Ingen tyske ‘Taurus’-missiler til Ukraine

5. oktober 2023 (EIRNS) – Det tyske dagblad Bild rapporterer med henvisning til unavngivne officielle kilder, at den tyske regering har besluttet ikke at sende sine langtrækkende Taurus-missiler til Ukraine inden for en overskuelig fremtid. Selvom regeringen endnu ikke formelt har underrettet Kiev om sin beslutning, er det klart for folk i regeringen, at leverancerne ikke vil finde sted foreløbig.

Fraværet af en offentlig meddelelse kan give den tyske kansler Olaf Scholz en åben valgmulighed, men Bild hævder, at sandsynligheden for en sådan beslutning er lav. Ifølge TASS bemærker avisen, at Taurus-missiler kan bruges til at ramme Krim-broen.

Atomar optrapning foreslået af galninge i NATO Review og i Rusland NATO-galning opfordrer til atomoptrapning mod Rusland

5. oktober 2023 (EIRNS) – For dem af jer der troede, at der ikke er nogen, der er skøre nok til at risikere et atomart ragnarok i en krig mod Rusland, præsenterer vi en nylig artikel af Gregory Weaver, publiceret i NATO Review. Weaver, der er militærstrateg og tidligere hovedrådgiver for formanden for USA’s Forsvarskommando, argumenterer for, at NATO skal være forberedt på en lokal og “fleksibel” atomar optrapning i forhold til Rusland.

Hele artiklen er gennemsyret af en bizar og umenneskelig logik og udtrykker Weavers antagelse om, at der findes en taktisk tilgang, hvor brugen af atomvåben med lav effekt kan bruges til at vinde det atomare kyllingespil i en krig mod Rusland. Efter at have påstået, at Rusland snart vil ty til atomvåben for at få NATO til at give efter og/eller splitte alliancen, advarer Weaver mod den “farligt fejlagtige antagelse”, at når først et atomvåben er blevet brugt, vil det hurtigt eskalere til en fuldstændig atomudveksling. Weaver er uenig: “Det er selvfølgelig muligt, at begrænset brug af atomvåben kan føre til ukontrolleret optrapning, men det er på ingen måde sikkert og måske ikke engang sandsynligt.” Derefter siger han: “Denne fejlagtige antagelse kan føre til en fejlagtig opskrift: at stole primært på truslen om ukontrolleret atomoptrapning for at afskrække russisk atomart brug på ethvert niveau…”

Med andre ord: NATO skal være parat til at optrappe efter russiske atomangreb, ellers vil Rusland udnytte vores frygt og forsøge at “splitte alliancen i en fremtidig krise eller konflikt med acceptabel risiko for, at NATO ikke vil reagere.” I stedet opfordrer Weaver til, at NATO forbereder sig på alle områder af atomkapaciteten, det han kalder en “Fleksibel Respons”-strategi. Dette inkluderer fremskudte taktiske atomvåben såvel som konventionel militær opbygning. Derudover skal NATO være i stand til at fortsætte med at operere i et “miljø med begrænset brug af atomvåben” samt være forberedt på at imødegå et russisk atomangreb.

Hvis dette ikke har skræmt ens indre menneskelige sjæl endnu, siger Weaver derefter, at dette er “konkurrence i risikotagning”, som skaber en “trussel, der overlader noget til tilfældighederne.” Han nævner Thomas Schelling, som er berømt for at anvende spilteoretisk logik på atomkrigsområdet, i det Schelling kaldte “rationel irrationalitet”. Den slags vanvittige spil førte til Schellings bidrag med ideer som “kontrolleret optrapning” og “strafbombning”, og derfor tog de dække af at være defensive eller fredsorienterede løsninger på krig.

Selvom man kunne fristes til at sige, at Dr. Strangelove er kommet ind i bygningen, er det desværre langt mere sandsynligt, at han har været her hele tiden.

Russisk galning presser også på for atomoptrapning
5. oktober 2023 (EIRNS) – Den fremtrædende russiske lænestolsstrateg Sergej Karaganov har tilsyneladende påtaget sig en personlig mission for at overbevise den russiske regering og det russiske samfund om at droppe Ruslands nuværende restriktive atomdoktrin og gå ind for forebyggende atomkrig. Han lancerede denne kampagne i juni med to artikler, der foreslog, at Rusland kunne iværksætte atomangreb på Europa for at genoprette “frygten for atomar optrapning” og dermed “redde menneskeheden fra en global katastrofe.” Hans forslag udløste en storm af modstand, men muligheden var på bordet. Han eskalerede den 26. september med en ny artikel på over 7.500 ord i Russia in Global Affairs – mere vanvittig end de foregående.

Karaganov, der har haft gode forbindelser til den vestlige elite i årtier (medlem af Council on Foreign Relations International Advisory Board ,1995-2005, og medlem af Trilateral Commission, 1997-2013), insinuerer, at ivrige russiske kritikere af hans strategi kunne være “defaitister, der endnu ikke er flygtet fra Rusland, men som ikke desto mindre hader landet.”

Men hans udgangspunkt afspejler de utopiske vrangforestillinger hos hans tidligere vestlige venner: at “den automatiske optrapning fra begrænset brug af atomvåben til en global termonuklear konflikt er en myte.” Det britiske monarkis Chatham House antager, at Rusland vil bakke ud, når det kommer til et atomart opgør; Karaganov erklærer NATO’s artikel 5 for at være “et bluff”.

Hans syn på menneskeheden er ligeledes hobbesiansk. Selv i “en mere retfærdig verdensorden” vil der være “nye giganter”, som uundgåeligt vil konkurrere. “Intensiveringen af den atomare faktor, med den terror den indgyder, er nødvendig for at forhindre den uundgåelige rivalisering i at eskalere til fjendtligheder,” mener han.

Karaganov indrømmer, at “det er klart over min kompetence at diskutere specifikke scenarier for brug af atomvåben, da jeg ikke engang er bekendt med vores evner eller vores modstanderes, herunder potentielle modstanderes.” Det gør ikke noget. Han argumenterer ubekymret for, at “hvis atomvåben skal bruges (Gud forbyde det), skal angrebet være tilstrækkeligt stort”; en for lille begrænset udveksling af atomvåben ville kun reducere deres “afskrækkende” effekt.

De “praktiske skridt at overveje”, som han tilbyder, inkluderer:

“Washingtons høge og det amerikanske samfund må forstå, at gengældelse for deres hensynsløse og aggressive politik er uundgåelig. For at opnå dette er det for det første nødvendigt straks at sænke tærsklen for brug af atomvåben i vores doktrin, som blev hævet ubekymret, hvis ikke uansvarligt, og for det andet forsigtigt, men beslutsomt at bevæge sig op ad stigen med optrapning-afskrækkelse…. Hvis … Vesten ikke trækker sig tilbage eller ændrer sin politik – at ty til brugen af nogle få atomvåben mod flere lande i Europa….

“Hvis … USA/Vesten angriber de russiske væbnede styrker med ikke-atomare midler ‘som gengældelse’ for vores præventive brug af atomvåben …, skal modstanderen advares … offentligt om, at en anden bølge af atomangreb mod de europæiske lande vil følge…. Hvis USA … fortsætter sin aggression, skal Washington advares om, at der vil følge atomangreb mod amerikanske baser i Europa, hvilket vil resultere i titusindvis af amerikanske soldaters død….” Og så videre.

Foto: Wikimedia Commons