Et udbrud af offentlig fornuft

Ikke korrekturlæst.

30. januar 2024. Det har været svært at rumme den daglige nedslagtning i Gaza, for slet ikke at tale om den forvarsel om en nært forestående undergang, der venter på den dag, hvor det bliver kendt, at en ny epidemi er blevet født – født ud af den dødelige blanding af 1,9 millioner fordrevne palæstinensere, hvoraf de fleste har gennemlevet en vinter udsat for elementerne, indespærret uden ordentlig næring, uden rent vand, uden ordentlig sanitet, i overfyldte midlertidige lejre.

Det tog næsten 100 dage, før et vigtigt organ i Vesten, Den Internationale Domstol, rent faktisk kunne give stemme til rædslerne og skabe mulighed for helbredelse. Fra Vestbredden identificerede pastor Munther Isaac fra Betlehem den 28. januar, hvad Sydafrika havde opnået før IJC den 11. januar: “Jeg tror, at ICJ kan blive et skelsættende punkt i vores historie, fordi det viste, hvad splittelsen er … Jeg tror, at ICJ’s drøftelser, og hvordan landene reagerer på det, tydeligt viser, hvor folk står i dag, og hvor landene står i dag. Gaza er lige nu verdens moralske kompas, og det er vigtigt, hvor folk står i forhold til det folkemord, der finder sted i Gaza lige nu. Enten retfærdiggør man folkedrabet, eller også står man virkelig sammen med menneskeheden og er solidarisk med de undertrykte. For mig er dette det vigtigste moralske og etiske element i ICJ, fordi det deler vores verden.”

Schiller Instituttets opråb med titlen ” Den Internationale Domstols mandater: Det moralske univers’ bue bøjer sig mod retfærdighed!”, beskriver bestemt onsdagens drøftelser i FN’s Sikkerhedsråd om en resolution, der skal holde Israel til ilden, både med hensyn til at gennemføre ICJ’s juridiske ordrer om at stoppe drabene og at sende øjeblikkelig og tilstrækkelig hjælp ind i Gaza. Men det er ikke kun et spørgsmål for diplomater i FN. USA, dets repræsentanter og alle borgere får en chance for at påbegynde deres egen genopretning.

Opfordringen konkluderer: “Det modige standpunkt, som Nelson Mandelas Sydafrika indtog på vegne af menneskeheden, og derfor på vegne af palæstinenserne, må nu overtages af os alle, mens vi bringer skam over det angloamerikanske etablissement og dets medskyldige, så de afslører sig selv over for verden. Og mens det er dem, der begår krig og folkedrab, er det os, der forhindrer det – hvis vi vælger at gøre det.”

Vil det være Storbritannien eller USA eller begge, der besudler sig selv med et veto mod en sådan resolution? Eller bliver onsdag måske den dag, hvor skammen bliver for stor at bære? Og hvis nogen nedlægger veto, hvor meget mere opsat vil Generalforsamlingen så være på at rette op på tingene? Pointen er, at uanset hvad der blev gjort mod Sydafrikas befolkning i løbet af årene med apartheid, så har de formet sig selv til en moralsk kraft, der er i stand til at give verden et klart valg. Så det kan være meget sjovere, mere vidunderligt, at handle moralsk end at besudle sig selv.

Landmænd i Grækenland, Frankrig og Tyskland går forrest med traktoroptog og offentlige aktioner og siger, at det vanvittige i at udhule produktionen må høre op. Ligesom sydafrikanerne har landmændene også gjort sig selv til en moralsk kraft, simpelthen fordi de insisterede på et levebrød, som er nødvendigt for menneskeheden.

Kald det et udbrud af offentlig fornuft, eller hvad som helst – men det er en dyrebar gave, der ikke må spildes. Sørg for ikke at gøre det.

Foto: Teemu Mäntynen; CCO