‘Lad os gå sammen med den Globale Majoritet om at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien!
Her er panel 2:
Program:
Panel 1: Den strategiske situation efter det historiske BRIKS-topmøde
Lørdag den 9. september, kl. 15.00 – 18.00 eller senere
Ordstyrer: Dennis Speed, Schiller Instituttet (USA)
- Helga Zepp-LaRouche (Tyskland), grundlægger af Schiller Instituttet: ” BRIKS: En transformation mere omfattende end afslutningen på den kolde krig”
- H.E. Donald Ramotar (Guyana), tidligere præsident i Guyana: “Det Globale Syd er nu den Globale Majoritet”
- Prof. Georgy Toloraya (Rusland), pensioneret seniordiplomat; næstformand for den Russiske Nationale Komité for BRIKS-forskning: ” BRIKS: En medicin til forebyggelse af krig”
- Robert Cushing (USA), sammenslutning af amerikanske katolske præster, m.fl: “En politik for fred”
- Raymond McGovern (USA), tidligere senioranalytiker, U.S. Central Intelligence Agency (CIA); stiftende medlem, Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS): “JFK og Rusland, et skift i retning af fornuft på randen af udslettelse”
- Diane Sare (USA), uafhængig kandidat for U.S. senate i New York
- Scott Ritter (USA), tidligere FN-våbeninspektør i Irak: “NATO’s verdensbillede kolliderer med virkeligheden”
- Diskussionsrunde
Panel 2: Et nyt paradigme i menneskehedens historie er ved at tage form
Lørdag den 9. september, kl. 19.00 – 22.00 eller senere
Ordstyrer: Stephan Ossenkopp, Schiller Instituttet (Tyskland)
- Lyndon LaRouche (USA), videnskabsmand og økonom (1922-2019), videopræsentation: TBA
- Dennis Small (USA), Schiller Instituttet, USA: “Et hasteprogram til at redde Argentina, det nyeste medlem af BRIKS”
- Kiran Karnik (Indien), tidligere præsident for National Association of Software and Service Companies (NASSCOM); 20 år hos den indiske rumforskningsorganisation (ISRO): “Indien og Chandrayaan-3: Det Globale Syd som drivkraft”
- Jacques Cheminade (Frankrig), formand for partiet Solidaritet og Fremskridt; tidligere fransk præsidentkandidat: ” BRIKS’ win-win-politik og Argentinas rolle”
- Prof. David Monyae (Sydafrika), direktør for Center of Africa-China Studies (CACS), University of Johannesburg, Sydafrika: “Fremtiden for Afrika, Kina og BRIKS”
- Rubén Guzzetti (Argentina), udenrigspolitisk analytiker, Argentine Institute of Geopolitical Studies (IADEG): “Argentina i BRIKS, en historisk mulighed”
- Franco Battaglia (Italien), professor i kemisk fysik, University of Modena, Italien: “Den kolde sandhed om global opvarmning”
- Diskussionsrunde
Deltagere i diskussionen:
- Dr. Akiko Mikamo (Japan), forfatter, “8:15 – En historie om overlevelse og tilgivelse fra Hiroshima”
- Alejandro Yaya (Argentina), vicepræsident, Civil Institute of Space Technology; leder af Technology and Innovation Relations Unit, National Defense University
11. august 2023 (EIRNS)-{Schiller Instituttet afholder en international (online) konference lørdag den 9. september. Titlen på konferencen er “Lad os gå sammen med det Globale Majoritet for at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien!” Følgende er teksten i invitationen til arrangementet, som blev offentliggjort i dag, og som vil blive fulgt op af flere detaljer om panelerne og talerne i de kommende dage. Se her.
Verden gennemgår forandringer, som kun sker én gang hvert tusinde år: Kolonialismens tidsalder, som begyndte i det 16. århundrede og varede i næsten 600 år, er ved at være slut. Landene i det Globale Syd, som repræsenterer langt størstedelen af menneskeheden, er ved at gøre op med levnene af den koloniale undertrykkelse, som stadig eksisterer i form af international kontrol over deres ressourcer, uretfærdige handelsvilkår og City of Londons og Wall Streets finansielle undertrykkelse og udplyndring. Landene i det Globale Syd hævder deres ret til at forarbejde disse ressourcer og producere varer med merværdi som et middel til at blive mellemindkomstsamfund inden for en overskuelig fremtid gennem højteknologisk industrialisering. Lyndon LaRouche har i årtier specificeret de nødvendige koncepter og politikker i den fysiske økonomi for at fremskynde denne overgang.
BRIKS-landenes topmøde den 22.-24. august kan forventes at afspejle det tektoniske skift, der er undervejs: Treogtyve lande har formelt ansøgt om medlemskab af denne organisation, og mere end tyve har ansøgt uformelt. I stedet for at se denne proces som en trussel mod Vesten, bør Europas nationer og endda USA tage imod tilbuddet om samarbejde. Hvis landene i det Globale Nord går videre med deres erklærede hensigt om at “afkoble” eller “fjerne risikoen” fra Kina, som er den største handelspartner for mange lande i det Globale Syd, vil det være særligt ødelæggende for økonomierne i Europa, som allerede er i gang med en afindustrialiseringsproces. Mere fundamentalt er det, at hvis Vesten fortsætter sin geopolitiske konfrontationspolitik med Rusland og Kina og forsøger at opretholde en unipolær verden ved at skabe et globalt NATO, kan de nuværende konflikter om Ukraine og snart Taiwan eskalere til en tredje verdenskrig, denne gang en atomkrig.
At den gamle orden ikke har formået at løse problemerne med fattigdom, sult og underudvikling for milliarder af mennesker i udviklingslandene, demonstreres af den forfærdelige migrantkrise, hvor tusinder og atter tusinder af desperate mennesker samles, og nationale grænser, hvad enten det er mellem USA og Mexico eller langs Middelhavet, som allerede er blevet en massegrav. I stedet for at ty til grusomme og umenneskelige metoder for at holde folk ude, bør vi gå sammen med Kina og andre vækstlande om at hjælpe landene i det Globale Syd med at blive industrialiserede. Der er ingen grund til rivalisering; der er så meget, alle kan gøre for at opfylde de eksistentielle behov hos de mennesker, der nu lider.
Hvilken vej vi vælger, vil efter al sandsynlighed afgøre, om vi ender i en verdenskrig, der fører til udryddelse af den menneskelige art, eller om vi bevarer vores menneskelighed og åbner et nyt, lysere kapitel i menneskets historie.
Vi har brug for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til interesserne i hvert eneste land på planeten. De stridende parter i Trediveårskrigen var i stand til at nå frem til Den Westfalske Fred i 1648, fordi de indså, at hvis de var blevet ved med at kæmpe, ville der ikke have været nogen tilbage til at nyde sejren. Vi bør i det mindste være lige så kloge.
Vi må genoplive de smukkeste traditioner i vores kulturer, især i den klassiske kunst, og fejre billedet af mennesket som en kreativ art, og derfra udvikle en vision om, hvordan vi skaber en varig fred for hele menneskeheden.
