigt benævnte “Summit for a New Global Financial Pact” i Frankrig i sidste uge, hvor de vestlige ledere ønskede en aftale om en global skat, der skulle skaffe 1 billion dollars til at modvirke klimaforandringer, gjorde de afrikanske ledere det klart, at de har brug for udvikling. Brasiliens præsident Lula udtrykte det klart: “Hvis vi ikke diskuterer dette spørgsmål om ulighed, og hvis vi ikke prioriterer det lige så højt som klimarelaterede anliggender, kan vi sagtens have et godt klima, og folk vil fortsat dø af sult i mange lande i verden.”

Sydafrikas præsident Ramaphosa belærte den franske præsident Macron og hans NATO-krigsherrer om, at der ikke ville være nogen grund for afrikanere til at deltage i disse fora, hvor tomme løfter aldrig bliver indfriet, medmindre Vesten skaffede ressourcerne til at bygge Grand Inga-dæmningen på Congo-floden, som ville forsyne de fleste af de 600 millioner afrikanere, der nu helt mangler strøm, med elektricitet.

Lederne i det Globale Syd ytrer sig i høj udstrækning, fordi de ved, at de tidligere kolonimagter ikke længere udgør det eneste alternativ, da BRIKS-nationerne nu repræsenterer en ny pol i verden, som tilbyder reel udvikling såvel som venskab. Den igangværende 3. China-Africa Economic and Trade Expo i Changsha er vært for udstillere fra 29 lande, der underskriver 120 projekter til en værdi af over 10 milliarder dollars, hvilket føjer sig til Bælte- og Vej-Initiativet, hvor der allerede aktivt udvikles infrastruktur på tværs af Afrika.

I slutningen af juli sponsorerer Rusland det 2. Økonomiske og humanitære forum for fred, sikkerhed og Udvikling mellem Rusland og Afrika i Moskva, hvor alle afrikanske lande forventes at være repræsenteret. Dette modbeviser den ofte gentagne påstand fra udenrigsminister Tony Blinken, CIA-chef William Burns og andre om, at Rusland er “isoleret” i verden og ved at bryde sammen internt.

I denne uge fejrer USA 247 års-jubilæet for sin uafhængighedserklæring. Hvis amerikanerne ville tage sig tid til at læse den erklæring, ville det være et opråb om, at nationen er på vildspor. (se https://www.archives.gov/founding-docs/declaration-transcript ) At læse “Erklæringen om menneskets umistelige Rettigheder”, et af Schiller Instituttets grundlæggende dokumenter, som er et internationalt udtryk for principperne i USA’s Uafhængighedserklæring, ville tjene samme formål (se https://archive.schillerinstitute.com/about/si_brochure-20140218.html#prin). Det samme gælder præsident John F. Kennedys berømte tale den 10. juni 1963, umiddelbart efter Cuba-krisen, der næsten udløste en atomkrig, og kort før han blev myrdet af krigspartiet, fordi han vovede at hævde, at USA og Rusland (dengang Sovjetunionen) måtte arbejde sammen for at forhindre en atomkrig og skabe fred og udvikling for hele menneskeheden (se https://www.jfklibrary.org/archives/other-resources/john-f-kennedy-speeches/american-university-19630610).

Man må spørge, om den amerikanske befolkning er belæst nok til at læse disse historiske dokumenter, eller om de er blevet så “fordummede”, at sådanne principielle begreber ikke længere er forståelige? Hver eneste borger bør granske sin egen tankegang i dette øjeblik af civilisationens eksistentielle krise. Kan vi tænke som “verdensborgere”, eller er vi så vant til stammekultur, til britisk ideologisk “en mod alle”, at vi vil tillade nedstigningen til helvede?

At læse Helga Zepp-LaRouches Ti principper for en ny international sikkerheds- og Udviklingsarkitektur er et solidt grundlag for at besvare det spørgsmål i ens eget sind (se https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/).