Det er gennem skønhed, at man når frem til frihed:
Fejr Friedrich Schillers fødselsdag; red menneskehedens sjæl gennem skønhed
4. november 2023 (EIRNS) – Følgende er en invitation til den internationale fejring af Friedrich Schillers fødselsdag den 10. november, som bør planlægges til weekenden den 10.-12. november. Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, vil forberede et videobudskab i næste uge for at forene disse mange festligheder.
Vi inviterer dig til at fejre den kraftfulde idé om, at “{Alle mennesker bliver brødre}”, skrevet i 1785 af den store frihedens digter, Friedrich Schiller, i hans digt {Ode til glæden}, i anledning af hans 264-års fødselsdag, denne 10. november. Menneskeheden har akut brug for en modgift til de verdensomspændende rædsler, der udfolder sig. I dette øjeblik er vi nødt til at løfte vores medmennesker ud af de bestialske kantianske valg, som de oligarkiske magter pålægger os, ved at videregive Schillers idé om, at “det er gennem skønhed, at man når frem til frihed.”
I dette farlige øjeblik i menneskets historie, hvor selve menneskehedens eksistens potentielt kan blive udslettet på et øjeblik, når vi ser de hæslige, grusomme scener i Sydvestasien (Mellemøsten), bliver vores sjæle rystet af angst. At være vidne til et sådant barbari uden at gøre noget berøver os vores menneskelighed. Hvad gør den enkelte i lyset af et mareridt? Man må handle på vegne af det smukke og gennem fornuft.
Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, peger på Schillers Æstetiske Breve som en vej frem. Schiller skrev: “Hvor finder man stedet, hvor skal forandringen komme fra? Den kan ikke komme fra staten, for det er staten selv, der er årsagen til det onde i sin nuværende form; og staten skulle først genetableres på mere ædle principper, hvis staten skulle ændre dette.”
I betragtning af hvor lavt og nederdrægtigt de fleste vestlige regeringer opfører sig i dag, er det så muligt at vende denne dyriske adfærd? Schillers svar er:
“Al forbedring i det politiske rige kan derfor kun komme gennem forædling af individets karakter. Men hvordan kan det ske, når staten er i en så barbarisk tilstand? Det kan kun ske gennem smuk kunst. For klassisk kunst og videnskab er de eneste to områder, der er immune over for despotens vilkårlighed.
“Despoten, tyrannen, kan forbyde kunst, men han kan ikke herske i den…”
Vi vil overleve denne krise i det omfang vi, som individer, forbedrer os selv gennem store klassiske tænkere som Schiller og Beethoven, og bruger kraften i kærlighed til menneskeheden til at frembringe, med Schillers ord: “Du må komme til den konklusion, at hvis mennesket skal være værdigt for mennesket, for menneskehedens værdighed, må skønhed ses som en absolut nødvendig betingelse for menneskelighed….”
Foto: Creative Commons