Ikke korrekturlæst
Nov. 23, 2023 (EIRNS) – Det angloamerikanske imperium har, i bestræbelserne på fortsat at udøve en overlegen kontrol over verdens anliggender, vedtaget et geopolitisk perspektiv om at forhindre samarbejdsudvikling mellem nationer, især i Eurasien. Dette er baggrunden for den planlagte eksplosion af Israel-Gaza-konflikten til en bredere regional krig, der er rettet mod udvidelsen af BRIKS-processen og potentialet for regional integration i stil med LaRouche-bevægelsens forslag om en Verdenslandbro.
Den anglo-amerikanske NATO-krig mod Rusland, der i vid udstrækning føres på Ukraines territorium, har tydeligvis ikke været nogen succes, hvilket selv de etablerede medier endelig har indset. Sanktionerne har ikke haft den tilsigtede virkning, hverken med hensyn til at ændre russisk politik eller med hensyn til at forårsage alvorlig skade på landets økonomi.
Bestræbelserne på at vinde en økonomisk og politisk krig mod Kina falder til jorden. Menneskerettighedsorganisationer miskrediterer sig selv med overdrevne påstande om Xinjiang og brænder den politiske kapital af deres legitimitet ved at handle i politiske formåls interesse, snarere end noget, der ligner et universelt princip. Den økonomiske krigsførelse mod Kina er katastrofal for dem, der deltager i den. Men den har ansporet Kina til at gøre betydelige fremskridt inden for højteknologi: både inden for produktion og inden for forskning og udvikling.
I Sydvestasien har USA sendt to hangarskibsgrupper og en meget synlig atombevæbnet ubåd til regionen. Disse samlede styrker handler ikke om at beskytte Israel mod Hamas i Gaza – de handler om at angribe regionen som helhed, især Iran og Syrien.
Israels brutale massemord på Gazas indbyggere har bragt landet i international unåde og forårsaget langvarig skade på dets omdømme og legitimitet. En strøm af forargelse fra hele verden – med særlig omtale af BRIKS, OIC/Arabiske Liga, FN’s Generalforsamling, fra amerikanske byråd og kongresmedlemmer og fra israelerne selv – har tvunget en aftale om en midlertidig våbenhvile i kampene, der skal ledsages af gensidig frigivelse af gidsler.
Men det er ikke tilstrækkeligt.
På online BRIKS-mødet den 21. november udtrykte Kinas præsident Xi Jinping sit syn på sagen: “Der kan ikke være sikkerhed i Mellemøsten uden en retfærdig løsning på spørgsmålet om Palæstina. Jeg har ved mange lejligheder understreget, at den eneste farbare vej til at bryde den palæstinensisk-israelske konflikt ligger i en tostatsløsning, i genoprettelsen af Palæstinas legitime nationale rettigheder og i oprettelsen af en uafhængig palæstinensisk stat.”
Kunne en international konference om netop dette tema blive mødestedet for et nyt paradigme for fred gennem udvikling i verdens brændpunkter? Kan hele spektret af sikkerhed – sikkerhed mod sult, mod fattigdom, mod sygdom, mod krigsførelse – tages op som et internationalt ansvar, der indvarsler et nyt paradigme for internationale relationer og begraver geopolitik for evigt?
Lad os sørge for, at det sker, og give nutiden og fremtiden noget at være virkelig taknemmelige for.
