Hvor tæt er vi på bristepunktet?
Den 6. december 2023 (EIRNS) – Det fortsatte mareridt i Gaza er en markør for det, der er blevet karakteristisk for Vestens styrtdyk ned i en ny mørk tidsalder, under den politik som Wall Street og City of Londons finansielle etablissement kræver. Hvis vi skal stoppe blodbadet og ikke bare se på i iskold rædsel, bliver vi nødt til at gennemtvinge en reorganisering af hele det bankerotte transatlantiske finanssystem – og arbejde sammen med nationerne i den Globale Majoritet til dette formål.
Netanyahu-regeringen i Israel har gjort det klart, at den ikke frivilligt vil stoppe med at dræbe og/eller tvangsflytte de 2,3 millioner palæstinensere, der bor i Gaza – et folkemord, hvis noget nogensinde har været denne betegnelse værdig.
Biden-administrationen gør et nummer ud af at true med fingeren over for Netanyahu og sige “fy-fy”, men den fortsætter med at bevæbne Israel til tænderne, godkender offentligt den overordnede linje i dets handlinger og nedlægger veto mod alle resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd, der ville indføre en våbenhvile og stoppe blodbadet. Nogle troværdige presseberetninger rapporterer, at Washington har fortalt Netanyahu, at det internationale pres stiger, og at han kun har indtil januar til at gøre arbejdet færdigt, før han skal skifte til en “mindre intens” form for krigsførelse. Men lige nu har han grønt lys – og han benytter sig af det.
Men hverken Tel Aviv eller Washington er i virkeligheden dem, der bestemmer. Det er bankfolkene på Wall Street og i City of London, som ivrigt starter krige og udløser økonomisk og kulturel ødelæggelse for at forsøge at bevare deres bankerotte system.
Amerikanere og europæere, der kæmper for fred, har allierede. For eksempel er den russiske præsident Putin lige rejst til De forenede arabiske Emirater og Saudi-Arabien for at mødes med deres ledere, og på torsdag den 7. december mødes han med den iranske præsident Raisi i Moskva. Disse tre nationer er alle på vej til at blive fuldgyldige medlemmer af BRIKS den 1. januar, hvor Rusland bliver formand for sammenslutningen i 2024, med en annonceret politik om at opbygge en ny international finansiel arkitektur. Og de er også nøglespillere til at hjælpe med at skabe fred og udvikling i den Sydvestasiatiske region.
Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, udtrykte det på denne måde i sin ugentlige webcast Dialogue den 6. december:
“Der skal gøres noget med det samme. Det mest effektive ville selvfølgelig være, hvis USA bare sagde: ‘Vi stopper alle våben og al økonomisk støtte til Israel,’ og så ville det ophøre…. Da det ikke er særlig sandsynligt lige nu, har vi forsøgt at introducere en dynamik i denne situation, som giver håb til hele regionen. Oaseplanen er et økonomisk udviklingsperspektiv, for at forvandle hele denne region, som i bund og grund er ørken, ørken, ørken, til et område, hvor man ved hjælp af et system af kanaler, fra Middelhavet til Det Røde Hav, fra Det Røde Hav til Det Døde Hav, og så storstilet afsaltning af saltvand til kunstvanding i landbruget, til opbygning af infrastruktur, endog opbygning af nye byer, industrialisering.”
Hun fortsatte: “Og det er i høj grad muligt, fordi man praktisk talt har Kinas forslag om at udvide Bælte- og Vej-Initiativet til hele regionen, at samle op på det kinesiske forslag om at have en omfattende fredskonference i Mellemøsten, hvor en løsning på krisen kunne finde sted med anerkendelse af en to-statsløsning….
“Det er ikke særlig langt væk. For netop i dag er Ruslands præsident Putin på statsbesøg i De forenede arabiske Emirater…. Og derefter tager Putin til Riyadh for at mødes med Saudi-Arabiens premierminister, kronprins Mohammed bin Salman Al Saud. Og så skal Irans præsident mødes med Putin i Moskva den 7. december. Betydningen af dette er, at alle disse tre lande vil være fuldgyldige medlemmer af BRIKS-Plus den 1. januar – det er kun tre uger væk. Og da disse lande alle er relevante med hensyn til olieprisen og den mængde olie, som produceres dagligt, tror jeg, at der er mange faktorer, der taler for, at et sådant forslag kan realiseres.
“Men hvad der først og fremmest må gøres er at have et perspektiv, hvor alle mennesker, hvor forfærdelig situationen end er, har en fremtid, har et håb, og ved at sprede denne idé om at have en Oase-plan, forsøger vi at lægge en helt anden dagsorden på bordet.”
Zepp-LaRouche afsluttede sin webcast-dialog: “Bortset fra den forfærdelige krig i Ukraine, den forfærdelige situation i Mellemøsten, har vi en reel krise i den vestlige kultur. Vi står over for et fuldstændigt dekadent sammenbrud. Det er svært at sige, om man skal sammenligne det med Romerrigets kollaps eller det 14. århundrede eller andre perioder med totalt kollaps og elitens dekadence.
“Vi er nødt til at finde det menneskelige i os selv, og vi er nødt til at bygge videre på det og skabe håb … for at vække kærligheden til menneskeheden og forsøge at vende tilbage til et menneskeligt samfund.
“Jeg tror, vi vil gå igennem en periode på måske et år, halvandet år, to år – det er en periode, hvor en masse processer vil nå deres udmattelsespunkt, et bristepunkt, et overgangspunkt. Hvis vi på en eller anden måde formår at få nok mennesker til at tro på, at der findes en løsning, bør Vesten droppe sin arrogance og tro, at de kan fortsætte den koloniale orden.”
Billede: Wikimedia Commons, Naaman Omar \ apaimages